Flere årsopgørelser fra SKAT...
Har modtaget ikke mindre end 3 årsopgørelser fra SKAT for 2008 på grund af diverse fejl og mangler i både mine egne og i min arbejdsgivers indberetning til SKAT. Iflg. opgørelse nr. 1 og nr. 3 skal jeg betale restskat, hvilket er korrekt (dog er beløbets størrelse på opgørelse nr. 1 forkert), mens jeg i følge de forkerte, og senere rettede oplysninger på opgørelse nr. 2 har penge til gode hos SKAT. Jeg har nu gennemgået årsopgørelserne (gaaab!!) og er sådan set enig i alle tallene (= kan godt forstå, hvordan SKAT er kommet frem til de forskellige resultater på baggrund af de informationer, de har haft på de givne tidspunkter), men jeg fatter dælme ikke, hvordan de kommer fra opgørelse nr. 1 til opgørelse nr. 2 til opgørelse nr. 3 - altså hvordan de indregner den første opgørelse i resultatet for nr. 2 og siden videre til nr. 3....de opkræver mig nu desuden (i opgørelse nr. 3) de penge, som jeg skulle have tilgode hos dem i henhold til opgørelse nr. 2, men de penge har jeg jo aldrig fået udbetalt...nå, det er sikkert rigtigt nok, ville bare gerne forstå det...kan du hjælpe??