Er det også sket for mig

Nu er det 14 dage siden, at min mand, efter en lang snak, valgte at forlade vores børn og mig. Først var jeg helt overbevist om, at han var "træt" af forpligtelser, og havde mistet gnisten. Jeg ville give ham en tænkepause.
Men.... Nu sidder jeg her 14 dage efter, og er bange for, at sandheden endelig er gået op for mig. For jeg har mange gange i de 14 dage spurgt migselv hvorfor? Vi skændes faktisk aldrig, vi er gode til at tale sammen, og det er ikke lang tid siden, at vi var som nyforelskede (få måneder).
Men pludselig er der flere ting, der har fået mine tanker til at gå i andre retninger:
- Mobiltelefonen har været tæt ved hånden hele tiden, det var den aldrig før.
- For kort tid siden købte han nyt tøj, helt af sig selv, det sker bare aldrig.
- Han var først hjemme kl. 8.00 efter julefrokost, påstod at han var faldet i søvn hos en kammerat. Men når han har gjort det før, er han først kommer ved 12-tiden, og det har altid været aftalt før.
Og der er mange flere ting, der pludselig dæmrer...
Men indrømme det vil han ikke.
Hvad fanden gør man, jeg tror ikke jeg kan leve med det. Han virker somom han er ved at trække i land, vil gerne hjem igen, til huset er solgt, og er ih og åh, så skide flink.
Det kan nok undre nogen, at man overhovedet kan tvivle på om man vil tilgive, men vi har to unger, og de kan bare ikke forstå det. Det smerter mig mere at se dem ulykkelige, end min egen sorg. Omvendt så mener jeg også, at han skal mærke konsekvensen, på den hårdeste måde.
Jeg har sgu fået så rigeligt med tilbud igennem tiden, men jeg har aldrig kunnet gennemføre noget somhelst, simpelthen fordi jeg ikke ville byde ham det.
Øv!
Kære mænd og kvinder, som enten selv er utro, eller som dyrker et forhold til en person, der er utro imod sin familie. Jeg ved godt, at man kommer igennem det, men tænk jer om, børn er skillesmissebørn til de dør! Og jeg ved, hvad jeg taler om, jeg er det selv.
Der ødelægges så meget, og det kan ikke rettes 100% op igen.
Ligenu ved jeg ikke om, jeg skal vælge at tæve løs på ham, næste gang jeg ser ham, ignorere ham, gøre gengæld eller hvad.
Men hold kæft, hvor synes jeg, at han er selvcentreret, egoistisk og pisseforkælet, det her det byder man sgu ikke sin familie...
Jo, hvis vi havde været helt urimelige, men det er fandeme ikke fordi han har lidt nogen overlast!
Nå, nu fik jeg da luft. Tak fordi du læste mit indlæg. Hvis du har noget fornuftigt at sige, så svar endelig. Hvis du bare vil svine mig til, tja - så kan jeg jo ikke forhindre dig i det.

Jeg forstår godt du er bitert det er også ufoskammet sådan bare at stikke af, men han har måske ikke fået den ømhed hos dig som han kunne få hos en anden.Jeg vil blot tilføje at det sprobrug du har med eder i tyder så helt bestemt på at selv jeg ville løbe langt væk.

Du skriver at når man er skilsmissebarn er man det for altid.
- Ja, man er... det er ligesom at ens mor stadig er ens mor, og ens far stadig er ens far... Den eneste ting der ændres er hvor vedkommende bor, mine forældre blev skilt for 5 år siden. Nok det bedste i den daværende situation!
Men tilbage til sagen for fanden. Hvis han først melder ud, "jeg vil ikke", så tag ham på ordet... "Du sagde at du ikke ville..." etc...
Jeg er selv 18. måske ved jeg ikke så meget, men ved lidt om det... Børnene er da bedst stillet med en far der vil gi dem tid, end at komme hjem klokken 12, og være træt...
Men hva vil du helst, ha muligheden for at finde en du er glad for igen? eller ha en ægtemand, der ikke er glad????
Det med Økonomi, burde komme i anden række... Børnene ja, de skal også tænkes med i det, men DU skal da også med? Du havde forholdet til ham, det er jo ikke børnenes skyld de er der!? det er jer der har bragt dem der. Hvis han ikke vil være sammen med dig! Så Er Han Ikke Den Rette!!!
Men det er så bare min ydmyge mening...

har selv prøvet det, han er ikke vær at tage tilbag, næste gang der er noget det ikke passer herren, tager han den nemme løsning igen nemlig utroskab, børne er ikke tjent med at i ikke rigtigt kan sammen de kan mærke det med det samme og de fortjener et hjem med fred og ro, og det kan du kun give dem, hvis du hele tiden skal være bange for at han gør det igen, du bruger også alt for mange kræfter på han, lad han ligge som han har red.
mvh Lotte

Ja, det kan jeg da godt forstå. Mit sprogbrug i denne situation, er nok meget "farvet" af min situation. For jeg er normalt en meget rolig og blid person. Men du kender naturligvis heller ikke hele historien, så jeg kan godt forstå dit svar....

Kære Jalle.
Jeg kan så udemærket sætte mig ind i, at det sommetider er den rigtige løsning. Der er vitterligt forhold, der er bedst tjent med at blive afbrudt.
Men når man normalt fungerer rigtig godt sammen, bør man i det mindste give det en chance. Det er min mening.
Men jeg forstår udemærket din! Og man kan sagtens have en mening, uanset hvor ung man er. At den så ændres med alderen er en anden.
Jeg var ret gammel før jeg forstod, hvorfor mine forældre blev skilt, men det var klart den eneste løsning. Jeg mener blot, at man virkelig skal vende og dreje det rigtig mange gange, så det virkelig ikke er den eneste løsning...

