Er ved at blive skør....

efter at have gået hjemme i næsten 6 måneder uden nogen positiv udvikling på jobfronten føler jeg, at filmen er ved at knække for mig.
Jeg mistede mit arbejde pludseligt og uden varsel - havde været ansat i firmaet i 15 år. Det tog 10 minutter og så var jeg ude af døren. Jeg forsøgte at kontakte firmaets ejer, men han havde ikke lyst til at tale med mig, så jeg fik ikke engang "TAK" med på vejen.
Det har selvfølgelig været et ordentligt slag - ikke mindst min selvtillid og mit selvværd har lidt et alvorligt knæk. OG JEG KAN BARE IKKE FINDE UD AF HVORDAN JEG KOMMER VIDERE. Jeg forsøger at sige til mig selv, at det er MIG som skaber mit liv og mine muligheder, men når man ikke engang kan overskue hvad man skal have til aftensmad er det godt nok svært at SE hvilke muligheder jeg har. Jeg føler, at jeg er begrænset af min alder (46), mine erfaringer (kurser og efteruddannelse var ikke lige noget man gjorde på min tidligere arbejdsplads) og min person. Jeg har altid været den, som huskede kollegaers børns fødselsdage - spurgte ind til kollegaers interesser osv. Men når man er ude af øje, er man også ude af sind. Jeg har forsøgt at holde kontakten, men må desværre erkende, at interessen fra mine tidligere kollegaer ikke er til stede..
DET jeg nu har brug for er OPMUNTRING, IDEER og INPUT til, hvad jeg KONKRET skal gøre for at komme videre med mit liv. Jeg ved, at min familie har været meget bekymrede for mig - jeg har nok fået en tendens til at isolere mig og har også grædt en del.... og faktisk gider jeg ikke at gå og være så ked af det hele tiden, men jeg synes at jeg mangler kræfterne til at komme videre.....
Var det rodet? Sikkert, men det er vist sådan jeg har det i øjeblikket.

er hermed sendt.
Må ikke være let at blive arbejdsløs..
Har hørt de ansætter folk på Siemens for tiden, måske de kan bruge dig..
Syns du skulle skrive en ansøgning til dem..
Hvor i landet bor du...????

til dig og andre som læser dette.
Først, selvfølgelig er det trist at miste et job man måske oven i købet var glad for.
Dernæst, at komme videre er op til dig selv, se sådan på det, "jeg er arbejdsfri" i øjeblikket, jeg skal gøre noget af det jeg ikke fik tid til mens jeg arbejdede.
Det kan være efteruddannelse, det kan være egne interesser, det kan være at pleje omgang med de mennesker man ikke så ret tit mens man var i job, mulighederne er utallige.
Jeg er selv, efter 51 år på arbejdsmarkedet, blevet arbejdsfri, jeg var overbevist om, at når jeg flyttede tilbage til "min by" ville jeg omgående finde et job, det lykkedes blot ikke og ja, lige i starten var jeg ved at gå i panik, gisp der er ikke brug for mig mere, men jeg har indset, at arbejde tager alt for meget af ens fritid, så jeg hygger mig ved min pc, hygger mig med at lave god mad, holder min bolig ren og pæn, tager ud og handler ind hver dag, lige det jeg skal bruge den dag og hvor er det dejligt at have god tid, kassekøen kan være alenlang, men jeg har jo oceaner af tid, så jeg studerer andre menneskers stress og utålmodighed og jeg smågriner af dem 😉
Find på noget du kan beskæftgive dig med og dyrk det.
Jeg har tordnet mod det at mennesker af i dag anser deres arbejdsplads som et socialt netværk, det er af det onde, men alt for mange har så stærke relationer til deres kolleger, at når de mister jobbet går de mentalt i opløsning, for kollegerne holder ikke kontakten ved lige, netop den situation ender mange i og så fatter de ikke at de selv bad om at få en kold skulder.
Lær af det, når du igen får et job, så husk, arbejdspladsen er et sted hvor du tjener din løn, en arbejdsplads er IKKE en social forordning, gør som jeg altid har gjort, vær en god kollega, snak med dine kolleger, men hold dem 7 skridt fra livet (din private sfære), de skider dig et stykke hvis der er fyringer under opsejling, bedre kolleger er de ikke.
Sørgeligt men sandt.
Op med hovedet, find noget der interesserer dig og dyrk det mens du har tid.

