Forklar agnostiker og ateist

Hvordan vil du forklare de to begreber. Jeg forstår at de ligger tæt op af hinanden, men hvori ligger forskellen helt præcist ?
Mvh Mieline

En a-teist betyder "uden Gud" på græsk.
En agnostiker "ved ikke" og er altså en, der stadig søger et svar/sandheden.

er det ikke én som der er i tvivl om hvorvide en Gud eller lignende findes men som lige præcis IKKE er søgende og derfor ofte sammenlignes med ateister❓Sådan har jeg forstået det ihvertfald

Agnosticisme:
Betyder egentligt "uden læren om gudstro". Agnostikere mener, at da man umuligt kan bevise/modbevise Guds eksistens, tjener det ikke noget formål, at begynde at udtale sig om, hvorvidt Gud eksisterer. Det ligger i selve bevisbegrebet, at agnostikere fokuserer på, at hvis man skal udtale sig om Gud bør det være vha logiske korrekte beviser.
Ateisme:
Betyder egentligt "uden læren om gudstro".
1) En ateist er derfor enten en person, som mangler troen på Gud (mange ateister nævner spædbørn som eksempel på en ateist, idet de mener disse umuligt kan tro på Gud, da de jo ikke har hørt om Gud. Det at nogle simpelthen mangler tro på Gud, kalder nogle ateister for "svag ateisme"
2) En person der helst er foruden læren om Gud. En sådan person mener, at troen på Gud er direkte forkert. Ligesom en kristen tror på Gud, tror disse ateister på, at Gud ikke eksisterer. Dette kalder nogle for "stærk ateisme".

En agnostiker er en der er tvivlende i sin tro på gud da guder ikke kan bevises videnskabligt , de vil da naturligt prøve at finde deres tro i andre trosretninger
Jeg er selv ateist og er derfor gudefornægter . Jeg nægter enhver gudetro men acceptere andres tro . Jeg tror på andet okult men dyrker det ikke som en tro .
Håber du kan bruge vores ret enslydende forklaringer ellers svarer jeg gerne igen på andet KH Morten

En agnostiker er IKKE tvivlende i sin tro og han søger absolut ikke et gudsbillede i nogen som helst religion. Som agnostiker er man som grundvilkår af den overbevisning at guds eksistens er fuldstændig uverificerbar, hvorfor en diskussion af den almene gudstese er irrelevant.
Udtrykket optræder mig bekendt første gang i nyere til i forbindelse med teologiske diskussioner i Oxfords filosofiske miljø i slutningen af 1600tallet. På dette tidspunkt var man interesseret i at kunne bevise eller afkræfte guds eksistens via. lingvistiske udtryk og logisk ledende udsagn. En agnostiker var en person som forkastede dette arbejde som værdiløst.
Fra samme periode stammer f.eks. udtrykket: "Kan den almægtige gud skabe en sten der er så tung at han ikke selv kan løfte den? - ja eller nej?"
Problemet i udsagnet er at uanset hvorledes man svarer benægter man guds eksistens! - For enten kan han ikke skabe en så stor sten eller også kan han ikke løfte den.
Reelt siger udtrykket ikke noget om guds eksistens, men menneskets begrænsede fatteevne. Vi forstår ikke almægtighedsbegrebet på samme måde som vi ikke forstår evighed eller ingenting.
Ateist er forklaret tilstrækkeligt i andre svar.

som ateist kan man sige at ens religiøse overbevisning er videnskaben, som agnostiker tror man ikke på at der findes en gud, men man vil heller ikke benægte at der findes en gud.

tak Shaman

En ateist tror slet ikke på noget som helst spirituelt og tager helt afstand fra det med at tro på en højere magt, spirituelt set.
En agnostiker er midt i mellem. Personen er faktisk ikke afklaret med sig selv.
Han/Hun står i en situation som agnostiker, hvor man hverken tager afstand fra det eller accepterer det helt fuldt ud.
Kort sagt: Personen tror ikke 100% på det med gud og engler osv, men afviser heller ikke idéen om en højere magt kan eksistere.
En agnostiker er en person med et dilemma om hvorvidt han/hun tror på gud eller ej.
Håber det kunne hjælpe.

Jeg mener at din definition af ateisme er forkert, da eks. Buddhister også er ateister, da de ikke tror på en almægtig gud.

En agnostiker er en, der ikke tror på, at man kan opnå sikker viden om, hvorvidt gud eksistere, en ateist er en der ikke tror på gud; begge udsagn kort fortalt. Forskellen er altså, at man som agnostikker ved hjælp af sin tankes kraft kan føle sig ude af stand til at afgøre, om der findes en gud, til at man som ateist kan have en tro på, at der ikke findes en gud. Bemærk, at ingen af dem til syvende og sidst kan vide med sandhed. En erklæret ateist er måske uden at vide det i virkeligheden agnostikker!! Vi, der følger en radikal positivistisk tankegang, undlader at tale om "sandhed". Dybest set, kan naturvidenskab kun forsyne os med indsigt i, hvordan vi forstå verdenen, og hvordan vi manipulerer med den. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at verdenen "er" sådan som vi opfatter den. Eksempelvis beskriver vi vores fysiske univers med udgangspunkt i, at der er tre rummelige koordinater og en tidslig. Eksisterer disse ting i virkeligheden, eller er de skabt af den menneskelige forestillingsevne??? Eksisterer uendelighed uden for den menneskelige forestillingsevne, eller er verdenen kvantificeret og har begyndelse og ende. Jeg tror det sidste, for det giver mening. Dette kan man måske med et moderne udtryk kalde super agnosticisme!?!?

