Forelsket i ham eller tanken?

Er der nogen der har nogle imput over emnet: "Er jeg forelsket i ham eller er det bare idéen om ham og det endelig at få en kæreste?"
Vil gerne høre om alle erfaringer eller imputs i den retning.
Venter spændt på at høre, hvad I synes.
Er man normal eller helt forskruet i sit hoved :-)

Min ekskæreste fandt jeg til en julefrokost, da jeg var 17, og jeg er næsten sikker på at det var tanken om, at der "endelig var en der bed på", eller noget i den retning, der meldte sig. Jeg tog "den første, den bedste", kan man sige... Havde egentlig ikke regnet med at der ville ske mere... Men månederne afløste hinanden og blev til år, uden at jeg nogensinde faktisk havde været forelsket i ham. Jeg var forelsket i tanken om tryghed og støtte og chancen for at komme ud af min ensomhed. Og det lykkedes da også. Jeg vidste, at der var et sted, hvor jeg altid kunne tage hen. Der var altid en at snakke med. Og vi havde det da også godt (for det meste), men det var helt klart ikke ham, jeg skulle "leve lykkeligt til mine dages ende" med.
Så... Det var tanken i dette tilfælde. ;-)
Men om det er forskruet at være sådan....
Hvis det står til mig... Ikke spor. Man er bare desperat...

Tusind tak for dit indlæg. Er meget glad for at høre om erfaringer indenfor det område. Er meget i tvivl med mine følelser, og før jeg har lidt mere styr på dem, så tør jeg næsten ikke hoppe ud i det...
Men det er da dejligt, at du ikke synes, at det bare var en dårlig oplevelse, at det faktisk er helt ok. Du havde det jo godt med det så længe det varede...
Tak for indlæget, jeg prøver stadig "at regne mig selv ud"