Forsvundene dele af mig

Er det kun mig der føler at et selv-værd, selv-tillid og selv-opfattelse bor i hjertet? Konklusionen er jeg kommet til fordi da mit hjerte blev knust, røg disse hos mig :-(, og jeg savner dem - aner ikke hvordan jeg skal genfinde dem så jeg kan få dem stykket sammen igen og blive et helt menneske.

Det som undrer mig mest er, at du lægger indlæget i rubrikken "for kvinder".... Tror du ikke at mænd har følelser....? Tror du ikke at mænd føler sog...? Nej undskyld... det tror jeg at du ved udmærket, at begge køn har.... Jeg føler med dig....men du skal nok komme videre.... smerter i hjertet er bare ofte ret længe om det.... trøsteknus!!

Hej Kontormus :)
Er enig i din konklusion med, at de der ting "bor i hjertet" (eller hvad man skal kalde det).
Men jeg tror nu ikke, det der "indre" kan blive ødelagt. Nærmere, at man kan komme lidt meget ud af kontakt med det. Og at det ER et spørgsmål om at "genfinde" dem.
Det er nok derinde helt intakt stadigvæk. Hvis du tager hånden på hjertet, tror (eller håber) jeg da også, at du selv mens du gjorde de ting, du nu fortryder eller synes var dumt - at du selv dengang ind imellem hørte en lille hvisken derindefra: "hey mus, det her er vist ikke så godt for dig..." - men at du valgte at overhøre det, fordi "jamen, sådan og sådan...?
Hvis du tør tage "solbrillerne" på og kigge i bakspejlet :o) og det så er sådan, det var - så har du fundet de forsvunde dele :)
mvh

PS: Nu var ovenstående jo mest mht det "fælles menneskelige" hvor jeg syntes, det var noget 100% rigtigt, du er inde på - om det spørgsmål, som vi allesammen (forhåbentlig) har tumlet med.. hvor ens selvfølelse "bor".
Lige mht vold er jeg kommet til at tænke på dig flere gang siden. Forstår godt hvad du mener med, at "psykisk vold tærer mest" - men altså som mand er jeg simpelthen så harm over den fysiske.
Her går vi andre og har nødtvunget måttet lære at leve med, at man ikke bare må give dig (som kvinden) et lille kys på vristen ud af respekt og beundring, inden man taler til dig! (...lille overdrivelse fremmer forståelsen :-)
Det er også helt i orden - det ville sikkert blive noget rod, hvis man gjorde det :o)
Men det er fae'me hårdt at høre, at der ligefrem er nogen, der går og slår dig!!! Kan blive så ARRIG over sådan noget. Godt du lover aldrig at finde dig i sådan noget mere - der simpelthen så langt ude! Meningsløst! Vanvittigt! I modstrid med verdensordnen!!!!
mvh... skulle lige ud med dette raseri!
PS: men som sagt med det andet, så tror jeg ikke selvtillid er at finde en forklaring på, hvorfor alt hvad man har gjort er rigtigt - men at opdage, at man "stadigvæk" har alt det rigtig inderst inde. Så jeg synes, dit indlæg ikke kun er en bøn om hjælp, men et meget "vist" råd, som alle kan bruge. Held og lykke med din egen genopdagelse af dig selv!

først og fremmest vil jeg takke dig for dine svar *S*
Du har så evig ret... den indre stemme nærmest sprængte mine trommehinder med jævne mellemrum...jeg vidste inderst inde at det var alt andet end godt for mig, så nu kan jeg spørge migselv: hvorfor pokker blev du..eller retter vendte tilbage 4-5 gange (! (men det sidste kan jeg dog svare på: fordi jeg blev udsat for den psykiske terror der blev gbenyttet - vedrørende min søn). Og så havde han da også nogle gode sider - de holdt mig nok oppe, lidt ligesom Juleaften..alt for sjældne set og med lange intervaller..
Jeg har nu aldrig forventet at blive ligefrem tilbedt (der er ofte FOR langt ned fra en evt pedistal *S*), men at blive behandlet som et ligeværdigt menneske, det indrømmer jeg er en forventning.. nej KRAV - og det var åbenbart for stort i det syge forhold.
Om det var et råb om hjælp jeg kom med, ved jeg ikke lige... skaden er jo ligesom sket - men hvis andre kan bruge mine erfaringer til noget, så ville det glæde mit hjerte. Især hvis det kan få nogne ud af et sygtforhold - inden det går så vidt! Hvis blot jeg kunne poste en ADVARSEL - ikke kun mod "min læremester" (det minder lidt om hævn :-( ), men mod den type mænd generelt.... udgangspunktet må næsten være: hvis det virker FOR godt til at være sandt, er det sandsynligvis fordi det ikke ER sandt!
Som en sidste bemærkning: Vold kan aldrig blive en acceptabel løsning - uagtet om det er mod mænd mod kvinder - eller kvinder mod mænd (for de findes også).

