er kærlighed ikke blot bedrag?

er kærlighed ikke bare et bedrag ligesom religion?
hvad er det lige præcis folk bilder sig ind at have for en følelse, når de mener, de har fundet kærligheden?
forældrekærlighed? kender jeg heller ikke til, har aldrig kendt mine forældre.
det har været rent tidsspilde at lede så mange år efter noget, som man tror man går glip af.
det findes jo i virkeligheden ikke.

Ihvertfald ikke kærligheden til min datter og bror. Jeg elsker dem betingelsesløs, og jeg takker guder, engle, eller hvem det er, HVER ENESTE DAG FOR DEM. Og deres kærlighed er gengældt. Det er den største gave.
Når det kommer til kærlighed med en kæreste/partner, så jeg faktisk også i tvivl, her kan jeg kun tale for mig selv.
Det med at lede, vil jeg refererer til mit indlæg.: Jagten på parforholdet, for kan godt nikke genkendende til visse ting du skriver.
EN RIGTIG KÆRLIG HILSEN I DIN RETNING!!! Og glædelig jul

Den følelse du efterspørger, er den der bl.a får ham til at lægge mit sutsko på radiatoren fordi, han ved, jeg er gået gennem snedriver hjem.
Og det er den følelse jeg får, når jeg opdager det[l]
Synd for dig du er blevet disillusioneret hvad kærlighed angår. Mht dine forældre så er der vel nogle andre, der har elsket dig, eller har det heller ikke været dig forundt?
Er det triste tanker ved juletid, der har hjemsøgt dig?

Jeg har opdaget, det ikke er alle der kan give kærlighed, og som regel er det nogen der ikke selv har fået kærlighed selv, det virker som om man kun kan give det, hvis man selv har fået det, uhyggeligt, men det går igen i andre tilfælde, Feks.
Hvis en far slår sin søn, så vil sønnen når han er voksen ofte bruge samme måde til at løse konflikter på, en der er blevet seksuelt misbrugt, tit selv misbruge sine børn, uhyggeligt men videnskabeligt bevist, så mon ikke det samme gælder for "kærligheden", har man fået kærlighed, så kan man give kærlighed, muligheden foreligger, det er svært at give noget man ikke ved hvad er?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

det er nok bare mig så.
og nej, det har ikke noget med jul at gøre. at jeg hader julen har helt andre grunde.
måske er kærlighed kun en følelse, der er forundt dem, som er vokset op med den.

Findes der heldigvis rigtig mange af. Jeg er selv en af dem, og er pt dagligt sammen med 20 stks mønsterbrydere... Så det kan altså læres at elske, ikke at slå, osv.
Det er en lang sej kamp, og skal handle om at ville. For vi kan lærer hvad vi vil, og vi kan bryde alle de mønstre vi vil, det er ikke noget der kommer natten over, det tager tid...
Let love rule =O)

Hvad er sandsynligheden for, at man dagligt er sammen med 20 mønsterbrydere.
Kan man så tale om mønsterbrydere?
Eller er det bare verdens største tilfældighed?

Sikke noget vrøvl!!!
Når du snakker videnskab, finder jeg det vigtigt, at du er opdateret. Det er nu snart en del år siden, at man har afskaffet begrebet "den sociale arv", som du her hentyder til. Man taler om social ulighed, og det er straks noget helt andet.
Det eneste sted, man med rette kan bruge den sociale arv, som begreb er i forbindelse med uddannelse og job.

