1tilføjet af

Den ypperstepræst der dømte Jesus

I NOVEMBER 1990 gjorde nogle arbejdere i Jerusalem en spændende opdagelse. Under anlæggelsen af en park og en vej cirka en kilometer syd for Jerusalems gamle bydel fik en traktor ved et tilfælde taget på en ældgammel gravhule til at styrte sammen. Området omkring gravhulen havde fra det første århundrede f.v.t. til det første århundrede e.v.t. udgjort en kæmpe begravelsesplads. Dét arkæologerne fandt inde i gravkammeret, var meget interessant.
Hulen indeholdt 12 ossuarier, eller knoglekister, hvori knogler af de døde var blevet lagt efter at de havde ligget i grave i omkring et år og deres legeme var gået i opløsning. Indridset på siden af en meget smukt dekoreret kiste — en af de fineste man har fundet — var navnet Jehosef bar Kajafa (Josef, søn af Kajfas).
Meget tyder på at denne kiste indeholder de jordiske rester af den ypperstepræst som præsiderede ved den vigtigste retssag der nogen sinde er blevet holdt — retssagen mod Jesus Kristus. Den jødiske historiker Josefus identificerer denne ypperstepræst som „Josef, der blev kaldt Kajfas“. I Bibelen kaldes han blot Kajfas.
tilføjet af

ftg - en kilde vil understøtte...................

'
.......din søde Historie en del.
At den er Sand tvivler jeg ikke på, men når man bringer FAKTA,
er en kilde vel nok det mest naturlige at lægge ind i indlæget....!!!

jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.