Et debatsvar avisen Politikken ikke trykkede
Den 3. november 2003 i Politiken skriver Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at han synes at Politikens afsløring af hvorledes man tvangsaktiverer ledige kontanthjælpsmodtagere er et trist budskab. Jeg finder det særdeles opløftende, at der endelig, efter 6 år, tages fat i hvorledes kommunerne kalkulerer bevidst med billig arbejdskraft i deres budgetter.
Den billige arbejdskraft er her uorganiserede ledige, der får ca. 11.000+ om måneden, hvis de er forsøgere over 25. Dette får de for at udføre arbejde, der normalt ville give minimumsløn. Visse kommuners budgetter holder kun, hvis de kalkulerer med at uorgansieret arbejdskraft i tvangsaktivering udfører arbejdet og dette kalder beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen meningsfyldt.
Selve arbejdets karakter er meningsfyldt. Det at den, der udfører arbejdet, ikke får løn, er bestemt ikke meningsfyldt. Slet ikke når man tager i betragtning at det arbejde, der udføres, for 6 år siden udførtes af almindelige lønmodtagere med en overenskomst.
Det er efter min mening ikke rimeligt at man tvinger de uorganiserede ledige til at udføre arbejde, der skal udføres alligevel. Det er løntrykkeri, og skaber ikke mere beskæftigelse. Det er ikke særlig smart for den lediges forhold til arbejdsmarkedet, at se, at det arbejde man engang fik løn for, i dag udføres uden løn, uden ordentlige arbejdsforhold og med kun 4 ugers aktiveringsfri.
Det ovenstående kalder Claus Hjort Frederiksen, et skræmmebillede som fagforeningerne maler. Det er det ikke Hr. Minister. Det er hverdagens realitet for flere tusinde tvangsaktiverede i dagens Danmark. Beskæftigelsesministeren mener tilsyneladende at tvangsaktivering, som løntrykker, er helt i sin orden. Ministeren kalder det en glædelig nyhed, at de ledige tvangsaktiverede kontanthjælpsmodtagere udfører arbejde, der burde give en god løn, med en indtægt langt under minimumslønnen. Jeg kalder det en katastrofe.
Der er to sider i denne sag. Den ene er at minsteren med sine udtalelser undergraver et system, der burde sørge for at alle får en rimelig løn for at arbejde og den anden at folk bliver fyret og deres job overtaget af tvangsudskrevne ledige på kontanthjælp. Disse ledige skal oven i købet arbejde uden de mest basale rettigheder. I Menneskerettighedserklæringen står der at man har RET til en rimelig løn og rimelige arbejdsforhold. Ministeren er tilsyneladende ikke enig med Menneskerettighedserklæringen og mener at overenskomsterne, som arbejdsmarkedets parter har indgået er uden betydning.
Claus Hjort Frederiksen skriver endvidere, de ledige udfører noget, der er brug for. Ja det gør de, det er 100% korrekt. Burde samfundet så ikke betale dem for det og give dem arbejdsvilkår og feriedage som overenstkomstansatte? Jeg finder det ganske urimeligt at ledige kontanthjælpsmodtagere udnyttes, som billig, løntrykkende, arbejdskraft uden mulighed for at sige nej. Alene det at man som ledig arbejder med noget der er brug for og som giver mening, men uden rettigheder, løn og uden gode arbejdsforhold, er efter min mening grotesk i en tid med stigende ledighed.
Der er ikke noget at sige til at ledigheden stiger, når man i en kommmune i sin tid fyrede nogle medarbejdere og nedlagde store dele af vej og park afdelingafdekingen, for senere at kunne give kontantshjælpsmodtagere noget fornuftigt at tage sig til. Denne tankegang underminerer fagforeningernes arbejde gennem 100 år. Imens undrer fagforeningerne sig over medlemsflugten. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange ledige, der reelt set er fanget i tvangsaktiverting i 'meningsfyldt' arbejde over hele landet.
Ministeren skriver også: I stedet for at give de ledige en mulighed for at prøve noget der minder om rigtigt arbejde... Kære Beskæftigelseminister, det ER rigtigt arbejde at rense Regstrup Å. Indtil for ca. 6 år siden blev dette arbejde udført af lønmodtagere i Jernløse Kommunes vej og parkafdeling. Disse arbejdere havde en overenstkomst, der gav dem ferie, ordentlige forhold såsom anstændige toiletter og en anstændig løn, man kunne leve af. De var, for at bruge minsterens eget ord, SELVforsørgende.
Claus Hjort skriver videre: Vi har som velfærdssamfund en stærk forpligtelse til at sørge for, at alle der har en en arbejdsevne, har mulighed for et liv med arbejde og selvforsørgelse. Overholdes disse forpligtelser ved at lade ledige rense åer uden løn, uden ferie og uden ordentlige forhold?
