Frafald ifølge Bibelen

Det græske ord (apostasi′a) stammer fra udsagnsordet afi′stēmi, der bogstaveligt betyder „stille sig borte fra“. Navneordet indeholder betydningen „det at svigte, forlade, falde fra, gøre oprør“. (Apg 21:21, fdn.) På klassisk græsk blev navneordet brugt om politisk frafald, og udsagnsordet bruges åbenbart i den betydning i Apostelgerninger 5:37, hvor der siges at Judas Galilæeren „fik folk med sig“ (ape′stēse, en form af afi′stēmi). Den græske Septuaginta bruger ordet i 1 Mosebog 14:4 om et sådant oprør. I De Kristne Græske Skrifter bruges det dog fortrinsvis om religiøst frafald, det at man trækker sig tilbage eller tager afstand fra Guds sande sag, tilbedelse og tjeneste, og altså tager afstand fra det man tidligere har bekendt sig til, og fuldstændig opgiver sin tidligere tro og sine tidligere principper. De religiøse ledere i Jerusalem anklagede Paulus for et sådant frafald fra Moseloven.
Det kan med rette siges at Guds store modstander var den første frafaldne, som det fremgår af navnet „Satan“. Han fik det første menneskepar til at falde fra tilbedelsen af den sande Gud. (1Mo 3:1-15; Joh 8:44) Efter Vandfloden vendte man sig bort fra Noas Guds ord. (1Mo 11:1-9) Job blev anklaget for frafald af sine tre såkaldte trøstere. (Job 8:13; 15:34; 20:5) I sit forsvar viste Job at Gud ikke lader nogen frafalden komme frem for sig (Job 13:16), og at den der på grund af frafald er blevet afskåret fra ham, befinder sig i en håbløs situation. (27:8; jf. desuden Elihus udtalelse i 34:30; 36:13.) Disse steder bruges det hebraiske nomen chanef′, som betyder „[en der er] fremmedgjort for Gud“, dvs. en frafalden. Det beslægtede udsagnsord chanef′betyder „at være vendt bort fra det rette forhold til Gud“ eller „at besudle, at forlede til frafald“. — Lexicon in Veteris Testamenti Libros af L. Koehler og W. Baumgartner, Leiden 1958, s. 317.
Frafald i Israel. De to første bud i Moseloven fordømte enhver form for frafald. (2Mo 20:3-6) Og før israelitterne gik ind i det forjættede land, blev de advaret om at ægteskaber med landets folk ville indebære en alvorlig fare for frafald. (5Mo 7:3, 4) Selv om den der tilskyndede andre til frafald, var en nær slægtning eller en ægtefælle, skulle han lide døden for at have „opfordret til genstridighed mod Jehova“. (5Mo 13:1-15) Rubens, Gads og Manasses stammer var hurtige til at rense sig for den anklage om frafald der blev rettet mod dem fordi de havde bygget et alter. — Jos 22:21-29.
Mange af Israels og Judas konger faldt fra den sande tilbedelse; blandt dem var Saul (1Sa 15:11; 28:6, 7), Jeroboam (1Kg 12:28-32), Akab (1Kg 16:30-33), Ahazja (1Kg 22:51-53), Joram (2Kr 21:6-15), Akaz (2Kr 28:1-4) og Amon (2Kr 33:22, 23). Med tiden opstod der en hel nation af frafaldne fordi folket lyttede til frafaldne præster og profeter (Jer 23:11, 15) og andre principløse mænd der med glatte ord og falsk tale forledte dem til skamløshed, umoralitet og frafald fra Jehova, „kilden med levende vand“. (Es 10:6; 32:6, 7; Jer 3:1; 17:13) Ifølge Esajas 24:5 blev selve landet „besudlet [chanefah′] under sine indbyggere, for de [havde] overtrådt lovene, ændret forordningen, brudt den varige pagt“. Der ville ikke blive vist dem nogen barmhjertighed under den forudsagte ødelæggelse. — Es 9:17; 33:11-14; Zef 1:4-6.
Hvordan kan man kende forskel på frafaldne og sande kristne?
Apostelen Paulus forudsagde i 2 Thessaloniker 2:3 at der ville komme et frafald blandt dem der bekendte sig til kristendommen. Han nævnte nogle frafaldne ved navn, for eksempel Hymenæus, Alexander og Filetus. (1Ti 1:19, 20; 2Ti 2:16-19) I apostlenes advarsler nævnes forskellige årsager til frafald: mangel på tro (He 3:12), mangel på udholdenhed under forfølgelse (He 10:32-39), at man svigter de rette moralnormer (2Pe 2:15-22), at man lytter til falske læreres „falske ord“ og „vildledende inspirerede udtalelser“ (2Pe 2:1-3; 1Ti 4:1-3; 2Ti 2:16-19; jf. Ord 11:9), og at man søger at blive ’erklæret retfærdig ved hjælp af loven’. (Ga 5:2-4) De frafaldne bekender måske stadig at de tror på Guds ord, men tager let på det forkyndelses- og undervisningsarbejde som Jesu disciple fik til opgave at udføre. (Lu 6:46; Mt 24:14; 28:19, 20) De hævder måske også at de tjener Gud, men afviser hans betroede tjenere, hans synlige organisation, og begynder at „slå“ deres tidligere medarbejdere for at hindre dem i at udføre deres arbejde. (Jud 8, 11; 4Mo 16:19-21; Mt 24:45-51) De frafaldne søger ofte at vinde tilhængere. (Apg 20:30; 2Pe 2:1, 3) De der på denne måde med vidende og vilje forlader den kristne menighed, bliver en del af „antikrist“. (1Jo 2:18, 19) Ligesom det var tilfældet med de frafaldne israelitter, er det også forudsagt at de der falder fra den kristne menighed, vil blive tilintetgjort. — 2Pe 2:1; He 6:4-8;
Under Romerrigets forfølgelse af de kristne forsøgte øvrigheden undertiden at få dem der bekendte sig til kristendommen, til at fornægte deres tilhørsforhold til kristendommen, og de der gjorde dette, måtte som tegn på deres frafald ofre røgelse til en hedensk gud eller offentligt spotte Kristi navn.
Det er tydeligt at der er forskel på at ’falde’ på grund af svaghed og at ’falde fra’. Det sidstnævnte vil sige at man med vidende og vilje vender sig bort fra retfærdighedens vej. (1Jo 3:4-8; 5:16, 17) Hvad enten grunden synes at være af intellektuel, moralsk eller religiøs art, er der tale om et oprør mod Gud og en forkastelse af hans sandhedsord. — 2Ts 2:3, 4;
(Insight on the Scriptures)

