Folkeskolen til debat

Efter i aftes at have set en del af temalørdag på DR 2, så kunne jeg godt tænke mig at høre jer derude:
Står det så slemt til i folkeskolen som vi til stadighed må høre fra diverse undersøgelser og ikke mindst fra politikerne. Sidst Bertel Haarder.
Fag-fagligheden skal opprioriteres hører vi til stadighed. Står det virkelig så dårligt til ?
I aftes måtte vi så høre en ekspert udtale, at den progressive skole (her Buskelundsskolen i Silkeborg) med projektarbejde og meget arbejde på tværs af alder taber "de tunge".
Men "de tunge" har vel altid haft brug for særlig hjælp?
Skal vi genopfinde "den sorte skole" med kanoner, der SKAL overholdes, udenadslære, terperi osv.?
Eller skal vi tro på at noget nyt kan lade sig gøre og så stadig få alle med?
Jeg ved godt, hvad jeg mener ;-)
Hvad mener I ?

meget mere på indeklimaet for vore kære børn, vi er måske selv med til, at forme mange af de "tunge" børn med de rammer vi tilbyder dem...
Se dette link, som er fra et indlæg jeg lå på forleden dag...
MvH Mummi

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=327594

Naturligvis skal både faglighed og sociale kompetencer vægtes højt i skolen.
Men vi har altså kun et vist antal lektioner til rådighed - og når der forhandles kommunale budgetter oplever vi år efter år, at der skal skæres ned - nogle gange voldsomt - på skole- og kulturområdet. Det medfører bl.a, at man rundt om i kommunerne er tvunget til at henholde sig til lovens minimumstimetal.
Når der så fra diverse kanter stilles forslag og krav om, at skolen også skal tilgodese både dette og hint - ja så må resultatet nødvendigvis være, at noget andet bliver forsømt.
På lærernes egen "alt-mulig"-debat har der netop kørt en tråd, "Det skal skolen lige tage sig af".
"Udfordringen" gik på i løbet af et halvt års tid at plukke alle de tilfælde, hvor en eller anden i medierne foreslog, at skolen skulle sætte timer af til at tage hånd om et problem, en tendens, et varmt emne for det danske samfund...
I løbet af mindre end 3 måneder var der 25 emner på listen, som forskellige foreninger, eksperter, foreningsledere osv mente, at Folkeskolen passende lige kunne tage sig af.
Emnerne strakte sig over bl.a børns omgang med hunde - naturligvis efter den tragiske dødsulykke i Skive - til badesikkerhed - efter en drukneulykke - til mobiltelefoni-kulturen og meget andet af mere eller mindre seriøst tilsnit.
Der er sandelig mange ting at tage sig af, hvis man skal tilgodese alle de ønsker om, hvad børnene skal have med hjem fra skolen.
Og midt i alt dette, skal vi også huske de rent faglige kompetencer.
Man kan være enig eller uenig i hr. undervisningsministerens metoder til at styrke fagligheden. Men egentlig mener jeg, det er ret væsentligt, at vi også lige får drejet folks blikke hen imod de ting, der engang var helt basale når man gik i skole...

Med hensyn til sociale kompetancer, mener jeg helt klart at forældre og pædagoger har ansvaret for at det grundlæggende fundament er dannet inden skolestart, hvorefter skole, SFO og forældre bygger videre på det.
F.eks. holdningen til hvordan man omgås dyr, er bestemt noget børn gerne skulle være i besiddelse af hjemmefra...selv om jeg som pædagog ind i mellem bliver chokeret over den hensynsløshed nogle børn viser over for dyr, når man er på tur - og det er endda skolebørn, jeg bevæger mig i blandt.
Selv om forældre efterhånden tilbringer mindre og mindre tid sammen med deres børn, må det være i deres "billede" børnene dannes - en del af min "forældreære" handler da om at mine børn forstår at omgåes andre mennesker med respekt og medmenneskelig forståelse.

