hvilken hævn

jeg har forladt et forhold der bare ikke kunne fortsætte , x-konens behov for konstant at indblande sig via økonomi og børn, skiftevise raseriandfald , "dårlige nerver " ups jeg vil vist have ham tilbage osv anfald gjorde at jeg valgte at gå , hvis jeg havde kæmpet lige så indædt i min lejr, er der ingen tvivl om at han var krakeleret på et tidspunkt, jeg kunne dag for dag se hvordan frustrationerne og bekymringerne åd ham op. Jeg har kun respekt for hans ubetingede hensynstagen til ungerne , jeg ville på ingen måde kunne respektere ham hvis ikke han gjorde alt hvad der var muligt for at skåne dem i denne krig.
Men at give slip på den man elsker højere end sit eget liv , er sku svært [:*(] og her i den første tid har jeg brug for noget til at lette smerten, og jeg har aldrig haft denne følelse ... men jeg er nødt til at tage en eller anden form for hævn den intrigante kvinde skal ikke bare kunne læne sig tilbage og nyde synet af vores ulykke...og fryde sig over at spoleret endnu en ting på sin vej
Men eftersom jeg aldrig har stødt på denne følelse er jeg på bar bund ... hvad er en god hævn❓og hvordan gør man det på en sofistikeret måde .. måske så hun ikke er i tvivl om det er fra mig dog uden nogensinde at kunne bevise det❓... jeg er meget modtagelig for ideer , på forhånd tak

Det skal jeg sige dig. Det svarer til du drikker gift og forventer hun får en forgiftning. Det ved du godt, med dit hoved, ikke sker. Det fair nok, du ikke er tilfreds med udviklingen eller rettere afviklingen af dit forhold, men fortæl mig lige, hvordan han tager det? Skulle han ikke bare tage sig sammen og lade sig reelt skille fra den kone og ikke bare på papiret?

Jeg forstår hvad du må gennemleve her og nu, og det er så hårdt, øv man føler sig som taberen men på den anden side kan jeg se du heller ikke kunne magte mere..øv for den..
Men du skal og må ikke hævne dig, det bedste du kan gøre for dig selv, omend det er svært er at gå med oprejst hoved, hun skal ikek have dig ned med nakken, vær værdig, det vil være det bedst for dig og du vil med tiden være stolt af dig selv, at du ikke kom ned på hendes niveau.
held og lykke

Den bedste hævn er, at leve godt...
Der er et eller andet jeg ikke forstår, du skriver at du elsker ham højere end dit eget liv, men alligevel har du valgt den lette løsning, at forlade ham fordi han har en besværlig x. Er du ikke lige lovlig bekvemligheds søgende. Der er intet i liv der kommer gratis og er han ikke værd at kæmpe for, så skal du heller ikke begive dig ud på et eller andet misforstået hævntogt.
Kom videre med dit liv.
Go' weekend
Helene

"Den bedste hævn over fornærmeren er den, ikke at ligne ham"

at når du peger én finger efter en anden, så peger tre fingre mod dig selv.
Det er gift for dit indre at gå i disse tanker. Lad dig ikke fange i hendes spind. Der er en grund til, at det er som det er....

Find en god terapeut og en boksebold..

De har en familie og børn sammen den er smadret fuldstændig ved en skilsmisse. Giv dem tid til at finde ud af at være en god skilsmissefamilie. At have en papmor/kæreste er yderst sjældent noget der gavner processen. Bak ud - om ikke andet så i respekt for de stakkels børn !!