Men det vidste vi da godt. er jo farisæerne!

og forkynder hans sandhedsord.
Med venlig hilsen, ftg.

For at sige det kort:
Ulydighed tilgives ikke og fører til evig udslettelse, hvorimod "svaghed i kødet" kan tilgives.
Taler man offentligt imod Det Styrende Råd, er man en del af antikrist og ægte frafalden (som ikke tilgives)

For at sætte det op i praksis:
Har du voldtaget snesevis af børn, banket din hustru, myrdet, storsvindlet og stjålet i firmaet og lignende, kan du tilgives.
Skriver du offentligt imod DSR's og JV, kan du aldrig tilgives og vil blive udslettet.

mvh
Billen76

Og så siger I jeg er fordomfuld, snæversynet og har en afstumpet tankegang !

Kan du ikke lide hvad du ser?

mvh
Billen76

"Det er tydeligt at der er forskel på at ’falde’ på grund af svaghed og at ’falde fra’. Det sidstnævnte vil sige at man med vidende og vilje vender sig bort fra retfærdighedens vej. (1Jo 3:4-8; 5:16, 17) Hvad enten grunden synes at være af intellektuel, moralsk eller religiøs art, er der tale om et oprør mod Gud og en forkastelse af hans sandhedsord."

Hvad er svaghed, anonym?

Er det når du bevidst begår incest eller når man ved et uheld begår incest?

Læser du artikelen er det tydeligt, at forskellen ligger i lydighed eller ulydighed.

mvh
Billen76

og alle skriverierne fra papirtigeren!

