Politikerne laver store brede aftaler - forlig - som binder de forskellige partier sammen på kryds og tværs og gør det svært at ændre på den førte politik.
F.eks kan regeringen ikke bestemme at a-kasserne skal overtage en større del af jobformidlingen, fordi man er bundet af forlig med bl.a Venstre.
Men er det ikke at tage røven på vælgerne og sætte den demokratiske proces ud af spil?
Lige meget hvilket parti man stemmer på, kan beslutningerne alligevel ikke ændres, fordi det hele er aftalt på forhånd! Er der så overhovedet grund til at afholde valg?
Beslutningerne tages alligevel af nogle få centralt placerede indflydelsesrige personer på tværs af partierne, og den førte politik ligger tilsyneladende fast på tværs af folketingsvalg, så det er vel egentlig spild af tid at inddrage befolkningen i valg hvert fjerde år?
Ret beset jo.
Hvis man ønsker den bedst mulige ledelse af landet, har det nuværende system spillet fallit.
Udtrykket - levebrødspolitikere - dækker med et ord ganske godt hvor det går galt.
Politik burde dreje sig om folkestyre samt gode ideer og handling til hvordan vi indretter samfundet og lever.
Politikerne tænker først og fremmest på taburetter, hvilket burde få dem til at bekymre sig om vælgerne. Det synes ikke at være tilfældet.
Vi har ikke et vefungerende demokrati med folkeafstemninger og ikke sindsyge borgmestre der føler sig som solkonger. Eller ægte offentlige høringer med borgerindflydelse.
Jeg har været til folkemøder, hvor alle helst skulle holde kæft trit og retning. Et par velvalgte argumenter kunne få farven i ansigtet hos borgmesteren til at skifte til mørkerødt under det hvide skæg, der hører med til uniformen hos et vist parti.
Farven passede selvfølgelig til den politiske observans.
Desværre er det negative langt mere fremherskende end det positive.
Politik synes at tiltrække folk med rudimentære amøbehjerner, billedlig talt.
Nu burde det dreje sig om resultater i den sidste ende. Det synes beklageligvis som om det drejer sig mere om midler end om mål.
Uden at fortabe mig yderligere kan man tage et frisk eksempel.
Den store leder og rorsgænger for SF, Annette Vilhelmsen, kommenterede Lars Hedegaard sagen med de sædvanlige kliche´er om man tager afstand og er dybt rystet osv (sikkert fremadrettet og 8,0 på richterskalaen)
Hun sagde så en ting der virkeligt afslører hykleriet og hulheden hos en af toppolitikerne.
Hun sagde: "Vi skal bekæmpe osv."
En ting er stensikkert. SF eller de andre vil ikke løfte en finger for at sætte handling bag ordene. SF vil garanteret ikke fremsætte lovforslag der imødegår drabsforsøg på samfundsrevsere fra muhammedansk side, eller standser venstrefløjens vold i gaderne.
Et effektivt våben er naturligvis at gøre det umuligt, eller meget vanskeligt, for disse personer ved der indføres en udvisningslov af uønskede personer i Danmark, som tydeligt viser de ikke ønsker danskerne noget godt.
Med andre ord, middelalderkultur fjentlige aktiviterer som feudalistisk muhalla opførsel, det være sig tvangsægteskaber, vold og diskriminerende opførsel overfor kvinder skal medføre en kontant de facto udsmidning af landet. Trusler skal tages alvorlige og have konsekvens.
Problemer med muhammedanerne skete først da de kom her til landet. Man skal så ikke være professor for at regne ud hvad kuren skal bestå i.
Man skal heller ikke være dummere end man kan forudse Danamrk bliver en slagmark.
Sådan er det gået alle steder hvor muhammedanerne bliver for mange. Se på Libanon/Beirut.