faren vil have fælles forældremyndighed

og det synes jeg umiddelbart er en god ide, for det tyder vel på, at faren er interesseret i sit barns beslutninger om fremtiden og andre ting.... men der er så lige den hage ved det, at faren igennem 2 1/2 år kun har haft samvær med sin 6 årige datter 5 - 7 timer hver 14 dag...Jeg har ikke forbudt ham yderligere samkvem, men han siger, at han ikke har overskud til det og det er så også ok, men men det er sket adskillige gange det sidste halve år, at faderen enten har aflyst fordi han skulle til møde eller andet, eller han har skubbet tiderne for samvær et par timer pga. at han prioriterede andre fornøjelser frem for sin datter...
Faderen har typisk aflyst 1 - 2 dage før, men er dog aldrig bare blevet væk uden at give besked.
Men jeg sagde til faren for 2 dage siden, at nu måtte han til at beslutte sig for om hans datter var vigtig npok for ham, for når han aflyser af og til - især på det sidste og at der så går op til 1 måned, før han ser hende igen, det er ikke så heldigt for datteren...
Faren blev stik tosset og sagde han havde et stresset liv...Igår ringede han så og sagde undskyld og nu ville han gerne have fælles forældremyndighed, for der var af og til nogle ting som han ikke turde sige til mig, da jeg har forældremyndigheden...
Jeg tør simpelthen ikke have fælles forældremyndighed af frygt for, hvad han så tror han så kan tillade sig at sige til mig - forældremyndighed eller ej, så kan han da sagtens sige ting til mig vedr. hans datter, men hvis han er utilfreds, som jeg antyder i hans ord, så ved han jo også godt, at han jo kan sige alverdens ting til mig, men det er jo mig der bestemmer i den sidste ende, da jeg har forældremyndigheden..
Jeg kan bare ikke forstå hvorfor han ikke tør sige noget til mig, der er faktisk rigtig mange år siden jeg har brokket mig over hans manglende faderrolle og jeg plejer altid at sige tingende på en ordentlig måde...
Jeg synes ærlig talt ikke, at faren har gjort sig fortjemt til fælles forældremyndighed, med det lidt samkvem han har og det er jo mig, der har datteren næsten konstant og så vil han bare kunne tillade sig at komme med div. kommentarer.... eller hvordan tolker i dette her....
Jeg er ikke ude på at svine faren til, men jeg er bange for at vi skal have fælles forældremyndighed og vil modarbejde mig, for han har så meget vrede overfor mig, som kommer til udtryk med måneders mellemrum og så bliver han rigtig grov...

I første omgang sige at du gerne vil have han ser sin datter feks fast hver anden weekedn fra fredagaften til søndagaften måske..
Og ikke noget med bare at blive væk uden at give besked...
Hvis han gerne vil ha del i forældremyndigheden er det måske okay men synes han så skal vise han vil tag lidt mere ansvar for sit barn..
Fortæl ham stille og rolig måske på mail/brev at han godt kan sige alt til dig selvom du har forældremyndigheden, at det faktisk ikke ændre sig fordi i kommer til at dele den..
Fortæl ham at du gerne vil samarbejde med ham men det skal være et skidt af gangen
Prøv måske at få ud af ham hvad det er han tror en delt forældreret gør for ham??
Håber på det bedste for jer

det har jeg foreslået ham, men han siger, at det kan han ikke, for han har et stresset liv...
Han giver altid besked, når han aflyser, men grunden til han aflyser eller ændrer tidspunkterne ved samvær er når han synes der er noget han hellere vil.
Han arbejder hver anden weekend, men har så fri i den weekend han ser sin datter om søndagen eller om lørdagen...
Han sagde til mig for 2 dage siden at en anden grund til, at han også gerne ville have fælles forældremyndighed er, at han føler sig underdanig...men han har jo selv meldt sig ud på et sidespor, jeg har adskillige gange sagt til ham, at han gerne må deltage i div arrangementer i børnehaven og møder, men det gør han ikke - måske fordi at han jo alligevel ikke kan være medstemmende over sit barn - føler sikkert at han bare er tilskuer.... men på den anden side, så føler jeg heller ikke, at jeg kan servere det hele på et sølvfad, for at deltage i børnehavens aktiviteter, der skal jo ikke træffes beslutninger....

så synes jeg ikke du skal give ham del i den forældremyndighed..
Er man ikek parat til at tage sig af sine børn og yde noget, ja så skal han heller ikke kunne få del i forældremyndigheden...
SIg til ham at du ikke opgiver din fuldeforældremyndighed før han tager sin del af ansvaret for jeres barn..
Mange fædre har pga den nye lov søgt om delt forældremyndighed fordi de tror de kan bruge den til noget, men sand at sige kan den ikke bruges til ret meget..
Nej du skal ikke frivillig give ham del i den før han får styr på sit stressede liv og vil tag mere ansvar.. Det er min mening..

