12tilføjet af

Overvægtig - stigendende

Hej.
Jeg vejer 130 kg pt. og er 185 cm. Køn: Mand.
For 3 måneder siden vejede jeg 95 kg. og var kun 10 kg (ca) fra normalvægten.

Jeg har haft en psykisk svær periode, men har altid været lidt overvægtig.
Hvordan får jeg mig tabt igen og hvordan får jeg motivation. Lige nu er jeg i et dybt hul.
Føler, at jeg skal klarre det selv. Har desv. ikke råd til psykolog og diatist, HJÆLP!
Har i nogen forslag. Det gør virkeligt ondt indeni og udenpå.
Mvh mig (med lavt selvværd)
tilføjet af

ekstra

ps jeg kommer fra Midtsjælland og er 22 år
tilføjet af

Gør som mig - tving dig selv

Hey unge mand
Du kan sagtens. Motion giver faktisk din hjerne flere endofiner (lykkestof).
Tving dig selv. Start på mandag. Lav en plan. F.eks. jeg selv. Har fysisk job ca. 25 timer. Kommer hjem og slapper af ca. 2 timer. Tvinger herefter mig selv ud i vejrets elementer enter på gå-ben eller på cyklen.
Jeg er begyndt at sove bedre herefter om natten.
Desuden dyrker jeg fitness 2 gange om ugen ca. 1 time.
Jeg spiser sundt - så godt som jeg nu kan - og synder kun en smule i weekenderne.
Du vil på kort tid føle et bedre selvværd, fordi du beviser overfor dig selv, at du sagtens kan. Du kan jo på kort tid opnå vægttab - og det forstærker den følelsen.
Come on - op på hesten. Så du kan få det bedre. Du er for ung til at være så depri.
Knus herfra.
tilføjet af

hej du

Hejsa
Ved ikke om det kan hjælpe dig, men hvis du vil kan du skrive til mig på findus.05@hotmail.com. Så vil jeg maile dig en kostplan som er udarbejdet til en pige på 25...af en diætist!
Hun har foreløbig tabt 7 kg på 2 mdr. ved at følge den, så jeg ved den virker, hvis man er indstillet nok! og jeg kender følelsen, da jeg selv er 20 kg overvægtig.....
venlig hilsen køkkenassistenten
tilføjet af

opskrift .

svaret er "fat burning soup" .
opskriften kan du finde mange steder på nettet . bare søg på den .
når jeg er på kuren smider jeg 5 kg. om ugen .
held og lykke .
tilføjet af

den er her .

tilføjet af

Sulten efter andet...

Tror du er bange for dig selv...
for, at erkende dine egentlige behov irl er følelsesmæssige behov!
Måske har du været udsatte for voldsomme svigt tidligere, det at tage på kan være et ubevidst for, at gemme sig selv væk,det er dine følelser der styrer din spisning
behovone vil aldrig kunne stilles igennem din mad,det her stikker dybere
Kunne komme med millionvis af råd,men jeg ved, at du kender hvert eneste et

