Et lidt kedeligt forhold...

Jeg er en ung kvinde der er i et okay forhold... Okay fordi, at jeg nogle gange syntes det er røv-kedeligt, for at sige det ligeud. Min kæreste er en alletiders fyr - en man kan stole på osv, men der er ikke megen gang i ham, ingen lidenskab, ingen konflikter... Han springer tit over hvor gærdet er lavest, når det handler om mig. Jeg læste er indlæg her forleden med én pige der var inviteret til udlandet af sin kæreste, men havde bedt hende om at betale. - dette nummer har min kæreste også gjort. Iøvrigt er han uden fantasi - han kan aldrig rigtig overraske mig, for det falder altid lidt til jorden. Han er elendig til at købe gaver -fx. istedet for at give mig et sæt undertøj, som jeg ønskede til jul - fik jeg en BH og det var endda en bikini-top... Jeg bliver altid lidt skuffet...
Han vil rigtig gerne have kys og kram og sex - vil jeg også, men lige nu er dette på standby - jeg kan simpelthen ikke. Iøvrigt gør han ingenting for det selv... Jeg har sagt til ham for længe siden, at han gerne må rive mig lidt rundt og pjatte, men det gør han aldrig. Jeg elsker, når jeg kan mærke den her forskel der er på mand og kvinde - han må gerne vise han er stærkere end mig!
Der er sjældent romantik i luften - vi tager ud at spiser, men der er ingen lidenskab, selvom vi tager hinandens hænder og kigger hinanden i øjnene. Jeg har følelser for ham, men det er bare rigtig svært lige i øjeblikket...
Hvad gør i, når der er stilstand???

Du sætter dig ned med din kæreste, og
snakker med ham. Derefter laver i begge
en seddel med 3-5 ønsker til modparten, og
laver en dato for næste møde. I den tid skal
i efterleve modpartens ønsker.
Du kunne skrive;
1. Du skal være mere spontan i din væremåde
2. Du må godt overraske mig med en bukket blomster (roser eller tulipaner)
3. Du skal vise i leg og sjov, at du er stærkere
end mig. Da jeg tænder på en stærk mand.
4. Du må godt vise følelser i ord og handling, når
vi spiser en romantisk middag.

Held og lykke! [f][s][l]

Han har garanteret ikke ændret sig så frygteligt meget siden du lærte ham at kende... Jo længere I har været sammen, jo mere er tingene hverdag...
Men det er TYPISK kvinde adfærd det du udviser... Det er som sådan ikke noget at skamme sig over, for sådan er alle kvinder sgu. Når den første forelskelse først har lagt sig, (og især hvis man er flyttet sammen) så sker der en forvandling med kvinden. Den der "perfekte" fyr hun forelskede sig i, er ikke længere perfekt. NU skal han laves om!!! Formes, drejes, hugges, hakkes osv så han lige passer ned i den form kvinden vil havde.
NU er han ikke god nok i sengen!
NU kommer han pludselig for hurtigt!
NU er hans AXE deo ikke god nok mere!
NU er måden han lægger vasketøj sammen på ikke god nok mere!
NU er den måde han steger et stykke kød på ikke god nok mere!
NU er det ikke i orden at han roder i gamle biler mere!
NU er det ikke i orden at han 3 gange om ugen gerne vil ud og besøge venner!
NU sidder hans hår ikke rigtigt mere!
NU må han ikke gå med sokker i sandalerne mere!
NU er de bukser han har haft i årevis og som er de bedste han har, pludselig blevet smidt ud!
NU er det også galt han sender 5 sms om dagen, uden at hun lige får at vide hvem det er!
NU må han ikke se venner af modsatte køn mere!
NU er de sofaer han har ikke gode nok mere!
NU bruger han for meget tid foran computeren!
NU må han ikke hører Metallica for fuld udblæsning mere...!
Osv osv... Bare nogle eksempler.... Men stille og roligt vil kvinden forsøge at ændre manden... I starten tænker manden måske ikke så meget over det, da han egentlig bare ønsker at behage kvinden og sørge for hun er glad. Men som tiden går, kommer man til at tænke over nogle ting...
Hvorfor hører jeg aldrig Metallica mere, men kun Dirty Dancing CDen?
Hvorfor er det jeg egentlig kun er ude og drikke med vennerne en gang hver ½ år...
osv osv.
Man indser, at den kvinde man elsker og acceptere som hun er, stille og roligt har ændret så meget ved dig, at du lige pludselig ikke kan kende dig selv mere...