Han afviser ikke et sønderknust hjerte.
Med venlig hilsen

Bemærk, at de ting du nævner, ikke er SELVE frafaldet, men ÅRSAGER til frafald.
Dvs, at lyst til at gå i byen og drikke aldrig betegnes som frafald, men kan FORÅRSAGE at vedkommende bliver frafalden.
Nu er JV bestemt ikke "sandhedens vej".
Dette udsagn gør mig til frafalden i JV's øjne, ikke om jeg går i byen og drikker.
Læs artikelens slutning:

Hvordan kan man kende forskel på frafaldne og sande kristne?
Apostelen Paulus forudsagde i 2 Thessaloniker 2:3 at der ville komme et frafald blandt dem der bekendte sig til kristendommen. Han nævnte nogle frafaldne ved navn, for eksempel Hymenæus, Alexander og Filetus. (1Ti 1:19, 20; 2Ti 2:16-19)
I apostlenes advarsler nævnes forskellige ÅRSAGER til frafald: mangel på tro (He 3:12), mangel på udholdenhed under forfølgelse (He 10:32-39), at man svigter de rette moralnormer (2Pe 2:15-22), at man lytter til falske læreres „falske ord“ og „vildledende inspirerede udtalelser“ (2Pe 2:1-3; 1Ti 4:1-3; 2Ti 2:16-19; jf. Ord 11:9), og at man søger at blive ’erklæret retfærdig ved hjælp af loven’. (Ga 5:2-4)
De frafaldne bekender måske stadig at de tror på Guds ord, men tager let på det forkyndelses- og undervisningsarbejde som Jesu disciple fik til opgave at udføre. (Lu 6:46; Mt 24:14; 28:19, 20)
[sol]
De hævder måske også at de tjener Gud, men afviser hans betroede tjenere, hans synlige organisation, og begynder at „slå“ deres tidligere medarbejdere for at hindre dem i at udføre deres arbejde. (Jud 8, 11; 4Mo 16:19-21; Mt 24:45-51)
[sol]
De frafaldne søger ofte at vinde tilhængere. (Apg 20:30; 2Pe 2:1, 3)
[sol]De der på denne måde med vidende og vilje forlader den kristne menighed, bliver en del af „antikrist“. (1Jo 2:18, 19) Ligesom det var tilfældet med de frafaldne israelitter, er det også forudsagt at de der falder fra den kristne menighed, vil blive tilintetgjort. — 2Pe 2:1; He 6:4-8;[sol]
Under Romerrigets forfølgelse af de kristne forsøgte øvrigheden undertiden at få dem der bekendte sig til kristendommen, til at fornægte deres tilhørsforhold til kristendommen, og de der gjorde dette, måtte som tegn på deres frafald ofre røgelse til en hedensk gud eller offentligt spotte Kristi navn.
Det er tydeligt at der er forskel på at ’falde’ på grund af svaghed og at ’falde fra’. Det sidstnævnte vil sige at man med vidende og vilje vender sig bort fra retfærdighedens vej. (1Jo 3:4-8; 5:16, 17) Hvad enten grunden synes at være af intellektuel, moralsk eller religiøs art, er der tale om et oprør mod Gud og en forkastelse af hans sandhedsord. — 2Ts 2:3, 4;

da ftg sammeligner sin organisation med gud selv. Jeg begriber ikke de vidner! Tænk sig at accepterer et sådant storhedsvanvid fra ledelsen😮 (gud selv - intet mindre).
Gad vide om ikke de render ind i noget Nemesis med al denne Hybris?
Godt for dem selv, at de ikke tror på karma...

MalteFnalte

og vi tror også på det som vi selv siger og skriver.
Sådan har I det måske ikke indenfor jer?

Siden du skriver dette til mig, må du svare mig:
Hvad er min synd? Hvad skal Gud tilgive? Hvilken synd mener du jeg skal erkende?


mvh
Billen76

Jehova har en organisation, og den er jeg tilsluttet.

Det er sgu da afstumpet at sammenligne frafaldne fra Jeres organisation med Satans oprør mod gud, synes du ikke?
😮😮😮
MalteFnalte

til at sidestille Jeres organisation med gud. Dybt arrogant. Overvej om deres arrogance skyldes, at de er falske profeter, og de VED det!
MalteFnalte

I tror på, hvad VAGTTÅRNET siger og skriver. Der er en vis forskel, ikke sandt? Indrøm det dog. I må jo ikke engang læse bibelen uforstyrret for Jeres nidkære træl. Sært synes jeg...