Vi skaber langt hen ad vejen selv "de tunge".
Tung til hvad kunne man ha' lyst til at spørge.
Grundlæggende så er det vel en opgave at tage fat i børnenes evner/kompetencer her og nu og så udvikle dem der fra.
Men det springer man ofte over i folkeskolen, fordi der ikke er muligheder både fysisk men også evnemæssigt og interessemæssigt fra lærernes side.
Og det er et problem.

Dog glad for, at mine er ude at folkeskolen med bravour... ;O)
Men prøvede selv med min ældste, der nu er 26 år, at hun kom i hænderne på en total ukompetent lære i de første skole år...
Hun var overbevist om, at min datter var uegnet til skole, og ville at hun skulle "Teste" på BørnePsyk..
Hmm.. Jeg gik med lidt hen af vejen og det var noget med, at hun skulle sidde og lege i en sandkasse og så observeres der ud fra...
Hun var ikke et problem, men var dog bare en pige med lidt for meget krudt i bagdelen, og læren mente, at hun var kompetent til, at kunne udtale sig om min datter´s psyke ud fra det,...
Vi skulle så flytte til Sverige og lære og div. ville sende alle papirer til Skolen i Sverige...
Jeg nægtede og ville, at vi flytte afsted med min datter som den pige jeg så hende, og ikke en ny pige der kom til en ny klasse allerede stemplet på forhånd...
Hun fik en fed skoletid der oppe, talte næsten flydende svensk efter meget kort tid...
Hjemme igen på anden skole på Djursland efter nogle år, sluttede hun sin 10. klasse med bravour, og har idag SOSU uddannelse, fast arbede, dejlig velfugerede ung tøs, der er indstillet af chefen til, at tage nye SOSU elever under sine vinger...
Tror du jeg er stolt af min datter....?? - Og ikke mindst for min egen dømmekraft af mit barn i folke skolen...
MvH Mummi

med datteren.
Du har fat i noget MEGET vigtigt her.
Det som vi ikke forstår og som er fremmed bliver ofte sygeliggjort (ofte i bedste mening); i stedet for at prøve at forstå!
Mange drenge med "for meget krudt i numsen" bliver gjort til problmer, og løsningen på er dette er tit en aftale om, at de så lige kan løbe en tur rundt om skolen ;-) - HALLO er der nogen hjemme. Hva' med at etablere en kropsaktiv undervisning?. Det er bare hulens svært for mange. Og nogle gange også for dem der gerne vil.
Fordi børnene så ikke er vænnet til kropsligheden og færdselsregler og man kolliderer med kolleger, som mener børnene er urolige ;-(

-Og det er tit jeg før har hørt, at forældre har haft denne fornemmelse af, at skolen er dem der har gjort ungerne "vanskelige"
Det så nemt, at kaste bolden videre til andre, og få de børn ud af klassen, for en lærer der ikke magter opgaven, at have med de unger der har lidt mere krudt i røve, at gøre...
Jeg ved da også af erfaring, at det tit er svært som forældre, at stå med alle de der eksperter, der klart mener, at de har mere styr på dit barn end du selv...
Men som mor vidste jeg nu bedre, jeg kendte jo den lille vildbasse, fra alle de gode egenskaber, som de ikke havde tid til, at få frem...
Min yngste datter er udviklingshæmmet, med en kromoson fejl, som er meget sjælden, og der var det omvendt...
Jeg rendte til læge, hospital, og rendte panden mod en mur... Hun var anderledes, og jeg fornemmede det bare fra første gang hun lå i mine arme, men alle sagde...
Bare rolig, hun er bare lidt langsommere, og du ska se det kommer...
Først da hun var 5 år faldt jeg i armen på en dejlig quinde af en børnelæge der tog mig alvorligt, og fik sat gang i den meget svære proces det blev, at finde frem til min datter sjældne handicap...
Hun er 17 år i dag men udviklingsmæssigt på alder med en på 3-5 årig, det svinger en del...
Lidt ud over det med skoledele her, men bare for, at vise, at vi forældre tit er dem der ved bedst... Selvom de lærde ikke altid vil give sig...
HvH Mummi