Flytning med børn

Jeg er i den situation at jeg skal skilles og min kone vælger at flytte 200 km væk med vores børn..... kan hun bare gøre det når vi har fælles forældremyndighed over begge børn..
Jeg syntes ikke det er rimligt da mit forhold til mine børn så vil blive som weekend far og det skræmmer mig,da mine børn betyder alt for mig.
ricky3390

Rimelighed er ikke det, det handler om.
Både du og "din" kommende EKS-kone er voksne mennesker med et enormt ansvar overfor to børn, der ikke har bedt om at blive født.
Du kan ikke på nogen måde bestemme over din kommende eks-kone mere, hverken hvor hun bor, hvem hun bor sammen med eller hvad hun foretager sig. Du SKAL i fællesskab med hende blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder (den børnene bor hos) og samværsforælder (den børnene er sammen med, når det ikke er hverdag), og så med størst hensyntagen til børnene fastlægge rammerne for det samvær, der skal finde sted.
Tænk 5 år frem i tiden - lad være med at spilde tid og kræfter og følelser på, hvorvidt der skal betales diverse bidrag (for det skal der jo uanset hvad) og hvem der skal betale for transport og hvordan den skal foregå (for børnene vil blive udsat for transport uanset hvilken).
Kort sagt - gør alt hvad du kan for at acceptere, det der sker og så tænk dig til, hvordan børnene opfatter dig om 5 år - hvilken slags far er du virkeligt?
Er du den der bliver elsket, fordi du virkeligt har gjort alt for de børn du siger betyder alt for dig? Eller er du irritationsmomentet der kræver og kræver og brokker dig og ødelægger børnenes liv fordi du ikke kan styre din egoisme?
Tænk dig godt om - hurtigst muligt.
Held og lykke!

Blev ophævet i 1788, så der er ikke noget til hinder for at fruen flytter.
Men jeg kan godt forstå dig, det er bare ikke fair overfor ungerne; du er den voksne, så du klarer det jo nok.
Desværre er børnene jo altid stensikre tabere når et forhold går i opløsning.
Jeg har sq tit ondt af skilsmissebørn jeg møder på min vej, men på den anden side er det jo efterhånden mere normalt at være skilsmissebarn end at have forældre som er gift -med hinanden-
Lige så vel som der ikke er nogen der kan hindre din eks i at flytte, så er der jo heller ingen der kan hindre dig i at flytte tættere på ungerne....
For besværligt og uoverskueligt, siger du?
Jamen, herregud! Det er da bare noget med at skifte adresse og -måske- job...
Er din kærlighed til ungerne stærk nok til at du bringer et par ofre?
Se det her indlæg som et kærligt spark til dig i en svær stund...Og held og lykke frem over, en skilsmisse er jo ikke enden på livet, det er blot et skarpt sving på livets landevej

Skægt at man sidder her og skriver og bruger stavnsbåndet som udgangspunkt, og så sidder der et helt vildtfremmed menneske et andet sted i fædrelandet med den samme ide 😉

Forstår godt hvad du mener...
men syntes ikke det er rimligt at mine børn og jeg skal miste den tætte kontakt..børnene er 2 og 7 år,og jeg vil jo ikke kunne være en del af deres hverdag når de bor 200km væk
Det handler kun om det og ikke penge og forældre imellem

og du skal selv betale for transport af børnene

end hvis i boede ved siden af hinanden. Din ex skal have dem i en periode og der har du ingen kontakt, så skal du have dem, og der har de ingen kontakt til din ex....Er det ikke ligemeget hvor i bor

Jeg kan tage fejl. Men min søster og hendes eksmand har nys været i retten. (eller hvor skilte nu går hen og får en anden til at skære igennem og dele vand og sol) Eksmanden mente at min søster slap for billigt i forhold til ham med transportudgifter.
De fik besked på at det var 50/50. Altså de skulle have det samme i udgift ved transport.
Den ene måtte ikke slippe billigere end den anden. Den ene bataler den ene vej og den anden den anden vej.
Dog husker jg at en fjern bekendts kærste flyttede en 400 km væk. Der blev sat i amtet at den der flyttede skulle aflevere i Århus og hente der også. Altså den der flytter skal gøre det største arbejde.
Men hvis man er uening, så få hjælp i regionen. Så den potte ude. Sørg for at ferier er planlagt på forhånd også. Så det bare skal køre på skinner. Måske kan man senere tale sammen og selv lave fornuftige aftaler. Men indtil da, så sørg fror at lave en aftale og overholde den bedst muligt.

