flov

Jeg er en 26 årig mand der tit går til undersøgelse på sygehuset, hvor jeg skal tage tøjet af.
Mit problem er, at hvergang jeg skal til at undersøges af sygeplejersken, eller en kvindelig læge, får jeg "jern på". Det er så pinligt at enten stå eller ligge der, med dén strittende lige op i ansigtet på sygeplejersken eller lægen. Er der en mandlig læge eller sygeplejer tilstede sker det ikke.
Jeg har prøvet at tage trykket, inden jeg tager hjemmefra men det hjælper ikke. Jeg har også prøvet at tage trykket på sygehuset, ude på wc´et, lige inden jeg skal ind, men den "vokser" bare alligevel, når jeg ser dem og jeg ved de skal til at undersøge mig. Jeg kan som regelt se på dem, at de syntes det er sjovt, og nogle gange kommer de med "sjove" kommentare som "nååå... der er nok en lille fyr der er glad for at se mig idag" ellr sådan noget.
Jeg bliver bare så flov, for det sker af sig selv. Jeg har også prøvet at koncentere mig om noget jeg ikke kan lide, når jeg er der, som kogt torsk, eller at skifte ble på en baby, eller mit arbejde, men det hjælper heller ikke!
Har du et godt råd? Sker det også for dig og andre mænd? Hvad tænker i kvinder, der arbejder som læge eller sygeplejerske når det sker? Kan man gøre noget ved det?

Hvis ikke du kan styre tissetrolden, så bed om at blive undersøgt af en mandlig læge!

Hvad er der nu galt med kogt torsk? Det smager da aldeles fortræffeligt krydret med lidt salt og peber, hvide kartofler og en let sovs til og pyntet med persille og en tør hvidvin til.
Tænk lige over det engang til!

smør på de varme kartofler og en skive citron til at presse ud over torsken. Så er den vist ved at være hjemme :-)

beder du ikke bare sygeplejerskerne og de kvindelige læger om at undersøge bulen nærmere? *ss*

at de taler til den, og ikke til mig, når de siger ting som "nååå, der er nok en lille fyr, der er glad for at se mig idag" eller den her "HOLD DA HALT OP.... nu begynder du vel ikke også at spytte efter mig om lidt"
Jeg mener bare........ det er jo ikke et dukketeater vel?
Det gør det bare endnu mere pinligt. Håber også på seriøse svar!

næsten altid kun en kvindelig læge tilstede i den afdeling hvor jeg kommer. Jeg har prøvet at ringe først og spørge om jeg kan få en mandlig læge, men da det ikke er min egen læge, men sygehuset, siger de at det ikke er sikkert der er en mandlig læge tilstede eller der har tid til den undersøgelse. Sygeplejerskerne kan jeg heller ikke selv vælge.
Tak for svar.

så er det "lille problem" løst indenfor 14 dage.

kogt torsk, skifte ble på en baby, eller arbejde.
Du skal tænke på usunde ting som fjernsyn, cafebesøg, slik o.s.v.

- det sker oftere end du tror. Det skal du slet ikke være flov over.
Held og lykke fremover :-)

læger og sygeplejersker er vant til at se et erigeret lem.
for mange år siden var jeg på sygehuset med vistnok tarmslyng, og vi var 3 fyre på stuen, og der var en skidelækker sygeplejerske, som skulle vaske os, hun begyndte til venste, og tog ham til højre, jeg fik et kæmpe brækjern på, og dynen løftede sig mindst 20 cm.
hurtigt hev hun dynen væk, og gav min kalorius et slag i hovedet, hvorefter hun sagde, du er vist ikke mere syg, end du kan vaske dig selv, uhm.
min begejstring faldt naturligvis.
det er ca 50 år siden, og dengang var jeg i lære som bager, vi skulle naturligvis rulle wiener og butter dej med en kagerulle, et hårdt og vanskeligt arbejde, og uheldigvis var bordet så lavt, at mit organ konstant rørte underkanten af bordet.
det var et syn for bagerjomfruen, jeg havde jo et hvidt forklæde på, og senere lokkede hun mig i melsækkene, selvom jeg kun var 14 år.
før indlæggelsen havde jeg været til undersøgelse hos lægen, og han satte et apperat op i min numse, så han kunne kigge ind af bagdøren.
pludselig ringede telefonen, og det var åbenbart en vigtig person der ringede op, muligvis en professor, så jeg lå i meget lang tid helt udspilet.
jeg lå i en benslynge, som bruges til kvinder, og pludselig satte en flue sig på mit lem, og jeg kunne ikke bevæge mig, det var en frygtelig oplevelse, huh.
min far havde advaret mig mod en sygeplejerske som de kaldte varanen, hun var så hysterisk og hidsig.
jeg ville være på den sikre side, så jeg spurgte en ældre sygeplejerske om, hvem varanen var, hun stampede i gulvet, og blev helt rød i hovedet, så nu vidste jeg hvem varanen var, men hun var venlig over for mig.

Ja, jeg tror du har ret i at det er angsten, der gør det. Jeg er nemlig blevet så bevidst om det, at jeg næsten ikke tænker på andet end, at nu skal jeg til at være pinlig igen, inden jeg går ind.
Det med stesoliden vil jeg helt sikkert prøve næste gang (allerede i næste uge..... OH NEJ!), og måske skulle jeg tage en ispose med, som backup!