Forstå Bibelen rigtigt.

Galilei troede på at Bibelen var sand. Da hans videnskabelige opdagelser modsagde den gængse tolkning af visse skriftsteder, ræsonnerede han som så at teologerne misforstod disse passager. Han skrev derfor: „To sandheder kan aldrig modsige hinanden.“ Han formodede derfor at videnskabens præcise udtryksmåde ikke modsagde Bibelens hverdagssprog. Men teologerne lod sig ikke overbevise. De insisterede på at alle Bibelens udtalelser om Jorden skulle forstås bogstaveligt. Som følge heraf afviste de ikke alene Galileis opdagelser, men fik heller ikke fat i den egentlige betydning af de pågældende bibelske udtryk.
Men alene den sunde fornuft bør sige os at når Bibelen taler om „jordens fire hjørner“, betyder det ikke at bibelskribenterne regnede jorden for at være firkantet. (Åbenbaringen 7:1) Bibelen er skrevet på det jævne folks sprog og bruger ofte malende ordbilleder. Når Bibelen taler om at jorden har „fire hjørner“, ’urokkelige grundvolde’, „fodstykker“ og „hjørnesten“, er det ikke en videnskabelig beskrivelse af jorden; der er tydeligvis tale om den slags ordbilleder vi så ofte bruger i daglig tale. — Mika 6:2; Job 38:6.
I sin bog Galileo Galilei har biografen L. Geymonat skrevet: „Snæversynede teologer der ved hjælp af bibelske argumenter prøvede at sætte grænser for videnskaben, bragte i virkeligheden blot Bibelen i miskredit.“ Og det var netop hvad de gjorde. Faktisk var det teologernes fortolkning af Bibelen og ikke Bibelen selv der pålagde videnskaben urimelige begrænsninger.
Det samme sker i dag når religiøse fundamentalister fordrejer Bibelen ved at påstå at jorden blev skabt på seks dage på hver 24 timer. (1 Mosebog 1:3-31) Dette er hverken i harmoni med videnskaben eller med Bibelen. Bibelen bruger ordet „dag“ om tidsrum af forskellig varighed, ligesom vi gør i daglig tale. I Første Mosebog 2:4 omtales alle seks skabelsesdage for eksempel som én „dag“. Det hebraiske ord der i Bibelen oversættes med „dag“, kan blot betyde „en lang tid“. Bibelen giver altså ikke grund til at man insisterer på at hver skabelsesdag var på 24 timer. Når fundamentalister siger noget andet, fordrejer de Bibelen. — Se også Andet Petersbrev 3:8.
Materialet er kopieret fra Enoch ben Enoch.

Dit argument er fint, men det viser bare at enhver tekst kan fortolkes paa et utal forskellige (og modstridende) maader.
Derfor kan biblen og koranen osv. fortolkes lige efter folks hoveder... Og derfor er det meget svaert at tale om sandhed eller ej...
Poesi (som biblen) er netop ikke propfyldt med argumenter som kunne give en sandhedsvaerdi...
Der er kun paastande og dogmatik...
VIdere degression, derfor er religion ikke en gang noget vaerd, selvom man ikke forstaar det bogstaveligt, eller ontologisk/ Kosmologisk, men kun som etisk regelsaet... For der er stadig ingen begrundelse.
Eks>
De ti bud skal man foelge. de blev til givet af Gud til Moses (saa vidt jeg husker). Men det er jo ikke noget argument.
Hvorfor skal vi ikke lad os sige stjaele? Fordi Gud har sagt det? Men spaegemaalet Hvorfor? presser stadigvaek paa... Der maa vaere en yderligere begrundelse, som ikke har noget med gud og goere... Og derfor er Gud og religion ligegyldig!
Hygge
PS: Du skal vaere velkommen til at kommenterer paa residual_self@sol.dk
PPS: undskylder for aa, ae og oe... men sidder i Graekenland....