Det betyder jo netop at han ikke kan blive andet en weekend- og fridagsfar. Børnene kan ikke gå i skole og børnehave 5 dage det ene sted og 9 det andet. Den problemstilling ville ikke være der, såfremt de boede lige i nærheden af hinanden.
Jeg kan slet ikke forstå, hun kan få sig selv til det. Der må være meget vægtige grunde. Hvis jeg var ham, ville jeg søge om at blive bopælsforældre med netop den begrundelse.

flytte - men hun kan ikke tage det som er selvfølge, at hun kan få børnene med, når I har fælles forældremydighed.
Det er bare ned i statsamtet og starte en bopælssag. Bed om at få overført bopælen midlertidigt, indtil en endelig afgørelse foreligger. Bor I nu så tæt på hunanden at du kan bibeholde børnene i deres vante omgivelser har du en ret god chance!
Så bar afsted til statsforvaltningen hurtigst muligt!

... fælles forældremyndighed, hvem afgør så hvor børnene skal bo.....?
Det betyder bla. at i sammen skal drage fælles omsorg for børnene, og skal være enige om beslutningerne for dem. Noget siger mig at det er du ikke....
Hvem har besluttet hvem der er bopælsforældre for jeres børn ???

stavnsbinde folk til et sted i Danmark, når de ønsker at bo et andet. Der e rjo ingen der siger at han ikke kan flytte med, det er hørt før. Det er upraktisk at hun flytter, men måske har hun mødt en mand hun ønsker at leve sammen med. Fordi man bliver skilt og har børn er man vel ikke dømt til at leve i cølibat resten af livet

betyder altså ikke at man kan være med til at bestemme hvor den anden forælder bor, eller hvor de skal tage hen på ferie. Det betyder at man på lige fod f.eks kan deltage i forældremøder, og rette henvendelse til skole, læge, sfo og få indsigt i barnets hverdag.

kender en kvinde, der emigrerede til USA med tre børn, og faderen kunne intet gøre.

mor, til en lille pige, jeg valgte også at flytte langt væk far min eks. (150 km).
vi har også fælles forældremyndighed.
først det praktiske. I skal finde ud af hvem der skal "have" børnene. din kone kan i første omgang rejse med børnene, men hvor gamle er de? er de i virkeligheden bedre tjent med at blive hos dig? skal de til at skifte skole, forlade nogen gode venner. hvordan er din arbejdsituation osv. osv. hvem er den bedst egnede forælder og hvem vil børnene helst være hos (hvis de er store nok). du kan søge om at få børnene hos dig, hvis du mener at det er i børnenes bedste interesse.
Dernæst, hvis hun flytter så langt væk imod din vilje, så er det HENDE der står for transporten. jeg kan ikke forlange at min eks. betaler transporten når min datter skal på weekend hos ham, fordi jeg er flyttet hertil imod hans vilje. og det er fordi vi har fælles forældremyndighed.
Giv ALDRIG afkald på din del af forældremyndigheden ! med denne har du al mulig ret til at blande dig og have indflydelse på dine børns ve og vel, deres liv. og det vil de elske dig for.
lad dig ikke skræmme, det er selvfølgelig surt at man kun kan se sine børn hveranden weekend, men det er bedre end ingenting, og der vil være ferier, osv. du har ret til hveranden jul/nytår, påske osv.
du må sende post, pakker, maile og elske dem lige så tosset du vil 🙂 du kan nemt lave ringe ordninger hvor du ringer og hører hvordan det går. og snakker lidt for sjov med børnene...
og så find en måde at køre det ind på med de weekender, så der bliver så lidt stress som muligt, og i får udnyttet tiden på at råhygge 🙂
jeg håber det lykkes for jer at finde frem til en næsten perfekt løsning.