Er det virkelig tanken der tæller?

Kære onkel Arne,
Jeg tænkte på at købe en julegave til dig, men jeg gjorde det ikke – men hey, det er vel tanken der tæller!
Glædelig jul fra din niece Nia
Hvis jeg lægger et kort under juletræet med ovenstående tekst, er jeg nok ikke onkel Arnes yndlingsniece længere! Ordsproget siger jo godt nok, at det er tanken der tæller – men gælder det også julegaver?
Hvor meget gør du ud af de julegaver, du skal forære væk juleaften? Lægger du krop og sjæl i for at finde det helt rigtige til den enkelte? Eller går du efter det første og bedste på ønskesedlen?
Jeg vil så gerne give gode, personlige gaver! Men helt ærlig, hvad skal onkel Arne med endnu et par sokker og piberensere? Han kan da i det mindste skrive en ordentlig ønskeseddel, så man ikke er tvunget ud i alle disse alternative spekulationer. Jeg har sgu næsten lyst til at straffe ham for hans manglende kreativitet og hittepåsomhed og forære ham en kogebog (selvom han aldrig laver mad) eller donere hans julegave til et velgørende formål (med fare for at miste min status som yndlingsniece).
ELLER – er det lige præcis tanken, og dermed de forbandede strømper og piberensere, der tæller og gør onkel Arne lykkelig og redder julefreden?

Du kan købe et lækkert stykke sæbe til ham. 😉

siger næsten altid at de ikke vil have noget da de ikke mangler, men de bliver alligevel glade på aftenen fordi at de ikke "bliver glemt".
Du kan jo smutte ned og købe et par flasker af alt det fremmede øl der er dukket op, muligvis vil han drikke det til julefrokosten, men så har han jo fået en gave [f]

og har din onkel den rette humor så vil det sikkert være meget sjovt.
Men jeg har selv fravalgt mig julegaver (af samme grund ... jeg køber selv det jeg mangler) ... vi har taget diskussionen i familien og er nået til enighed.
Men det kræver jo man tager den snak og alt for mange kører på autopiliot. Du kalder det julefred men det er jo ikke FRED vel❓du syntes jo ikke det er rart at skulle købe en masse ligegyldige gaver og modtage nogle retur den anden vej vel❓
Nej det er sku lige så let selv at købe det man ønsker sig og lade de andre gøre det samme.
Jul er for mig hygge med familien ... gaver er for børn (og de får stadig i vores familie).

Mange tænker på ting, når de shopper julegaver, og det er netop hvad ældre mennesker ikke mangler, for de har samlet til sig igennem årene. Hvad med at invitere ham på Jensens bøfhus til frokost? Så bliver julegaven til et par timers hygge i stedet. Bare en ide.

tænkt ligesom dig. Jeg er helt enig med dig i, at gaver er for børnenes skyld, og her i huset er det manden, der skriger om at få en gave. Suk, hvor jeg ikke gider at rende på trælasten og kigge på værktøj, jeg ikke har forstand på eller teknik, hvor der er 100 tilbud på hylden, og en snaksagelig sælger, der gerne sælge det hele. Jeg køber nemlig gerne min gave alene, hvad jeg så har valgt at gøre i år, og han kommer i byen sammen med mig og må udpege nogle mulige gaver, så jeg ved, hvad det handler om. Forudsigeligt eller? I hvert fald kedeligt i mine øjne.
hilsen
Træt af julen

...denne tvangsshopping i juletid, og råben op om ønskelister fra familiemedlemmer som allerede HAR alt...?! At være NØDT til at ønske sig noget til jul, selvom man ikke gør det, er efterhånden gået hen og blive mere stressende end selv gaveræset.
Hvor svært kan det egentlig være? Ønsker sig vedkommende ikke noget, så lad være med at købe noget!
Og ja....det er tanken der tæller.....for nogen.

Og hvorfor skal folk gå sådan i spåner over det.
Hvorfor kan voksne mennesker ikke holde jul hvor de bare er sammen og hygger sig, uden at skulle rage til sig med deres sorte naller.
Hold gavefri jul. Så spare du penge og stresser dig ikke ihjel over dumme småting som dette.
Happy Holidays.

Min mand og jeg giver ikke hinanden gaver. Hvad skulle vi det for. Jeg ønsker mig et nyt gulvtæppe og en rejse. Det har vi ikke råd til, såe. Men vi skal have god mad at spise. Det er til gengæld dejligt.

Han ønsker sig kun en flaske vin og den må han selv købe.
Men børnene, det er noget andet. Men man kender ikke navnene på noget af det forbandede legetøj, så hvor er det hele besværligt. Næe, i gamle dage da blev man glad for en chokoladedukke eller et plastickrus. Men den går jo ikke og man vil jo gerne gøre dem glade. Men de har jo alt, så i guder, hvor er det svært.
Mit ene barnebarn råbte: Jeg vil ikke have flere gaver. Nej, det hele har taget overhånd. Jeg gider ikke mere. For pokker, hvor er julen blevet trist. Det er bare min mening.

Det var en glimrende ide.