Sidde i Grækenland, og kommentere bibelens indhold.. hva har du gang i??
Havde det været mig, havde jeg da stadig tosset rundt ude i bølgen blå, og nydt de kølige drinks.
Så kunne bibelen da for pokker vente...

jeg sidder på numsen

Lige en bemærkning!
Hvorfor bringe det med de seks dage op?
Jeg er godt klar over at det hebraiske ord, som bruges i Bibelen, kan oversættes til enten 'dag' eller til 'periode'.
Men hvorfor skulle det være en periode? Seks perioder? Hvorfor er det svært for folk at forstå at det muligvis kunne ske på seks dage, som der faktisk står i Bibelen? Alt er muligt for Gud.
Og hvis vi så ser dybere på det:
Gud vilede på syvende dagen, derfor har vi sabbatten, hvilket vi holder søndag (egentlig er sabbaten lørdag, og kommer af det græske ord 'Sabbato' som betyder lørdag. Men dette er lige meget nu!)
Senere hører vi om Jesus der prædiker i templet. Ypperstepræsterne spørger hvorfor Han kan tillade sig at præddike på en sabbat. Allerede dér holder man sabbat én gang om ugen, ergo er det seks dage det har taget Gud om at skabe jorden, og næppe seks perioder. Og vend billedet om; mon ikke jøderne vidste hvad ordet helt nøjagtig betød? Eftersom de brugte/bruger hebræisk hver eneste dag?
Tror I ikke at Jesus ville have rettet dem hvis det var forkert?
Men det gør Jesus ikke. Jesus svarer derimod at hvis ens lam sidder fast på en sabbat, om man så ikke vil gå ud på marken og hjælpe dette stakkels lam?
Dermed har Jesus også sagt at det er ligemeget hvilken dag vi holder sabbatten. Bare vi holder den.
Den er ikke til fordi Gud havde brug for at hvile, for Gud er almægtig, og for Ham er alting muligt. Nej, den er til for mennesket. For de bliver trætte og har brug for hvile.
Så at det skulle være seks perioder i stedet for seks dage holder ikke hos mig!

hvor er gud når der er krig hvor er gud når folk sluter suk suk kære gud med venlig hilsen tom langkjær

Er vi ikke selv skyld i det?
Vi giver efter for fristelserne. Gud styrer os ikke. Gud hjælper os når vi har brug for Ham. Men Gud tvinger ikke nogle til at tro på Ham, og tror man ikke på Ham, kan man sagtens starte en krig. Gud styrer ikke os mennesker. Det må vil selv gøre.
Vi syndede allerede fra begyndelsen, hvor Adam og Eva gav efter for Djævelen (slangen i Paradiset, første gang vi møder Djævelen)
Så mon ikke vi selv er skyld i ødelæggelser, krig og sult?
Tænk i stedet på hvad DU kan gøre for at hjælpe folk i nøden. Ville du give en person husly, hvis han have brug for det? Hjælpe en fremmed i nød? Give en fremmed mad?
Tænk lidt over det.....

Hej ftg
"I sin bog Galileo Galilei har biografen L. Geymonat skrevet: „Snæversynede teologer der ved hjælp af bibelske argumenter prøvede at sætte grænser for videnskaben, bragte i virkeligheden blot Bibelen i miskredit.“"
Jeg kunne ikke være mere enig. Så skulle vi ikke blive enige om, at lade videnskaben finde ud af, hvordan verden blev til (dvs. sandsynligvis noget med Big Bang og Evolutionsteorien) og så lade Bibelen lære os noget om formålet med livet. Det er Bibelen nemlig vældig god til, at sætte tanker igang om...
Så altså- Universet blev til for ca. 13.7 milliarder år siden i Big Bang (sandsynligvis pga. en kvantefluktuation). Jorden blev skabt for ca. 4.6 milliarder år siden- allerede 300.000 år senere er der beviser på encellet liv. Mennesket har en fælles forfader med gorillaerne og chimpanserne for ca. 3.5 millioner år siden, og skabelsen, Syndfloden og solen der stod stille på Josvas befaling er naturligvis myter og ikke videnskabelige kendsgerninger.
Jeg er glad for, at vi nu er enige om, at hvis Bibelen modsiger veldokumenterede videnskabelige påstande, så er det ikke videnskaben men vores egen Bibelforståelse der er noget galt med...