For det første, - hvis manden kun vil se sin datter 5-7 timer hver 14.dag så er han jo et fjols. Men det er muligt at han er usikker og ikke aner hvordan han skal håndtere samværet. 5-7 timer er hvad det tager for barnet at komme igennem skiftet fra mor til far, og på det tidspunkt skal han til at være "på". Der vil hun begynde at kede sig, eller sige hun savner sin mor, eller at hun vil det ene eller det andet. Det er jo helt legitime følelser efter 5-7 timer - men faderen føler sig afvist, bliver usikker på sig selv, og kan ikke klare det. Derfor bakker han ud eller prioriterer anderledes allerede inden han skal have samvær. Vi ER dermed enige om at han er en vingummimand, men han savner da helt sikkert sin datter - han kan bare ikke finde ud af håndtere det hele.
Forældremyndighed er noget som giver ham en stemme når barnets store ting skal ske. Skal barnet konfirmeres, skal barnet på privatskole eller kommuneskole eller have bøjle på tænderne eller lign.
Desuden endnu vigtigere:
Fælles forældremyndighed giver faderen ret til at få udleveret en journal, hvis datteren (Gud forbyde det) bliver indlagt på hospitalet, eller få adgang til forældremøder osv på skolen, samt al øvrig myndighedskontakt.
Det er faktisk nogle meget vigtige ting, som han selvfølgelig skal have adgang til, men mindre han er under kriminalforsorgen eller lignende :-O. Mange forveksler forældremyndighed med total medbestemmelse - og det er ikke tilfældet. Du kan stadig træffe dagligdags beslutninger i din samværstid uden at spørge ham - men uanset at han er en vingummimand, så giv ham i det mindste retten til at være far for sin datter. Om han så evner at stå op til det når der er brug for ham, det må vi så håbe han lærer med tiden.

Hej igen
singlemom er en side jeg har brugt meget og der er mange enlige mødre og fædre der mange gange har oplevet det man selv går igennem..
Synes du skulle prøve at se på siden..
www.singlemom.dk

alle dine ord er lige min mening...
Jeg har godt hørt om den nye forældrelov. Jeg er meget itvivl om han søger.....! han har indtil nu ikke gjort, måske fordi han sikkert ikke troede han kunne få den...

jeg vil kigge på hjemmesiden.

at det har en meget stor betydning for en far, at have del i forældremyndigheden. Også i forhold til at føle sig underdanig. Jeg kan godt se problematikken du beskriver og forstår heller ikke ud fra din beskrivelse, hvorfor han vil have del i forældremyndigheden, når han ikke er en del af sit barns hverdag. Når det er sagt, så er det ikke for sent. Han kan nå det endnu og nogle fædre (og mødre) er længere tid om det, end andre. Mine børns far var også ganske lang tid (4-5 år) om at vise "ægte" eller meget interesse og at tage ansvar. Du kan jo håbe at det er sådan det forholder sig med dit barns far.
Hvad angår forældremyndighed, så skal du ikke være så bange for at få fælles. De daglige ting ændre sig ikke af den grund. Han kan ikke bestemme, han kan medbestemme. Det er forhold med skole, bolig osv. hvor i skal være enige. Er i uenige vil det alligevel i sidste ende oftest være bopælsforældren der indenfor rimeligheden grænser "får lov" til at bestemme. Specielt hvis han ikke viser større interesse i jeres fælles barn. Og ja, med den nye forældreansvarslov er det "lettere" at få fælles forældremyndighed, men hvis det forholder sig som du skriver, så er det ikke engang sikkert at han får del i den.
Held og lykke med det hele. Jeg håber det bedste for jer alle 3.

Mange kvinder tror fejlagtigt at de kan påtage sig en overdommerrolle og være den der "giver" forældremyndighed eller "giver" samvær. Det er totalt forfejlet.
Heldigvis er loven lavet om så begge har fælles forældremyndighed som udgangspunkt - og så skal man sættes aktivt på sidesporet hvis man ikke er "myndig". Man skal have frataget den aktivt hvis man har vist sig uduelig som myndighedshaver.
Kvinder, husk lige at:
Ansvar er noget man TAGER. Det er ikke noget man får i "gave" af sin ex. når man i hendes øjne har gjort sig fortjent til det. Derfor er beslutningen nem med ham vingummimanden: Han skal da selvfølgelig have fælles forældremyndighed - og hvis han så ikke TAGER noget ansvar for jeres datter, jamen så er du jo lige så godt(dårligt) stillet som du er lige nu? Det er først den dag hvor han vågner op til dåd og rent faktisk udvikler en mening om tingene, at du måske får problemer.
...og så hjælp ham med at blive en far for sin datter - for datterens skyld. Måske vil forældremyndigheden endda give ham lidt seltillid?. Nu tror han sikkert at han skal ringe til dig for at få godkendt hvilket nummer pizza han bestiller til datteren til aftensmad.

så behøver man ikke at have del i forældremyndigheden for at få journalindsigt osv., så det du skriver i dit indlæg, - CITAT:
"Fælles forældremyndighed giver faderen ret til at få udleveret en journal, hvis datteren (Gud forbyde det) bliver indlagt på hospitalet, eller få adgang til forældremøder osv på skolen, samt al øvrig myndighedskontakt."

