Et opgør med babysitterstaten
Hvor blev det gamle Socialdemokrati af?
Hvor blev det gamle Venstre af?
Engang var Venstre og Socialdemokratiet lige gode partier. Idag er de lige dårlige.
Der var ingen modsætninger mellem Venstre og Socialdemokratiet. Der var blot forskel i prioriteringer og politisk dagsorden. Men egentlig uenighed var der ikke.
Venstre havde som udgangspunkt individets frihed som sit højeste. Friheden til at vælge. Friheden til at leve som man vil, sålænge man ikke skader andre.
Socialdemokratiet havde som udgangspunkt individets velvære som sit højeste på dagsordenen. At det er de stærkeste der skal bære de tungeste byrder. Og at der skal være lige adgang for alle til en en høj kvalitet af sundhedsservices.
Egentlig kunne disse idealer forenes til en stat, hvor alle har det godt, ingen lider nød, og vi alle nyder frihed til egen udfoldelse.
Men istedet har partierne udviklet sig i en uheldig retning:
Venstre er gået væk fra frihedsidealerne, og er blevet mere og mere autoritær.
Der behøves blot at nævne de seneste terrorlove og paragraffer, der giver politiet øgede beføjelser.
Socialdemokratiet tænker ikke længere på de fattigste i samfundet. Istedet har de valgt at indføre en masse skatter og afgifter, eller forhøje dem der allerede er der. Skatter og afgifter, der mest rammer de fattigste. Der behøves blot at nævne den meget høje moms, der rammer de fattigste hårdest, fordi varerne bliver dyrere. Eller elafgifterne, der er så høje, at selv en almindelige dansk familie med en samlet indkomst på 400.000 kr./året ikke har råd til Air Condition, og må affinde sig med et meget ubehageligt indeklima i de varme sommermåneder med 30 graders varme, og hvor det at åbne vinduet blot forværrer indeklimaet, og en blæser blot virker som en hårtører, istedet for at afkøle. Eller DR-licensen, der altid har været asocial, fordi den ikke har været indkomstbaseret som al anden skat, og derfor virker som en kopskat, hvor den rammer de fattigste, dvs. studerende, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister hårdest.
Det synes ikke at være i den oprindelige socialdemokratiske ånd at skulle trampe så meget på de fattige og lavestlønnede med skat, licens og afgifter der specielt rammer middelklassen og nedefter.
Det eneste der kan afholde socialdemokraterne og/eller deres politiske støtter, herunder De Radikale, fra at få gennemført mere af deres afgiftsvanvid er V, K og DF. Men så er prisen altså også et mere autoritært samfund, med øgede politibeføjelser, overvågning, og hemmelighedskræmmeri, hvor ministrene ikke vil fortælle borgerne hvad der sker, og med diverse skandaler hvor statsministeren ofte må lave ministerrokader. Eller en værnepligt, der fastholdes. Dette synes heller ikke at stemme overens med den klassiske liberale tanke, om menneskets frihed, at have tvangsarbejde, overvågning og politistat.
Socialdemokraterne lefler idag for kapitalisterne med deres skatter og afgifter, som de fattige skal betale.
Og de borgerlige partier lefler idag for de totalitære, anti-demokratiske krafter.
Men én ting har begge fløje dog tilfælles: De har begge udviklet en formynderi-mentalitet.
Den går ud på, at regulere borgernes adfærd, efter hvad der er "sundest" og den mest "korrekte livsstil". Vi borgere er blevet umyndiggjort. Istedet har vi en babysitterstat, der vel sagtens i den nærmere fremtid, kommer til at bestemme hvor meget fedt og sukker vi må have, og hvor meget motion vi skal dyrke. Det individuelle ansvar for eget liv er ikke til stede. Friheden til at vælge sin egen livsstil er forsvundet. Istedet skal vi alle leve efter de korrekte foreskrifter. Danskerne bor idag i en børnehave. Vi forlader aldrig børnehaven. Vi overflyttes blot til en ny.
Hvornår er tiden inde til et parti, der vil gøre op med denne formynderiske stat, og tage de liberale værdier til sig, samtidig med at man tager højde for de svageste i samfundet?
Hvornår råber borgerne op om at vil have et parti, der er til for mellemklassen og nedefter? Hvornår kræver borgerne et stop for nye adfærdsregulerende afgifter? Hvornår kræver borgerne et stop for totalitarisme og tvangsarbejde (værnepligt)?