Nogle af dem får tilbage anfald, også ødelægger de uhyggeligt meget for deres partner, som så får ødelagt deres tro på kærligheden, så hvis 50% bliver "helbredt"/finder kærligheden, men 50% af dem får tilbage anfald, så bliver resultatet at der pludseligt er 200%, der ikke har kærligheden, for de 50% finder en partner, får måske 2 børn, også ødelægger de deres tro på kærligheden.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Sidste år var der en undersøgelse i usa, om tvillinger der var blevet fjernet fra deres forældre da de var små, de var blevet anbragt hos forskællige familier, de børn så ikke hinanden før de var blevet voksne, det der var uhyggeligt ved dem var, de havde udviklet samme sociale adfærdemønster, på samme måde, som hvis de var vokset op sammen, der var ingen forskæld.
Så det med at en pædagog kan rede verden, det kan du godt glemme, det kan de ikke.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det er i min terapi gruppe =O)

Endnu et tegn på at jeg vist hellere skulle have sovet videre i nat efter kæresten vækkede mig med en ske hamrende i dyb tallerken da hun bliver så let sulten 😃

At man bliver et produkt af sine omgivelser, opvækst osv, er rigtigt nok. Men vi har heldigvis vores egen fri vijle, det er så spørgsmålet om hvor meget folk er villige til at gå ind i den lange seje kamp det tager, eller om de vil lade stå til...
Det er KUN OS SELV, DER KAN REDE OS SELV, og meget gerne med et empatisk og forstående menneske på sidelinjen..

Sidder og er tildels buddinge fjæs, og ligger samtidig flad....

skrev, hvad skal man med en kæreste.
jeg giver intet for en udtalelse fra en pædagok, det viser blot at det er en person, som ikke kan påtage sig et almindeligt arbejde.

????

"og meget gerne med et empatisk og forstående menneske på sidelinjen..", men så bliver man jo på en måde et produkt/kopi af dem, i mange tilfælde er der vel tale om noget genetisk, som ligger under "overfladen" som pludseligt kommer frem.
Jeg ved godt man ikke kan sammenligne menesker og hunde, men det er heller ikke det jeg gør, men jeg havde engang en hund (Kiki), den var bare den bedste hund i verden, aldrig gjore den nogen fortræd, men en nat, hvor jeg var ude og lufte den Kl.23.00, der mødte vi en mand han gik på den anden side af vejen, hunden blev helt vild, den knurede, gøede, og var helt ude af "den", havde jeg ikke haft den i snor, så havde den "ædt" ham.
Han havde et eller andet som Kiki kunne "lugte"/se, hvad ved jeg ikke?, men "kærlighed" var det vist ikke, den mand fik "vild dyret" op i min hund, det var den eneste gang jeg oplevede det, sådanne kan "ofre" for forbrydelser vel også havde deres oplevelser "gemt", et eller andet kan få det frem, i selv det "mest helbredte" meneske.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Boede jeg ved siden af slagter mesteren i hundested, han`s kone satte hver dag, han`s sutsko på radiatoren, til ham når han kom hjem, hun lavede også varm cacao til ham, de kunne gå sammen i flere dage, uden at sige et ord til hinanden, men de ELSKEDE hinanden, det ved alle der kendte dem.
Måske "ofrede" hun sig for ham, men hun fik 1000- gange igen på en anden måde.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg ville ikke slå mine børn. Det holdt slet ikke hårdt, for mig, at bryde det mønster. Jeg fik mange tæsk som barn. Så hårdt, at jeg ikke kunne sidde ned bagefter. Jeg bestemte, det skulle mine børn ikke opleve. [l]

Det virker som om man skal havde fået kærlighed, for at vide hvad det er man skal give, det er umuligt at give noget man ikke ved hvad er, og man kan ikke læse sig til det i en bog[:*(].
Men man kan måske finde den😉, man skal bare være parart til at ofre lidt af sig selv😮, så kommer den nok.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men jeg havde engang en kæreste, hun var det sødeste på jorden, vi gik fra hinanden, min skyld, ikke hendes, men med hende oplevede jeg noget, som jeg vil betragte som den "ægte" kærlighed, jeg kunne når hun sov og jeg kom hjem fra arbejdet, gå ind til hende også bare give hende et kys på panden, hun sov, men den følelse det gav, eller bare det at se hende ligge og sove, det fyldte en med en mærkelig form for lykke?.
Er det kærlighed?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men Poul Jørgensen, så taler vi jo om genetik og ikke om social arv. Sæt dig ind i tingene, inden du kommer med dine aggressive udmeldinger.
Hermed ønskes du en god dag.