Det er undergravende for enhver arbejdsmoral at være tvunget til at arbejde uden løn. Er det virkelig dette vi gerne vil lære de 'svage' ledige, at det er ok at tvinge folk, at det er ok at udnytte dem, som billig arbejdskraft? De svage ledige mener beskæftigelsesministeren, skal udføre arbejde i flere uger om året end folk, der får løn og anstændige arbejdsforhold. Oveni alt dette var det forbudt ved lov for kontanthjælpsmodtagere at rejse til udlandet. De har nu heller ikke råd, så det forbud er vel i sin orden. Var der nogen der sagde: stavnsbånd?
De 4 uger, som kontantshjælpsmodtagere har af ferie, kaldes ikke ferie, for det er det reelt ikke. Det kaldes aktiveringsfri. De ledige kontanthjælpsmodtagere, skal altså udføre meningsfyldt arbejde, uden løn og basale rettigheder, er ministerens røde tråd, som jeg læser hans 'Forstemmende kritik af meninsgfyldt aktivering' i Politiken den 3. novemer 2003
Jeg vil tillade mig at konkludere at ministeren ikke har gennemtænkt sine skriverier. Specielt ikke når han kan skriver ting som: Jeg synes at kritikkerne burde tænke på, hvad alternativet er for disse svage ledige. Alternativet er nemlig ikke umiddelbar ansættelse på det almindelige arbejdsmarked med en almindelig løn. Alternativet er derimod en fortsat ledighed og risiko for yderligere problemer i kølvandet heraf, i form af langtidsledighed, marginalisering m.m. Man kunne fristes til at tro, at SID og faglige organisationer ønsker at holde de svagere ledige udenfor arbejdsmarkedet.
Ministeren mener altså at men fastholder ledige og marginaliserer dem ved at give nogle af dem arbejde med løn, fordi det vil gøre at de ledige, der så bliver tilbage ikke har noget meningsfyldt at blive aktiveret i. Hvor meningsfuld er aktivering, hvis den tager arbejde fra andre der så bliver ledige?
SID finder det urimeligt at kontanthjælpsmodtagere netop IKKE er tilknyttet det normale arbejdsmarked, når de udfører arbejde der er brug for. At de aktiverede bliver ansat og får løn er vel hele ideen i at aktivere dem?
Om igen Hr Minister. Din artikel, hvis den skulle eksamineres som en opgave om samfundsforhold, får desværre kun et 5 tal. Den får så høj en karakter fordi du trods alt gjorde et forsøg.
Fagforeningerne bør reagere på denne udmelding fra ministeren for beskæftigelse. Det ville i alle tilfælde klæde de faglige organisationer at være solidariske med andre end deres medlemmer og det ville være smart i en tid med medlemsflugt og frit valg af forbund.
Den billige arbejdskraft er her uorganiserede ledige, der får ca. 11.000+ om måneden, hvis de er forsøgere over 25. Dette får de for at udføre arbejde, der normalt ville give minimumsløn. Visse kommuners budgetter holder kun, hvis de kalkulerer med at uorgansieret arbejdskraft i tvangsaktivering udfører arbejdet og dette kalder beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen meningsfyldt.
Selve arbejdets karakter er meningsfyldt. Det at den, der udfører arbejdet, ikke får løn, er bestemt ikke meningsfyldt. Slet ikke når man tager i betragtning at det arbejde, der udføres, for 6 år siden udførtes af almindelige lønmodtagere med en overenskomst.
Det er efter min mening ikke rimeligt at man tvinger de uorganiserede ledige til at udføre arbejde, der skal udføres alligevel. Det er løntrykkeri, og skaber ikke mere beskæftigelse. Det er ikke særlig smart for den lediges forhold til arbejdsmarkedet, at se, at det arbejde man engang fik løn for, i dag udføres uden løn, uden ordentlige arbejdsforhold og med kun 4 ugers aktiveringsfri.
Det ovenstående kalder Claus Hjort Frederiksen, et skræmmebillede som fagforeningerne maler. Det er det ikke Hr. Minister. Det er hverdagens realitet for flere tusinde tvangsaktiverede i dagens Danmark. Beskæftigelsesministeren mener tilsyneladende at tvangsaktivering, som løntrykker, er helt i sin orden. Ministeren kalder det en glædelig nyhed, at de ledige tvangsaktiverede kontanthjælpsmodtagere udfører arbejde, der burde give en god løn, med en indtægt langt under minimumslønnen. Jeg kalder det en katastrofe.
Der er to sider i denne sag. Den ene er at minsteren med sine udtalelser undergraver et system, der burde sørge for at alle får en rimelig løn for at arbejde og den anden at folk bliver fyret og deres job overtaget af tvangsudskrevne ledige på kontanthjælp. Disse ledige skal oven i købet arbejde uden de mest basale rettigheder. I Menneskerettighedserklæringen står der at man har RET til en rimelig løn og rimelige arbejdsforhold. Ministeren er tilsyneladende ikke enig med Menneskerettighedserklæringen og mener at overenskomsterne, som arbejdsmarkedets parter har indgået er uden betydning.
