Forvirret (skilsmisse, måske)
Hej alle.
Min kone og jeg har været gift i 4 år, og været sammen i 7 år. Og i den seneste tid har jeg tumlet meget rundt, med mine tanker, og jeg har vist mistet de romantiske følelser for min kone. Jeg elsker hende dog stadig, men som ven. -Min bedste ven.
Vi har været igennem meget sammen - 2 tabte børn via. fertilitetsforsøg, en forbrugsgæld der på et tidspunkt var over 450.000 kr., hvilket gjorde at vi måtte arbejde 1,5 fuldstidjob hver i en lang overgang.
Jeg føler mig som et rådden svin! Da jeg mødte min kone i sin tid, var jeg langt nede i en depression, som hun hev mig op af. Samtidig bad jeg hende droppe ALLE hendes venner (venner fra narkomiljøet, som hun var en del af) hvilket hun gjorde.
Min kone flyttede med mig til "min" by, hvor jeg voksede op, og efter 3 år her, har hun stadig ikke rigtig fået nogle venner. Hun er generelt ensom og genert.
Hun har flere gange sagt, at hvis vi gik fra hinanden, ville hendes liv gå i stå, og hun ville ikke være sikker på at hun ville overleve dette (om hun mener selvmord ved jeg ikke?).
Jeg sidder lige nu og græder, over min konklusion, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal breake nyheden, og fortælle hende det. Jeg kommer til at knuse hende! Og jeg ønsker bare ikke at såre hende! Hvordan fanden gør man det nemmest (jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre!).
Siden vi fandt sammen har vi haft 4-5 nætter fra hinanden, og vi har arbejdet sammen hverdag, med vores fælles bijob.
Er der andre, der har oplevet lignende og kan give en eller anden for for inspiration!?
For helvede, hvor er det hårdt....
Min kone og jeg har været gift i 4 år, og været sammen i 7 år. Og i den seneste tid har jeg tumlet meget rundt, med mine tanker, og jeg har vist mistet de romantiske følelser for min kone. Jeg elsker hende dog stadig, men som ven. -Min bedste ven.
Vi har været igennem meget sammen - 2 tabte børn via. fertilitetsforsøg, en forbrugsgæld der på et tidspunkt var over 450.000 kr., hvilket gjorde at vi måtte arbejde 1,5 fuldstidjob hver i en lang overgang.
Jeg føler mig som et rådden svin! Da jeg mødte min kone i sin tid, var jeg langt nede i en depression, som hun hev mig op af. Samtidig bad jeg hende droppe ALLE hendes venner (venner fra narkomiljøet, som hun var en del af) hvilket hun gjorde.
Min kone flyttede med mig til "min" by, hvor jeg voksede op, og efter 3 år her, har hun stadig ikke rigtig fået nogle venner. Hun er generelt ensom og genert.
Hun har flere gange sagt, at hvis vi gik fra hinanden, ville hendes liv gå i stå, og hun ville ikke være sikker på at hun ville overleve dette (om hun mener selvmord ved jeg ikke?).
Jeg sidder lige nu og græder, over min konklusion, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal breake nyheden, og fortælle hende det. Jeg kommer til at knuse hende! Og jeg ønsker bare ikke at såre hende! Hvordan fanden gør man det nemmest (jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre!).
Siden vi fandt sammen har vi haft 4-5 nætter fra hinanden, og vi har arbejdet sammen hverdag, med vores fælles bijob.
Er der andre, der har oplevet lignende og kan give en eller anden for for inspiration!?
For helvede, hvor er det hårdt....