forstå ikke mig selv

Jeg har kendt en fyr i 7 år og efter flere brud og et længere på et år, valgte jeg på trods af egen overbevisning at gå tilbage til ham. I Lørdags var vi byen og ham blev noget så fuld men pyt for det var ikke problemet. Problemmer opstod følgende dag hvor han mente at det var Pinse og started derfor dagen med at drikke øl. ( Han passe sit arbejde i løbet af ugen). Han sad og blev mere og mere ondskabsfuld, sådan vrovl som min svoger var en svans og skulle have medalje for blive med min søs. Kaldte min datter en bitch som han ikke kunne holde ud styrede ham og om han skulle drikke eller ryge. Nu var det mors dag og børnene havde glædet sig til vi skulle grill og hygge. I hans øjene var morsdags noget "opreklameret pis" og han havde ikke nogle mor så han skulle f. ikke deltag i noget.( vi havde aftalt at være sammen )
Det korte af det lange er han ringede efter en taxa og helt panisk tog jeg med på trods af jeg hverken ønskede at være med ham når han er sådan og slef. fordi det en kæmpe svigt overfor børnene. De er 17, 19. Hos ham hørte jeg lidt mere på ham fortælle hvordan han ville rejse alene til tyrkiet og "knæppe 2 russiske piger om dagen" og andet i mine, øjene vrovl. Grunden til jeg egentlig tog med ham var fordi jeg ikke ville have vores forhold skulle være slut og samtidig mens jeg sad og hørte på hans fordrukken vrovl tænkte jeg bare "hvad f. laver du her".
Nå, da jeg genfandt mine sanser tog jeg en taxa hjem og mine piger og jeg fik trodsalt en hyggelig dag sammen. Problemet er vi havde booked ferie med ham og hans børn og det ser ikke ud til jeg kan ændre hotellet pga pladsmangel og en helt anden ting er min datter vil nu intet mere have med ham at gør fordi hun ser ham gør mig ked gang på gang.
Jeg har stadig følelser for ham men hader mig selv for at blive ved med at finde mig i måden han behandler mig på, og IKKE MINDST fordi mine børn ser hvad det gør ved mig og jeg er næppe en god rollemodel lige hvad dette andgår:-(.

Ingen mand i verden,er vigtigere end dine piger.
Få nu lige styr på din psyke og smid ham ad helvede til.
Hvad ferien angår,så få den anuleret og rejs et andet sted hen,med dine piger.
Du er MOR og dine børn har ikke valgt,at du vil leve sammen med sådan en idiot.
Ud med ham...og det kan da ikke gå hurtig nok.
Hvorfor lader kvinder sig tryne,at dumme mænd ????
God vind til dig.
Drude

Når du kan elske én, der behandler dig sådan, så er der noget alvorligt galt med dit følelsesliv. Måske ligger der noget i din opvækst, som får dig til at forveksle smerte med kærlighed. Eller noget som gør, at hvis nogen har behov for din hjælp, så tror du at du elsker dem. Tal med en psykolog, det kan kun gå for langsomt!
Lyt til din datter, hun siger fra når du ikke kan. Jeg kan godt forstå, at hun ikke gider bruge sin ferie sammen med ham! Pyt med hotellet, aflys den ferie, selvom du ikke får penge tilbage, og hyg dig med dine børn her i landet istedet for. De vil hellere være sammen med dig her, end sammen med ham på en ferie. De vil elske dig for at sætte dem (og dig selv) så højt, at du ofrer den ferie for at I kan hygge jer sammen uden ham.

med ham.
DU har brug for ro til at finde hoved og hale i dine følelser..
Så lad ham rejse til Tyrkiet eller gerne længere væk og gøre, hvad han lyster....not your problem.
Giv ham en enkeltbillet flux 😃😃😃

Jeg læser kun negative sætninger i din tekst!
Jeg høre dig sige, at du stadig har følelser for ham.
Jeg tænker -har du følelser for HAM?? Eller er du bange for at blive alene -eller grunder det i, at du tror du ikke er mere værd, et at leve sammen med denne mand...??
Jeg kan kun forslå dig, at du gør op med dig selv, hvad du vil have ud af dit liv.
Skriv det foreksempel ned
(det er kun for din egen skyld, så ingen andre vil læse det. Du kan smide det væk bagefter.
Hensigten skal være, at du reflekterer over dig selv og dit mål med livet)
EKS:
Skirv 3 mål med dit liv ned.
Det kan eksempelvis være, at du vil være lykkelig sammen med dine børn... eller at du vil have en bestemt uddanelse... osv.
Der er ingen grænser eller forkerte mål.
Når du har gjort det, er det vigtigt du du skriver ned HVORDAN du vil opnå disse mål.
Du kan også stille dig selv det spørgsmål
-HVEM ønsker du skal være en del af dit liv og hvem KAN være en del af dit liv, hvis du skal opnå dine mål og drømme med livet?

PAS PÅ DIG SELV OG DINE BØRN :)

ligegyldigt hvad du føler for ham (det undrer mig at du føler noget for ham overhovedet ) ,så vejer hensynet til dine børn højere, skid på den ferie og drop den taber

tilslutte mig alle de kloge svar som du har fået her.
Og når du så gør dig fri af ham - vil du få meget mere respekt for dig selv.
Og dine børn vil.
Han skulle ta og opføre sig ordentligt - lad ham bare sejle sin egen sø. [f] [s]

Han skal da ved Gud ikke med på ferie når han er sådan. Dine følelser er blevet en vane for dig og det tager jo tid at komme ud af det. Men når du er kommet ud af det, så er det en lettelse.
Jeg gjorde en gang det vildeste i mit liv til stadighed. Eller i hvertfald den største beslutning jeg har taget. Min første kæreste, som jeg havde været sammen med i 4,5 år, blev mere og mere streng og han yndede at gøre mig jaloux og fortælle om alle mine fejl og mangler. På et tidspunkt fik jeg simpelthen nok og jeg sad i nogle uger og sammenflettede et brev til ham. Det der skulle være mit afskedsbrev. Deri stod det hele, alt hvad jeg mente om de ting han havde gjort. Både de gode og de dårlige. Men der stod også at jeg ikke kunne leve med den måde jeg blev behandlet på, at det ar for sent at gøre noget ved det og jeg bad ham til slut om aldrig at kontakte mig igen.

Da jeg gik over og afleverede det var det med utrolig meget gele i knæene og da jeg gik derfra var det med meget rank ryg og oprejst pande. Dagene derefter var en meget større lettelse end jeg havde forestillet mig. Der kom naturligvis perioder hvor jeg var nede i kulkælderen, men det var ikke så slemt. Jeg var stolt over at have sagt fra, at være sluppet af med ham og dermed åbenbart også mange af mine følelser, der bare krævede at jeg viste dem lidt respekt og gjorde det definitivt forbi.
Det hårdeste ved den kolde tyrker var, at beslutte sig for at gøre det definitivit forbi. Altså på den måde hvor han ikke engang skulle kontakte mig igen. Resten var en process der gjorde mig klar til at aflevere brevet og udføre min plan.
Jeg har aldrig hørt fra ham siden dengang og jeg tænker da på ham af og til, men jeg glæder mig sgu over at jeg gjorde det. Jeg håber han har lært noget af det.
Det lyder i øvrigt som om din kæreste/eks er lidt misundelig over at du har en familie?