(Fra artikel)
"Overvægtige mødes ofte med fordomme om, at de er grådige, grænseløst dovne, eller at de da bare kan tage sig sammen og spise mindre.
Men de fleste overvægtige har bevæget sig ind i en ond cirkel, hvor mad i store mængder holder tankerne væk fra de egentlige problemer, fx et lavt selvværd, ensomhed eller uoverskuelige krav fra omverden.
Overspisning er en overset spiseforstyrrelse! For det meste betragtes overvægtige mennesker med foragt, og få tænker på, at der under de mange overflødige kilo genner sig en person, som er offer for en spiseforstyrrelse.
Anorektikeren, sulter sig til en skeletlignende tilstand, og bulimikeren, der indtager store mængder mad for derefter at kaste det hele op igen, har heldigvis efterhånden opnået en vis forståelse fra omverdenen. I dag anses anoreksi og bulimi for at være lidelser som har krav på seriøs og professionel behandling. På landes universitetshospitaler er der specialafdelinger for mennesker med spiseforstyrrelser, men her har overvægtige overspisere ingen adgang. I følge Linda Lassen, privat praktiserende psykolog, er der sjældent forståelse for, at overspisning med deraf følgende overvægt er en spiseforstyrrelse, som kræver professionel bevågenhed og hjælp på linje med anoreksi og bulimi.
Sult og savn
Overvægtige bliver altid mødt med gode råd om, hvordan de kan tabe sig. Det er en udbredt mening, både blandt eksperter og blandt den overvægtiges omgangskreds, at årsagerne til alle problemerne stammer fra det faktum, at man er overvægtig. Ud fra den tankegang kan alle problemer derfor løses, hvis blot vægten kommer ned på et normalt niveau.
Linda Lassen vender tingene på hovedet, idet hun mener, at overvægt og overspisning er et symptom på, at man har problemer i sit liv, som man ikke kan overskue eller ikke tror, man er i stand til at klare. Og at det er indholdet i livet snarere end indholdet i maden overspiseren bør fokusere på.
- Overspisning er ikke en nydelse eller et udtryk for, at den overvægtige elsker at svælge i fede og søde sager. Snarere tværtimod! For en person, der overspiser, har maden fået en helt anden betydning. Maden kan bruges til at dulme smertelige følelser med. Overvægten kan have mange funktioner, bl.a. kan den bruges til at straffe sig selv med - eller straffe personer, som man er nært knyttet til, forklarer Linda Lassen.
Overvægten kan også bruges som en undskyldning for, at alting i livet ikke er så herligt og lykkeligt, som den overspisende kunne ønske sig: "Hvis jeg ikke var så tyk, så kunne jeg få den uddannelse, det job eller den kæreste, som jeg ønsker mig så inderligt!"
Der er ingen tvivl om, at overspiseren et stykke hen ad vejen har ret, for diskrimination mobning og hånlige bemærkninger gør det ikke nemt for overvægtige at færdes hverken på arbejdsmarkedet eller på kærlighedens jagtmarker. Men slankekure alene er ikke vejen frem for overspiseren. Der må også kigges ind bag de beskyttende fedtlag til de oplevelser og psykologiske faktorer, der i sin tid har været med til at grundlægge den spiseforstyrredes tilgang til mad.
- Uden denne indsigt og forståelse af egne reaktionsmønstre er det ikke muligt at blive overspiseriet kvit, mener Linda Lassen.
Maden dulmer
- Maden bruges om erstatning for noget, som den overspisende i bund og grund savner. Det kan være kærlighed, samvær med andre mennesker, accept af, at man er den man er - eller et liv, der er helt forskelligt fra det, dagligdagen byder på, forklarer Linda Lassen og bruger et billede for at vise, hvad hun mener:
Et menneske står i en bagerbutik og ser på udbuddet af kager. Hun vælger en napoleonskage og peger på sådan en. Bagerdamen misforstår imidlertid kundens ønske og tager i stedet et stykke kringle ned fra hylden, mens hun komplimenterer kundens valg. Det er nemlig den bedste kringle, der findes i samtlige bagerbutikker i miles omkreds. Kunden forlader butikken med en vare, som ganske vist ikke fejler noget - bortset fra, at det var noget andet, hun havde ønsket sig, da hun stod foran hylderne og havde frit valg.
Men hvorfor løser kunden ikke problemet med det samme ved simpelthen at protestere og dermed få den napoleonskage, som hun egentlig allermest havde lyst til?
- Det er et meget centralt spørgsmål, for ofte er personer, som overspiser, blevet opdraget til - eller har vænnet sig til - ikke at protestere. I stedet for at være tro mod deres egne ønsker lader de sig spise af med de krav eller forslag, som omgivelserne stiller.