Til at få "sofaformen" ud af ryggen:
Brug dit netværk til at komme ud af huset. Besøg nogle bekendte og tal med dem over en kop kaffe. Lad være med at tale alt for meget om dig selv, men lad dem komme til orde også. Øvelsen går bare ud på at aktivere dig selv.
Dernæst se lidt på dit liv og det du går og laver. Kan en af dine hobbies/fritidsinteresser bruges i en jobsituation? Skal der lidt uddannelse til? Lav en kort uddannelsesplan for fremtiden.
Tal med dit lokale jobcenter om din plan og mulighederne.

Du har gået "løs" i 6 måneder, så du har ret til 6 ugers selvvalgt kursus. Find et kursus. Helst noget som relaterer til din plan. Kurset vil få dig ud ad døren og ud blandt andre. Ganske vist vil mange af dine medkursister være i samme situation, som du er i, men nogle vil ikke være det og samtlige kursister udvidder dit netværk.
Meld dig også til på vikarbureauerne. Det kan aldrig være negativt at have prøvet nogle arbejdspladser. Start for eksempel med http://www.manpower.dk/MPNet3/startContent.asp?Ref=DENMARK_NORDIC
Gå ned og se om en af de lokale foreninger mangler frivillig arbejdskraft. Ved at gøre noget for andre holder du dig i gang. Det hjælper dig med at holde dit mismod fra døren.
Det vigtigste ved at være "løs" er nemlig at holde sig i gang med noget, for ellers mister man modet.
Frivilligt arbejde ser også godt ud på et CV.
Jeg ved at det kan tage et stykke tid at komme over det gamle job. Efter 15 år sidder det i kroppen i lang tid, men dit job er ovre nu og det er tid til at se frem ad frem for tilbage. Det er ikke enden endnu. Du er kun 46år og som en af mine medkursister sagde til mig (jeg er forresten også 46 og "løs") så er 40´erne de nye 30´ere.
Det sidste er noget romantisk ævl, men hvis det er det, som skal til...
Held og lykke og glæd dig til dit nye job.🙂

er mere værd end en bemærkning fra din arbejdsgiver, dvs. du hænger dig for meget op i hvad der har sket fremfor hvad der kunne komme til at ske.
Det er ikke sjovt at blive fyret, og du har en familie, de fleste har venner og familie, så i starten får du en masser af sympati. Denne sympati varer som regel kun den første måned eller to, varer den længere skal du passe på at du ikke bliver "afhængig" af sympatien.
Som jeg ser dit indlæg på SOL, så er du sympatisøgende, måske fordi sympatien hos venner og bekendte er ved at tømmes, og ikke mindst - fordi du nu omsider forstår hvor du står hen.
Jeg var arbejdssøgende i 2 år, og der er ikke ret meget forskel på tiden efter de første 6 måneder med ledighed, det er lige så nedværdigende og irriterende som de sidste måneder, og det bliver ikke bedre af sig selv.
Min løsning var at flytte til et andet land, det hjalp øjeblikkeligt da de ser lidt anderledes på ældre arbejdskraft en Danmark gør. I Danmark er man "gammel" når man er 40 år.
Du kan sikkert ikke flytte fordi du har familie, men så må du spørge dig selv om hvad du kan gøre for at få et arbejde hvor du er nu, at flytte er ikke verdens undergang - det kan være en velsignelse af de helt store, man kan bare ikke forestille sig det før det er gjort.
Det var et forslag ;)

det, siger jeg bare.😉

du må da søge nogle jobs, istedet for at sidde og flæbe imens du nasser penge fra det offentlige.
Vi er nogle der arbejder for at du kan ligge og hygge på sofaen. Der er ikke råd til skattelettelser til os der har nok i forvejen, hvis du skal forsørges og gå rundt og fede den. . Sæt igang, mærsk er fattig og vil ha lavere skat.