at Gud har skabt universet, og den konklusion vil videnskaben komme frem til, når de har fundet sandheden.

... at forstå Bibelen. Intet er naturligvis umuligt for Gud, men Bibelen fortæller ikke jorden blev skabt i løbet af 144 timer. Hvis du lægger mærke til det, så blev hver af de seks skabelsesdage afsluttet. (Og det blev aften og det blev morgen, første dag; og det blev aften og det blev morgen, anden dag; og det blev aften og det blev morgen, tredie dag, o.s.v) Men du finder intet sted at den syvende dag er blevet afsluttet. Ingen steder i Bibelen står der, at det blev aften og det blev morgen, syvende dag. Hvorfor ikke? Jamen det er fordi Guds hviledag ikke er afsluttet endnu. Den vil først blive afsluttet, når Guds hensig med jorden er gennemført, når hele jorden er et paradis, fyldt med fuldkomne mennesker, og det varer et stykke tid endnu.
Med venlig hilsen, ftg.

... og derved blev vi underlagt Satans styre (Se Mattæus 4:8, 9). Gud er ikke årsag til alle de lidelser vi ser i verden.

Videnskaben finder aldrig Gud- det ligger i videnskabens arbejdsmetode, at den løsning aldrig bliver aktuel. For videnskaben leder ikke efter Gud, og dermed kan videnskaben heller aldrig finde Gud.
Hvis man tror på kristendommen er det vel også utænkeligt at videnskaben nogensinde skulle finde Gud- for intet menneske har nogensinde set Gud, men den enbårne som er i Faderens favn har fortolket Ham (frit efter Bibelen). Så selv om videnskaben skulle begynde at lede efter Gud, ville de ikke finde Gud.
Gid skal åbenbares- uden åbenbaring finder man aldrig Gud. Længere er den ikke.
Forøvrigt kan man godt tro på evolutionsteorien, Big Bang osv og alligevel tro på Gud. Som du selv skrev i din trådstarter, så må det være vores Bibelsyn der er noget galt med, hvis vi ikke kan få Bibelens lære til at stemme overens med videnskabens beviser.

er ikke i modstrid med anerkendt videnskab..
Bibelen, er ikke engang i modstrid med den anerkendte og beviselige del af evolutions-teorien.
Hvor skulle bibelen være i modstrid med anerkendte videnskabelige observationer?

