Er det uretfærdig behandling på psykiatrisk?
Hej sol debattører... Jeg er blevet indlagt for angst mm. på psykiatrisk hospital
og de som burde være forstående, gør tingene lidt sværere for mig...
Her til morgen, blev jeg vækket af en sygeplejerske. Hun kommer ind, stiller sig
helt tæt på mig og insisterede på at jeg skulle stå
op og ville ikke gå sin vej, før hun havde set mig stå ud af sengen.
Jeg forklarede hende, at det var grænseoverskridende for mig, fordi jeg kun
havde undertøj på, men det ville hun ikke lytte til..
Da jeg kommer ud fra mit værelse for at spise morgenmad, spørger en sygeplejerske mig,
om ikke jeg skal have mit eget tøj på (jeg har hospitalstøj på, da mit eget er beskidt og jeg har et sår,
som mine stramme bukser ikke skal gnide sig op ad...)
jeg siger, at jeg ikke har noget, der er rent og hun fortæller mig at man kan vaske sit tøj her.
Ok siger jeg bare og går videre...
På vej tilbage fra cafeen, kommer sygeplejersken (hende som vækkede mig..) og fortæller at jeg skal vaske mit
tøj, så jeg kan få mit eget på. (Den hvide skjorte jeg har på er min egen,
men bukserne er deres.. Jeg har et sår der væsker og derfor ville jeg ikke tage mine egne på)
Hun spørger gentagne gange om ikke jeg har nogen,
som kunne komme med noget? Det har jeg altså ikke....
Hun og en anden (de er to om at vise mig en vaskemaskine) går med mig ned i vaskerummet
og sygeplejersken fortæller mig detaljeret, trin for trin, hvordan jeg skal lægge
tøjet ind i vaskemaskinen osv...
Da min "opgave" er overstået, går jeg min vej ned til mit værelse...
Lige i dét at jeg skal ind af døren, fortæller sygeplejersken at tøjet er klar om en time,
hvilket hun allerede havde fortalt mig. Så jeg vælger at fortsætte med det jeg har brug
for, mens jeg er her.. Fred! (og selvfølgelig lægesamtaler, men en sygeplejerske, kan
intet gøre i forhold til mig)!!
Hun kommer ind på mit værelse og spørger mig, om ikke jeg hørte hvad hun sagde..
Nej svarer jeg bare.. "Dit tøj er færdigt om en time"... "Ja, det har du sagt..."
Hvorefter hun fortsætter...... "Jeg vil gerne have, at du taler pænt til mig!"
Det gør jeg også, fortsætter jeg, hvor hun siger i en hård tone, at jeg ikke skal afbryde hende.
Jeg prøver at forklare hende, at jeg taler pænt til hende, men at jeg gerne vil have fred nu..
Hun fortsætter og siger, at man altså ikke bare kan være i fred her og at hun er sygeplejerske,
og jeg siger, at det jeg har brug for, er en lægesamtale..
Da en anden sygeplejerske kommer ind for at se hvad der sker, holder hun op med sit ævl
og går ud igen.
Det virker som om hun bare prøver at gøre dagen træls for mig og jeg har sgu ikke brug
for flere der gør livet surt for mig!! Jeg er her, fordi jeg har det så elendigt, at jeg ikke kan
holde ud at være andre steder og fordi jeg gerne vil have noget professionel hjælp.
Der er så mange af sådanne episoder med dem, hver eneste dag og jeg er begyndt at tvivle på
om det er mig den er gal med i forhold til personalet. Jeg ser ikke syner, hører ikke stemmer,
men jeg kommer ofte i skænderi med folk, der behandler mig negativt..
Hvad mener i om dette? Hvad kan jeg gøre anderledes, for at forhindre mig selv
i at komme op og skændes med dem? :(
Jeg har det ikke så godt og vil bare gerne undgå konflikt...
så gode råd modtages meget gerne [l]
tak [f]
og de som burde være forstående, gør tingene lidt sværere for mig...
Her til morgen, blev jeg vækket af en sygeplejerske. Hun kommer ind, stiller sig
helt tæt på mig og insisterede på at jeg skulle stå
op og ville ikke gå sin vej, før hun havde set mig stå ud af sengen.
Jeg forklarede hende, at det var grænseoverskridende for mig, fordi jeg kun
havde undertøj på, men det ville hun ikke lytte til..
Da jeg kommer ud fra mit værelse for at spise morgenmad, spørger en sygeplejerske mig,
om ikke jeg skal have mit eget tøj på (jeg har hospitalstøj på, da mit eget er beskidt og jeg har et sår,
som mine stramme bukser ikke skal gnide sig op ad...)
jeg siger, at jeg ikke har noget, der er rent og hun fortæller mig at man kan vaske sit tøj her.
Ok siger jeg bare og går videre...
På vej tilbage fra cafeen, kommer sygeplejersken (hende som vækkede mig..) og fortæller at jeg skal vaske mit
tøj, så jeg kan få mit eget på. (Den hvide skjorte jeg har på er min egen,
men bukserne er deres.. Jeg har et sår der væsker og derfor ville jeg ikke tage mine egne på)
Hun spørger gentagne gange om ikke jeg har nogen,
som kunne komme med noget? Det har jeg altså ikke....
Hun og en anden (de er to om at vise mig en vaskemaskine) går med mig ned i vaskerummet
og sygeplejersken fortæller mig detaljeret, trin for trin, hvordan jeg skal lægge
tøjet ind i vaskemaskinen osv...
Da min "opgave" er overstået, går jeg min vej ned til mit værelse...
Lige i dét at jeg skal ind af døren, fortæller sygeplejersken at tøjet er klar om en time,
hvilket hun allerede havde fortalt mig. Så jeg vælger at fortsætte med det jeg har brug
for, mens jeg er her.. Fred! (og selvfølgelig lægesamtaler, men en sygeplejerske, kan
intet gøre i forhold til mig)!!
Hun kommer ind på mit værelse og spørger mig, om ikke jeg hørte hvad hun sagde..
Nej svarer jeg bare.. "Dit tøj er færdigt om en time"... "Ja, det har du sagt..."
Hvorefter hun fortsætter...... "Jeg vil gerne have, at du taler pænt til mig!"
Det gør jeg også, fortsætter jeg, hvor hun siger i en hård tone, at jeg ikke skal afbryde hende.
Jeg prøver at forklare hende, at jeg taler pænt til hende, men at jeg gerne vil have fred nu..
Hun fortsætter og siger, at man altså ikke bare kan være i fred her og at hun er sygeplejerske,
og jeg siger, at det jeg har brug for, er en lægesamtale..
Da en anden sygeplejerske kommer ind for at se hvad der sker, holder hun op med sit ævl
og går ud igen.
Det virker som om hun bare prøver at gøre dagen træls for mig og jeg har sgu ikke brug
for flere der gør livet surt for mig!! Jeg er her, fordi jeg har det så elendigt, at jeg ikke kan
holde ud at være andre steder og fordi jeg gerne vil have noget professionel hjælp.
Der er så mange af sådanne episoder med dem, hver eneste dag og jeg er begyndt at tvivle på
om det er mig den er gal med i forhold til personalet. Jeg ser ikke syner, hører ikke stemmer,
men jeg kommer ofte i skænderi med folk, der behandler mig negativt..
Hvad mener i om dette? Hvad kan jeg gøre anderledes, for at forhindre mig selv
i at komme op og skændes med dem? :(
Jeg har det ikke så godt og vil bare gerne undgå konflikt...
så gode råd modtages meget gerne [l]
tak [f]