- det kan godt være at jeg sidder i sofaen (lige nu) og flæber, men det er fordi der findes søde mennesker som gider at tage sig tid til at svare mig ud fra et positivt synspunkt og ud fra egne erfaringer...
Jeg VED jo godt, at jeg SELV skal gøre det hårde arbejde. Jeg bor i det sydlige Danmark (udkantsdanmark!!!) er desværre ikke i stand til at flytte - min bedre halvdel har et godt job som han naturligvis skal beholde og ikke mange muligheder for at finde et tilsvarende et andet sted i DK. SÅ jeg skal finde noget her, hvor jeg er, det er jeg klar over. Kender I det, at man kender løsningen, men bare ikke selv er i stand til at følge sine egne råd???
- og så lige til det sure opstød.. Mads, jeg har betalt til en forsikring imod arbejdsløshed i rigtig mange år, så det er vel ikke mere end rimeligt, at jeg benytter mig af den når jeg har brug for det. Lige netop DET gider jeg ikke at have dårlig samvittighed over. Du bruger vel også dine forsikringer når der sker noget????
Mest af alt - tak fordi I velmenende mennesker gider at "lytte"/læse og komme med brugbar respons🙂

Du skal/bør IKKE have dårlig samvittighed over at være arbejdsløs, du har betalt en forsikring, om det så er gennem en godkendt A-kasse eller en privattegnet, så er du i din gode ret til at gøre brug af den når nu tingene arter sig som de gør, at mads turba er en fantast af dimensioner skal du ikke tage dig af, han er kontanthjælpsmodtager, ellers ville han ikke have tid til at sidde her.
Til den som skrev Amen, ja ja, men lur mig om ikke jeg har ret, jeg har set mere i mit liv end jeg faktisk troede jeg skulle se.
Da jeg var ung (en menneskealder siden) gik folk ikke i sort fordi de mistede jobbet, ingen havde brug for psykologhjælp når der var prikkerunder, alle levede efter at et job er noget man har til der ikke mere er brug for en og derefter finder man et nyt job med tiden.
Kort og godt

...blev vi heller ikke sendt rundt til alskens "find-din-indre-fisk" og andre idiot-aktiverings kurser som de gør i dag.
Staten i DK har en skjult agenda, jeg ved ikke hvad det er - men det begynder at danne et mønster
(lavere løn, strammere vilkår, slavetilstande, formynderi) etc...

også i din alder. Men kan godt forstå du er helt nede. Det er en naturlig reaktion, fordi det er en vigtig del af ens fundament og identitet, som man pludselig ikke har længere.
Jeg mener at man på jobcentre kan tilmelde sig relevante kurser, som kan styrke din profil. Om ikke andet kan de sikkert hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få fat i sådan nogle kurser henne.
Det er helt normalt at man er gået i kulkælderen og ikke kan overskue noget.
Jeg prøvede på én gang at miste mit arbejde og min lejlighed (fordi hende der havde den ikke ville have den mere og jeg havde ikke råd til at købe den) og midt i krisen hvor min mor blev syg oveni, skred min kæreste.
Tro mig, jeg oplevede godt hvordan det var umuligt at tage sig sammen til bare at lave aftensmad.
Jeg boede et skodsted i en tid, men en dag fik jeg fingre i en bolig. Så var den krydset at listen. Min mor blev rask og jeg havde overskud til at finde arbejde også, hvilket jeg har fundet i dag.
I dag har jeg også en kæreste og faktisk er tingene bedre nu end de var før.
Jeg har en bedre bolig, jeg har et federe job, jeg har en kæreste der er bedre for mig og jeg er kommet tættere på min mor.