JORDEN er et underværk — en sjælden, smuk juvel i verdensrummet. Astronauterne har fortalt at jorden, som den så ud fra verdensrummet med den blå himmel og de hvide skyer, var „langt det mest indbydende de kunne se“.
Men jorden er langt mere end blot indbydende. „Jorden er den største af alle kosmologiske gåder, en gåde som trodser alle vore anstrengelser for at forstå den,“ skriver Lewis Thomas i Discover. Han tilføjer: „Vi er først lige ved at begynde at forstå hvor mærkelig og fantastisk den er, hvor åndeløst betagende den er, denne smukke planet der kredser om solen, omgivet af sin egen blå atmosfæreboble, hvori den frigør og optager sin egen ilt, binder sit eget kvælstof i muldjorden og frembringer sit eget vejr.“
Det er også interessant at jorden er den eneste planet i vort solsystem hvor videnskaben har fundet liv. Og hvilke forunderlige og mangfoldige livsformer findes der ikke på jorden — mikroorganismer, insekter, planter, fisk, fugle, landdyr og mennesker. Jorden er desuden et vældigt forrådskammer som rummer alt hvad der må til for at opretholde alle disse livsformer. Ja, som bogen Jorden udtrykker det, må jorden „betragtes som verdensaltets underværk, en enestående klode“.
Hvor enestående jorden er, kan illustreres med en sammenligning. Forestil dig at du befinder dig midt i en ørken, et sted hvor der ikke er noget som helst liv. Pludselig kommer du til et smukt hus. Huset har klimaanlæg, centralvarme, sanitære installationer og elektrisk strøm. Køleskabet og spisekammeret er fyldt med mad. I kælderen er der brændsel og andre forsyninger. Forestil dig at du så spurgte nogen om hvor alt dette var kommet fra midt ude i ørkenen. Hvad ville du tænke hvis vedkommende svarede: „Det er bare dukket op af sig selv“? Ville du tro det? Eller ville du tage for givet at nogen måtte have tegnet og bygget huset?
Alle de andre planeter som videnskaben har udforsket, er golde og livløse. Men på jorden er der et mylder af liv, som opretholdes af meget indviklede systemer der sørger for lys, luft, varme, vand og føde, alt sammen i den rette balance. Det er tydeligt at jorden specielt er indrettet for at livsformerne skal kunne trives her — nøjagtig som et veludstyret hus. Og som en af bibelskribenterne så logisk siger: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ Ja, det uendelig meget større og langt mere imponerende „hus“ — jorden — vidner om at der må findes en bemærkelsesværdig arkitekt og bygmester, Gud. — Hebræerne 3:4.
Jo mere videnskabsmændene studerer jorden og livet på den, jo mere erkender de at den er vidunderligt indrettet. Tidsskriftet Scientific American siger: „Når vi ser ud i universet og bliver klar over hvor mange fysiske og astronomiske tilfældigheder der har gjort sig gældende til gavn for os, ser det næsten ud som om universet på en eller anden måde må have vidst at vi skulle komme.“ Og Science News indrømmer: „Man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde.“
Et af de mange ideelle forhold der muliggør livet på jorden, er den mængde lys og varme som jorden modtager fra solen. Jorden får kun en lille brøkdel af solens energi. Men det er lige netop den mængde der skal til for at livet kan opretholdes. Sådan er det fordi jorden befinder sig i den rette afstand fra solen — gennemsnitlig 150 millioner kilometer. Hvis jorden havde været ret meget nærmere solen eller ret meget længere borte fra den, ville der have været for varmt eller for koldt til at livet kunne eksistere her.
Under sit årlige omløb om solen bevæger jorden sig med en hastighed på cirka 100.000 kilometer i timen. Det er lige den hastighed der skal til for at modvirke solens tiltrækningskraft og holde jorden i den rette afstand fra solen. Hvis jorden bevægede sig langsommere, ville den blive trukket længere ind mod solen, og med tiden kunne den blive afsvedet og øde som Merkur, den planet der er nærmest solen. Merkurs dagtemperatur er over 300 grader celsius. Hvis jorden derimod bevægede sig hurtigere, ville den rykke længere bort fra solen og kunne blive et isøde som Pluto, den yderste planet i solsystemet. Temperaturen på Pluto ligger omkring 185 grader under frysepunktet.