Fremragende hvis det er tilfældet. Så vaskes grænserne jo endnu mere ud.
Min pointe er stadig blot, at manden skal gro en rygrad inden han tager forældre-ansvar, men det er ikke "en dør der skal stå lukket" hvor han så skal banke på for at komme ind.
Lad ham have muligheden og så lad os alle håbe han griber den...

han siger, at datteren skal gå i en almindelig skole, men jeg siger - ligsom pædagogerne og børnepsykiatrisk afd. at hun skal gå på en specialskole...faren vil ikke høre på mig, han siger altid at han og hans kone ved en masse om børn med særlige behov og han siger ALDRIG noget positivt om mig - han skal altid fremstå som den kloge, selvom jeg har læst en masse psykologi og har en uddannelse vedr. børn
Jeg orker bare ikke al den modstand han sikkert vil gøre, han kan virkelig være så ond i sine udtalelser til mig, når det ikke går efter hans hoved..

fuldstændig enig! :-)

bør en ustabil forældre, som bl.a. din datters far fratages både forældremyndighed og samværsret, da det trods alt er bedre for barnet at undvære den ene forældre end at blive svigtet gang på gang.

For det første Samkvem er noget man har med en jævnaldrende og er seksuelt betonet.
Samvær er noget den forældre der ikke er bopælsforældre kan opnå i forbindelse med en skilsmisse.
Forældremyndigheden giver ikke din eksmand og barnets far ret mange flere rettigheder end han har nu.
Forældremyndigheden er heller ikke noget man bare får. og hvis i skal dele den, skal du i første omgang skrive under på, at det vil du gerne!
Lad ham dog gå den lange vej til statsforvaltningen, her bliver du også hørt, så kan du fortælle dem hvad du fortæller os, og at du tvivler på at han kan forvalte den rigtigt!
Hvis han nu orker at gå så langt, kan han så gå rettens vej og så skal du have fat på en gos advokat.
Alt det der har jeg nu været igennem og mangler blot det sidste. Endnu en tur i retten om fælles forældremyndighed. Da min datter ikke ønsker sin far, har jeg kontaktet en dygtig advokat og haft det første møde med hende.
Jeg er fortrøstningsfuld.
Løvemor

jeg tror bestemt ikke, at faren bliver mere motiveret til at have samkvem med sin datter, hvis jeg frivilligt gik med til fælles forældremyndighed. Jeg kan så godt se den del i det fra farens side, at han føler sig underdanig og derved ikke har lyst til at deltage til div. møder...
Han vågner op til dåd med måneders mellemrum og giver mig en sviner, men jeg kan frygte, at han kommer rigtig på banen, når først han opnår fælles forældremyndighed..
Følelser for sin datter har da ikke noget med fælles forældremyndighed at gøre - han skulle da gerne være interesseret i sin datter uanset forældremyndighed eller ej..
Det er meget svært at tale med ham om tingene, for når hans kone sidder i samme rum, så distancerer han sig eller skal spille smart..men det klogeste ville sikkert være, at tale med ham under fire øjne sanrrest.

Hun har intet ud af det samvær, det må jeg give dig ret i.
Løvemor

at blive vred på sin far det sidste stykke tid, når han aflyser i laver om på aftalerne, for det kan hun ikke finde ud af at forholde sig til..
Jeg vil lige pointere, at jeg bestemt aldrig bruger faderen imod min datter og det har jeg på fornemmelsen, at det gør faren hellerikke, så det er jo så godt.

man går galt i byen, når man allerede har en "dagsorden" og en mening om, hvad den anden part mener. Et eksempel jeg kan tage fra mit eget liv, er da børnenes far og jeg var uenige om nogle ting, hvor han sagde at det var sådan han synes det skulle være. Det synes jeg jo ikke eftersom vi var uenige og siger til ham, at jeg så gerne vil have et møde med "den og den". Børnenes far bliver vred og synes at jeg truer ham. Jeg, på den anden side, truede ikke men var frustreret over at vi ikke kunne nærme os noget der var meningsfuldt for mig, for os, for børnene... se med mine øjne. ... Det jeg egentlig forsøger at sige med dette, er at vi alle ser og tolker tingene ud fra vores egen virkelighed, - sådan som vi oplever det. Det er det jeg synes du viser, når du skriver i dit indlæg, at du ikke orker al den modstand han SIKKERT vil gøre. ... Men du ved det ikke med sikkerhed, derfor er du forudindtaget. Jeg tror helt sikkert det vil hjælpe dig at forsøge at fokusere på de positive ting. At han vil have del i forældremyndigheden, f.eks. :-) ... og andre ting af mindre karakter. :-)
Når det er sagt, så nævner du noget med at jeres barn har brug for særlig støtte. Hvis det er tilfældet, så vil en far (eller mor) på trods af forældremyndighed eller ej, ikke kunne få barnet i en almindelig skole, hvis fagfolk har vurderet anderledes.
Jeg er ret enig med mand36. Vær åben overfor ham og se om han ikke bliver sit ansvart modent en lille bid af gangen.
:-)

