Fortælle de gamle at lillebror er til mænd?

Min lillebror på 15 er lige startet på efterskole og har valgt at holde weekend hos mig i stedet for hos de gamle. De bor ude på landet i Nordjylland og jeg bor i København, så han synes her er lidt sjovere. Vi havde en hyggelig aften, lavede pandekager til aftensmad, har blæst serpentiner ud over hele lejligheden (spørg mig ikke hvorfor) og havde det skide skægt. Men jeg kunne heletiden mærke på ham at der var noget "galt" og tilsidst indrømmede han så at han havde noget vigtigt at tale med mig om.
Det tog ham lang tid at få det fortalt, men sagen var altså den at han havde fået sin første kæreste, og ikke nok med det, så var det altså en dreng! Det var så svært for ham at få det sagt og måske ret synd, at jeg ikke kunne lade være at grine af ham. Jeg blev jo nød til at sige til ham at jeg faktisk havde regnet ham ud for længst. Vi har altid haft et tæt forhold på trods af, eller måske fordi jeg er 11 år ældre end ham. Der er ikke noget bestemt jeg kan sætte fingeren på, men jeg vidste det godt.
Grunden til at jeg skriver her er at han nu har bedt MIG sige det videre til vores forældre. De er ret åbne og frisindede mennesker så jeg tror såmænd ikke det bliver et problem, men han synes det ville være så skrækkelig pinligt at skulle fortælle dem det, og på den anden side vil han gerne have at de skal vide det.
Nu vil jeg så spørge hvad I synes ville være det rigtige at gøre, for jeg er selv meget i tvivl.
Skal jeg gøre som min bror beder mig om og fortælle vores forældre at deres søn er til mænd, eller er det noget han selv bør sige til dem når han føler sig klar til det?

Hej.
Jeg syn's, at I skulle vente lidt med at fortælle noget.
Når han ikke ældre end 15 år, så er det nemlig slet ikke unormalt at være "til den side".
Hans sexsualitet er nemlig stadig under udvikling, og den har måske ikke stabiliseret sig endnu.
Det kan derfor sagtens nå at ændre sig endnu, og måske ende med, at han vil være til "begge dele" - altså "bi-seksuel", og så er der jo egentlig slet ingen grund til at sige noget til jeres forældre.

Hilsen Gavtyven

Det er også min erfaring

Jeg synes at I skal fortælle det sammen. Han er vel meget nervøs over at skulle fortælle det til jeres forældre, og så ville nok være en stor støtte for ham, hvis du sad ved siden af og bakkede ham op. Men vent til at han er 100 % sikker på at han er til mænd!

Hej
jeg sender de bedste hilsner til jer begge.
mit råd til din lillebroder er at han selvfølgelig skal værer åben over for sine forældre også men han skal gører det når han ikke har fyr på,jeg gjorde det da jeg sprang ud for mange år siden boede sammen med en sød fyr, min mor kom aldrig til at kunne lide Brian for hun troede at det var ham der havde lært mig det frække mellem to drenge selvom hun havde en følse i mange år at jeg nok var til mænd.
Kærlig Hilsen
held og lykke fremover til jer begge
Per[sol]

Altså jeg tror overhovedet ikke at mine forældre har et problem med det, og jeg er helt sikker på at de har gennemskuet ham forlængst, ligesom jeg selv. Når I siger at han skal være sikker på at han ER til drenge, så forstår jeg godt hvad I mener, men som jeg ser det, er der INGEN tvivl.
Min bror har aldrig været ret drenget og det er selvfølgelig ikke er lig med at man er bøsse, men han er på mange måder lidt stereotypen. Nu får jeg måske ballade for at skrive sådan, men nu gjorde jeg det altså.
Han var ikke det mindste interesseret i at arve min brors biler og dinosaurer, men tog glædeligt imod mine barbier og legede stortset kun med pigerne i klassen.
Han har masser af selvtillid og har ikke (umiddelbart, men måske under overfladen, det ved jeg jo ikke) taget sig af at blive drillet af de andre drenge. Han har aldrig lagt skjul på at han var anderledes.
Han har valgt en efterskole med meget sang og musik (det er noget vi alle i familien går op i) og nu bruger han mange timer om ugen på band, kor og musical samt sidefaget "kreativ kunst"
Jeg mener bare at jeg sikker på at han ikke selv er i tvivl!
Jeg er også sikker på at vores forældre synes det er helt fint!
Spørgsmålet er bare om det er forkert at det er MIG der fortæller det til de gamle?

Hvis det nu var mig ville jeg "holde" eller vente til en aften hvor i alle(fire) er samlet... altså dig bror, mor og far... også sammen fortælle det til jeres forældre...
Tror jeg ville gribe det sådan an...
jeg vil ikek sige sådan noget som at støtte ham for det kan jeg se du allerede gør... godt gået søster 😉
Knight

"Han var ikke det mindste interesseret i at arve min brors biler og dinosaurer, men tog glædeligt imod mine barbier og legede stortset kun med pigerne i klassen."
Ja det passer jo meget godt til den heteronormaliserede stereotyp/fordom >>bøsse<<, men som du også selv ligger op til i starte af dit indlæg, så er et menneskes brud med kønsrollerne ikke ensbetydende med at man er homoseksuel.
"Han har masser af selvtillid og har ikke (umiddelbart, men måske under overfladen, det ved jeg jo ikke) taget sig af at blive drillet af de andre drenge. Han har aldrig lagt skjul på at han var anderledes."
Sejt:-)
"Spørgsmålet er bare om det er forkert at det er MIG der fortæller det til de gamle?"
Du kan jo bare sige til dem "Har i hørt at INDSÆT-NAVN har fået kæreste?" og så naturligt komme ind på hvad kæresten hedder. Jeg synes ikke der er noget forkert i at du siger det, selvom jeg hellere have set at han selv gjorde det:-)
Til slut vil jeg lige sige at du minder meget om min egen søster, og det gjorde mig rigtig glad:-) Det er skønt at du interesserer dig for din bror på denne måde.

Og når man har en kæreste i den alder (og alle andre aldre for den sags skyld), vil man jo gerne fortælle gud og hver mand det, tale om den hele tiden osv osv. Så jeg synes da bestemt at forældrene skal vide at han har en kæreste samt at det er en dreng. Hvorfor undlade at fortælle det "bare" fordi at kæresten er en dreng?
De behøver jo ikke ligefrem sige at han er homoseksuel, for det er jo ikke sikkert det er tilfældet.