Er profetierne om Messias blevet opfyldt?
De Inspirerede Hebraiske Skrifter (G.T.) lover at hele menneskeheden en dag vil opnå evige velsignelser fra Skaberen. Disse velsignelser vil komme gennem en person kaldet „Messias“, hvilket betyder „den Salvede“, som skulle nedstamme fra Abraham gennem kong David. — 1 Mos. 12:1-3; 22:18; 2 Sam. 7:12-16; Dan. 9:25, 26.
I Daniel 7:13, 14 bliver Messias beskrevet som en strålende konge der skulle komme „med himlens skyer“ og hvem „alle folk, stammer og tungemål“ skulle tjene. Vil denne profeti om en forening af „alle folk, stammer og tungemål“ under Messias’ styre nogen sinde gå i opfyldelse?
Reuben S. Brookes skriver under overskriften „Messias“ i A Dictionary of Judaism: „Jødedommen har intet bestemt at sige herom.“
Men hvad siger Bibelen? Er der nogen profetier om Messias der er blevet opfyldt?
Det er ikke almindeligt kendt blandt jøder hvad Bibelen siger herom. Hvorfor ikke? The Book of Jewish Knowledge siger: „Nye esoteriske og mystiske ideer . . . var efterhånden krøbet ind i den jødiske religiøse tankegang efter at fangenskabet i Babylon begyndte.“ The Jewish Encyclopedia tilføjer: „Desuden sneg mange fremmede elementer sig ind på det tidspunkt og blev en del af den almindelige sammenblanding af forestillinger om Messias.“ Resultatet er blevet at det jødiske begreb om Messias nu „indeholder en mængde sælsomme fantasier der umuligt kan forenes eller samles til noget i retning af et sammenhængende billede“. De der ønsker at få et sandt billede af Guds „salvede“ må henvende sig til Bibelen.
Bibelen lærer at Messias har en forberedende gerning at udføre for at hele menneskeheden kan komme til at nyde godt af hans styres velsignelser. Hvilken forberedende gerning er det? Hvis mennesker virkelig skal drage nytte af Guds Salvedes styre må han fjerne den grundlæggende årsag til så mange af jordens problemer, den menneskelige ufuldkommenhed. Bibelen kalder denne ufuldkommenhed for „synd“ og viser at vi arver den ved undfangelsen. David udbrød: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ — Sl. 51:7.
Men hensyn til denne side af Messias’ gerning profeterede Esajas: „Han blev såret for vore overtrædelser.“ „Han udtømte sin sjæl til døden . . .; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han.“ — Es. 53:5, 12.
Taler disse citater virkelig om en Messias der skulle lide og dø? En jødisk rabbiner, Isaac Abravanel (1437-1508), siger: „Jonatan ben Uzziel udlægger det som den fremtidige Messias i sin Targum; og dette er også vore egne lærdes mening i det meste af deres Midrash [en jødisk bibelkommentar].“
Daniel 9:24-27 siger også at Messias ville komme for „at fuldbyrde overtrædelsen og gøre en ende på synd, . . . [og] tilgive uretfærdighed“. (Jewish Publication Society, JPS) Zakarias 9:9 og 12:10 tilføjer at Messias ville komme „ydmyg, ridende på et æsel“ og at man ville ’gennemstinge’ ham, hvorefter man ville ’sørge over ham og holde klage over ham’.
Hvornår ville denne del af Messias’ gerning blive opfyldt? Daniel 9:25 nævner de nærmere omstændigheder. Der siges her, ifølge New World Translation: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Lederen, skal der være syv uger, og yderligere toogtres uger,“ eller niogtres uger i alt. I overensstemmelse med det kronologiske værk Seder Olahm Rabbah fremhæver jødiske autoriteter at der er tale om åruger som hver er på syv år. Så de niogtres uger (7+62) vil svare til 483 år.
Ifølge Nehemias 2:1-6 udgik „ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ (ikke kun templet) i den persiske kong Artaxerxes den Langhåndedes tyvende regeringsår. Hvornår var det? De pålideligste vidnesbyrd tyder på at det var i år 455 f.v.t. Hvis man tæller 483 år frem fra det tidspunkt, kommer man til år 29 e.v.t.
De kristne græske Skrifter (N.T.) fremhæver at man forventede Messias omkring ved den tid. (Luk. 2:25, 38; 3:15) Jødiske autoriteter siger det samme. Der er flere personer i det første århundrede som hævdede at være Messias. Men kun én viste sig i år 29 e.v.t. Det var Jesus fra Nazaret. Hvordan ved man det?
