Forelsket? Måske.. Hvad nu hvis ?

Hej
Jeg skriver det her debatindlæg, fordi jeg har brug for hjælp inden jeg bliver gal.
Jeg er 21 år gammel og aldrig har været forelsket. Man siger altid, at når man bliver forelsket i en så ved man det bare. Det kan jeg bare ikke rigtig bruge til noget.
Sagen er den, at jeg går rundt og tænker utrolig meget på en pige som jeg har kendt i et stykke tid nu. På venner-basis. Når jeg siger ”…tænker utrolig meget…”, mener jeg faktisk hele tiden. Hver eneste gang jeg får en sms, farer hun op i mine tanker og jeg håber det er fra hende. Det samme når telefonen ringer. Jeg har altid lyst til at hjælpe hende og gøre ting for hende. Så hun er glad.
Når vi har været i byen sammen og hun snakker med en anden fyr, bliver jeg jaloux og ked af det.
Hvorvidt det er forelskelse ved jeg ikke. Virkelig ikke. Men jeg er ved at gå amok over, ikke at kunne få hende ud af tankerne. Er jeg forelsket eller hvad?

Endvidere bliver det hele lige en tand mere kompliceret. Hun er 11 år ældre end jeg er og hun har et barn. Vi arbejder også sammen og går tæt op ag hinanden i en lille virksomhed med 20 ansatte. Hun har også gjort det klart, at hun ikke ønsker nogen kæreste, da de kun er til besvær. Og SLET ikke en, der ikke er på hendes alder. Det havde hun prøvet, uden succes.
Så hvad går man? Jeg ved det ikke, men jeg kunne godt bruge nogle visdoms ord om den her komplicerede situation, for det er hårdt at gå og tænke på hele tiden.
Det eneste jeg bare ikke har lyst til at hører er: ”Fortæl hende hvordan du føler”, for vil det ikke ødelægge et venskab og blive meget hårdt at gå på arbejde hver dag?
Håber i kan komme med nogle guldkorn
Hilsen Bestseller21

Jeg ville mene du var forelsket.
- men om det er fordi du virkelig vil have HENDE!
- eller om det bare er fordi du "ikke kan få hende" at du vil have hende..
..det er du ligesom nødt til selv at finde ud af..
Hvis du går og har fremtidsplaner er du hvertfald nødt til at sige det til hende, ellers finder hun aldrig ud af det.
Men hvis hun bare virker tiltrækkende fordi hun virker umulig at få, så skulle du lade hende være i fred, for det er ikke fair overfor nogen af jer.
Held og lykke!

kærlighed har ingen grænser, kender ikke til logik, du kan ikke styre dine følesler, men du kan styre din handlinger, tænke over hvad er det du vil? hvad har du at miste? er du klare til at engagere dig i en der er ældre end dig? er det hende du vil tilbringe dit liv med, eller er det bare en engangsknald? og dermed måske slut. prøve uden ord at vise til hende at du er interesseret, jeg er sikker på at hvis hun er interesseret så vil hun vise det, også uden ord, kropssprog kan sige mange ting uden at åbne munden.
held og lykke med dit liv

er mit råd ....
Altså først og fremmest glem alt det der hun har sagt omkring hun ikke vil have en kæreste pga dit og dat. Hun har oplevet dårlige ting men det betyder ikke det hun siger. Altså hun vil nok gerne hvis det fungere det vil de fleste.
Men vil du selv være klar til barnet❓... altså det er jo ikke nødvendigvis at du skulle spille en større rolle men det at hun har barn er altså noget andet end en uden. Nu tænker jeg på din alder men også det ansvar som det kræver og det evt forhold I ville få.
Jeg ved så ikke helt hvad jeg vil råde dig til mht hende .... en ting er sikkert når du har de følelser for hende vil du opleve at blive såret indtil (men måske også bagefter) der kommer en afklaring. For enten vil du være i kulissen og opleve det som en kniv i hjertet hvis hun pludselig møder en anden fx.
Det bedste du nok kan gøre er at prøve at score hende ... men det er lettere sagt end gjort .. *S*... det næst bedste er at bruge energien på at glemme hende og tænke på hende som en ven (nu tænker jeg også på det hun har sagt omkring alder og kærester) .. dette er heller ikke let. Det sidste du kan gøre er at ligge tingene på bordet og fortælle hende hvordan du har det ... er heller ikke let og kan give nogle ubehagelige konsekvenser for dig. Hvis hun afslår skal du jo stadig gå op og ned hende og tingene kan blive ret kompliceret .... jeg har selv gjort det sidste men har også haft nogle yderst ubehagelige oplevelser med det. Jeg kan kun fraråde at forsøge noget med en kollega og at være for ærlig omkring dine følelser for hende ... det bliver sku for kompliceret. De fleste kvinder kan ikke håndtere det og det er dig der meget let ender med at have det skidt.
Jeg vil råde dig til en de to første ting jeg nævnte.