Så selvom det ser sort ud og du INGEN energi har, så fat mod. Det kommer. Det er hårdt at komme igennem nedturen, men på et tidspunkt begynder det altså at gå op igen. Det vil det altid gøre. Og du er heldig at du har din familie hos dig🙂

God vind, på et tidspunkt bliver det medvind🙂

Tak Pernille - dejligt at høre at dit liv har formet sig til det bedre.
Hvad jeg har brug for er (ud over alle de fine og velmenende indlæg) om Helle kan hjælpe mig lidt i den rigtige retning. Har arbejdet med salg i mange år og har været mest glad for kundekontakten. Jeg ved, at arbejdsmarkedet ikke længere er et "tag-selv-bord" men kunne tænke mig at vide lidt om hvilken retning jeg skal gå.
Grunden til den store nedtur jeg har nu er sikkert også, at jeg i mange mange år har haft utroligt mange negative oplevelser - et barn med et handicap - et andet barn blev meget syg. Jeg har ofte reageret med at vende mennesker, som ikke har villet mig det godt, ryggen men tankerne er der jo stadig. Men hele min energi er blevet brugt forkert føler jeg og jeg har vist glemt mig selv midt i det hele.
Endnu engang tak for opbakning og velmente råd og "spark"😉

Kæreste dig.
Hold da op en omgang hvad? Jeg kunne forestille mig, at det er ligesom er at få gulvtæppet revet væk under sig og efter en ordentlig gang hvirvlen rundt i luften er du landet - stadig lidt rundtosset og endnu ikke helt afklaret med situationen - og forståeligt nok.
Det der var er ikke længere - det der skal komme har endnu ikke vist sig og hvad så?
Som jeg ser det er din styrke din opmærksomhed, din empati og din omsorg for andre. Disse egenskaber har du brugt og rettet ud i verden længe. Jeg fornemmer, at du har glemt dig selv i iveren efter at være noget for, at høre til og at gøre for andre. Dit gode hjerte har taget over og ja lidt mistede du dig selv hen ad vejen.
Alt det skal du nu til at give dig selv. Som jeg ser det har du fået en stor stor gave - nemlig tid. Det er som om universet har set din træthed og hørt din bøn om mere tid til dig selv og mere frihed, mere glæde og overskud.
Brug den gave til at komme lidt dybere ind i dig selv og dine egne behov: Hvad ønsker jeg mig af livet? Hvad skal der til for at gøre mig lykkelig? En del af dig er ked af det og såret lige nu og det er okay. Det har hun brug for at være og tag kærligt imod, vær blid og god ved dig selv og tillad dig selv at ryge i bund. Tillad dig selv at græde, at være bange at være usikker på det hele (her er nok lidt en udfordring for jeg ser dig som en person der godt kan lide at have styr på at have orden)men tag den op. Lad være med at løbe fra dig selv - det er NU du har en formidabel mulighed for at komme et skridt nærmere kærligheden og glæden i dit liv. Masser af gode udviklingsmuligheder ligger til dig - grib dem og øv dig i at være lige her og lige nu. Øv dig i at nyde, at tage imod, at være og at elske dig selv for det uden at du behøver at skulle gøre dig nyttig eller fortjent til.
Isolation og græde er super godt og fint lige nu, for igennem det vokser der en ny lille spire der hedder en idé, en tankeform, og det er den du skaber dit liv videre ud fra.
Lad være med at bekymre dig om fremtiden - blot bliv ved at være det fantastiske hjertelige varme menneske du er - dog med den forskel, at nu skal det hele rettes mod dig selv.
Jeg håber det var dig svar nok.
HAr du brug for yderligere hjælp er du velkommen på min hjemmeside www.nemborg.net
Mine bedste tanker
Helle Nemborg