Jeg ved ikke rigtigt, men der er nogen her i Danmark, som er mere naive end andre.
Det er sådan det er.
Det er ikke sådan det ender, det er sådan det er i øjeblikket, og det er grundlaget for at komme videre.
Bliver du kørt ned på gaden, så kører der 20 biler videre.
Årsagen til det er sådan, den skal findes i, at hvis man hjælper, så risikerer man at blive straffet.
Hvis man anmelder en færdselsforseelse, så risikerer man senere, selv at ende i arresten, med arrestbetjentens arm oppe i røven.
Anmelder man en egentlig kriminel handling, så risikerer man at man selv ender i spjældet. Osv. Osv.
Så når man kommer forbi et lig i grøften, så skal man regne med, at man skal have råd til at afsætte penge til en advokat, der kan varetage sagen, for det er en mulighed, at man selv har anbragt liget i grøften.
Det handler om skyld.
Det handler om, at man ikke længere er uskyldig, til det modsatte er bevist. I Danmark er man indledningsvis skyldig, og skal selv sørge for at bevise sin uskyld.
Naive postulater om at sådan er det ikke, gider man næsten ikke diskuterer. Det er noget akademisk vrøvl, som man ikke kan forholde sig til, for det modsvarer ikke realiteterne.
Der er næsten ugentligt en historie i pressen, som beskriver hvordan den udøvende magt, kan behandle folk som svin. Selv mere eller mindre overlagte dødsfald på arrestanter, udløser ikke engang en fyreseddel, og kan ikke retsforfølges.
Jeg er selv en midaldrende mand, med blød hat.
Blev stoppe en nat, hvor jeg havde været ude og hente nogen andre fra en privat fest. På vej hjem, blev jeg stoppet og slæbt ud af bilen. Her skulle jeg puste alkometer, for betjenten, som selv var rødøjet, mente jeg lugtede af sprut. Gammelsprut, som han så nydeligt udtrykte det.
Jeg har ikke drukket noget stærkere end kaffe, i mindst 10 år, men jeg skulle ikke være fræk, for så havde betjenten andre midler, når man nu ikke kunne puste hårdt nok i betjentens dims.
Efterfølgende var det op af bilen og der kunne jeg så blive visiteret, imens den anden betjent gennemrodede bilen.
Først efter endnu en puster i et alkometer, og trussel om, at de ville holde øje med mig, for nu vidste de hvor jeg boede, så fik jeg lov til at køre.
Sådan er Danmark blevet, det er ikke noget der er på vej, det er udgangspunktet i øjeblikket.
Jeg ved ikke rigtigt, men der er nogen her i Danmark, som er mere naive end andre.
Det er sådan det er.
Det er ikke sådan det ender, det er sådan det er i øjeblikket, og det er grundlaget for at komme videre.
Bliver du kørt ned på gaden, så kører der 20 biler videre.
Årsagen til det er sådan, den skal findes i, at hvis man hjælper, så risikerer man at blive straffet.
Hvis man anmelder en færdselsforseelse, så risikerer man senere, selv at ende i arresten, med arrestbetjentens arm oppe i røven.
Anmelder man en egentlig kriminel handling, så risikerer man at man selv ender i spjældet. Osv. Osv.
Så når man kommer forbi et lig i grøften, så skal man regne med, at man skal have råd til at afsætte penge til en advokat, der kan varetage sagen, for det er en mulighed, at man selv har anbragt liget i grøften.
Det handler om skyld.
Det handler om, at man ikke længere er uskyldig, til det modsatte er bevist. I Danmark er man indledningsvis skyldig, og skal selv sørge for at bevise sin uskyld.
Naive postulater om at sådan er det ikke, gider man næsten ikke diskuterer. Det er noget akademisk vrøvl, som man ikke kan forholde sig til, for det modsvarer ikke realiteterne.
Der er næsten ugentligt en historie i pressen, som beskriver hvordan den udøvende magt, kan behandle folk som svin. Selv mere eller mindre overlagte dødsfald på arrestanter, udløser ikke engang en fyreseddel, og kan ikke retsforfølges.
Jeg er selv en midaldrende mand, med blød hat.
Blev stoppe en nat, hvor jeg havde været ude og hente nogen andre fra en privat fest. På vej hjem, blev jeg stoppet og slæbt ud af bilen. Her skulle jeg puste alkometer, for betjenten, som selv var rødøjet, mente jeg lugtede af sprut. Gammelsprut, som han så nydeligt udtrykte det.
Jeg har ikke drukket noget stærkere end kaffe, i mindst 10 år, men jeg skulle ikke være fræk, for så havde betjenten andre midler, når man nu ikke kunne puste hårdt nok i betjentens dims.
Efterfølgende var det op af bilen og der kunne jeg så blive visiteret, imens den anden betjent gennemrodede bilen.
Først efter endnu en puster i et alkometer, og trussel om, at de ville holde øje med mig, for nu vidste de hvor jeg boede, så fik jeg lov til at køre.
Sådan er Danmark blevet, det er ikke noget der er på vej, det er udgangspunktet i øjeblikket.