Claus Hjort Frederiksen skriver endvidere, de ledige udfører noget, der er brug for. Ja det gør de, det er 100% korrekt. Burde samfundet så ikke betale dem for det og give dem arbejdsvilkår og feriedage som overenstkomstansatte? Jeg finder det ganske urimeligt at ledige kontanthjælpsmodtagere udnyttes, som billig, løntrykkende, arbejdskraft uden mulighed for at sige nej. Alene det at man som ledig arbejder med noget der er brug for og som giver mening, men uden rettigheder, løn og uden gode arbejdsforhold, er efter min mening grotesk i en tid med stigende ledighed.
Der er ikke noget at sige til at ledigheden stiger, når man i en kommmune i sin tid fyrede nogle medarbejdere og nedlagde store dele af vej og park afdelingafdekingen, for senere at kunne give kontantshjælpsmodtagere noget fornuftigt at tage sig til. Denne tankegang underminerer fagforeningernes arbejde gennem 100 år. Imens undrer fagforeningerne sig over medlemsflugten. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange ledige, der reelt set er fanget i tvangsaktiverting i 'meningsfyldt' arbejde over hele landet.
Ministeren skriver også: I stedet for at give de ledige en mulighed for at prøve noget der minder om rigtigt arbejde... Kære Beskæftigelseminister, det ER rigtigt arbejde at rense Regstrup Å. Indtil for ca. 6 år siden blev dette arbejde udført af lønmodtagere i Jernløse Kommunes vej og parkafdeling. Disse arbejdere havde en overenstkomst, der gav dem ferie, ordentlige forhold såsom anstændige toiletter og en anstændig løn, man kunne leve af. De var, for at bruge minsterens eget ord, SELVforsørgende.
Claus Hjort skriver videre: Vi har som velfærdssamfund en stærk forpligtelse til at sørge for, at alle der har en en arbejdsevne, har mulighed for et liv med arbejde og selvforsørgelse. Overholdes disse forpligtelser ved at lade ledige rense åer uden løn, uden ferie og uden ordentlige forhold?
Det er undergravende for enhver arbejdsmoral at være tvunget til at arbejde uden løn. Er det virkelig dette vi gerne vil lære de 'svage' ledige, at det er ok at tvinge folk, at det er ok at udnytte dem, som billig arbejdskraft? De svage ledige mener beskæftigelsesministeren, skal udføre arbejde i flere uger om året end folk, der får løn og anstændige arbejdsforhold. Oveni alt dette var det forbudt ved lov for kontanthjælpsmodtagere at rejse til udlandet. De har nu heller ikke råd, så det forbud er vel i sin orden. Var der nogen der sagde: stavnsbånd?
De 4 uger, som kontantshjælpsmodtagere har af ferie, kaldes ikke ferie, for det er det reelt ikke. Det kaldes aktiveringsfri. De ledige kontanthjælpsmodtagere, skal altså udføre meningsfyldt arbejde, uden løn og basale rettigheder, er ministerens røde tråd, som jeg læser hans 'Forstemmende kritik af meninsgfyldt aktivering' i Politiken den 3. novemer 2003
Jeg vil tillade mig at konkludere at ministeren ikke har gennemtænkt sine skriverier. Specielt ikke når han kan skriver ting som: Jeg synes at kritikkerne burde tænke på, hvad alternativet er for disse svage ledige. Alternativet er nemlig ikke umiddelbar ansættelse på det almindelige arbejdsmarked med en almindelig løn. Alternativet er derimod en fortsat ledighed og risiko for yderligere problemer i kølvandet heraf, i form af langtidsledighed, marginalisering m.m. Man kunne fristes til at tro, at SID og faglige organisationer ønsker at holde de svagere ledige udenfor arbejdsmarkedet.
Ministeren mener altså at men fastholder ledige og marginaliserer dem ved at give nogle af dem arbejde med løn, fordi det vil gøre at de ledige, der så bliver tilbage ikke har noget meningsfyldt at blive aktiveret i. Hvor meningsfuld er aktivering, hvis den tager arbejde fra andre der så bliver ledige?
SID finder det urimeligt at kontanthjælpsmodtagere netop IKKE er tilknyttet det normale arbejdsmarked, når de udfører arbejde der er brug for. At de aktiverede bliver ansat og får løn er vel hele ideen i at aktivere dem?
Om igen Hr Minister. Din artikel, hvis den skulle eksamineres som en opgave om samfundsforhold, får desværre kun et 5 tal. Den får så høj en karakter fordi du trods alt gjorde et forsøg.
Fagforeningerne bør reagere på denne udmelding fra ministeren for beskæftigelse. Det ville i alle tilfælde klæde de faglige organisationer at være solidariske med andre end deres medlemmer og det ville være smart i en tid med medlemsflugt og frit valg af forbund.