Men han kan ikke indse, hans datter har brug for meget mere tid med ham, hvis kontakten skal være noget værd? Gad vide, hvad han selv mener han bruger sin og konens viden til. Jeg synes du skal spørge ham.

som mor med fuldforældreret kan man give faren delt forældreret..
Og for ca 5 år siden blev det lavet sådan at når mor og far bor sammen dele de forældreret.. ikke noget nyt i loven...
Og du skriver pænt:
Kvinder, husk lige at:
Ansvar er noget man TAGER. Det er ikke noget man får i "gave" af sin ex.
Jamen helt ærligt; TAGER han ansvar???
OG så siger du også:
og så hjælp ham med at blive en far for sin datter
????? skal moren hjælpe faren med at blive far.....?????
Lyder jo latterligt..
Hvis han vil være far må han sku tag sig sammen...

forkert.
Utallige undersøgelser viser at lidt samvær er bedre end ingen for barnet tarv og udvikling, også selv om det kun er nogle få timer hver 14. dag

i en anden tråd, Løvemor

Hun oplever jo gang på gang at blive nedprioriteret af sin far. Hun er bedre tjent med ét svigt en gang for alle end hele tiden at få en lav prioritet, for så kan hun nøjes med dig der prioriterer hende højt. Han burde sættes ud af hendes liv, når ikke han kan overskue at holde aftaler samt tage hende en hel weekend ad gangen. Det er synd for ham, at sætte ham ud, men bedst for barnet.

sagen handler jo om at han hele tiden ændrer og aflyser de aftaler der er lavet og så er barnet altså bedre tjent uden denne nedværdigende prioritering.

selv tage ansvar - han er voksen i hvert fald ift hans person nummer... jeg har prøvet så mange gange i årenes løb at give bolden op til ham og han har kunne få det et langt stykke hen ad vejen som han gerne ville have det, men der er grænser for, hvad jeg kan blive ved med at gøre for at behage ham....
Og ja som du skriver stasia, skal moderen hjælpe faren med at blive far...

- ikke før alt andet er forsøgt og mislykket. Ingen børn i hendes situation er bedst tjent med at undvære. Hun er ikke nogen hundehvalp, hun er et menneske.

Og det jeg svarede på!

anonym mente at faderen ikke skulle have samvær og Løvemor gav hende ret.

tingene udfra mit eget synsvinkel, som jeg tor faren vil gøre, men når jeg tolker det negativt, så er det jo fordi mine erfaringer med faren har vist, at når det ikke går efter hans hoved, så kan han ikke nøjes med bare at blive irriteret - han bliver direkte ond..
Hvor længe synes du virkelig jeg eller nærmere datten skal vente, før faren bliver sin faderrolle bevidst- vi taler om et levende væsen - datteren der lider afsavn og ikke en dukke, der bare kan kastes hen i et hjørne og tages frem igen, når man synes tiden er inde til det....har du tænk på det...
Det handler i bund og grund om datterens tarv og ikke hvad hverken faren eller jeg er uenige om - kan vi blive enige så langt hen ad vejen...

kunne jeg jo gøre...hvad de bygger deres viden på er tolkninger på små bidder udfra det lidt samkvem han har med datteren og så sidder hans kone og tolker pigen...
Der har været mange forskellige instanser på datteren og der er lavet adskillige test, så fagfolkene har noget at bygge deres viden på, men som jeg tidligere har nævnt, så skal han og konen altid fremstå som de klogeste og det er netop derfor jeg frygter fælles forældremyndighed, for jeg kan desværre allerede se samarbejdsvanskelighederne lige rundt om hjørnet..

at barnet er bedre tjent med ustabilt samvær end med intet samvær?
Hvis faderen havde overholdt aftalerne kunne jeg forstå dit argument, men det gør han jo ikke og dit argument har derfor ikke noget med denne sag at gøre.

så kan det ikke være gunstigt for et barn med så mange skuffelser....ser jeg det med barneøjne, så ville jeg hellere undvære en far eller mor, der prioriterer mig som nummer chok.