Kærligheden findes, det er bare ikke alle der oplever den. Jeg har oplevet at se på et menneske og føler en stor glæde og en stor ro der var overvældende. Desværre er jeg ikke så heldig at han føler/følte det samme for mig. Jeg kan vel sige, at kærligheden er den største glæde og i nogle tilfælde også den største sorg et menneske kan opleve. Kærligheden ændre dig og dit liv, fra det øjeblik den bryde gennem dit forsvar og intet bliver nogen sinde det samme.
For mange år siden havde jeg præcist den sammen holdning som dig, det var noget pjat og skrækscenariet var at ende sammen med én eller anden i ens camping habit på weekend indkøb i bilka. Det er så heller ikke sket 🙂
Jeg tror vi som mennesker er drevet af en stor længsel, nogen oplever svaret på denne længsel som kærlighed, andre oplevet svaret som udlængsel og rejse lyst og det er vores længsel der kaster os ud i eventyr af forskellig art og alt efter hvem vi er som mennesker så bliver vores eventyr også derefter. Når det går galt er det fordi vi holder os tilbage af frygt og mangel på mod. Der er altid rigtig mange fornuftige grunde til at holde igen og ikke gøre noget tosset, men det er netop alle de fornuftige grunde der stiller sig i vejen for eventyret. En gang imellem skal vi være tossede, det er der oplevelserne begynder.
Helene ( der desværre ikke var så modig )

Og hvis man begynder at jage den, så er man næsten sikker på at miste den.
Den største kærlighed er at kunne sætte fri.
Lad være med at lede - det eneste du er sikker på, er ikke at finde noget.
Hvis du øver dig i at lukke dit hjerte op til livet, som det er, så vil du opleve kærligheden i mange udgaver.
Held og lykke med kærligheden [l][l][l]

Tommel op!!!

Jeg tror ikke, at kærlighed er et bedrag, men man kommer let til at bedrage sig selv, fordi vi alle snubler over vore drømme og håb.
Du er osse nødt til at definere kærlighed. Det arbejder jeg selv stadig på. Jeg har forlængst fravalgt sex som lig med kærlighed. Sex er begær, en fysisk drift - en skøn drift, jeps, men den har ikke i sig selv meget med kærlighed at gøre. Man kan godt elske forældre, søskende, kæledyr og venner uden sex?
Man behøver heller ikke skulle være 2 om kærlighed. Den vigtigste kærlighed i dit liv er nok kærligheden til dig selv, fordi den sætter dig i stand til at anerkende dig selv, åbne op for at give dig selv energi og til at åbne op for omverdenen. Når jeg læser trådene her, fx at nogen oplever kærlighed, når han kysser sin sovende partner, så handler det ikke om kærlighed mellem de 2, men om den følelse, der opstår inde i ham selv. Det er sympati, omsorg, hengivenhed m.m, han mærker. Det er en del af kærlighed, selv om kærlighed i sig selv nok ligger på et højere plan. Jeg gætter bare...
Men en vigtig forudsætning for kærlighed er, at den er ubetinget. Betinget kærlighed er ikke kærlighed. "Jeg elsker dig, hvis du gør som jeg siger"... Det er ikke andet end kontrol og manipulation. Og jalousi er heller ikke et udslag af kærlighed, snarere mangel på samme, især kærlighed til sig selv. Hvis du elsker dig selv, er der ingen, der kan ramme dig. Har du ikke oplevet forældre-kærlighed, kunne angst og manglende anerkendelse være et sted, du skal tage fat.
Hvis du vil lede efter kærlighed, så start med at lede inde i dig selv, men det kræver en beslutning fra din side om at ville elske dig selv. Hvis du synes, du er grim og ikke værd at elske, så se det fra en anden vinkel: Beslut dig for at ville passe på dig selv og din krop, som hver dag sætter dig i stand til at gøre det, du vil. Det er osse kærlighed.