I snæver forstand angiver agnosticisme det synspunkt, at det ikke er muligt at få vished om Guds eksistens. I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare.

Agnostiker bliver oftest tolket som værende et punkt mellem at tro på gud og helt forkaste guds eksistens. Somregel bliver det brugt af folk som siger, de ved ikke, men tror da der er mere mellem himmel og jord end de kan fatte.
Reelt dækker betegnelsen over en lidt anden defination.
Som udgangspunkt så enten tror man på gud eller også tror man ikke på gud. Man burde ikke kunne tro "lidt" på guds eksistens. Enten er han der eller også er han der ikke.
Så man er teist, hvis man tror på Gud og ateist hvis man ikke tror der er nogen gud.
Derudover kommer så, at man kan have en gnostisk tilgang til spørgsmålet eller en agnostisk tilgang til spørgsmålet. En gnostisk tilgang vil sige, at man baserer teisme eller ateisme på viden, og en agnostisk tilgang vil sige, at man går ud fra man ikke har eller kan have absolut viden om emnet.
Så det ser lidt sådan her ud:
++++gnostiker+++++
++++++><++++++++
teist>>>><<< ++++++><++++++++
++++agnostiker++++
Så hvis en siger han er agnostiker, så har han reelt kun fortalt om sin tilgang til spørgsmålet. Han har ikke svaret om han tror på gud eller ej.

mvh
Billen

Agnosis fra græsk betyder uden viden eller uvidende. En agnostiker er en person, der er i tvivl om hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Han afviser ikke blankt Guds eksistens, han indrømmer, at han ingen viden har om det. En ateist er en person, der blankt afviser Guds eksistens. Han er ikke i tvivl, han er helt overbevist om, at Gud ikke eksisterer.
Denne psykologiske forskel forklares i Bhagavad Gita som forskellen mellem lidenskabens kvalitet og uvidenhedens kvalitet. I lidenskabens kvalitet er man i tvivl - er det sådan eller sådan? I uvidenhedens kvalitet er man ikke i tvivl, man er helt overbevist, men om det forkerte. Atheos fra græsk betyder uden Gud. Man er helt overbevist om, at der ingen Gud er.
Krishna siger:
O Prithas søn, den forståelse, gennem hvilken man ved, hvad der bør gøres og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke bør frygte, hvad der binder og hvad der befrier, er forståelse i godhedens kvalitet. (Bg 18.30)
Den forståelse, O Prithas søn, ifølge hvilken man ikke kan skelne mellem religion og irreligion eller mellem handling, der bør udføres og handlinger, man ikke bør udføre, er i lidenskabens kvalitet. (Bg.18.31)
Den forståelse, der anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, som er dækket af illusion og mørke, og som altid stræber i den forkerte retning, O Partha, er i uvidenhedens kvalitet. (Bg 18.32)
Det er klart at der er en Gud. Det peger alle beviser og vidnesbyrd på. Desuden kan man viden med sikkerhed, om Gud eksisterer, for hvis Gud eksisterer, kan Han bevise sin egen eksistens. Det er klart. Men hvis Gud ikke eksisterer, kan man ikke vide det med sikkerhed, for det kan ikke bevises, at Gud ikke eksisterer.
Således er det en intellektuel underlegen position at være ateist, for det er en hel blind tro. Som teist har man i det mindste en teoretisk chance for at få sin tro bekræftiget. Det er derfor Gud i Bhagavad Gita kalder ateister for mindre intelligente.
Man skal også være extremt snotdum for at tro på, at alting er opstået af sig selv fra en bunke kemikalier. Det er der jo intet, der tyder på. Derimod tyder alting på intelligent design - ID.
Så med sin logik og intelligens kan man komme frem til, at der må være en Gud. HVEM Gud er og HVAD Han vil med os, kan man selvfølgelig ikke tænke sig frem til. Det bliver man nødt til at få at vide fra dem, der ved det.
I den forbindelse er den vediske version den eneste religion i verden, der kan fortælle dig hvem Gud er, hvordan Han ser ud, hvad Han laver, hvorfor og hvordan Han har skabt verden, hvem og hvad sjælen er, og meningen med alting. Denne information er ikke tilgængelig i nogen anden religion eller overleveret skrifter end Vedaerne.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7. 1)
Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 2)
Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)
Ved at modtage virkelig viden fra en selv-realiseret sjæl vil du aldrig mere blive vildledt af illusion, for gennem denne viden vil du forstå, at alle levende væsener ikke er andet end dele af den Højeste, eller at de med andre ord er Mine. (Bg. 4.35)
Selvom du anses for den mest syndefulde af syndere, vil du, når du befinder dig i denne båd af transcendental viden, blive i stand til at krydse over elendighedernes ocean. (Bg. 4.36)
Ligesom den flammende ild forvandler brænde til aske, oh Arjuna, brænder kundskabens ild alle karmiske reaktioner til aske. (Bg. 4.37)
I denne verden er der intet så ophøjet og rent som åndelige viden. Sådan viden er den modne frugt af al mystisisme, og den, der er blevet velbevandret i udførelsen af hengiven tjeneste, vil med tiden nyde denne viden indeni sig selv. (Bg. 4.38)
En trofast person hengiven til åndelig viden, og som overvinder sine sanser, er egnet til at modtage sådan viden, og når han har modtaget den, opnår han hurtigt den højeste åndelige fred. (Bg. 4.39)
Men de uvidende og troløse, der tvivler på de åbenbarede skrifter, kan ikke opnå Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl findes der hverken lykke i denne verden eller den næste. (Bg. 4.40)