Jeg ønsker kun at være sammen med mine kære. Sådan en gave ville jeg være glad for. Mon ikke de fleste ældre bare har de ønsker.

og derfor kan onklens ønskeseddel sagtens være tilpasset din alder og pengepung.
Hvis han ønsker sig sokker eller piberensere så giv ham da det, eventuelt ved at give ham særprægede sokker eller piberensere, eller måske suppleret med en pakke af hans favorit tobak eller en pibe lighter.
Giv ham endelig ikke en pibe, da den slags er en personlig ting som man helst selv skal vælge.
Min mor havde for et par år siden samme problem med min søsters mand.
Han ønskede sig absolut ingenting og min mor forærede ham en ged, altså en af dem der røg til udlandet til de mere værdigt trængende og siden da har han altid haft en ønskeseddel hver jul.

Jeg elsker at få og give gaver - og jeg har heldigvis en stor og kreativ familie, der har det ligesådan :0) Og det behøver absolut ikke være store, dyre gaver - hverken til børn eller voksne. Nærmest tværtimod - ofte er det lige præcis tanken, der tæller og de hjemmelavede gaver er altid de bedste.
Den mest kreative gave, jeg modtog sidste år, var fra min voksne datter, der er under uddannelse indenfor skovbrug. Hun er på SU og har derfor ikke plads til det vilde julegavebudget. Hun gav os alle sammen en skive af en træstamme til bordskåner - en gave, der vil blive husket :0).
Så prøv at finde julehumøret frem og lad være med at gøre det hele til en stressfaktor - om ikke andet findes der dejlige butikker også for os fattigrøve - både Tiger og genbrug.

Fordi det ville fritage mig for ansvar næste år. Jeg har flere gange foreslået familiemedlemmer, at vi afskaffer julegaverne, men får bare svaret: Du behøver ikke købe noget til mig, men jeg køber altså noget til dig...

Hvad nu hvis man ikke er en fattigrøv, fordi man arbejder meget, og derfor ikke har tid til hjemmelavede gaver, og dør indvendigt, når man står i kø for at betale for sine dyre gaver?

nok ikke så meget hos børnene.

Jeg giver udelukkende oplevelsesgaver. Folk har alligevel det de skal bruge eller køber det i løbet af året.
Men oplevelsesgaver har kæmpesucces i min familie. Giv tilskud til restaurentbesøg, teatret eller lignende. Alt afhængig af hvad du giver for

Jeg er alene med min søn - jeg får nærmest ingen gaver til jul, og jeg elsker ellers gaver:o) At flå papiret af, blive overrasket - og jeg er komplet ligeglad, om det er et par sokker eller hvad det er (dog ikke 100 kondomer til afrikanerne:D) Min søn laver ting i skolen til mig og det er skønt. Han har på den anden side alt, hvad en 12-årig gerne vil have - i år har han på sin ønskeseddel skrevet "En tur til København" hvor han gerne vil i en bestemt forretning:o)Så tager vi toget, spiser frokost et sted og hygger en hel dag.
Julen er bestemt andet end ting og sager - og det er tanken om, at nogen tænker på en, der tæller, - men det må gerne udmøntes på en eller anden håndgribelig måde:o)

Køb dem på nettet. Jeg ville elske at få gaver fra dig. Dyre og dejlige. :-)

Indrøm det Julen idag eksistere for børnene.
Hvis vokse vil have noget så køber de det, det er derfor at voksne siger det er tanken der tæller, fordi hvis du køber noget så vil det med stor sandsynlighed være et eller andet som personen uden problemer selv ville kunne havde erhvervet sig, uden de store økonomiske problemer, derfor er du nød til at være kreativ hvis du vil give en "god" gave til en voksen.
Men børn derimod.
Børn ejer stor set intet.
de har ingen rigtig adgang til større mængder penge.
Eller mulighed for at tjene dem.
Hvis et barn som f.eks. får legetøj for ialt 1000 kr igennem året. exlusiv jul og fødseldsage, får legetøj til jul for 1000 så vil det være enorm meget.
Hvilket stor set kunne sammenlignes med at du fik julegaver svarende til en årsløn.
Du kunne selvfølge fra starten sætte grænsen lav for hvad dig barn får og kun give "tanke" gaver, problemet her er at alle barnet kammerater får ikke disse såkaldte gaver.
Nej det er ikke tanken der tæller.

Det der opgejlede juleri er da kun for butikkernes skyld...

Det er fint nok.

Synes det er ækelt
Jeg har totalt meldt mig ud af julehysteriet. Gider det simpelthen ikke. Jeg sparer op i løbet af året og juleaften får min familie forskellige gavekort, hvor de enten kommer ud og spiser, kommer i teatret, weekendophold eller andet. Resten af familien er begyndt at gøre det samme nu og det er faktisk virkelig fedt, at komme ud og lave noget.

og hvis Onkel Arne ikke giver nogle særlige julegaveønsker er det jo fordi han ikke ønsker sig noget og fordi hans ynglings niece er nok. Så hvis der er sokker på hans ønskeseddel er det sokker han får uanset om han har 50 par han endnu ikke har brugt.
God jul til dig og Onkel Arne