Den historiske beretning om Jesus - 8
Da han var kommet ned fra bjerget fulgte store folkeskarer ham. 2 Og se, en spedalsk kom hen og bøjede sig ærbødigt for ham og sagde: „Herre, hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ 3 Og så rakte han hånden frem og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ Og straks blev han ren for sin spedalskhed. 4 Så sagde Jesus til ham: „Se til at du ikke fortæller det til nogen, men gå hen og fremstil dig for præsten, og bring den gave som Moses har fastsat, så det kan være et vidnesbyrd for dem.“ 5 Da han gik ind i Kaper′naum, kom en centurion hen til ham med en indtrængende bøn 6 idet han sagde: „Herre, min tjener ligger lam i huset og pines frygteligt.“ 7 Han sagde til ham: „Når jeg kommer, vil jeg kurere ham.“ 8 Centurionen sagde som svar: „Herre, jeg er ikke god nok til at du skal gå ind under mit tag, men sig blot et ord og min tjener vil blive helbredt. 9 For jeg er selv et menneske der står under myndighed, og jeg har soldater under mig, og siger jeg til en af dem: ’Gå!’ så går han, og til en anden: ’Kom!’ så kommer han, og til min træl: ’Gør dette!’ så gør han det.“ 10 Da Jesus hørte dette blev han meget forbavset og sagde til dem der fulgte ham: „Jeg vil sige jer en sandhed: Hos ingen i Israel har jeg fundet så stor en tro. 11 Men jeg siger jer at mange fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige; 12 hvorimod rigets sønner vil blive kastet ud i mørket udenfor. Dér vil de græde og skære tænder.“ 13 Så sagde Jesus til centurionen: „Tag blot hjem. Lad det gå dig som du har troet.“ Og tjeneren blev helbredt i samme time. 14 Da Jesus nu kom ind i Peters hus, så han at hans svigermoder lå og var syg med feber. 15 Han rørte så ved hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og begyndte at sørge for ham. 16 Men da det var blevet aften kom folk til ham med mange dæmonbesatte; og han uddrev ånderne med et ord, og han kurerede alle som havde det dårligt, 17 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde: „Han tog selv vore svagheder og bar vore sygdomme.“ 18 Da Jesus så en folkemængde omkring sig, gav han befaling til at man skulle tage over til den anden side. 19 Så kom en af de skriftlærde hen til ham og sagde: „Lærer, jeg vil følge dig hvor du end tager hen.“ 20 Men Jesus sagde til ham: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ 21 Så sagde en anden af disciplene til ham: „Herre, giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader.“ 22 Men Jesus sagde til ham: „Bliv ved med at følge mig, og lad de døde begrave deres døde.“ 23 Og da han gik om bord i en båd, fulgte disciplene med ham. 24 Men se, søen blev stærkt oprørt så båden blev overskyllet af bølgerne; han lå imidlertid og sov. 25 De kom nu og vækkede ham og sagde: „Herre, red os, vi er ved at gå under!“ 26 Men han sagde til dem: „Hvorfor er I frygtsomme, I småttroende?“ Så rejste han sig og talte strengt til vindene og søen, og der blev helt stille. 27 Da blev mændene forbløffede og sagde: „Hvad er han for et menneske, at selv vindene og søen adlyder ham?“ 28 Da han kom over til den anden side, til gadare′nernes land, blev han mødt af to dæmonbesatte som kom ud fra mindegravene; de var usædvanlig vilde, så ingen havde mod til at gå forbi ad den vej. 29 Og se, de skreg og sagde: „Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn? Er du kommet her for at pine os før den fastsatte tid?“ 30 Men et godt stykke fra dem gik en stor flok svin på græs. 31 Da begyndte dæmonerne at bønfalde ham idet de sagde: „Hvis du uddriver os, så send os over i svineflokken.“ 32 Han sagde så til dem: „Forsvind!“ De kom ud og gik i svinene; og se, hele flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de døde i vandet. 33 Men svinehyrderne flygtede, og da de kom ind i byen fortalte de alt, også det om de dæmonbesatte. 34 Og se, hele byen kom ud for at møde Jesus, og da de så ham bad de ham indtrængende om at forlade deres egn. (Mattæus, kapitel 8)