MalteFnalte

Du forsvinder hele tiden fra de andre tråde !
Når WT/JV gerne må være medlem af SATANS org. (falsk religion) BARE de ikke er aktive, må I så også godt overvære en djævleuddrivelse, BARE I ikke er aktive❓? ?
VH L

vrøvl? Jeg troede bare det var noget du skrev for at provokere vores intellekt! Vil det sige, at du alvorligt tror på, at sandheden findes i en bestemt kirke😃😃😃

Jo, det gør vi da. Indtil det modsatte er bevist, så tror vi på det Vagttårnet skriver.
Med venlig hilsen, ftg.

hvad bibelen skriver i stedet, hvis I er kristne. De andre kristne behøver jo ikke en barnepige til at fortælle dem, hvordan de skal tolke bibelen, vel?
MalteFnalte

Dette spørgsmål må man nok tage op til overvejelse, hvis vi skal videre i denne debat i stedet for at køre i ring.
At gøre oprør mod JV´s organisation er jo IKKE det samme som at gøre oprør mod gud. I er SÅ blasfemiske, at I tillader Jer at stille organisationen lige med gud😮. (JEG tilbeder ham ikke, men jeg ville sgu ikke være stolt over at skulle stille skoleret på den yderste dag med denne brøde.)
Fat det nu : JV er ikke = gud!!!

MalteFnalte

Det gør vi også.
Med venlig hilsen, ftg.

bruge til noget, vel ftg? Den pædofile skal holdes fra omgang med børn. Så er den bare ikke længere.........
MalteFnalte

..........
MalteFnalte - du HAR tabt ftg😉

En fortolkning er først rigtig for en JVer når det har stået i Vagttårnet og derefter tror JVerne på det, altså lige indtil at det så bliver ændret, for måske at blive ændret tilbage igen. Det er Helligåndens opgave at holde vidnerne til "ilden". Kan du nu forstå det ?
VH L

maltefnalte, hvilket dine indlæg fortæller. Du forsøger vist blot at få ftg til at tænke selv. 🙂
Det gør han, men alle de tanker du og jeg samt mange andre går med, når ikke hans.
ftg mener ikke, det er nødvendigt at stille❓ved sin tro. Han mener uden tvivl, at han har sandheden og vi andre forsøger, som dukker ført af satan, at rive ham ud af sandheden.
Det nytter ikke noget, at vi forsøger at skrive, at det er frygt eller deslige. Det ser han ikke overhovedet.
For ftg's vedkommende og sikkert også flere andre vidner, er vi de falske satans håndlangere, der lever under satans regime og han og hans medtroende er Guds børn. Eller nej ikke helt. Det er jo kun de salvede.
Men han og hans medkristne er i sandheden, de har håbet på frelsen. Vi andre er mere eller mindre dødsdømte et sted, hvor hverken tanker eller virksomhed eksisterer.
Hilsen Manjana der hellere vil være i dødsriget end i et paradis, hvor det er JW/WTS der har al magt. For Gud er det bestemt ikke.

en "frafalden" er en dyb og oprigtig synder?
Kun synd mod Helligånden tilgives ikke.
+ at Jesus tog al synd på sig, og dermed frelste hele menneskeheden.
Så dine argumenter eller rettere din trådstart JW/WTS's argumenter kan ikke bære en meter.
Yderligere siger Paulus at Gud ALDRIG slipper os, der vil ham.
Jeg vil ham ftg, bare ikke igennem JW/WTS. Så Gud slipper mig aldrig.
Syntes du ikke, dette siger et eller andet?
For det gør jeg.
Utroligt, at du KUN tager JW/WTS's ord for gode varer. Hvad med alle dine medmennesker, der har andre personlige og ægte trosoplevelser? Der også virkeligt og inderligt har en dyb og ægte tro på Gud?
Hvor arrogant har man lige lov til at være
Mvh
Manjana der tager på en uges ferie imorgen.

det har Jehova så heller ikke. Enig med maltefnalte, wrong answer.
Mvh
Manjana der åbenbart er tilbage på banen. Dog lige med undtagelse af en uges hygge hos familien.