Overspisere er ofte sultne efter andet end mad, men når de ikke får det, de egentlig savner, vælger de helt konkret at stille deres "sult"
med store mængder mad - og fortryder næsten altid deres kortvarige, selvpåførte "tilfredsstillelse", når maden er fortæret. Dagen efter sætter maden, som egentlig ikke gav nogen særlig glæde, sig som endnu et overflødigt pund på hofterne, lårene eller maven.
Der skal ikke lang tids overspisning til, før overvægten er et faktum, og så er vejen tilbage til normal vægt ofte lang og sej.
Har de overflødige kilo først sat sig, er det egentlig ikke nok at begynde at spise normalt igen. De eksistentielle problemer er nu udstillet for omverdenen i form af overvægt, og hermed følger omverdenens fordømmelse. Den onde cirkel har taget sin grumme begyndelse:
Vægten bliver det, som på overfladen forhindrer den overvægtige i at leve livet fuldt ud, selv om det i begyndelsen måske var angsten for livet, som førte til de første dulmende madorgier.
Franskbrød og kedsomhed
- Hvis en overvægtig vil tabe sig, kan man gribe problemet an på to måder. Man kan enten fokusere på vægt og på indholdet i maden, eller man kan fokusere på indholdet i livet, som den overvægtige lever, siger Linda Lassen og lægger ikke skjul på, at hun mener, at en helbredelse for en overspisning ikke kan lade sig gøre ved alene at fokusere på vægten og indtagelsen af mad.
- Hvis jeg har lyst til en franskbrødsmad, selv om jeg ikke er sulten, hvad er det så egentlig, jeg er sulten efter, spørger Linda Lassen, som kender spiseforstyrrelser på tæt hold, både fra de klienter, hun behandler i sin psykologpraksis, og fra sit eget liv. Som ung har Linda Lassen selv oplevet de ydmygelser, som overvægtige teenager må stå model til, og senere i sit liv har hun i en del år lidt af bulimi. Derfor er det ikke ren teori, når Linda Lassen selv svarer på sit spørgsmål:
- Hvis jeg på trods af manglende sult kan føle trang til at spise en franskbrødsmad, kan jeg bremse mig selv for at spørge, hvorfor jeg føler trang til at spise. Måske finder jeg så ud af, at jeg vil spise, fordi jeg keder mig.
Men hjælper franskbrød på kedsomhed? Giver mad kærlighed? Nej! Derfor må jeg finde en anden måde at få udfordringer eller kontakt eller kærlighed på. Jeg kan fx tage telefonen og ringe til en eller anden, hvis rastløshed og ensomhedsfølelse er mit problem. Jeg kan også afvendte og se, hvad der sker, hvis jeg vælger at gøre ingenting - i stedet for at overspise. Måske vil jeg opleve en følelse af endnu større rastløshed. Måske angst! Måske vil jeg opleve, at en telefonsamtale med en nær ven eller et familiemedlem vil aflede trangen til at spise. Eller måske vil jeg komme i kontakt med følelser, der er så voldsomme og smertefulde, så jeg må indse, at tiden er inde til at søge hjælp, siger Linda Lassen.
Hvor går grænsen
Det er svært at afgøre på vægten alene, hvornår overspisning kan kategoriseres som en spiseforstyrrelse. Ifølge Linda Lassen er der tale om en spiseforstyrrelse, når maden, spisningen og vægten udfylder pladsen for andre ting i tilværelsen og omgærdes med negative og måske forbudte følelser.
I følge sin bog "Overspisning. Psykologi, selvforståelse og terapi ved spiseforstyrrelser" beskriver Linda Lassen overspisning ud fra en psykologisk vinkel. Bogen er skrevet i et let læseligt sprog - nærmest barberet for fremmedord og faglige udtryk.
- Formålet med bogen er at vise, at der er en anden vej ud af overspisning end de evindelige og ofte resultatløse slankekure, som de fleste overspisere sikkert allerede har et langt og smertefuldt forhold til. Den giver en indsigt i overspiseren univers, der ofte er præget af lavt selvværd, accept af forhold, som overspiseren egentlig ikke kan stå inde for, samt urealistiske sammenligninger med andre mennesker, der sjældent falder ud til overspiserens fordel.
Bogen kan være en slags hjælp til selvhjælp for mennesker, som lider af overspisning. For mange overspisere har brug for at kunne opfatte sig selv på en ny og anden måde. De har måske brug for hjælp til at erkende, at de bliver nødt til at tage ansvaret for deres liv i deres egne hænder. At de skal droppe forestillingen om, at der en dag kommer en prins på en hvid hest og sætter lås på deres køleskab. At de skal sige fra over for ting, som de ikke vil være med til - eller ikke kan overskue. At de er lige så meget værd som andre mennesker, selv om de ikke er slanke som barbie-dukker."
tilføjet af

