Et forsøg på et svar til sand kristen
Sand kristen har skrevet et langt indlæg, som tydeligvis er et angreb på treenighedslæren. Jeg synes indlægget var så præget af dobbelttydige meninger, at jeg vælger at åbne en ny tråd og svare på det jeg tror er de konkrete spørgsmål i sand kristens indlæg. Hvis jeg misforstår spørgsmålene beder jeg sand kristen undskylde, men jeg synes som sagt det var meget svært at finde hoved eller hale i indlægget. Jeg indsætter sand kristens spørgsmål som citater:
Til gengæld er visdommen hunkøn i citatet, så det kan jo dårligt være Ordet hvis visdommen endelig skulle være en person. Men der er altså intet usædvanligt i at begreber personificeres i den hebræiske poetiske litteratur (som verset er en del af). Visdommen personifoceres forøvrigt også i Salmerne, Højsangen, Prædikerens Bog, Visdomsbogen, Siraks Visdom og Baruks Bog (de sidste tre er apokryfiske bøger). Vi ser det tilsvarende græske ord Sofia personificeret i det samtidige Grækenland i ligeså høj grad. Med andre ord: Der er tale om en personificering af ordet visdommen i den poetiske litteratur i Bibelen som fuldstændigt modsvarer tilsvarende personificering af visdommen i de omgivende kulturer. Det kan du nok ikke bygge en lære om at Ordet er skabt op over, og da slet ikke når visdommen faktisk er en kvinde (fordi ordet er hunkøn i Bibelen).
Jeg håber dette besvarer dine spørgsmål. Vi behøver jo ikke være enige, men det man i hvert fald kan udlede af dit indlæg er at du kritiserer treenighedslæren selvom dy tydeligvis ikke ved hvad den går ud på. Det synes jeg er uheldigt, fordi det gør dit angreb til en omgang slag i luften...
Hvis bibelverset går imod Gud som en eksistens der består af tre, hvor man ydermere siger Gud var alene i starten.[/quote]
Nu ved jeg ikke hvem der har udtalt at Gud var alene i starten, men en grundlære i treenighedslæren er netop at Gud er treenig fra evighed til evighed. Nogle af kirkefædrene legede med ideen om en Gud der var "uden de to andre", men kun som tankeeksperimenter der skulle vise at det var en umulig tanke, hvorfor Gud måtte være treenig fra evighed til evighed.
[quote]Jeg ved ikke...... betyder det slet ikke noget Gud selv siger, han aldrig har forandret sig.[/quote]
Jo bestemt. Jeg må gentage mit svar: Ifølge treenighedslæren er Gud treenig fra evighed til evighed.
[quote]1. Korinther 15,27
For [Gud] „har lagt alt under hans fødder“. Men når han siger at ’alt er blevet underlagt’, er det klart at det er med undtagelse af Ham som har underlagt ham alt. 28 Men når alt er blevet ham underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.
[/quote]
Det er et gæt, men jeg tror du med citatet ønsker at "bevise", at når Jesus underlægger sig Gud kan Jesus ikke selv være Gud. Men hvad er det der i virkeligheden står? Såmænd at Jesus står over skabningen og derfor ikke selv er en skabning - Jesus er altså Gud.
Den næste pointe angående citatet er meget, meget vigtig at forstå: Der står ikke Sønnen er underlagt Gud, men at Sønnen selv underlægger sig Gud. Skabningen underlægger sig Sønnen og bagefter underlægger Sønnen sig Gud. Ingen andre end Gud kan frivilligt underlægge sig Gud. Men Gud menes i denne sammenhæng Faderen (selvom Jesus kaldes Gud flere steder i NT er det mest sædvanlige dog at Jesus kaldes Herren og Faderen kaldes Gud for at kunne kende forskel på de to - Gud og Herren er naturligvis lige mægtige, jævnfør Bibelen).
