1tilføjet af

Et farvel til den Kæreste af dem alle !

De må undskylde hvis dette lyder kynisk, thi jeg nærer de dybeste følelser for Dem, men jeg må sige nej til Deres venskab. Det er kun ødelæggende for mig, og det virker for mig som en naturlig reaktion at beskytte mig selv, om end det måske sårer Dem.
Forstår De, det er ikke fordi jeg nærer nogen forhåbninger om, at De skal gøre noget. Faktisk håber jeg, at De, som jeg, vil forstå dette, at jeg er i mine følelsers vold, og der er ingen anden udvej, end at måtte give slip på Dem, thi De er selve årsagen til denne situation.
Forstå mig ret, det er ikke fordi De har ansvaret for situationen, tværtimod, De er ansvarsløs og fri som nogen fugl, men jeg kan ikke benægte at De er selve essensen af situationen, og dermed hvad jeg forholder mig til.Jeg må sige det ligeud, at De er blevet en byrde for mig, og hvad der tynger en mest, er ligeledes hvad man bør kaste fra sig. Således er det blevet med Dem, og jeg må kaste Dem fra mig, for at frigøre mig selv, og dette lyder måske somom jeg kun tænker på mig selv, men jeg har kunnet mærke på Dem, at De ligeledes har følt Dem tynget. At De har følt Dem presset på flere måder, og på denne måde mener jeg at det er bedst for os begge.
Forstår De, jeg vil Dem det bedste her i livet, at De må få alt hvad De vil mene er af det gode, og ligeledes ved jeg, at dette ikke er hvad jeg er. Jeg er ikke det bedste for Dem, og dermed er jeg ikke Dem værdig. Ikke fordi jeg ser Dem som en helgen, eller hiint uopnåelige ideal, men fordi jeg elsker Dem.
Dette er i sin essens ganske simpelt, om end mange har det med at gøre det ganske kompliceret. Det er fordi jeg elsker Dem, at jeg vil Dem det bedste, og når jeg ved at De kan få et andet menneske der kunne give Dem mere end jeg på nogen måder kunne, hvad nytter det da at bremse Dem? Da ville jeg ikke elske Dem, men derimod hige imod at de ville elske mig, og dette ville ikke være kærlighed.
Forstår De, kærlighed er at tillægge andre en bestemt værdi, og såfremt jeg tillagde mig selv en værdi, fremfor Dem, da ville jeg ikke elske Dem, men mig selv. Ikke at der er noget forkert i at elske sig selv, men jeg nærer intet ønske om at lyve overfor hverken Dem eller mig selv.
De må endeligt ikke tage dette somom jeg ikke finder Dem interessant. Det gør jeg i allerhøjeste grad, og det bør De vide efter disse forløbne år, hvor De har haft min fuldtgyldige opmærksomhed. Der kommer blot et punkt i enhver tid, hvor man bryder med de rammer som tiden netop har sat op for en. Dette er min tid, og jeg håber inderligt på Deres forståelese.
Deres hengivne.
tilføjet af

Kildehenvisning

Hvor er det kopieret fra?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.