Kære Lotte.
Tak for dit svar, det er meget tydeligt, at du selv har gennemgået det samme. Man forstår det på en helt anden måde, når man selv har været "der".
Og jeg tror også du har ret, han skal behages i den grad, for at han ikke gør det samme igen. Det er også det, jeg selv er nået frem til.
Jeg kunne ikke have gjort det bedre, så hvis han ikke er tilfreds, må det så bare være ærgeligt.
God "vind" til dig.

Hej Enlige mor
Pu haa, sikke en situation. Normalt hverken læser eller skriver på disse sider, men jeg har lyst til at skrive lidt til dig.
Jeg synes du skal mærke efter hvad du egentligt føler inden i? er du ked af det? er du vred? eller hvad føler du? Og giv de følelser du har luft. Find ud af hvad du kan leve med og hvor du helst vil hen herfra. Hensynet til dine børn er, at hvis du er glad, så er de også glade. Det er ligegyldigt hvad folk tænker og lige nu er det også af mindre betydning hvad "manden" har tænkt sig, og han må vente med at få en udmelding fra dig til du er klar. Stil de krav til ham, du har lyst til. - Husk, at det der skal blive kan du ikke skramme væk og det der skal væk kan du alligevel ikke få til at blive. Så prøv at nå til din helt egen klarhed - brug den tid til det skal.
Og husk - det skal nok gå alt sammen :-)
Mange kærlig hilsner
AL

Hej, det var et flot og meget modigt indlæg.
Jeg synes, at du skal forsøge at komme videre med dit og børnenes liv. Din mand har jo valgt, nu er det din tur.
Hvis du ikke kan undvære ham, skal du ialfald ikke tage ham tilbage lige nu, lad ham bare vente et par måneder. For er han interesseret om et par måneder, så kan du være sikker på, at han også bliver hos dig. Og Husk, selv om du tager ham tilbage om et par måneder, så behøver du ikke at stå til regnskab hos ham, for den periode I ikke har boet sammen.
Hilsen Henrik

Hej
han har fået for lidt sex
hvis ddu havde lokket ham til sex
pludselig uventede steder suttet den af på ham
så var det aldrig sket
en mand der har fået udløsning slapper
helt af bagefter og tænker ikke på mere sex
DU synes måske han har fået nok, men nej
det har han ikke hvis ikke du HVER DAG
tilfredsstiller ham !
sådan er naturens orden bare
og sig bare mandschauvenister - det er ikke
mændenes skyld -
det er bare sådan !!!
Men du kan få ham hjem igen hvis du "spiller"
rollen som om du har en anden nu.... så kommer
han kravlende og slikker dig helt vildt.
Mænd er også som hunde.!
Der er 2 piger der kan hjælpe dig med en fyr som er med på at spille rollen som "hemmelig elsker" uden det er alvor.
Det er:
lone-og-henriette@ofir.dk
Jeg har selv prøvet det hele og Lone har hjulpet
over 40 piger og nogle enkelte mænd.
Hils fra trine lundorf-nielsen Frederiksberg

Heldige mig - jeg har snart mødt mange mænd som ikke er sådan, utroligt, ik?
Og hvem vil have nogen tilbage som skal lokkes på den måde?!?!?!
Jeg synes det er en lidt klam service...

Hej.Du skal bare stille og rolig begynde at finde en hverdag, og så prøve at få tingene til at hænge sammen. Det er fejt det han har gjort, men jeg tror han har haft lyst til det. Det er spændingen der har drevet det så vidt.Måske er han nu ved at få kolde fødder men så er det for sent.Tilliden er brudt og den kan formentlig aldrig bygges helt op igen.Tænk på når du ligger i sengen i aften at denne her episode aldrig skal få dig ned med nakken og at du nok selv skal klare skærerne på livets vej.Og måske liggerr der pludselig en ved siden af som du kan holde om, som er trofast, og som vil dele livet med dig og dine børn.Hilsen Michael

jeg kan godt forstå dig jeg er selv mand der har prøvet det jeg har to børn på et tidspungt kom min daværende kone hjem tog pænt tøj på og gik ud med nogle veninder og jeg har ikke set hinne siden det er 14 år siden hvad har jeg gjort der er krise i en tid men du og dine børn kan få det godt igen det ved jeg af erfaring Men det vil altid ligge der hilsen ben

hej og ja ...jeg er i det lige nu!
Kæreste...hvor har vi det skidt lige nu..lige nu har vi brug for rn "udvej" men det er der ikke vi skal igennem det .....hen a vejen!
min (mand) har været sammen med sin arbejds kollega i vores hjem her til morgen - efter han sendte mig til hovedstaden fordi jeg havde kikket i hans mobil!!!
Han er blevet en egoist og led og har i sommers (da jeg opdagede DETTE) overfaldt han mig....min datter så det!!
jeg elsker ham men hvis han ikke vil mig MÅ jeg ud af hans liv...men jeg har levet i et halvt år hunrede med ham ...3 børn og en tilbage...men han smed mig på porten og brugte mit fraværd til at ses med den nye"som er gift og har 2 børn) i vores hjem + min datter tjekkede hans mobil og fandt at han havde skrevet at jeg var væk..så bare kom!!!
Hvis ikke dette er slesk...så ved jeg ikke..men jeg må vel bide i ÆBLET og smide ham ud af mit og børnenes liv / det er ham der må åbne vejen til børnene igen ikke mig!
Mon jeg skulle ringe til hendes mand????
hva siger du??
hvorfor ska hun ikke mærke smerte når noget bliver ødelagt!
skriv til min mail fantasi2003@sol.dk
jeg har brug for at for snakket
kram til dig!