Hver 24 timer foretager jorden desuden en fuldstændig omdrejning om sin egen akse. Det bevirker at vi har regelmæssige perioder med lys og mørke. Hvis jorden havde været et helt år om at foretage denne omdrejning, ville den samme side af jorden have vendt mod solen hele året. Denne side ville sandsynligvis være blevet en brændende ørken, mens den anden side sandsynligvis var blevet et dybfrosset islandskab. Kun få, om overhovedet nogle, livsformer ville kunne eksistere under så ekstreme forhold.
Jordens rotationsakse hælder 231/2 grad. Hvis jordaksen ikke havde haft denne hældning, ville vi ikke have haft skiftende årstider. De klimatiske forhold ville have været de samme hele året rundt. Det ville naturligvis ikke have gjort livet umuligt på jorden, men det ville have gjort det mindre interessant og ville have forårsaget drastiske forandringer for agerbruget mange steder. Hvis hældningsvinkelen havde været større, ville vi have haft ekstremt varme somre og ekstremt kolde vintre. Men på grund af denne hældning på 231/2 grad kan vi glæde os over de skiftende årstider og den interessante variation de byder på. Mange steder på jorden vågner plantevæksten til nyt liv om foråret, og alle slags smukke blomster springer ud og står i fuldt flor. Derefter kommer den varme sommer med al slags udendørsaktivitet, det friske efterårsvejr med en strålende farvepragt på træer og buske, og vinterens smukke scenerier med sneklædte bjerge, skove og marker.
Jordens atmosfære er også enestående, ja forunderlig. Ingen anden planet i vort solsystem, heller ikke månen, har en sådan atmosfære. Det var derfor astronauterne måtte være iført en speciel rumdragt for at overleve på månen. Men på jorden behøver vi ingen rumdragt, for atmosfæren indeholder den rette blanding af de luftarter vi må have for at kunne leve. Nogle af disse luftarter er i sig selv dødbringende. Men fordi atmosfæren indeholder dem i et ufarligt blandingsforhold, kan vi indånde dem uden at tage skade af det.
En af disse luftarter er ilt, som udgør 21 procent af den luft vi indånder. Uden ilt ville mennesker og dyr dø i løbet af få minutter. Men for meget ilt ville også bringe vort liv i fare. Hvorfor? Fordi ren ilt virker som gift hvis man indånder den for længe. Og jo mere ilt der findes, jo lettere vil forskellige ting blive antændt og brænde. Hvis der var for meget ilt i atmosfæren, ville brændbare materialer blive meget letantændelige. Der ville let opstå brande, og det ville være svært at få dem under kontrol. Det er imidlertid så viseligt indrettet at ilten er fortyndet med andre luftarter, specielt med kvælstof, som udgør 78 procent af atmosfæren. Kvælstoffet tjener dog langt flere formål end blot at fortynde ilten. Hver eneste dag er der tordenvejr mange steder på jorden, og der dannes millioner af lyn. Når det lyner, går noget af kvælstoffet i forbindelse med ilten. De forbindelser der dannes, bliver ført med regnen ned til jorden, og planterne bruger dem som næringsstof.
Mindre end én procent af atmosfæren består af kuldioxid. Hvad nytter en så lille mængde? Jo, uden den ville planterne dø. Denne lille mængde er nok til planternes fotosyntese, hvorved de afgiver ilt. Mennesker og dyr indånder så ilten og udånder kuldioxid. Havde atmosfæren indeholdt mere kuldioxid, ville det have skadet menneskene og dyrene. Havde den indeholdt mindre, ville det være gået ud over plantelivet. Hvilket storslået, præcist og selvopretholdende kredsløb der her er blevet dannet til gavn for planter, dyr og mennesker!
