Er min lidenskab væk??
Jeg er 22 år og har haft en kæreste i 2 snart 3 år. Jeg har aldrig i mit liv mødt en mand som ham før. Vi er begge helt tovlige med hinanden og har været det lige siden første dag vi mødtes. Han er 6 år ældre end jeg. Alt i vores forhold er perfekt... næsten! Jeg har mistet lysten til ham.. Jeg nyder slet ikke at have sex med ham.. Jeg havde lidenskab og passion til ham i det første år, men nu kan jeg slet ikke klare tanken om sex mere.. Jeg har virkelig bare ikke lyst!!! Min kæreste vil gerne have sex hver gang, vi er sammen.. han tænder stadig rigtig meget på mig.. Jeg får det rigtig dårligt over min lyst bare er HELT væk... Vi har naturligvis talt om det MANGE gange før og prøvet at eksperimentere med en masse forskelligt.. Jeg får bare stadig ikke lyst.. Jeg har heller ikke lyst til andre skal lige siges..
Jeg nægter aldrig min kæreste sex. Har altid sex for hans skyld - fordi han har behovet for det.. Så ligger jeg bare og venter på han er færdig og nyder det LANGT fra.
Synes ikke det kan være rigtigt jeg skal leve sådan. De få gange jeg har sagt nej - bliver han fornærmet og faktisk helt fjern og ved hvor godt det er for vores forhold at have sex, så derfor siger jeg ja! Men er bange for jeg dør psykisk inden i, hvis jeg bliver ved med at gøre det sådan!!! Jeg kan slet ikke leve med tanken om, vi måske er ved at blive gode venner i stedet ( fra min side ) og kan slet ikke undvære ham. Jeg elsker ham VIRKELIG. Han er virkelig perfekt for mig ( og jeg kan være ret svær at være sammen med )
Hvad skal man gøre i dette dilemma? Er det slut🙁? Er min lidenskab til ham forsvundet? Skal jeg komme videre og finde en ny og miste den mand i mit liv som gør det hele værd at leve? skal jeg opgive den mand, som virkelig gør mig lykkelig??? Hvad skal jeg gøre :(
Jeg nægter aldrig min kæreste sex. Har altid sex for hans skyld - fordi han har behovet for det.. Så ligger jeg bare og venter på han er færdig og nyder det LANGT fra.
Synes ikke det kan være rigtigt jeg skal leve sådan. De få gange jeg har sagt nej - bliver han fornærmet og faktisk helt fjern og ved hvor godt det er for vores forhold at have sex, så derfor siger jeg ja! Men er bange for jeg dør psykisk inden i, hvis jeg bliver ved med at gøre det sådan!!! Jeg kan slet ikke leve med tanken om, vi måske er ved at blive gode venner i stedet ( fra min side ) og kan slet ikke undvære ham. Jeg elsker ham VIRKELIG. Han er virkelig perfekt for mig ( og jeg kan være ret svær at være sammen med )
Hvad skal man gøre i dette dilemma? Er det slut🙁? Er min lidenskab til ham forsvundet? Skal jeg komme videre og finde en ny og miste den mand i mit liv som gør det hele værd at leve? skal jeg opgive den mand, som virkelig gør mig lykkelig??? Hvad skal jeg gøre :(