Jeg er da enig at det lyder absurd at moderen skal hjælpe faderen med at blive far - og jeg synes sgu han er et fjols der BURDE gøre det selv, - MEN det her drejer sig ikke om mig, eller moderen, eller nogen andre: Det drejer sig om at give datteren en far, uanset hvad der skal til. Jeg plejer at ville sige at jeg vil gøre alt for min datter (og søn) og hvis det en dag skal omfatte at sparke hendes mor bagi - så er det det jeg gør. Datteren skal i centrum i denne sag.

blive enige om, så langt :-)
Og jeg ved også kun alt for godt, hvad du og din datter gennemgår. Jeg har lært af erfaring, både som mor i en situation som ligner din, men også som datter i en situation der ligner din datters.
Mine indlæg er kun gode råd. Erfaringer og viden jeg har tilegnet mig gennem livet. Det er jo ikke ensbetydende med, at det er det rigtige eller at du skal være enig.
Det eneste jeg (stort set) ikke er enig med dig i, er det med at din datter ikke skal se sin far, fordi hun gang på gang bliver svigtet, fordi han ikke overholder samvær. Jeg ved ikke hvor gammel hun er og selvfølgelig skal hun selv have en røst i det her. Når det er sagt, så vil jeg gentage at barnet har bedre af lidt og usammenhængen samvær (også selvom det bliver aflyst her og der) end ingen samvær!
Hvor længe I skal vente??? Hvor gammel er din datter? Hvor længe vil hun selv vente? Hvor ondt gør det på hende, når hendes far aflyser? Hvor ondt gør det på hende, når hendes mor beslutter, at hun ikke skal se sin far mere, fordi han svigter?

farens kone påvirker faren, så er det ikke nemt.
Faren har selv sagt til mig for en del år siden, at hans kone ikke er glad for at han kommer i mit hjem og at det gør ondt på hende at han har en datter med en anden, for hun kan ikke selv få børn.. Jeg bad faren om at sætte sig i respekt og ikke lade konen styre om hvor lidt eller hvor meget samvær han skulle have med sin datter... Det er nu længe siden jeg har hørt noget nyt, så om det stadig forholder sig således, det aner jeg ikke, men jeg kan bare se, at faren ikke har ændret sig så meget siden dengang.

måske ikke faren er den bedste skal eller burde få del i forældremyndigheden men det er
dejligt at datteren trods alt ser sin far..
selvom det måske ikke er tit og meget..
Nu lyder han også som om han tager ansvar for sin datter når hun er der, og i mine øjne ser jeg så ingen grund til at han skulle stoppe med at se sin datter, men som sagt jeg kender intet til sagen..
Men tror der er dejligt for mor i ny og næ at have lidt fri og måske dejligt for datter at komme lidt ud til faren..
Fungere den del af forholdet mellem far og datter er der jo ingen grund til at stoppe det, men derfor ser jeg nu heller ingen grund til at moren skal del forældremyndigheden over sit barn..
Personligt vil jeg ikke gøre det..
God JUL

have fælles forældremyndighed.
Hver gang jeg skal gøre et eller andet (Pas, sygesikring Danmark ect) så ville jeg være nød til at rende hen og få en underskrift. Nu er min eks heldigvis velvilligt indstillet, men en modarbejde forældre kan bremse en masse gode tiltag blot ved at nægte at skrive nogle papirer under.
Han har de rettigheder alligevel iogmed, at vi har et godt forhold, men alt det beraukratiske bøvl er blot en tidsrøver.

vi har på området. Voksne mennesker der laver love og regler burde sætte barnets perspektiv højere end en far der ikke prioriterer barnet højt. Men det gør de desværre ikke. Stakkels din datter der skal vokse op med et lavt selvvær fordi hun hele tiden skal opleve at blive nedprioriteret igen og igen.
Jeg vil opfordre di til at forklare situationen i en mail til et folketingsmedlem på familieområdet.
Find deres mailadresser på:
www.ft.dk
gå ind under folketingets sammensætning og find den person der repræsenterer det parti du kan lide og skriv så en mail som dit hovedindlæg her. Det er den eneste vej frem. Politikkerne har nemlig glemt at det ikke er alle forældre der vil have deres børn så meget som muligt, så det er nødvendigt at du og andre sender en mail.

