Er det okay at snyde..?

Hej,
Vil lige høre hvordan I har det med at snyde og lyve for at komme frem her i verdenen. Hvis vi nu antager, at der ikke er nogen Gud, man skal stå til regnskab til, er det så okay for dig?
Jeg har allerede gjort det og nu bliver jeg nød til at følge det op. Selvfølgelig bliver jeg nød til at trække mig, hvis der kommer krav som jeg

Hej,
Vil lige høre hvordan I har det med at snyde og lyve for at komme frem her i verdenen. Hvis vi nu antager, at der ikke er nogen Gud, man skal stå til regnskab til, er det så okay for dig?
Jeg har allerede gjort det og nu bliver jeg nød til at følge det op. Selvfølgelig bliver jeg nød til at trække mig, hvis der kommer krav som jeg ikke kan opfylde. Dette vurderer jeg dog som relativt usandsynligt.
Vi kan selvfølgelig være enige om, at det er bedst at lade være, men I dette forpulede konkurrence samfund føler jeg, at jeg er nød til at være en Bitch... bare for at overleve.

men vi er ufuldkomne, og kan ikke undgå at komme til at gøre noget der er forkert en gang imellem.
Du skriver, at du har allerede gjort det, og nu er du nødt til at følge det op. Uanset hvad du har gjort, så er det fint, at du kan se det. Det viser, at der bor noget godt i dig. Det bedste du kan gøre er at gøre det godt igen, måske snakke med vedkommende. Bare vær ærlig, det er det det drejer sig om, og hvis du er ærlig, så får du sande venner.

Fact: alle lyver og snyder- nogle er bare så gode til det, at de også kan lyve for sig selv og derved bilde sig selv ind, at de ikke lyver.
Små løgne er en del af livet, som psykologerne efterhånden har forklaret os mange gange. Vi lyver så ubevidst, at vi ikke selv aner, at vi lyver.
Men naturligvis skal man forsøge at være ærlig- du vil jo også helst have, at andre er ærlige overfor dig, ikke sandt. Ikke desto mindre tales der positivt om bedrageri i Jesu lignelse om den utro godsforvalter- den får du lige her, så kan du jo selv vurdere, hvad du synes lignelsen fortæller- bemærk, at den utro godsforvalter jo var i en alvorlig knibe:
"Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger". Luk 16:1-9

Hvis du er uærlig overfor andre, så får du også venner som du ikke vil kunne stole på, og så gør du livet til et helvede for dig selv. Jeg kender det, for jeg har selv prøvet det.
venlig hilsen.

Tak for den smukke historie. Du har reddet min dag!

Løgn...!!!

-værdst;
Lige meget hvad, vil det altid indhente folk det er jeg helt sikker på, og så er man lige med et havnet i et spind af løgn og bedrag, og så er det , at det bliver rigtigt slemt...
Til sidst kan folk ikke selv skelne den ene løgn fra den anden og det begynder at smuldre for en, og de omkring en, vil med et opdage det...
Du lyder dog til, at være så bevidst om det her, og er du ude i noget med løgn, så kom til bekendelse, for den der gør det, er jeg sikker på, vil få en vis respekt trods alt, hvad det end måtte værer...
Heller komme det i forkøbet nu.... ;o)

-bedste;
At finde ud af hvis nogen lyver for dig, trods det kan gøre så forbandet ondt, men dejligt på den måde, at man så finder ud af hvad folk består af, og man ikke mere, skal udsættes for deres løgn...

Og, min poiente her... Det kan aldrig betale sig at lyve, og man kommer nu én gang længst med ærlighed...

Mener der findes et ordsprog der lyder som følger;
"Man kommer længst med ærlighed.."
MvH Mummi

Jeg har givet mit bud på løgn til dig, men kom til, at sætte det på efter kommentar fra; ftg, men du kan jo tjekke mit indlæg der.... ;O)
MvH mummi

Jeg lyver ikke overfor venner og familie. Det drejer sig mit arbejdsliv.. uden at jeg vil afsløre for meget.
Det er klart, at man bliver opdaget, hvis man hele tiden lyver. Det er bare, at jeg er i en presset situation og jeg føler at den eneste måde hvorpå, jeg kan komme videre er ved at lyve/snyde.

vil jeg sige nej. Set fra et ikke religiøst side er der stadig, moralen, etikken og ikke mindst dårlig samvitighed. Det kunne tyde på at du har det lidt siden du spørger. Og det er helt ok.
De situatione hvor jeg ville sige det var fint, er hvis det virkelig gjorde en forskel. Liv eller død, at det virkelig ville gøre en glad, eller gjorde en forskel der betyder nogt. Men at snyde i eksamen feks. aldrig i livet.

-det må værer en forbandet situation, at være i....
-og det er lige meget hvad det drejer sig om, så tror jeg desværre ikke der kommer noget godt ud af det...
Jo måske nu, men hvad med på sigt....?? Hvad vil der ske med en egen moral...??
Går det godt med de første løgne, så er det jo let, måske ok, at fortsætte derudaf...
Svær situation du desværre åbenbart er i....
MvH Mummi

Der er også noget der hedder samvittigheden.
At have noget på samvittigheden er det samme som >at have noget på hjertet. Spørgsmålet er så : hvad vægter du mest ?
Hvis du kan leve med det du har på samvittigheden uden at have brug for at fortælle det´(bekende kulør - eller med andre ord, at fortælle det du har på hjertet) har du så snydt ?
Hørte engang een sige : det er smart at snyde, men dumt at blive opdaget!
Personligt har jeg det bedst med, at leve i sandhed om og med mig selv, fordi jeg ikke ville kunne udholde, at skulle leve med skammen ved at blive "opdaget"!

Det bliver altid opdaget, før eller senere, og folk mister tilliden til dig. En man kan stole på er en man har tillid til, og en person man ikke har tillid til, kan aldrig få et betroet job. Du bestemmer selv hvordan du vil forvalte dit liv, men du lægger din fremtid nu. Det gælder om at bære sig rigtigt ad.

mummi ret, det bliver svære i længden. kan du huske hvad du sagde/gjorde? er du klar over hvor ment det er at se når folk lyver? tænk hvis dit chef har fået kursus hvor det emne er taget er op.
så heller vær ærlig, ved godt jeg bare kan side og skrive det. men har du tænkt på at du måske vil få deres agtelse i stedet, fordi tør sige fra. igen kan klare alt.

Det er ikke fordi jeg nyder at måtte gøre det, men hvis jeg ikke gør, har jeg ikke mulighed for at komme ud af min nuværende situation.
Man kan jo ikke altid være en engel...

her på debatten. Det er en positiv kvalitet, og et karaktertræk der er værd at give næring. Du opbygger din personlighed nu, og hvordan din fremtid bliver, har meget med din personlighed at gøre.