Sand kristen er formentligt med på at Paulus opfordrede kvinderne i menigheden til at underordne sig deres mænd uden det vel får ham til at mene kvinder er mindre "mægtige" end mænd - de underordner sig jo netop frivilligt, ligesom Sønnen frivilligt underordner sig Gud/Faderen. Selve underlæggelsen er et bevis på, at de to i udgangspunktet er lige i mægtighed, guddommelighed osv - derfor kan underlæggelsen naturligvis kun være frivillig.
[quote]Om Jesus som et skabt "individ"
Åbenbaringen 3,14
Og skriv til menighedens engel i Laodike′a: Dette siger Amen, det trofaste og sande vidne, Guds skaberværks begyndelse.[/quote]
Du gengiver verset på græsk, hvilket er klogt eftersom der er et bestemt ord vi skal kigge nøje på her. Her får du lige teksten på græsk, med ordet fremhævet (jeg har også fremhævet det i dit citat, da du jo næppe selv behersker bibelsk græsk):
και τω αγγελω της εν λαοδικεια εκκλησιας γραψον ταδε λεγει ο αμην ο μαρτυς ο πιστος και [ο] αληθινος η αρχη της κτισεως του θεου
Ordet kan betyde "frembringeren", "begyndelsen" eller "herskeren over" Guds skaberværk. I din oversættelse (som jeg ikke synes er særlig god) får man imdlertid let indtryk af, at Jesus selv er en skabning, hvilket er forkert ifølge teksten - i den udmærkede autoriserede danske bibeloversættelse kaldes Jesus her: "Guds skabnings ophav", som tydeligt viser en mulig korrekt oversættelse: Jesus er ikke selv skabning, men har forårsaget skabningen i lighed med mange andre citater i Bibelen. Ordet bruges forøvrigt på samme måde i indledningen af Johannes evangeliet, hvor logos netop også var begyndelsen der frembragte skabningen. Din oversættelse er altså fejlagtig dette sted (jeg har forøvrigt opdaget det er jeres egen oversættelse, som gentagne gange oversætter den slags steder forkert af teologiske årsager).
[quote](Ordsprogene 8:22) Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid.[/quote]
Et klassisk citat om visdommen der var det første Gud skabte. På hebraisk er logikken at Jahve er viis, så visdommen var det første han skabte, eftersom det skabte reflekterede ham selv. Men det har altså ikke noget med Ordet at gøre - faktisk var det Ordet der skabte visdommen ligesom alt andet. Hvorfor mener du stedet handler om Ordet?
[quote]Al det snak om det drejer sig om visdommen, og aldeles ikke Jesus skabt som engel, er noget vrøvl for "visdom" er en egenskab og en egenskab kan ikke gøre som der står:
Dda var jeg hos ham som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, 31 glædede mig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt jeg af.
"egenskaben/begrebet visdom" kan ikke stå foran Guds ansigt, eller glæde sig over mennesker.
Til gengæld er visdommen hunkøn i citatet, så det kan jo dårligt være Ordet hvis visdommen endelig skulle være en person. Men der er altså intet usædvanligt i at begreber personificeres i den hebræiske poetiske litteratur (som verset er en del af). Visdommen personifoceres forøvrigt også i Salmerne, Højsangen, Prædikerens Bog, Visdomsbogen, Siraks Visdom og Baruks Bog (de sidste tre er apokryfiske bøger). Vi ser det tilsvarende græske ord Sofia personificeret i det samtidige Grækenland i ligeså høj grad. Med andre ord: Der er tale om en personificering af ordet visdommen i den poetiske litteratur i Bibelen som fuldstændigt modsvarer tilsvarende personificering af visdommen i de omgivende kulturer. Det kan du nok ikke bygge en lære om at Ordet er skabt op over, og da slet ikke når visdommen faktisk er en kvinde (fordi ordet er hunkøn i Bibelen).
Jeg håber dette besvarer dine spørgsmål. Vi behøver jo ikke være enige, men det man i hvert fald kan udlede af dit indlæg er at du kritiserer treenighedslæren selvom dy tydeligvis ikke ved hvad den går ud på. Det synes jeg er uheldigt, fordi det gør dit angreb til en omgang slag i luften...