det er bare ikke alle der er heldig nok til at opleve den.
Vi ledte forresten ikke efter den, den fandt os.
Jeg havde indstillet mig på at være singel kvinde til jeg krattede af, men sådan skulle det ikke være.
Jeg kan garantere dig det ikke er indbildning, men uhyggelig virkelig.
Før ville jeg nok have givet dig ret, men nu jeg selv har prøvet det, og det ændre ens syn.
Håber du en dag møder hende, så du selv finder ud af hvad jeg egentlig mener.🙂

Skrevet af anonym - Kl. 11:59, 20.dec.2009:
"Håber du en dag møder hende, så du selv finder ud af hvad jeg egentlig mener. "
Ja, det er lige netop her, kærligheden oplever sin store faldgrube, det som anonym kommer ind på!
Vi vokser op med den tro, at kærlighed er det at være sammen med en anden person!!!
Men det er forkert!
Og hvis vi siger, at vi elsker os selv, så dømmer omverdenen os til at være egoister!
Det er lige så forkert!!!!!
Elsk dig selv, så kan du kan osse elske andre!!!
Det er derfor, en nybagt mor helst skal elske sig selv, for hvis hun ikke giver til sig selv, har hun heller ikke noget at give til barnet.
Det var ikke helt tosset, det de skrev i Biblens 10 bud : Elsk dig selv som din næste!
Så enkelt er det!

Man har undersøgt børn, vokset op på rumænske børnehjem uden nærkontakt med voksne de første leveår. Disse børn, der senere blev adopteret af kærlige forældre, var ude af stand til at 'give' følelser tilbage. De havde også svært ved at udvise empati for andre.
Det drejer sig om oxytocin. Får vi ikke den nærkontakt og kærlighed fra mor eller far eller bare en eller anden, der kan give os tryghed og nærkontakt som helt små, bliver der ikke udviklet oxytocinreceptorer i hjernen. Det er ikke noget, der kan rettes op på senere.
http://moellerolesen.dk/Adoption%20og%20Samfund%20Kobenhavn/Hjemmesiden/Artikler/oxytocin.html

skaderne hos tidligt skadede/frustrede børn.
Jeg anfægter teorien om den sociale arv, som er modbevist indtil flere gange, men som ikke får plads i vores samfund, da vores menneskesyn da helt skal ændres.

den sociale arv ved vi kan brydes - og vores generelle menneskesyn, det er vi vist også enige om godt kunne trænge til en kraftig renovering.

altså nogle gange ser man hvad kærlighed kan drive folk til og tænker "sygt" ... men andre gange driver det jo også folk til noget godt.
Bedrag .. kan jo drive folk til det samme som fx religion.
Men religion findes jo ik❓så man kan vel ikke sige det ikke findes men om man tror på det er noget andet. Man skal tro på kærligheden for at finde den ... men hva om den man erklære den til ikke tror på den ... ja så er man lige vidt.
Så kærligheden findes hvis man tror på den ... om det er bedrag er måske muligt men tro flytter jo bjerge og hvad betyder det hvis det virker for en❓men det kræver jo også held at finde den.

Og forældrekærlighed er oftest kærlighed til SIG SELV og SE dette vidunder, der er en del af MIGSKI. 😮
Selvkærlighed er deri mod ikke nødvendigvis bedrag, men den som føler sig elsket kun og alene for den andens EGEN skyld har grund til at føle sig bedraget.
Kærlighed mellem kærester er jo ofte afhængig af om man SELV får kærlighed tilbage. Så selvfølgelig er det bedrag hviis kærligheden er betinget af om man nu også selv får hvad man giver ud. Så er kærlighed mere en vare man udveksler mener jeg.
Men det er og FØLES stadig at elske, når man føler kærlighed til et andet menneske uanset hvad denne selv har af følelser overfor en selv. Så selvfølgelig findes der kærlighed. Men ikke sikker på det altid er det samme folk taler om når kærlighed kommer på banen.
Den kærlighed som ikke er bedrag er den lever UAFHÆNGIGT af hvad som sker. [l]
Pusser

