Footlocker Sucks
Det er jo skandaløst hvor syge i bøtten nogen butikker kan være. I fredags skulle jeg være rigtig smart og købe nogle gummisko. Jeg gloede forskellige steder i FishingTorv, men der var ikke noget som helst som var værd at putte på krogen.
Jeg daffede ind på Strøget og så straks Footlocker. Jeg havde ikke været derinde før. Jeg glor lidt, og lidt mere og finder nogle behagelie sorte gummisko fra Adidas til 699,-.
Jeg prøver en størrelse 45 som sidder alt for stramt, så jeg siger til ekspedienten at jeg vil have denne model fra Adidas, men i en størrelse 46. Finno. Jeg betaler og smutter hjem.
Da jeg tager dem på og hopper rundt som en kænguru begynder det er futte lidt i fusserne og de er sgu slet ikke behagelige at gå i. Jeg vender gummiskoene 180 grader og tager hjem. Jeg tjekker kassen gummiskoene var i, og kan se at jeg har fået en 46 2/3. WTRabbit!!
Sygt at man har en skostørrelse der hedder 2/3. Når men om lørdagen ringer jeg mange gange til de skiderikker, men de tager ikke telefonen.
I dag daffer jeg hen Footlockers og smasker skoene på bordene pænt og siger at jeg ditten og datten i fredags plidder pladder størrelse 45 ping pong 46 2/3 av av. Så jeg vil bytte dem. Damen glor på dem og siger de er jo brugt og at jeg ikke kan returnere dem og prøver at forklare mig at det er en 46½.
Jeg forklarer hende pænt hvordan det hele er foregået og at 46½ ikke er det samme 46 2/3, men hun fatter nada og begynder at spille smart med at jeg kan bruge sål og jeg ved ikke hvad. Så kogte min snot i næsen, min kropstemperatur gik fra kulde til flydende kvælstof og småflippede lidt ud på dem.
Hvad fanden kan jeg bruge en kvittering til? Det er sgu da ikke en løsning at have sål i og gå med klovnfusser. Jeg talte rimelig højt så alle i butikken kunne høre det, og de andre ansatte kom også derover. Jeg blev ved og svinede dem til. Til sidst sagde jeg til hende dimsedutten at jeg ikke gad at tale med hende, og at jeg ville tale med ham gutten der solgte mig de sko. Han spillede også smart med at han ikke kunne huske mig osv. og at Adidas ikke laver en størrelse 46. Shoes up your ass. Det er skal du da fortælle mig når jeg siger at jeg vil have en størrelse 46. Sig dog at der er ikke en størrelse 46, men vil du have en størrelse 46 2/3 i stedet for. Og ikke bare proppe en stor størrelse i kassen. Jeg er ligeglad. Jeg har ikke lavet nogen fejl. Når jeg siger at jeg vil have en størrelse 46 så forventer jeg at jeg har fået en størrelse 46 og ikke en størrelse 46 2/3.
Når de finder ud af at jeg ikke er typen der vil lade det gå hen, bliver vi enige om at jeg lige skal tørre den smule grus der er i bunden så kan jeg få pengene tilbage.
Jeg tager hjem. Fjerne det skide krus. Burger hårtørrer og spytter i dem. I footlockers spurgte jeg om de havde savnet mig, men de smilte bare. Nu var de pludselige flinke nok. Sådan skal det være.
Det er altid nemt at give kunden skylden. Suckers!!
Jeg daffede ind på Strøget og så straks Footlocker. Jeg havde ikke været derinde før. Jeg glor lidt, og lidt mere og finder nogle behagelie sorte gummisko fra Adidas til 699,-.
Jeg prøver en størrelse 45 som sidder alt for stramt, så jeg siger til ekspedienten at jeg vil have denne model fra Adidas, men i en størrelse 46. Finno. Jeg betaler og smutter hjem.
Da jeg tager dem på og hopper rundt som en kænguru begynder det er futte lidt i fusserne og de er sgu slet ikke behagelige at gå i. Jeg vender gummiskoene 180 grader og tager hjem. Jeg tjekker kassen gummiskoene var i, og kan se at jeg har fået en 46 2/3. WTRabbit!!
Sygt at man har en skostørrelse der hedder 2/3. Når men om lørdagen ringer jeg mange gange til de skiderikker, men de tager ikke telefonen.
I dag daffer jeg hen Footlockers og smasker skoene på bordene pænt og siger at jeg ditten og datten i fredags plidder pladder størrelse 45 ping pong 46 2/3 av av. Så jeg vil bytte dem. Damen glor på dem og siger de er jo brugt og at jeg ikke kan returnere dem og prøver at forklare mig at det er en 46½.
Jeg forklarer hende pænt hvordan det hele er foregået og at 46½ ikke er det samme 46 2/3, men hun fatter nada og begynder at spille smart med at jeg kan bruge sål og jeg ved ikke hvad. Så kogte min snot i næsen, min kropstemperatur gik fra kulde til flydende kvælstof og småflippede lidt ud på dem.
Hvad fanden kan jeg bruge en kvittering til? Det er sgu da ikke en løsning at have sål i og gå med klovnfusser. Jeg talte rimelig højt så alle i butikken kunne høre det, og de andre ansatte kom også derover. Jeg blev ved og svinede dem til. Til sidst sagde jeg til hende dimsedutten at jeg ikke gad at tale med hende, og at jeg ville tale med ham gutten der solgte mig de sko. Han spillede også smart med at han ikke kunne huske mig osv. og at Adidas ikke laver en størrelse 46. Shoes up your ass. Det er skal du da fortælle mig når jeg siger at jeg vil have en størrelse 46. Sig dog at der er ikke en størrelse 46, men vil du have en størrelse 46 2/3 i stedet for. Og ikke bare proppe en stor størrelse i kassen. Jeg er ligeglad. Jeg har ikke lavet nogen fejl. Når jeg siger at jeg vil have en størrelse 46 så forventer jeg at jeg har fået en størrelse 46 og ikke en størrelse 46 2/3.
Når de finder ud af at jeg ikke er typen der vil lade det gå hen, bliver vi enige om at jeg lige skal tørre den smule grus der er i bunden så kan jeg få pengene tilbage.
Jeg tager hjem. Fjerne det skide krus. Burger hårtørrer og spytter i dem. I footlockers spurgte jeg om de havde savnet mig, men de smilte bare. Nu var de pludselige flinke nok. Sådan skal det være.
Det er altid nemt at give kunden skylden. Suckers!!