Atmosfæren gør mere end at opretholde liv. Den tjener også som et beskyttende skjold. Omkring 24 kilometer over jorden er der et tyndt lag ozon, som absorberer skadelig stråling fra solen. Havde dette ozonlag ikke været der, kunne denne stråling have udslettet alt liv på jorden. Atmosfæren beskytter også jorden mod meteorer. De fleste meteorer når aldrig ned til jorden fordi de brænder op undervejs gennem atmosfæren. Vi ser dette som stjerneskud. Hvis det ikke skete, ville millioner af meteorer regne ned overalt på jorden og forårsage store skader på liv og ejendom.
Foruden at være et beskyttende skjold, sørger atmosfæren også for at jordens varme ikke forsvinder ud i det kolde verdensrum. Og atmosfæren selv holdes på plads af jordens tyngdekraft. Tyngdekraften er netop stærk nok til at gøre dette, men ikke så stærk at den hæmmer vor bevægelsesfrihed.
Atmosfæren er ikke alene livsvigtig; den er også noget af det smukkeste vi kan betragte. Himmelens stadig skiftende udseende vækker beundring og ærefrygt. Ja, hele jorden er omgivet af endeløse majestætiske og farverige panoramaer. En gylden glød i øst fortæller at dagen gryr, mens et strålende farveskær af rosa, orange, rødt og purpur i vest fortæller at dagen går på hæld. Hvide bomuldsskyer forkynder en dejlig forårs- eller sommerdag, og et tæppe af lammeskyer om efteråret fortæller at vinteren er på vej. En nattehimmel oversået med funklende stjerner er et storslået syn, og en månelys nat har sin egen skønhed.
Atmosfæren er i enhver henseende forunderlig. Som en skribent har skrevet i et amerikansk lægetidsskrift: „Himmelen er i det hele taget et underfuldt mesterværk. Den udfylder sin opgave på en lige så ufejlbarlig måde som alt andet i naturen. Jeg tvivler på at nogen af os kunne udtænke en måde at forbedre den på, bortset fra at vi måske nu og da ville flytte en sky fra et sted til et andet.“6 Denne udtalelse leder tankerne hen på noget som en mand for tusinder af år siden erkendte da han betragtede skyerne — at de var „undergerninger øvet af den som har fuldkommen viden“. Han sigtede naturligvis til „himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den“. — Job 37:16; Esajas 42:5.
Der er store mængder vand på jorden, og livet er afhængigt af dets egenskaber. En af vandets mange fordelagtige egenskaber er at det forekommer både luftformigt (som vanddamp), i flydende form (som vand) og i fast form (som is) — alt sammen inden for jordens temperaturområde. Desuden må de tusinder af stoffer som mennesker, dyr og planter behøver, transporteres rundt i organismen af en væske, som for eksempel blod eller saft, og vand er yderst velegnet som grundbestanddel i denne væske, eftersom flere stoffer opløses i vand end i nogen anden væske. Uden vand ville ernæringsprocesserne gå i stå, for de levende organismer må have vand for at kunne opløse de stoffer de lever af.
Vand er også specielt ved den måde det fryser på. Når vandet i søer og have bliver afkølet, bliver det tungere og synker. Derved bliver de varmere vandlag presset op til overfladen. Men når vandet nærmer sig frysepunktet, vendes processen om! Det koldeste vand bliver nu lettere og stiger. Når det fryser til is, flyder det. Isen virker som isolator og forhindrer at vandet nedenunder fryser, og beskytter dermed de livsformer som holder til dér. Hvis vandet ikke havde denne enestående egenskab, ville mere og mere is synke til bunds hver vinter, og solen ville ikke kunne tø den op om sommeren. Inden længe ville en stor del af vandet i floder og søer, ja selv i havene, være frosset til is. Jorden ville blive en isørken, en ugæstmild planet.
Tænk også på hvordan områder som ligger langt fra floder, søer og have får det nødvendige vand. Hvert sekund forvandler solvarmen milliarder af liter vand til damp. Denne damp er lettere end luft og stiger til vejrs og danner skyer på himmelen. Vinde og luftstrømme sætter skyerne i bevægelse, og under de rette forhold falder fugtigheden ned som regn. Regndråberne vokser imidlertid kun til de har nået en bestemt størrelse. Hvad ville der ske hvis dette ikke var tilfældet, så regndråberne blev kolossalt store? Det ville være katastrofalt. Men regndråberne har som regel den rette størrelse, og regnen falder så blidt at den sjældent ødelægger så meget som et græsstrå eller selv den sarteste blomst. Må alt dette ikke være udtænkt af en dygtig, omsorgsfuld Skaber? — Salme 104:1, 10-14; Prædikeren 1:7.
