Forelsket i kollega
Hej
Jeg er kommet i den ulykkelige situation, at jeg desværre har forelsket mig i en kollega. Jeg skriver desværre, idet hun bor sammen med en fyr (i øvrigt en fin fyr), og det er ikke mit indtryk, at hun umiddelbart har tænkt sig at "dumpe" ham. Jeg selv er single og i begyndelsen af 30'erne.
Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvorvidt hun er interesseret i mig udover et godt venskab, men vi svinger utroligt godt sammen og har begge den samme humor, som vi flittigt anvender. Jeg tror som minimum, at hun finder mig "sød" og sjov, og vi taler rigtig godt sammen.
Jeg er helt skudt i pigen og er villig til at rejse til månen og tilbage igen, hvis det er det hun ønsker. Jeg er dog bange for at fortælle hende det, idet det uvilkårligt vil ændre mit forhold til hende arbejdsmæssigt. Jeg har et godt job på et mindre kontor og vil være ked af at skulle skifte job, men problemet er, at jeg ikke kan ikke undgå at arbejde sammen med hende.
Selvom vore firmafester er sjove, overvejer jeg seriøst at melde afbud de disse, da jeg før eller siden kommer til at afsløre mine inderste tanker. I og med at vi svinger utroligt godt sammen og hygger os sammen til festerne, gør festerne endvidere at jeg nærmer mig en depression, når vi tager hjem hver for sig.
Den anden dag fik en jeg en SMS fra hende først på natten, da hun var blevet en smule fuld, og vi SMS'ede sammen i flere timer, uden dog at komme ind på kærlighedsområdet. Det gjorte mig helt "høj", men havde den modsatte effekt efterfølgende, da mine tanker i den grad kredsede om hende. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvorfor hun tænkte på mig midt om natten? (vi SMS'er normalt ikke sammen uden grund).
Jeg forsøger at se realistisk på sagen og indse, at min kærlighed til hende er dømt til at mislykkes, men min hjerne bestemmer desværre ikke over mit hjerte :-(
Hvad fa'en gør jeg? Skal jeg kvitte mit gode og i øvrigt godt betalte job? Det er selvfølgeligt i bund og grund noget jeg selv skal finde ud af, og jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig skriver dette indlæg - måske blot for at få luftet min frustration. Tak for ørenlyd :-)
Mvh.
Den ulykkeligt forelskede
Jeg er kommet i den ulykkelige situation, at jeg desværre har forelsket mig i en kollega. Jeg skriver desværre, idet hun bor sammen med en fyr (i øvrigt en fin fyr), og det er ikke mit indtryk, at hun umiddelbart har tænkt sig at "dumpe" ham. Jeg selv er single og i begyndelsen af 30'erne.
Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvorvidt hun er interesseret i mig udover et godt venskab, men vi svinger utroligt godt sammen og har begge den samme humor, som vi flittigt anvender. Jeg tror som minimum, at hun finder mig "sød" og sjov, og vi taler rigtig godt sammen.
Jeg er helt skudt i pigen og er villig til at rejse til månen og tilbage igen, hvis det er det hun ønsker. Jeg er dog bange for at fortælle hende det, idet det uvilkårligt vil ændre mit forhold til hende arbejdsmæssigt. Jeg har et godt job på et mindre kontor og vil være ked af at skulle skifte job, men problemet er, at jeg ikke kan ikke undgå at arbejde sammen med hende.
Selvom vore firmafester er sjove, overvejer jeg seriøst at melde afbud de disse, da jeg før eller siden kommer til at afsløre mine inderste tanker. I og med at vi svinger utroligt godt sammen og hygger os sammen til festerne, gør festerne endvidere at jeg nærmer mig en depression, når vi tager hjem hver for sig.
Den anden dag fik en jeg en SMS fra hende først på natten, da hun var blevet en smule fuld, og vi SMS'ede sammen i flere timer, uden dog at komme ind på kærlighedsområdet. Det gjorte mig helt "høj", men havde den modsatte effekt efterfølgende, da mine tanker i den grad kredsede om hende. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvorfor hun tænkte på mig midt om natten? (vi SMS'er normalt ikke sammen uden grund).
Jeg forsøger at se realistisk på sagen og indse, at min kærlighed til hende er dømt til at mislykkes, men min hjerne bestemmer desværre ikke over mit hjerte :-(
Hvad fa'en gør jeg? Skal jeg kvitte mit gode og i øvrigt godt betalte job? Det er selvfølgeligt i bund og grund noget jeg selv skal finde ud af, og jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig skriver dette indlæg - måske blot for at få luftet min frustration. Tak for ørenlyd :-)
Mvh.
Den ulykkeligt forelskede