Jeg er enig med Ernst K at ret ofte hører man kvinder der i "børnenes navn" forsøger at styre hele verden omkring sig herunder deres ex'er. Det er ret træls.
MEN for Søren hvor er der mange vingummimænd der ikke kan styre en pind. Når jeg læser indlæg her på Solen som adspredelse, så rystes jeg over mine artsfællers manglende boller. OG når det drejer sig om de mænd der ikke kan være far for deres børn, så blir jeg rigtig pisse sur, for børnene kan ikke selv vælge forældre, og de slatne fædre snyder sig selv for så meget glæde og kærlighed som børn giver.

se sin datter, men jeg har sagt, at der skal "andre boller på suppen"
Ja, der er mange spørsmål, men jeg tror jeg gør klogest i ikke at bestemme, at datteren ikke skal se sin far - det skal komme fra hendes egen mund af. Men lige nu, hvor hun kun er 6 år, så kan hun ikke træffe beslutninger, men kun give udtryk for sin utilfredshed... Men vurdere jeg på et tidspunkt, at datteren lider for meget, så må jeg rådføre mig med statsforvaltningen..

det...
Skal be min eks om lov til alt fordi vi deler forældreretten..
Og han er ikke venlig indstillet.. desværre..

jeg synes klar det lyder fornuftig...
Så længe du føler din datetr har det godt så lad hende se faren, men
føler du det er ved at gå galt, så sig det til ham og håb på det bedste..
Hjælper det ikek så gå til amtet...

fælles forældremyndighed og at nægte faren samkvem.....
Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke have fælles forældremyndighed, men jeg vil på nuværende tidspunkt ikke nægte faren samkvem - bare gøre ham opmærksom på, at der skal andre boller på suppen, ellers må jeg videregive det til statsforvaltningen..

lign. indlæg længere nede - det er da sjovt, at vi er så enige....

synes det lød hel rigtig det du skrev denne gang.. smiler
Det er dårlige mødre og dårlige fædre, og det vil der altid være, men
synes for mange herinde skære alle over en kam..
Vi er faktisk en del gode singlemødre som ikke beklager sig...

og håber i får en løsning på det hele i en fart, for det er sikkert en langsommelig proces der tærer på en...

Ja vi er faktisk meget ens i vores tankegang...
smiler..
God Jul

du virker som en sød kvinde

det kan jeg sige dig med sikkerhed, da de "kloge" der har lavet den nye lov netop tror at moderen altid er syndebukken når en far er ustabil. Derfor tror de at hvis han får del i forældremyndigheden, så løser det hele sig selv.
Til foråret kommer der så igen nogle nye regler der denne gang handler om at de offentlige børnetilskud skal deles imellem forældrene når der er fælles forældremyndighed.
Dvs. statsforvaltningen vil straks give ham medhold i at han skal have del i forældremyndigheden og hvis du kæmper imod fratages DU forældremyndigheden også selvom barnet bor hos dig. Barnet får så bopælsadresse hos den ustabile far og du sættes til at betale bidrag selvom barnet jo opholder sig hos dig.
Følg derfor mit råd med at skrive til folketingsmedlemmerne på familieområdet, da de er de eneste der kan råbe ministeren op!

vedr. de nye regler som træder i kraft til foråret...
Jvordan kan barnet få bopælsadresse hos faderen, hvis hun ikke bor der - den er da helt ude i skoven..
Jeg har faktisk talt med en mand fra statsforvaltningen og han sagde, at der skal meget til, at faderen ikke kan få fælles forældremyndighed - det er oftes kun hvis faderen er voldelig eller misbruger, men i mit tilfælde hvor faren ikke har vist den store interesse og det der gør det sværere for ham er, at han har beskyldt mig for, at det er min skyld at barnet har taget skade, selvom jeg kan bevise fra sygehuset, at det ikke er tilfældet. Så grove beskyldninger er for langt ude sagde manden fra statsforvaltningen, så hvis han stod i mit sted, så ville han ikke åbne døren for den mand længere..men nu må vi se, om han stadig mener det samme, hvis det kommer dertil...

hørt om denne nye lov der skulel komme???
Er du sikker på det du skriver??????

så bliver man jo nødt til at styre verden omkring sig, for sit barns skyld. Hvis vi enlige mødre ikke gjorde det, så er vi dårlige mødre, der ikke tager barnets tarv...

Hvis han påstår hos statsforvaltningen at grunden til han ofte har aflyst og udskudt samværsaftalerne er, at du har gjort alt for at holde ham ude, så er det jo ord mod ord og hvis du læser den nye lov vil du se at han dermed får fælles forældremyndighed samt at hvis du kæmper imod betragtes det som et bevis på det han har påstået med at det er din skyld at han har været ustabil og han har derfor ret til at kræve fuld forældremyndighed, og det kan jo ikke bevises at barnet i virkeligheden opholder sig hos dig, da der ikke er lovhjemmel til at tjekke den slags og hvis dit barns far er en smule udspekuleret -ja så vil han jo kunne se en økonomisk gevinst for ham ved at opfører sig sådan.
Du må virkelig tro mig -jeg kæmper selv politisk og har derfor også kendskab til den lovgivning der er lagt op til omkring økonomien.
Reager NU! Skriv til et folketingsmedlem eller gerne til flere af dem.