En af bibelskribenterne omtaler Gud som „den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord“. (Jeremias 10:12) Og „den frugtbare jord“ — muldjorden — er virkelig imponerende. Dens beskaffenhed vidner om stor visdom. Mulden har egenskaber som planternes vækst er afhængig af. Med lyset som energikilde forener planterne jordens næringsstoffer og vand med luftens kuldioxid og frembringer fødemidler. — Jævnfør Ezekiel 34:26, 27.
Muldjorden indeholder stoffer som mennesker og dyr må have for at leve. Men planterne må først omdanne dem så kroppen kan optage dem. Små bitte levende organismer samarbejder med planterne. I bare en spiseskefuld jord findes der millioner af dem! Der er talrige forskellige former, men alle arbejder for at omdanne døde blade, græsstrå og andre affaldsstoffer til brugbare stoffer, eller for at løsne jorden sådan at luften og vandet kan trænge ned i den. Visse bakterier omdanner kvælstof til forbindelser som er nødvendige for planternes vækst. Muldjorden forbedres når orme og insekter hele tiden bringer partikler fra de dybere lag op til overfladen.
På grund af misbrug og andre faktorer bliver der nu og da anrettet skader på jordbunden. Men denne skade behøver ikke at være permanent. Jorden har en enestående evne til at forny sig. Det kan vi se på steder hvor brande eller vulkanudbrud har lagt store områder øde. Nogen tid efter er der igen et frodigt planteliv dér. Og når forurening bekæmpes, bliver selv landområder som er øde og golde, frugtbare igen. Jordens Skaber vil endda gå et skridt videre og løse det problem der ligger til grund for al misbrug af jorden, for han har lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“ og at bevare jorden som det evige hjem han oprindelig dannede til menneskene. — Åbenbaringen 11:18; Esajas 45:18.
På baggrund af det vi har gennemgået i dette kapitel, tænk da over følgende: Er det tilfældigt at jorden er anbragt i netop den rette afstand fra solen, hvorfra den får energi i form af lys og varme? Er det tilfældigt at jorden bevæger sig rundt om solen med den rette hastighed, at den roterer omkring sin egen akse én gang hver 24 timer, og at jordaksen har netop den rette hældningsvinkel? Er det tilfældigt at jorden er udstyret med en beskyttende, livsopretholdende atmosfære der består af den rette blanding af luftarter? Er det tilfældigt at jorden har fået vand og muldjord, så der kan vokse planter på den? Er det tilfældigt at jorden frembringer så mange farverige og velsmagende frugter, grøntsager og andre fødemidler? Er det tilfældigt at alt er så smukt, hvad enten vi betragter himmelen, bjergene, floderne eller søerne, blomsterne, planterne eller de mange andre tiltalende livsformer?
Mange er nået til den slutning at alt dette ikke kan være et resultat af blinde kræfters spil. Overalt ser de umiskendelige vidnesbyrd om intelligens, plan og hensigt. Og de føler at det kun er ret og rimeligt at de der nyder godt af alt dette ’frygter Gud og giver ham ære’, eftersom det er ham der „har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder“. — Åbenbaringen 14:7.
Dette er kapitel 10 af bogen: Livet - hvordan er det kommet her?
Er du interesseret vil jeg putte bogen i din mailbox.
Med venlig hilsen ftg@sol.dk

Hej ftg
Kan jeg også få en elektronisk version af bogen?
mvh again

Det er bedre, at jeg sætter den ind på SOL, så kan alle der er interesseret læse den.
Med venlig hilsen, ftg.

Kære ftg,
Du er en løgner. "Materialet er kopieret fra Enoch ben Enoch". Ha, ha, ha.
Det mnå jeg sige og "beundre" dig for.
Enoch

***

eller hvad?

fra Enoch.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=328819