Jeg er ked af at sige det til dig, men det der holder bare ikke. Det lyder som om i har været sammen noget tid og han skulle have haft mulighed for at sætte sig ind i dine følelser omkring dette. Hvis han stadig ikke forstår det, kommer han ALDRIG til det.
Kærlighed er ikke nok til at få et forhold til at fungere. Det skal være det rigtige samspil imellem de forskellige elementer i samlivet. Det er ikke let og det kræver en indsats fra begge sider. Den romantik som mangler, er det i skal overleve på senere i livet når det hele brænder på. Romantikken kommer og går i et hvert forhold, men det du beskriver tror jeg ikke nogen har lyst til at leve i.
Jeg har også haft et forhold til sådan en fyr engang og jeg blev hos ham i årevis fordi jeg blev ved med at håbe at han ville forstå mig en dag og tingene ville forandre sig. Det gjorde det aldrig. Det nåede dog aldrig dertil at der ikke var noget sex.
Når jeg tænker tilbage kan jeg slet ikke forstå at jeg kunne være så naiv. Han var også den sødeste rareste og mest pålidelige fyr man kan forestille sig, men det er bare ikke nok. Jeg er så lykkelig for at jeg stoppede forholdet til sidst og nu har fundet en anden. Vi passer meget bedre sammen og samspillet er meget bedre.
Jeg håber at du også ser lyset og en dag, varmt og venskabeligt kysser ham farvel.

... forskellige. Surt - men det ser sådan ud. Altså - det lyder som om han ER sådan og det lyder som om du ER sådan. Kan du ikke elske ham for det han ER og vise versa så er I vist bedre tjent uden hinanden. Du har allerede en forsmag på hvordan du selv reagere - forestil hvor træt du vil være at ham/det om 5 år .... og hvordan jeres forhold så vil se ud ............
Sorry
martin

😉

Det er der vist behov for at ønske hende efter denne opskrift 😃

Forskellen er bare at kvindens kritik af manden tages alt for højtideligt. Hun får hurtigt rollen som hans mor,der irettesætter ham, for det er han jo vant til!

Hvordan får man så finger og tunge i dig ;-)

Hvor længe har I været sammen?
I må jo have været forskellige fra starten - men alligevel går det dig først på nu? Er det fordi forelskelsen har lagt sig? Det er jo der, forholdet virkelig står sin prøve...og det hele ikke er så lyserødt mere.
Da jeg mødte min nuværende kæreste, gik det mig på, at han ikke var så sprælsk og ikke var fyldt med humor. Men jeg kan love dig for, han har udviklet sig sammen med mig. Nu er det næsten mig, der er den stille mus :O) Jeg har ikke påduttet ham de sider...han har bare åbnet op for dem!
Jeg siger bare, at man kan udvikle sig - men hvis du tror, du har kedet dig ihjel inden 5 år, og du ikke mener, han kan udvikle sig til det, du gerne vil have. Så bryd ud....Forestil dig, du kaster en mønt op i luften. Hvis den lander på krone, skal du blive hos din kæreste. Hvis den lander på plat, skal du gå og finde noget andet. Se mønten styrte mod bordet....hvad håber du, den lander på???

Hvornår gik det galt? Hvad gik galt? Tja, det kan man sjældent svare på og man undre sig over hvorfor det er kommet dertil. Hvad kan man gøre? Jeg savner selv svaret. Jeg tror en del af problemet er at man leder efter elementer i den andens opførsel og adfærd der underbygger ens holdning til at tingene går skævt. Man er ikke længere betingelsesløst åbn og accepterende. Forelskelsen har lagt sig og den praktiske hverdag har forlængst meldt sin altopslugende ankomst. Kan man finde gnisten i surt vasketøj, et roddet køkken eller et vildnis af en have? Det er blevet nemmere at sige nej end ja.
Hos os prøver vi at tale om problemerne. Vi tager nogle sessioner, hvor vi taler i en tre timer. Gerne om aftnen i sofaen eller i sengen. Det er meget svært ikke at bebrejde den anden og anklage den anden for at være forkert på den, men det er vigtigt at man virkelig prøver at være afventende for at komme ind til sagens kerne. Typisk er manden overrasket over omfanget af kvindes anførte problemstillinger og er mere interesseret i hvorfor hun ikke bare er glad. Vi prøver at ligge planer som skal dele pligterne ligeligt. Vi prøver at ligge planer for hvem der gør hvad hvornår, som fx laver mad, henter børn, rydder op, støvsuger etc. Vi prøver også at planlægge social samvær som fx biotur og restaurantbesøg.
Min erfaring er at det drejer sig om at skabe en struktureret hverdag, hvor det er klart hvilke opgaver der løses af hvem. Det skaber en vis afslappethed og dermed større ønske om at planlægge fælles oplevelser der giver fornyet liv i forholdet. Det er ikke nemt, men det er vejen.

