Fortvivlet .... for stor aldersforskel??? hjælp...!

Hej alle sammen
Det er sådan at jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og 4 mdr. nu ... vi har det godt sammen og vi elsker hinanden... men det er bare lige det at han her på det sidste er begyndt at tale om fremtiden (ægteskab) hvilket jeg også er meget åben for, eftersom jeg elsker ham [l] og at vi har en del tilfælles... men men men, ved ikke helt hvorfor, men er begyndt at tænke over vores alder nu .. jeg er 19 og han er 29.. altså en aldersforskel på 10 år-.. det har aldrig rigtigt påvirket mig og jeg har egentligt heller aldrig rigtig tænkt over det, for min holdning har altid været den at: alderen ikke er det mest betydningsfulde men KUN et tal .. men den holdning er ved at krakelere 😕... jeg er blevet så fortvivlet.. er bange for at det vil få konsekvenser engang når vi bliver ældre ??!!.. jeg ved virkelig ikke ... hvad med jer, hvad syntes I ?? er det et aldersforskellen for stor?? tror i at det ville kunne holde i længden, med hensyn til alderen?? ...
Mange knus
Den fortvivlede Sofia..😖

jeg tror ikke på, at en aldersforskel på 10 år betyder alverden når du bliver 40 år. Men
nu er du kun 19 år, og du har et langt liv foran dig, med mange glæder, og utallige udfordringer.
selvom jeg ikke ønsker at omtale emnet, så vil du på et tidspunkt opleve en stærk reduseret sexlyst og manglende erektion hos en mand, som er 10 - 15 år ældre end dig.
jeg mener ikke du skal binde dig til nogen bestemt før du nærmer dig de 28 år, og naturligvis skal du heller ikke få børn før den tid.
jeg var selv 28 år, første gang jeg blev gift, hvilket jeg bittertligt fortrød, at leve i et fast forhold, udelukker alle de andre spændende oplevelser, man kan opleve rundt omkring i verden.
jeg ved godt at mange kvinder i visse tilfælde ser anderledes på ovenstående, men det er nok mest fordi de helst vil se sig selv som mødre, med en rimelig status, og en trofast mand, der spiser hjemme.

For hvis du har brug for at gøre 10 til et problem, ja så er det et problem!
Der er mange andre problemer man kan have som partnere, der er langt værre.
Er du sikker på, at dit spørgsmål ikke mere skyldes, at du er i tvivl om hvor langt kærligheden bærer for dig nu? Om du vil have "vilde, unge år"?
Jeg synes det lugter mere af det, end af problem med aldersforskellen.
De 10 år kan ikke være et problem. Men dine 19 år kan (tidligt at binde sig).
kærligst,
en hvis far var 14 år ældre end moren, og hvis far levede meget længere end moren...
(PS det var et ¤"#godt ægteskab)

Nu må du ikke opfatte det som en kritik af dig, men jeg kan simpelthent ikke forstå at en mand på 27 vil være kærester med en pige på 17. Nå man er så unge, er aldersforskellen rigtig stor. Jo ældre I bliver, jo mere vil det udligne sig og hvis maner 57 og 67 vil der ikke være mange der tænker over det.
Jeg havde den samme kæreste fra jeg var 17 til jeg var 24 og jeg var overbevist om at jeg skulle være sammen med ham til mine dages ende, men som tiden gik, blev det mere og mere klart for mig at jeg måtte opleve mig selv, uden ham. Det var ikke tanken om andre kærester med andre, men mest det, at jeg ikke vidste hvem jeg var, som voksen, uden ham. Han havde det ikke på samme måde og derfor blev jeg sammen med ham alt for længe.
Jeg er glad for at jeg gik fra ham tilsidst, for nu kan jeg se at det har gjort, at jeg er blevet mere klar over hvad jeg vil med mit liv. Det gør parforhold meget lettere og bedre og jeg er sikker på at jeg er en meget bedre kæreste nu.
Det er svært at I lige nu er forskellige steder i livet og han vil giftes, imens du ikke er helt klar. Man kan jo sagtens elske meget højt, uden at være sikker på at man vil giftes. Jeg synes ikke at 10 års aldersforskel som sådan er for stor, men i jeres alder, jo så synes jeg.
Det skal dog ikke holde dig fra at blive sammen med ham, hvis det er det du inderst inde gerne vil. Hvis I elsker hinanden, kan I jo få det til at fungere ligemeget hvad, og så er aldersforskellen nok ikke den største forhindring i jeres parforhold hvis I skal være sammen resten af livet.
Jeg håber du finder ud af hvad du vil. Følg dit hjerte. Hvis du ved at du ikke kan leve uden ham, er svaret jo enkelt. Hvis bare en lille del af dig tror, at du godt kan leve uden ham, så er der noget at tænke over!
Knus fra Rie

og den omsværmede charmetrold 29 salige år.