Du skriver noget om hospitalet. Er der allerede nu beviselige skader som følge af lav prioritering i form af lavt selvværd, angst, aggresioner eller hvad?
For så kan det godt være at situationen lovmæssigt bliver en anden end den jeg først har beskrevet.

ja, det kunne også være en af grundene til han vil have fælles forældremyndighed....!
Jeg sagde også til manden fra statsforvaltningen, at det i den sidste ende var påstand mod påstand og hvordan kan statsforvaltningen vide, hvem der taler smadt - det kan man heller ikke vide sagde manden og det kommer faktisk an på dommeren i retsalen, hvis den når dertil..
Jeg sagde så, at jeg kunne bevise fra forskellige instanser, at faren ikke har deltaget i div. møder, ikke mødt op til forældrearrangementer, han har også haft kontakt med kommunen og de sagde på daværende tidspunkt, at han ikke gør meget for at have samkvem, så alt dette sagde manden fra statsaforvaltningen, at jeg skulle have beviser med, for så var det ikke længere et spørgsmål om, hvem der mon talte sandt...

mit barn har en neurotisk skade fra fødslen da navlestrængen var sat sig rundt om halsen flere gange og har derved lidt af iltmangel....det er jo ikke min skyld, men han projektere det hele over på mig, da han sikkert er frustreret..

det er KUN hvis du kan bevise at det er fadernes egen skyld at han ikke har haft meget samvær at man ser rationelt på sagen. Hvis ikke dine beviser er i orden ender det desværre med at han får forældremyndighed.
Jeg synes virkelig du skulle beskrive din sag helt objektivt som i dit hovedindlæg her, til nogle folketingsmedlemmer der sidder med familiepolitik. Det er vigtigt at mennesker som dig, gør noget for at forhindre den udvikling der er igang. De skal nu igang med evalueringen af den nye lov og det er derfor vigtigt at børn som din datter bliver "set" i håb om at forhindre kursen og forhindre de nye økonomiske regler der er lagt op til.
Det er så vigtigt at mødre som dig gør opmærksom på situationen, for barnets skyld.

forældremyndigheden eller er det ik fælles forældremyndighed..?
Jeg vil da overveje at skrive et brev til folketingsmedlemmerne...

Men jeg synes du køre sagen hel vild ud...
Jeg synes ikke der er nogen grund til at gøre moren nervøs for noget..
Sagen er slet ikke gået til amtet og det er ikke sikkert den gør og der skal en hel del til før de tager forældremyndigeheden fra hende..
Og den nye lov blander slet ikke samvær og forældremyndighed sammen..
Det vil siger om faren ser børn flere gangen om ugen eller kun 2 timer om måned har han lige stor mulighed for delt forældremyndighed.. Husk delt..
De tager ikke forældremyndigheden fra hende og synes det er lidt groft at du i MINE øjne sidder her og skræmmer lidt..
Hun skal slappe helt af og prøve at få talt med faren, om hvad han gerne vil..
Måske han ikke selv er klar over hvad det med forældremyndigheden er..
Giv dem begge mulighed for at vise deres bedste side..
Bare min mening...

- der er ikke noget belæg for at fratage hende forældremyndigheden. Det faderen beder om er delt forældremyndighed og så imødekommende som du tegner statsforvaltningen her, har jeg endnu ikke oplevet dem.
- Men det kunne være interessant at vide, hvor du har din viden om, hvad de vil gøre, fra.

og dernæst kan han så kræve fuld forældremyndighed, hvis han kan bevise at det er den skyld han har været ustabil og det kan han hvis du nævner at du ikke mener han bør have del i forældremyndigheden, medmindre du virkelig har andre gode beviser på, at han selv har valgt ikke at deltage i børnehavearrangementer osv. Du skal kunne bevise at du har tilbudt ham det osv.
Den nye lov er jo netop kommet for at tilgodese fædre, så vær ikke naiv.
Tænk på dig selv og dit barn.

- Han kan ikke "kræve" noget som helst. Han kan anlægge en sag og den kan jeg med 99,9 % garantere dig, han ikke vinder.

og så kan du se, at han kan få fuld forældremyndighed hvis hans beviser peger på at moderen ikke samarbejder med ham.
Vær ikke naiv, læs den.
Hvis han er lidt udspekuleret er han allerede igang med at få det til at se ud som om, at han selv er uskyldig og når han så opnår at få moderen til at give klart udtryk for at hun vil have fuld forældremyndighed, så har han her noget de vil se som et bevis, på at det er ham der taler sandt.
Læs loven og læs om Foreningen Far, der har fået det igennem.

Manden har så stresset et liv, at han ikke har tid til det jeg vil kalde almindeligt samvær. Hvad skulle han stille op med den fulde forældremyndighed. Det er én ting. En anden ting er at der skal ganske seriøse årsager til at fratage moderen en forældremyndighed, hun alene har haft de først 6 år - og jeg ser ikke noget problem for hende i at dokumentere hans fravær.

om han havde del i forældremyndigheden i starten.
Forstår du ikke det handler om at få det til at se ud som beviser på at moderen er skyld i at han ikke har haft stabilt samvær. Hvis moderen ikke kan bevise sandheden om hans stressede liv osv. så er det altså som jeg skriver.
Jeg synes det er synd for barnet at naive debattørrer forsøger at berolige moderen.
Nej, hun skal skrive til folketingsmedlemmerne og jeg ved hvad jeg taler om. Så længe ingen eller skriver, kan vi ikke stoppe kursen...