Lukas-evangeliet oplyser at Jesu forløber, Johannes Døber, begyndte sin offentlige gerning „i kejser Tiberius’ femtende regeringsår“, som strakte sig ind i år 29 e.v.t. (Luk. 3:1) Bibelen viser at Jesus blev døbt cirka seks måneder senere, i efteråret 29. Da blev han ’salvet’ med Guds ånd som en opfyldelse af Esajas 61:1, og hans gerning som Messias eller Guds „salvede“ begyndte. — Luk. 3:21-23; 4:16-21.
Daniel 9:26, 27 viser at Messias ville blive ’bortryddet’ ved at lide offerdøden tre og et halvt år senere, nemlig i midten af den halvfjerdsindstyvende åruge. Dette passer nøjagtigt med tidspunktet for Jesu død ved påsketid i foråret 33 e.v.t. (Matt. 26:2; Joh. 13:1-3) Profetien fortsætter med at forudsige at „en kommende fyrstes folk [de romerske legioner under hærføreren Titus] skal ødelægge byen [Jerusalem] og helligdommen“. (JPS) Messias måtte altså bortryddes før romerne tilintetgjorde Jerusalem og dets tempel i år 70 e.v.t.
Hvordan ville Messias blive modtaget når han kom i ydmyghed? Esajas 53:3, 4 beskrev det på forhånd: „[Han blev] ringeagtet, skyet af folk, . . . vi regned ham ikke. . . . vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.“ Hvorfor handlede de på den måde over for deres lovede Messias, Jesus?
Af samme grund som den der gjorde at nogle jøder i det første århundrede accepterede og fulgte andre der hævdede at være Messias. The Book of Jewish Knowledge fortæller: „Det mærkelige ved dem der i det første århundrede gjorde krav på Messiasværdigheden, var at de hver især tjente som et samlingspunkt for jødiske opstande mod romernes regering. I modsætning til Jesus . . . var de andre messias?er på den tid, uden undtagelse, krigeriske oprørsstiftere og patrioter.“
Jesus opfyldte således ikke de nationalistiske, politiske forventninger som jøderne på hans tid nærede. Alligevel opfyldte han det Bibelen havde forudsagt angående Messias’ første komme. Dette er en garanti for at alle andre profetier om et styre med Messias som en mægtig konge ligeledes vil blive opfyldt gennem ham.
I Daniel 7:13, 14 bliver Messias beskrevet som en strålende konge der skulle komme „med himlens skyer“ og hvem „alle folk, stammer og tungemål“ skulle tjene. Vil denne profeti om en forening af „alle folk, stammer og tungemål“ under Messias’ styre nogen sinde gå i opfyldelse?
Reuben S. Brookes skriver under overskriften „Messias“ i A Dictionary of Judaism: „Jødedommen har intet bestemt at sige herom.“
Men hvad siger Bibelen? Er der nogen profetier om Messias der er blevet opfyldt?
Det er ikke almindeligt kendt blandt jøder hvad Bibelen siger herom. Hvorfor ikke? The Book of Jewish Knowledge siger: „Nye esoteriske og mystiske ideer . . . var efterhånden krøbet ind i den jødiske religiøse tankegang efter at fangenskabet i Babylon begyndte.“ The Jewish Encyclopedia tilføjer: „Desuden sneg mange fremmede elementer sig ind på det tidspunkt og blev en del af den almindelige sammenblanding af forestillinger om Messias.“ Resultatet er blevet at det jødiske begreb om Messias nu „indeholder en mængde sælsomme fantasier der umuligt kan forenes eller samles til noget i retning af et sammenhængende billede“. De der ønsker at få et sandt billede af Guds „salvede“ må henvende sig til Bibelen.
Bibelen lærer at Messias har en forberedende gerning at udføre for at hele menneskeheden kan komme til at nyde godt af hans styres velsignelser. Hvilken forberedende gerning er det? Hvis mennesker virkelig skal drage nytte af Guds Salvedes styre må han fjerne den grundlæggende årsag til så mange af jordens problemer, den menneskelige ufuldkommenhed. Bibelen kalder denne ufuldkommenhed for „synd“ og viser at vi arver den ved undfangelsen. David udbrød: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ — Sl. 51:7.