Det bliver ofte fastslået, som det også er blevet i denne debat at samtale i et forhold er VIGTIGT. Forstået på den måde at man bør sætte sig ned måske et par gange om måneden at snakke tingene grundigt igennem... Det jeg lægger mærke til, er at det ofte er kvinder der kommer med den udtalelse. Selvfølgelig skal man snakke om tingene, og komme ud med det engang i mellem, men man skal altså også lige passe på man ikke gør noget til et problem, som reelt ikke er et problem.
Jeg tror generelt kvinden har meget mere tendens, til at gøre et problem ud af en eller anden ting i samlivet, end en mand har. Kvinden kan i flere måneder gå og tænke over en eller anden ting. Et eller andet man har sagt, et eller andet man har gjort eller ikke gjort. Og så ludselig bryder det ud i lys lue, enten som vrede eller som gråd. Det kan være hvad som helst der drejer sig om det følelsesmæssige. Hvorfor dyrkede vi kun sex 3 gange i sidste måned når vi gjorde det 15 gange i forrige måned? elsker du mig ikke mere? Osv. Ting, manden måske egentlig ikke ligger noget i, og som han ikke ser som et problem (og som måske reelt ikke er noget problem) men som bliver til et problem, netop pga at kvinden skal snakke om det.
Eller kvinden kan komme og spørge, hvad mener du om at du ikke fik udløsning i sidste uge? Tror du der er noget galt med forholdet/ eller mig??? Sådan noget, kan kvinder gå og tænke over, hvor manden måske i det de har dyrket sex tænker, åh fuck hvorfor fik jeg ikke udløsning. ØV... Og så er den prut slået... Ikke mere tankevirksomhed ang det mere.

Min kæreste hviler også lige lovlig meget i vores forhold.
Jeg bliver nogen gange træt af at, skulle være den der finder på. Jeg gør det ikke hele tiden, så der er masser af plads til at, han også kan spille med på banen.
Han kommer aldrig med blomster, har aldrig inviteret mig ud og siger sjældent søde ting til mig. Jeg ved dog at han elsker mig og er glad for mig meeeen......gnisten tænder jo ikke sig selv og den holder absolut ikke sig selv i live.
Vi har været sammen i over to år og jeg er lidt tvivlende overfor det her forhold. Jeg mener, hvis det allerede er ved at gå i stampe nu......
Mine følelser er jeg dog ikke i tvivl om, jeg elsker ham og når han en sjælden gang tager sig lidt sammen, så blomstrer jeg igen.
Der skal faktisk ikke så meget til.

Ved siden af kan det være svært, at lade være med at føle noget for de mænd, der virkelig viser interesse i én. 😖

...man kan se hvilke ting din kæreste/kone/eks har klaget over og hvad I har skændtes om!
Grunden er jo nok I behager for meget, I siger ikke jeres mening med det sammen, men lyver pigen direkte i ansigtet og først er ærlige når det er forsendt!
Hvordan skal man tyde en mand der ikke siger sin mening, men bare behager?

Virtula jeg kan ved gud godt give dig ret! I det hele også det sidste!
Jeg er sammen med min mand på 13. år, vi har 2 små børn. Jeg elsker ham og vores hverdag kører på skinner ved fælles hjælp, men for pokker det er kedeligt! Hvis hverdagen skal brydes er det fordi JEG har taget initiativ, selv et lille cafe-besøg på en fælles fridag bliver mødt med: Vi kan da bare tage en rugbrød herhjemme.... Min mand forstår overhovedet ikke vigtigheden i at bryde hverdagen!
Lige for tiden er det virkeligt et problem for os!!!