Thi det skete i de de kolde november storme i Marmorilik, en ny mineby under konstruktion nord for Ummaanak i grønland i 1972.
jeg var fattig som en kirkerotte, så jeg ankom til sønder strømfjord i fletsko, og en gammel jakke min far havde brugt under fiskeri på fjorden i mange år, han havde været ved marinen, og svor derfor til holmens benklæder og jakker/ frakker.
først frøs jeg af H til i helikopteren, og da vi landede vidste jeg ikke hvor jeg skulle melde mig.
de andre fyre gik imod et gammelt canadisk troppetransportskib, så jeg fulgte med, og fik hilst på min nye chef, en mædtig flink fyr, men absolut ubrugelig til opgaven, så heldigvis kom der en ny chef kort tid efter.
i begyndelsen boede jeg på skibet, sammen med nogle fyre fra østrig, de havde svejset nogle senge fast op af skotterne på bakken af skibet, så jeg lå nok 8 meter oppe.
da den første barak var færdig flyttede jeg derop til et kammer på ca. 5 m2 som to mand skulle bo på.
vi var 104 mand i barakken, og eftersom jeg var heldig at arbejde på nathold, var der rimeligt stille, når jeg skulle sove, min makker var også på daghold, så jeg havde kammeret for mig selv.
jeg var lige rejst fra mit hjem med min datter på 6 måneder, og hver eneste gang at bardunerne uden for mit vindue sang og hylede, kunne jeg høre min datters gråd.
jeg kom på ferie 8 måneder senere, blot for at opdage, at min datter var fjernet, fordi moderen gik på druk, og lod min datter være alene hjemme.
senere fandt jeg en liste med navne på 28 fyre, som jeg opsøgte, da jeg havde mistet noget uerstateligt, og alle indrømmede, at de havde været på bollebesøg.
en af fyrene kom en fredag aften, og ville kun overnatte, men damen ville i byen, så mandag morgen ringer fyren til kommunen, og fortæller dem, at min datter på 14 måneder var alene i lejligheden, og at hun sikkert ikke var blevet madet eller skiftet siden fredag aften.
kommunen fjerner min datter, og jeg får en advokat med på amtet, så jeg kan overtage forældre myndigheden, når jeg har pakket mine ting på grønland, intet problem.
ugen efter tilbagekomsten til maarmorilik modtager jeg et brev fra kommunen om, at de har overtaget ansvaret, så jeg kan glemme alt om forældremyndighed.
først i 1988 finder jeg ud af hvor min datter er, hun er hos en plejefamilie, og efter ansøgning, fik jeg venligst tilladelse til 1 times overvåget samværd, huuuuuh, jeg som ikke havde lavet noget forkert, blev straffet, senere brændte den barak jeg boede i, så jeg mistede familiens adresse, men en ven skulle hjem på ferie, så han afleverede 5000 kr. til mine forældre, som så kunne sende min datter en forsinket konfirmationsgave, men bardunerne skriger stadig, og jeg har ikke set hende siden 1988.

Bedrag kan også være at bilde sig ind at kærlighed og omsorg ikke findes.
Jeg forstår det på sin vis godt, hvis du aldrig har haft kontakt med dine forældre og derfor føler dig fravalgt fra barns ben. Så er det måske svært at tro på kærlighed mellem voksne og mellem forældre og børn.
Men, det findes altså. Det kræver bare at man er åben overfor det, at man ikke er total pessimistisk og at man ikke sætter en mur op af frygt for at miste noget man ikke ved hvad er.
Det findes, men man skal selvfølgelig mærke det for at vide det.