For kort tid siden havde jeg det på nøjagtig samme måde, som du beskriver, med en pige. Hun har imidlertid kærste på, og det var sådan set O.K. med 2/3 af mig. Den sidste 1/3 var nærmest besat af hende.
I den periode snakkede jeg ofte med hende på messenger (3-4-5 gange om ugen ca.). Og jeg lagde ikke på nogen måde skjul på mine tanker. Jeg skrev simpelthen en masse tanker, følelser, holdninger osv. om hende ned, og når vi næste gang chattede på messenger, sendte jeg det til hende. Det lettede først og fremmest mig, fordi jeg ville ikke sidde med de tanker, uden at lade hende vide det. Og hun tog det helt roligt, selv da jeg indirekte advarede hende om, at det muligvis kunne blive værre. At jeg kunne finde på at opsøge hende, hvis mine tanker løb løbsk.
Det hjalp helt enormt at snakke med hende om det, og i dag kan jeg godt smile lidt af det. Men det var bestemt ikke altid sjovt at gå med SÅ mange følelser for ét menneske.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil råde dig til. Jeg fortalte alt til den pige, jeg var vild med, fordi jeg havde en stærk fornemmelse for, at hun kunne tackle de ting, jeg sagde, og at hun først og fremmest forstod min situation.
Alt held og lykke til dig.

jeg er ked af at skulle være bussemanden, men du skal altså videre: du er ganske rigtigt blevet forelsket, og det er HUN fuldt ud klar over - men hun er desværre ikke interesseret i dig, det har hun på skarpeste vis gjort klart for dig (hun kunne faktisk kun sige det tydeligere ved at sige det direkte).
men hun ønsker dig tydeligvis som en god ven, en at gå i byen med og en der hjælper hende når hun har brug for det. hendes samvittighed er ren - hun har jo ladt dig vide hvordan landet ligger - derfor føler hun det ok at du hopper og springer for hende.
hvis du på nogen som helst måde skulle have bare den mindste chance med hende, så skulle du se at finde dig selv igen, lade være med at adlyde hendes mindste vink og lade være med at være venne-agtig! hvis hun ville have en hundehvalp, så tog hun på en kennel.
fat mod. find dig selv. vær dig selv. husk dig selv.
pøj pøj.
ironick

Jeg takker mange gange for alle rådene - De er bestemt med til at sætte nogle tanker igang.
Et eller andet sted så har en er jer nok ret, da vedkommende skriver:
"...du er ganske rigtigt blevet forelsket, og det er HUN fuldt ud klar over -
men hun er desværre ikke interesseret i dig, det har hun på skarpeste
vis gjort klart for dig..."
Hun slår ofte fast, at hun ikke vil have en ung kæreste, ved at sige f.eks: "..Hvis du var 10 år ældre.." osv.
Hun har også flere gange sagt: "...det skal "hun" nok blive glad for..", når man snakker om eventuelle kærester.
Men hvordan finder jeg 100% ud af, om det er sådan hun har det?. For der er ingen tvivl om, at hvis der var den mindste åbning ville jeg gå efter det. Men jeg vil hellere ikke skabe en dårlig følelse med en jeg skal gå op og ned af hver dag.
Og hvad nu hvis hun ikke vil have mig eller nogen for den sags skyld. Hvordan kommer man så over det?
Håber i er friske på nogle flere råd. Har sku brug for det
Bestseller21

Jeg er typen der skriver den slags tanker ned. Så ville jeg enten sende det eller give det til hende (nok lidt diskret), måske i en pause, eller bare spørge om hun ikke har et par minutter og så aflevere brevet til hende. Så må det være take it or leave it....
Det kunne jeg i hvert fald finde på at gøre.

Det er bare så svært, da der er meget at miste: En god kollega, en ven, et job. Vel noget man skal gøre op med sig selv om det, er det værd. Takker for svaret...

jeg er ret sikker på, at hun ikke er interesseret - som jeg skrev i et tidligere indlæg - men hvis du har forelskelsen stående op over begge ører, og føler at du bare MÅ vide besked med 100% sikkerhed, så er der ikke andet at gøre end at snakke med hende om det.
men hvis du ikke vil det, så skal du gøre op med dig selv om du overhovedet kan holde ud at arbejde sammen med hende - jeres venskab skal nok holde hvis hun holder nok af dig som ven, uanset om du bekender kulør eller skifter arbejdsplads. men hun mister al respekt for dig hvis du ikke tager et standpunkt! kvinder bryder sig generelt ikke om mænd der opfører sig som hundehvalpe (uanset om de gør det af rygende forelskelse! og uanset om de selv er rygende forelskede!).