For børnenes skyld

Jeg går meget og overvejer en skilsmisse fra min kone, grundet gentagene utroskab og manglende tillid. Det er ikke fordi vi går og skændes dagen lang men vi er desværre nok bare vokset fra hinanden. Vi har snakket meget sammen om det der er hændt, men det virker bare som om der ikke rigtig sker noget fremskridt. Jeg er bange for at vi hver især har såret hinanden mere end parforholdet kan holde til.
Der er så bare den hage ved det, at vi har to dejlige børn sammen. Tanken om at skulle splitte familien og hele deres tryghedsbase gør mig meget ondt.
Er jeg bare en egenrådig egoist når jeg går i disse skilsmisse tanker❓Det er meget svært for mig at se hvordan jeg skulle blive lykkelig igen i vores ægteskab.

er en kedelig ting og er det sket en gang, er sandsynligheden for at det sker igen temmelig stor og det er rasende svært at genskabe tilliden. Hvis der ikke var børn involveret ville det ikke være svært at tage beslutningen. Men børn opfanger alle signaler der udsendes og de kan godt mærke alt ikke er som det skal være. Og så bliver de usikre. De vil nok hellere have en glad far og mor, selv om de ikke bor sammen, end en mor og far der går rundt om den varme grød hver dag. Man må godt være egoist, man skal bare ikke blive så selvisk, at man ikke kan se sine egne fejl og indrømme dem.

er 47, har prøvet, at konen var utro. Har i dag et dejligt liv med min kone ( den samme). Er selv skilsmissebarn.Man må se det på den måde at livet udvikler sig i forskellige retninger, og at ens parfohold kan gøre det samme. Hvis man elsker sin familie og vil beholde den, er tilgivels den første regel. Derefter skal man gøre sit liv mere
spændende - med diverse behandlinger ( smataler - osv ). Kan man ikke finde ud af der derefter, så kan man kalde for afsluttet, men ikke før. Prøv det - det virkede for mig -🙂har snart 25 års sølv ...

Børnenes skyld. de har ikke godt af at mor og far ikke fungere sammen.
Vil ikke sige at det er egoistisk at forlade konen hvis forholdet ikke fungere, der skal 2 til at få det til at fungere også skal man elske hinanden.
Jeg er selv skilsmissebarn, og har alligevel haft en god opvækst, mine forældre talte sammmen( pænt sammen) når jeg hørte på det, og ligeledes i deres omtale af hinanden.
Så til trods for at min base( mine forældre) ikke var der samtidig, så havde jeg den hver deres sted...
Men tænk også på dig selv, om det overhovedet er det værd for dig selv at blive hos konen, elsker du hende?

...mener du har skrevet historien tidligere, hvis ikke jeg tager fejl.
Du er ikke egoistisk, at være utro er egoistisk - tillid er noget man skal gøre sig fortjent til i den situation og er hun ikke indstillet på at udvise et ansvar for egne handlinger og I står i stampe, der er der intet tilbage. .... Du har ret til lykken sammen med en anden.
Ved skilsmisse:
Din og hendes pligt er at gå fra hinanden på en god måde uden brug af grimme tillægsord om hinanden og samarbejde om de børn, så de stadigvæk er trygge. Måske er I bedre venner end som par.

rundt og ligne en syg høne og et par sidespring.
Se hellere ned af dig selv, og se så på hvad du har at tilbyde hende.
Der er ikke nogen der er vokset fra hinanden, de tager bare hinanden for givet, og så går det galt, den daglige trummerum, bliver alså kedelig, og så kommer alle sidespringene, og jeg kan godt forstå det.
Kærlihed og samliv skal dyrkes, hver dag, ikke bare et kys på kinden en gang om året.
Kom så op på dupperne mand
NU