Men hensyn til denne side af Messias’ gerning profeterede Esajas: „Han blev såret for vore overtrædelser.“ „Han udtømte sin sjæl til døden . . .; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han.“ — Es. 53:5, 12.
Taler disse citater virkelig om en Messias der skulle lide og dø? En jødisk rabbiner, Isaac Abravanel (1437-1508), siger: „Jonatan ben Uzziel udlægger det som den fremtidige Messias i sin Targum; og dette er også vore egne lærdes mening i det meste af deres Midrash [en jødisk bibelkommentar].“
Daniel 9:24-27 siger også at Messias ville komme for „at fuldbyrde overtrædelsen og gøre en ende på synd, . . . [og] tilgive uretfærdighed“. (Jewish Publication Society, JPS) Zakarias 9:9 og 12:10 tilføjer at Messias ville komme „ydmyg, ridende på et æsel“ og at man ville ’gennemstinge’ ham, hvorefter man ville ’sørge over ham og holde klage over ham’.
Hvornår ville denne del af Messias’ gerning blive opfyldt? Daniel 9:25 nævner de nærmere omstændigheder. Der siges her, ifølge New World Translation: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Lederen, skal der være syv uger, og yderligere toogtres uger,“ eller niogtres uger i alt. I overensstemmelse med det kronologiske værk Seder Olahm Rabbah fremhæver jødiske autoriteter at der er tale om åruger som hver er på syv år. Så de niogtres uger (7+62) vil svare til 483 år.
Ifølge Nehemias 2:1-6 udgik „ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ (ikke kun templet) i den persiske kong Artaxerxes den Langhåndedes tyvende regeringsår. Hvornår var det? De pålideligste vidnesbyrd tyder på at det var i år 455 f.v.t. Hvis man tæller 483 år frem fra det tidspunkt, kommer man til år 29 e.v.t.
De kristne græske Skrifter (N.T.) fremhæver at man forventede Messias omkring ved den tid. (Luk. 2:25, 38; 3:15) Jødiske autoriteter siger det samme. Der er flere personer i det første århundrede som hævdede at være Messias. Men kun én viste sig i år 29 e.v.t. Det var Jesus fra Nazaret. Hvordan ved man det?
Lukas-evangeliet oplyser at Jesu forløber, Johannes Døber, begyndte sin offentlige gerning „i kejser Tiberius’ femtende regeringsår“, som strakte sig ind i år 29 e.v.t. (Luk. 3:1) Bibelen viser at Jesus blev døbt cirka seks måneder senere, i efteråret 29. Da blev han ’salvet’ med Guds ånd som en opfyldelse af Esajas 61:1, og hans gerning som Messias eller Guds „salvede“ begyndte. — Luk. 3:21-23; 4:16-21.
Daniel 9:26, 27 viser at Messias ville blive ’bortryddet’ ved at lide offerdøden tre og et halvt år senere, nemlig i midten af den halvfjerdsindstyvende åruge. Dette passer nøjagtigt med tidspunktet for Jesu død ved påsketid i foråret 33 e.v.t. (Matt. 26:2; Joh. 13:1-3) Profetien fortsætter med at forudsige at „en kommende fyrstes folk [de romerske legioner under hærføreren Titus] skal ødelægge byen [Jerusalem] og helligdommen“. (JPS) Messias måtte altså bortryddes før romerne tilintetgjorde Jerusalem og dets tempel i år 70 e.v.t.
Hvordan ville Messias blive modtaget når han kom i ydmyghed? Esajas 53:3, 4 beskrev det på forhånd: „[Han blev] ringeagtet, skyet af folk, . . . vi regned ham ikke. . . . vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.“ Hvorfor handlede de på den måde over for deres lovede Messias, Jesus?
Af samme grund som den der gjorde at nogle jøder i det første århundrede accepterede og fulgte andre der hævdede at være Messias. The Book of Jewish Knowledge fortæller: „Det mærkelige ved dem der i det første århundrede gjorde krav på Messiasværdigheden, var at de hver især tjente som et samlingspunkt for jødiske opstande mod romernes regering. I modsætning til Jesus . . . var de andre messias?er på den tid, uden undtagelse, krigeriske oprørsstiftere og patrioter.“
Jesus opfyldte således ikke de nationalistiske, politiske forventninger som jøderne på hans tid nærede. Alligevel opfyldte han det Bibelen havde forudsagt angående Messias’ første komme. Dette er en garanti for at alle andre profetier om et styre med Messias som en mægtig konge ligeledes vil blive opfyldt gennem ham.