Hvad f..... vil i piger? det ene øjeblik er i dybt forelskede i en ældre fyr/mand og i næste øjeblik er i tvivl om hvorvidt i ønsker at være forelsket.
I burde skamme jer, prøv lige at forestille jer at være en mand, som er dybt forelsket i jer, tror i ikke det gør fandens ondt når i opfører jer sådan? tror i for f..... da at disse mænd ingen følelser har? tror i at bare fordi de er ældre end jer, at de så sidder at griner over jeres opførsel? kunne i selv tænke jer at blive behandlet sådan? nej det kunne i vel ikke.
Jeg har en bekendt som er sammen med en yngre pige, og jeg fatter simpelthen ikke at han bliver i det forhold, for hun er en af den slags som ændrer holdning hele tiden, først siger hun at hun elsker ham og er meget lykkelig, bagefter er hun trist og spekulerer over aldersforskellen og fremtiden. Hvordan tror i han har det? Han har det ad helvede til, han spekulerer nærmest ikke på andet i døgnets 24 timer, for hvornår er det galt med hende igen? Jeg har sagt til ham at sådan en pige ikke er det værd, men han elsker hende meget højt, og mener at hun har nogle gode sider som er værd at blive for, jeg har godtnok svært ved at få øje på dem, men det er jo hans liv det drejer sig om, men nu har jeg hørt på hans jammer i månedsvis.
Prøv at læse nogen af de andre tråde om aldersforskel, der er mange par hvor der er meget større forskel end i dit tilfælde, hvor kvinderne giver udtryk for at det er lykken at have en ældre mand.

Der er forskel på folk, nogen kan leve et langt og lykkeligt liv, hvis de bliver gift som 20'årige, andre bliver aldrig lykkelige.
Glem lige den der med en trofast mand der spiser hjemme, for der er godtnok mange piger der ikke engang kan koge et skide æg, uden de først skal finde en kogebog, hvordan tror du at de holder på en mand? det er ikke deres kogekunst som gør at de har en fyr.
Min bekendte som er sammen med en yngre pige, må nærmest lave alt i køkkenet da hun ikke kan lave mad/kan tage sig sammen til at lave mad. Han passer sku den pige op i hoved og r.. og hun får nærmest aldrig lært at lave med.

Jeg blev gift alt for tidligt. Nu kan jeg se tilbage på et liv, hvor oplevelserne ikke har været store.
Jeg elsker mine børn, ville slet ikke undvære dem, bare have ventet lidt og følt livet først.
Jeg tror, jeg har overbevist mit barnebarn om, hun skal have uddannelse og oplevet oplevelser, før hun gifter sig og får børn. Når først børnene kommer er der mange andre ting, man skal tage sig af. Man kan nå det hele, hvis man tænker sig om.
Mit liv har været børn, arbejde og et dårligt ægteskab. Havde jeg dog bare brugt min forstand i stedet for at tro lykken var villa, volvo og vovse. Bare der var nogen, der havde advaret mig.

behøver ikke at betyde det mindste, men du er for ung til at binde dig med ægteskab.
Du skal nyde din ungdom først. Jeg forstår godt han tænker på ægteskab og børn, han har alderen til det. Men som jeg skrev i mit andet indlæg, jeg fortryder mit tidlige ægteskab. Jeg nåede ikke at opleve, det at være ung og fri.
Min far var 11 år ældre end min mor. De havde et godt ægteskab. Men min mor var 26 år, da de mødtes og hun havde oplevet mange ting først. Været ude at rejse, arbejde i et andet land.
Hvorfor advarede hun ikke mig. I guder, hvor er jeg ærgelig og ked af det.[:*(].

Du kan ikke give unge piger skylden. Det burde den ældre mand være så fornuftig at indse. Man skulle jo tro, de var blevet voksne. Ganske unge piger skal jo først til at lære livet. Udvikle sig. Nej, det kan den ældre mand takke sig selv for. Han burde være voksen nok til at indse, en så ung pige knapt er udviklet endnu. 😕

Jeg giver såmænd heller ikke de unge piger skylden, men prøv at læse lidt i de forskellige debatter, der er flere eksempler på piger/kvinder sidst i 20'erne om langt op i 30'erne som opfører sig så tåbeligt. De burde have udviklet sig så meget, og have opbygget en livserfaring der gør dem i stand til, at se at de opfører sig forkert over for fyren/manden som elsker dem.
Følelserne bliver unægteligt såret/krænket hvergang en mand(for den sags skyld også en kvinde), bliver udsat for sådan en umoden opførsel, ødelægges følelserne går kærligheden også tabt.
Så kære piger! Behandl de fyre/mænd som elsker jer med gensidig respekt, og på samme måde som i selv ønsker at blive behandlet af dem. Alt andet grænser nærmest til ondskab.

ser du alle stopper en gang i mellem op og tænker lidt frem / tilbage i foreholdet.
det er kun små 10 år og det er ingen ting i dag. (og jeg har 1 tilføjelse)
Men du er som sagt kun 19 år og ja meget er jo nyt (mener du kun har været myndig i omkring 1 år) og sådan et godt tip er at vente til du er 21 så har du tid til at tænke over det og hvis i er lykkelige sammen så er der da intet i vejen for i ikke skulle gifte jer men, i kan jo forlove jer nu og vente med bryllup til i begge er klar.
og lige inden jeg smutter så lyt til dette råd:
Alder betyder intet når man elsker hinanden (så længe det er lovligt hehe)
dem der ikke mener det er overfladiske, men det er min mening

Ikke noget problem, jeg mødte selv min mand da jeg var 17 år og han 27 år, og vi lever lige lykkelig idag ! Man skal bare give plads til hinanden.
Held og lykke.🙂

Sludder, du skriver igen. Skulle du ikke tage at finde dig noget andet at lave.
Man kan godt være moden nok til en mand som 19 årig, jeg var selv 17 og min mand 27, og vi er så sandelig stadig lykkelig gift på snart 25 år.🙂