*** Som en sidste bemærkning: Vold kan aldrig blive en acceptabel løsning - uagtet om det er mod mænd mod kvinder - eller kvinder mod mænd (for de findes også). ***
Hej igen. Nej, det kan godt være, jeg "mudrede budskabet" lidt med mit PS om vold... Jeg går vist ikke ind for fuld ligeberettigelse på det punkt🙂
Hvis voksne mænd kommer op at slås, er det selvfølgelig kikset ad ht.
Hvis en kvinde svinger kageerullen over sin mand/kæreste, så er det selvfølgelig pinligt og noget, man må tage stilling til, om man vil finde sig i.
Men hvis en mand slår sin kvinde, så mener jeg ikke, universet er stort nok til, at man kan finde et passende sted at gemme sig bagefter!!!
Men lad nu det ligge - det vigtige er jo det med den indre stemme. Og det er jo noget, alle kan have brug for at blive mindet om. Jeg tror, det er 95% af svaret på, hvordan du kommer til at "føle dig som dig selv igen".
Hvis du ser på det sådan, at: "jeg kan slet ikke regne med/stole på selv, når jeg gik så meget galt i byen..." - det er jo en MEGET alvorlig krise, eller hvad man skal sige: "har jeg slet ikke det, der skal til, for at få hovede eller hale på tingene?"
Men hvis du selv ved, at din "indre stemme" fortalte dig det rigtige hele tiden, så har du jo fundet 95% af dig selv igen - eller lad os bare sig 100%!
Derfra er det jo ikke et spørgsmål, om du er en "skude uden kompas" - men kun om lige at huske bruge det (stole på det). Så har du sidste 5% - så du når på de der magisk 105 :o)
Ting, der lyder for godt til at vær sande, kan godt være det - HVIS og kun hvis, dne indre stemme er med på spøgen. Det er jo, som du selv er inde på, ikke kun din situation (og heller ikke kun "kvinder-der-er-mast-efter-et-uheldigt-forhold"s situation det her - det er det universielle menneskelige dilemma mellem "hvad man godt ved" og så hvad man af en eller anden grund prøver at få sig selv til at tro på. Så derfor syntes jeg, det var et meget forfriskende og relevant indslag).
men held og lykke - det er da en rar måde at se det på, at du ikke skal "repareres", men bare blive mere skarp til at bruge det, du allerede har. Det er vist faktisk noget rigtig dyb livsvisdom, tror jeg nok :o)

at behovet for mande-krise centre faktisk er endnu størrer en kvinde-krise centre, og at fordi mænd oftest er noget stærkere end kvinder fysisk, er det enormt flovt for en mand at få bank af en/sin kvinde....Ikke at kvinder er stolte af det.
Ham, jeg omtalte, fik uden tvivl ondt i hovdet og ømme ribben efter min søns (u)gerning, men ikke destromindre, tror jeg at det der led størst overlast var hans ego. Dagen efter, da han fortalte sin nabo og overbo om overfaldet, hed det sig at han var blevet overfaldet inde i Kbh centrum ved en hæve automat af 3 udlændinge ..heldigvis inden han havde nået at hæve penge!!! Det kunne jo godt have været for at beskytte min søn (som han iøverigt sendt dødstrusler om ud), men mine instinkter fortæller mig at det var fordi det var for flovt at få bank af een 19 årig! (husk på, i hans egen verden er han jo en meget farlig og STOR mand).
Selvfølige kan nogel ting der er for gode til at være sande sagtens være det - f.eks er der jo nogle der vinder i lotto *S*, men jeg har aftalt med MIG at for fremtiden slår jeg lyttebøfferne ud når det indre snakker. Alt andet lige, så har jeg ikke opgivet troen på at der findes en sød, rar, ærlig og anstændig mand derude til mig..ikke endnu ihvertfald *lol* (og det er HELT ok at tænke: hold da op - naivitet for en 10'er!!!)
vh: Kontormus