Hvor blev det gamle Venstre af?
Engang var Venstre og Socialdemokratiet lige gode partier. Idag er de lige dårlige.
Der var ingen modsætninger mellem Venstre og Socialdemokratiet. Der var blot forskel i prioriteringer og politisk dagsorden. Men egentlig uenighed var der ikke.
Venstre havde som udgangspunkt individets frihed som sit højeste. Friheden til at vælge. Friheden til at leve som man vil, sålænge man ikke skader andre.
Socialdemokratiet havde som udgangspunkt individets velvære som sit højeste på dagsordenen. At det er de stærkeste der skal bære de tungeste byrder. Og at der skal være lige adgang for alle til en en høj kvalitet af sundhedsservices.
Egentlig kunne disse idealer forenes til en stat, hvor alle har det godt, ingen lider nød, og vi alle nyder frihed til egen udfoldelse.
Men istedet har partierne udviklet sig i en uheldig retning:
Venstre er gået væk fra frihedsidealerne, og er blevet mere og mere autoritær.
Der behøves blot at nævne de seneste terrorlove og paragraffer, der giver politiet øgede beføjelser.
Socialdemokratiet tænker ikke længere på de fattigste i samfundet. Istedet har de valgt at indføre en masse skatter og afgifter, eller forhøje dem der allerede er der. Skatter og afgifter, der mest rammer de fattigste. Der behøves blot at nævne den meget høje moms, der rammer de fattigste hårdest, fordi varerne bliver dyrere. Eller elafgifterne, der er så høje, at selv en almindelige dansk familie med en samlet indkomst på 400.000 kr./året ikke har råd til Air Condition, og må affinde sig med et meget ubehageligt indeklima i de varme sommermåneder med 30 graders varme, og hvor det at åbne vinduet blot forværrer indeklimaet, og en blæser blot virker som en hårtører, istedet for at afkøle. Eller DR-licensen, der altid har været asocial, fordi den ikke har været indkomstbaseret som al anden skat, og derfor virker som en kopskat, hvor den rammer de fattigste, dvs. studerende, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister hårdest.
Det synes ikke at være i den oprindelige socialdemokratiske ånd at skulle trampe så meget på de fattige og lavestlønnede med skat, licens og afgifter der specielt rammer middelklassen og nedefter.
Det eneste der kan afholde socialdemokraterne og/eller deres politiske støtter, herunder De Radikale, fra at få gennemført mere af deres afgiftsvanvid er V, K og DF. Men så er prisen altså også et mere autoritært samfund, med øgede politibeføjelser, overvågning, og hemmelighedskræmmeri, hvor ministrene ikke vil fortælle borgerne hvad der sker, og med diverse skandaler hvor statsministeren ofte må lave ministerrokader. Eller en værnepligt, der fastholdes. Dette synes heller ikke at stemme overens med den klassiske liberale tanke, om menneskets frihed, at have tvangsarbejde, overvågning og politistat.
Socialdemokraterne lefler idag for kapitalisterne med deres skatter og afgifter, som de fattige skal betale.
Og de borgerlige partier lefler idag for de totalitære, anti-demokratiske krafter.
Men én ting har begge fløje dog tilfælles: De har begge udviklet en formynderi-mentalitet.
Den går ud på, at regulere borgernes adfærd, efter hvad der er "sundest" og den mest "korrekte livsstil". Vi borgere er blevet umyndiggjort. Istedet har vi en babysitterstat, der vel sagtens i den nærmere fremtid, kommer til at bestemme hvor meget fedt og sukker vi må have, og hvor meget motion vi skal dyrke. Det individuelle ansvar for eget liv er ikke til stede. Friheden til at vælge sin egen livsstil er forsvundet. Istedet skal vi alle leve efter de korrekte foreskrifter. Danskerne bor idag i en børnehave. Vi forlader aldrig børnehaven. Vi overflyttes blot til en ny.
Hvornår er tiden inde til et parti, der vil gøre op med denne formynderiske stat, og tage de liberale værdier til sig, samtidig med at man tager højde for de svageste i samfundet?
Hvornår råber borgerne op om at vil have et parti, der er til for mellemklassen og nedefter? Hvornår kræver borgerne et stop for nye adfærdsregulerende afgifter? Hvornår kræver borgerne et stop for totalitarisme og tvangsarbejde (værnepligt)?