Flere studenter med anden etnisk baggrund
Antallet af studenter med anden etnisk baggrund end dansk er i år rekordhøjt, skriver Urban.
Ifølge tal fra undervisningsministeriet vil 3011 indvandrere og efterkommere i år afslutte en gymnasial uddannelse med et eksamensbevis.
Det er 1783 flere end i 1999 og svarer til, at hver tolvte hue i denne uge vil ende på hovedet af en tosproget elev.
Ifølge formanden for Gymnasieskolens Rektorforsamling, Jens Boe Nielsen, er det yderst glædeligt, at 8,5 procent af årets studenter har anden etnisk baggrund end dansk.
- Det er et vældigt godt tegn på integration. På min egen skole er 16 procent af eleverne tosprogede. Det giver en international stemning, som vi nyder godt af, siger Jens Boe Nielsen til Urban.
Han oplever, studenterhuen er blevet et prestigeprojekt i mange etniske familier. Især pigerne knokler på for at få et eksamensbevis.
- Pigerne meget flittige og ambitiøse. De laver deres lektier, lytter og arbejder virkeligt hårdt, mens vi stadig har lidt udfordringer med nogle af drengene, siger Jens Boe Nielsen.
På Roskilde Universitet er ligestillingsforsker Karen Valeur Sjørup ikke overrasket.
- De er nogle mønsterbrydere uden lige. For dem er uddannelse et frirum med et vigtigt frigørelsesperspektiv, fordi det er bredt accepteret, at lærdom er en ret, siger Karen Valeur Sjørup, som mener, at uddannelse er lig med større frigørelse end at smide tørklædet for piger af anden etnisk herkomst.
I hendes øjne sparker tallene til fordommen om, at indvandrerkvinder og deres efterkommere kun passer børn i hjemmet.
Ifølge tal fra undervisningsministeriet vil 3011 indvandrere og efterkommere i år afslutte en gymnasial uddannelse med et eksamensbevis.
Det er 1783 flere end i 1999 og svarer til, at hver tolvte hue i denne uge vil ende på hovedet af en tosproget elev.
Ifølge formanden for Gymnasieskolens Rektorforsamling, Jens Boe Nielsen, er det yderst glædeligt, at 8,5 procent af årets studenter har anden etnisk baggrund end dansk.
- Det er et vældigt godt tegn på integration. På min egen skole er 16 procent af eleverne tosprogede. Det giver en international stemning, som vi nyder godt af, siger Jens Boe Nielsen til Urban.
Han oplever, studenterhuen er blevet et prestigeprojekt i mange etniske familier. Især pigerne knokler på for at få et eksamensbevis.
- Pigerne meget flittige og ambitiøse. De laver deres lektier, lytter og arbejder virkeligt hårdt, mens vi stadig har lidt udfordringer med nogle af drengene, siger Jens Boe Nielsen.
På Roskilde Universitet er ligestillingsforsker Karen Valeur Sjørup ikke overrasket.
- De er nogle mønsterbrydere uden lige. For dem er uddannelse et frirum med et vigtigt frigørelsesperspektiv, fordi det er bredt accepteret, at lærdom er en ret, siger Karen Valeur Sjørup, som mener, at uddannelse er lig med større frigørelse end at smide tørklædet for piger af anden etnisk herkomst.
I hendes øjne sparker tallene til fordommen om, at indvandrerkvinder og deres efterkommere kun passer børn i hjemmet.