Svar til indlæg men tråden var fuld..
indlæg fra anonym:
om han havde del i forældremyndigheden i starten.
Forstår du ikke det handler om at få det til at se ud som beviser på at moderen er skyld i at han ikke har haft stabilt samvær. Hvis moderen ikke kan bevise sandheden om hans stressede liv osv. så er det altså som jeg skriver.
Jeg synes det er synd for barnet at naive debattørrer forsøger at berolige moderen.
Nej, hun skal skrive til folketingsmedlemmerne og jeg ved hvad jeg taler om. Så længe ingen eller skriver, kan vi ikke stoppe kursen...
Svar:
Nu synes jeg helt ærlig du skal slappe af, hvad dælen er det du skriver ??
Kan godt være du har været igennem en grim sag men jeg har også været igennem amtet med mine børn..
Jeg kan intet bevise men der er da ingen der tager min forældreret fra mig..
OG du kender jo intet til manden, hvordan kan du siger at han vil gøre dit og dat mod hende...
Slap hel af...

bl.a. i, at børnehave ikke har set skyggen af faderen de sidste mange år, og kommuen har også nogle beviser på et ustabilt samkvem...Så her handler det om beviser og de må da være mere tydelige end en påstand..

Du har fået noget helt galt i halsen der. Samkvem er synonymt med "at komme sammen" eller "at omgås", og det har intet med noget seksuelt at gøre. Man kan derimod tale om at have seksuelt samkvem, ligesom man kan tale om seksuelt samvær, hvilket jo netop understreger, at det IKKE er en del af ordets betydning i sig selv.
Og så fortæller Nudansk Ordbog i øvrigt, at "samkvemsret" er "ret for en fraskilt til samkvem med sine børn i de tilfælde, hvor den anden part har forældreretten".
Tjek lige en anden gang.

Bild mig ikke ind at din sag først startede for 2 mdr. side da den nye lov trådte i kraft

hvorfor svarer du ikke på hvorfra "du ved"?

kan ind imellem være på sin plads, det mener jeg den er her. Det kunne jo være at indlægsstarteren ikke har overskud til at læse alt igennem!
Løvemor

at du kan undgå denne process. Det var ligesom det der var min pointe.
Men hvis han vil have delt forældremyndigheden, så må han selv tage affærde.
Håber du undgår det
Løvemor

Godt at der er nogen der har tjek på det. Jeg hader bare det udtryk samkvem!
Og har kun hørt det anvendt i den forbindelse jeg nævner, derfor får det en forkert betoning, når man har samkvem med sit barn. I mine løveører🙂
Godt ord igen og mange tak fra en således oplyst Løvemor

Jeg er ikke i tvivl om at processen er generende, men måske er det lige, hvad der skal til, for at få renset luften og skabet sat på plads.

Rigtig mange fædre har fået den idé at de nu er berettiget til fællesforældremyndighed.
Også fædre, der lige har fået afslag inden den nye lov, de tager turen endnu engang, fordi de nu mener at have RET til fællesforældremyndighed.
Ja, den nye lov har virkelig givet en masse arbejde og meget bliver spild af ressourcer, fordi de har ikke RET, de har mulighed for at ansøge.
mvh En der har travlt.

Jeg tror umidelbart ikke du behøver at frygte at faderen får delt forrældre myndighed... man forsøger at gøre det bedste for din datter og det lyder ikke som om delt forrældre myndighed er det bedste. jeg tror din datters far har valgt sin datter fra lidt for meget, han vil formentlig ikke stå godt i sagen men jeg kunne jo tage fejl.

den nye lov tager udgangspunkt i ligestilling mellem kvinder og mænd og altså ikke i barnet.

Hvor kommer alt det vrøvl fra ??

have fælles forældremyndighed, så lad ham da kæmpe for den. Jeg ville aldrig forære ham den, jeres forhistorie taget i betragtning. Har selv fælles forældremyndighed med mine børns far og det fungerer upåklageligt. Han tager ingen store beslutninger, da børnene bor hos mig og jeg er primær forælder. Hans liv er meget relateret til hans arbejde og derfor er hans tid også meget knap. Jeg træffer dog ingen beslutninger vedrørende børnene uden først at rådføre mig med ham. Det kræver et engagement at kunne træffe sunde beslutninger for sit barn og umidddelbart lader det ikke til, at din eks har det fornødne engagement i jeres fælles barns liv.