Ja, det stille jo straks sagen anderledes

- 😉 nej pjat. Det er bare dril, men jeg har lige hørt BS sige, at det handler om at tage en beslutning. Det vil vel med andre ord sige, at det foregår mellem dine ører. Så tag den beslutning at du vil tabe xxx antal kilo indtil en eller anden dato. Deadline er vigtig. Det er den fordi, den skal jage dig op af divaneseren.
- Når du har taget de beslutning, så finder du en kur. Jeg vil foreslå South Beach Kuren, fordi den er så lækker og det rasler af HVIS DU HOLDER DEN. Det er den beslutning du skal tage - at du vil holde den.
- Den har et tre ugers forløb. I løbet af de tre uger kan du sagtens tabe 10 kg, for det der er kommet hurtigt på, render hurtigt af. Desuden er den bedste motivation VÆGTTAB. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at du efter de tre uger klør på som en sindsyg af ren begejstring.
- Meld dig ud i tre uger, pil i din navle, vær egoistisk og hav intet andet i hovedet end at overholde kuren. Følg den slavisk. Så er du sparket igang.
- Hvis du har et billed af dig selv i slank udgave, så hæng det på badeværelsesspejlet. Sørg iøvrigt for ikke at have madvarer i huset, du ikke må spise.
- Bor du hjemme, så tag din mor eller hvem, der har magten i køkkenet i ed. Køb eller lån bogen. Den findes på biblioteket.
Held og lykke med det.
Kærligst Dulkis.
tilføjet af

En kostplan

Med garanteret vægttab!
lagde jeg ind tidligere idag:
Morgenmad:1 portion mager youghurt,med stykker af melon i tern,med 1 dl mysli,el.havregrød med revet æble,og lidt honning
Formiddag:1 smoothie, eller grønsager i stave, og 1-2 stk fuldkornskiks,eller bare lidt frugt
Frkost:1 skål råkost,og 1 stk fuldkornssandwich, med fx.tun/æg/tomat, og pyntegrønt,smør fx.med smøreost/el.mayonaise,drik 1 glas kærne/skummetmælk til, el.1 glas sveskejuice
Eftermiddag:1 portion frugtsalat med vaniljecreme, el.lidt vindruer,og 1 håndfuld mandler,el.1/2 stk rugbrødsmad, med fx.magertkødpåløg, og et par gulerødder.og tørret frugt
Aften:Tallerkenmodellen,fyld ½ op med grønsager,og en kvart del kød,en kvart del svivelse,el.lav noget suppe(med fx.rodfrugter)spis en portion hverken for lille,el.stor, men en god tilpas potion, så du føler dig mæt
Sen aften:en lille snack, fx.lille 1 stk tærte med fromage frais,el.
1-2 stk knækbrød med pålæg,el.lidt mørk chokolade,og lidt frugt
tilføjet af

Livsstilshøjskoler

Hej
Jeg har selv kæmpet en del med overvægt og har haft stor glæde af at gå på livsstilshøjskoler. Der lære man at lave en livsændring. Det er en stor hjælp at være sammen med andre der har samme problem og det giver motivation, at man har samme mål. På livsstilshøjskolerne lære man både om, hvad man skal spise og der er mulighed for at prøve mange former for motion og så arbejder man med at holde motivationen oppe. Hvis du er heldig kan du få tilskud af din kommune til et ophold.🙂
tilføjet af

Og så!

Ud af røret!
Lov mig, at du ikke isolerer dig selv med dine egne tanker
det er skidt for dig
omgiv dig med søde,fornuftige mennesker, og accepter dig selv!
Uanset hvad tallet på din vægt viser,og tænk på alle de gode ting du vil gøre for dig selv, og dine nærmeste, alt det du drømmer om, at opleve, og tag dig rigelig tid:-)

Bare fyld indkøbskurven op med alt det sundeste, som du kan finde-næste gang du går i butik!
og arbejd udfra det efterfølgende*S*
tilføjet af

Eller livstruende fed

- hvilket han jo ikke er med den højde og alder.
- Han har til gengæld fortalt dig, han ikke har pengene til en psykolog eller diætist. Er højskolen på andre måder omkostningsneutral?
tilføjet af

Bibloteksbøger

kunne jeg anbefale
Susan powter:Spis dig Slank,og en anden:Fitforlife
kan ikke huske navnet på forfatteren?men den er velkendt!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.