Er det modbevist, at Vagttårnsselskabet har haft kendskab til spiritisten Johannes Grebers oversættelse og hans bog Communication with the Spirit World❓Er det modbevist, at samme organisation har tilladt jer at være NGO-medlem af FN i 10 år❓Er det modbevist, at VTs. har proklameret, at Behemot i Jobs bog er en profeti på damplokomotivet❓Er det modbevist, at det styrende råd formanede medlemmerne om intenst om at se frem til året 1975 som et endeår❓Og så videre, og så videre. Smukke ord, men ord der udspringer af teori og ikke efterprøvning af det, du/I siger. I formulerer jer ofte så intetsigende, at man fornemmer, at I håber, I på en eller anden måde tror, I har produceret et brugbart svar. Ja, I svarer perifært og rammer ikke kernen. Dels fordi andres indvendinger slet ikke inyteresserer jer, dels fordi I nødvendigvis må svare svævende, da et kritikpunkt ikke tør undersøges. Er det jer selv, der står for bedømmelsen af, om "det modsatte er bevist" ?
Jeres smukke ord kan for en ikke-kender af jeres retorik (eller mangel på sanmme)let forledes til at tro, at ordene virkelig giver udtryk for jeres virkelighed. Hvilket de selvfølgelig ikke gør, når I skriver og snakker så meget om kærlighed og så vender ryggen til dem, der forlader jer eller udelukkes. Udelukkelse er for øvrigt en menneskeforagtende og kærlighedsløs svinestreg fra vi menneskers side. At blive udelukkes fra ens familie, vennekreds, arbejdsplads, ja, i det hele taget at blive udelukket fra et fællesskab, som vi alle har brug for, er menneskeforagt og dermed modsætningen til kærlighed. Lige meget, hvad ens organisation så ellers siger og skriver.
Venlig hiulsen Dirk [s]

så sandt.
Jeg har forelagt et brev fra WT/Holbæk for ajv2, hvori WT indrømmer at de har været medlem af FN/NGO. Ikke engang det er nok bevis, han tror sikkert at Vagttårnsselskabet lyver !
VH L

´
.. her er det min oplevelsen!
1)
anonym Jv(2) er bundet -
bille76 er fri -
2)
anonym Jv(2) kender tydeligigvis ikke JW/WTS-læren!
bille76 kender den altfor godt.
Hvilket alene omtalerne af to emner:
UDELUKKELSE og FRELSE, har vist med al ønskelig tydelighed!

med venlig hilsen
jalmar

´

Med tak til bille76

→ → → Studiespørgsmål! → [Svarene er aangivet efter nr.: 14]

1. Hvilken situation sætter en kristens loyalitet på prøve?
2. Hvordan skal kristne ifølge Bibelen forholde sig til dem der er blevet udelukket af menigheden?
3, 4. Hvilke former for fællesskab kan kristne ikke have med dem der er udstødte eller har afskåret sig selv fra menigheden?
5. Hvad forspilder en der bliver udstødt?
6. Skal en kristen afholde sig fra alt samkvem med et udstødt familiemedlem i husstanden? Forklar.
7. Hvordan forandres det åndelige fællesskab i hjemmet når et familiemedlem bliver udstødt?
8. Hvilket ansvar har kristne forældre over for et hjemmeboende barn der bliver udelukket af menigheden?
9. Hvilke retningslinjer gælder en kristens kontakt med et udstødt familiemedlem der ikke hører til husstanden?
10, 11. Hvad vil man som kristen tage i betragtning før man lader et udstødt familiemedlem flytte ind i ens husstand?
12. Hvilke gavnlige virkninger har loyalitet mod vejledningen angående udstødelse?
13. Hvilken forandring gjorde et søskendepar, og hvad førte det til?
14. Hvorfor vil vi loyalt støtte ordningen med at udelukke syndere?

Vis kristen loyalitet når et familiemedlem bliver udelukket af menigheden
1 Familiebåndene kan være meget stærke. Derfor er det en prøve for en kristen når vedkommendes ægtefælle, barn, mor, far eller en anden nært beslægtet bliver udelukket af menigheden eller afskærer sig selv fra den. (Matt. 10:37) Hvordan skal loyale kristne behandle et sådant familiemedlem? Hvordan forholder man sig til en udstødt der hører til ens egen husstand? Lad os først se på hvad Bibelen siger om emnet. Dens vejledning gælder i lige så høj grad forholdet til dem der afskærer sig fra menigheden som forholdet til dem der bliver udstødt.
2 Hvordan man skal behandle dem der er blevet udelukket: Guds ord befaler kristne at undgå fællesskab med dem der er blevet udelukket af menigheden: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . Fjern det onde menneske fra jer selv.“ (1 Kor. 5:11, 13) En anden relevant vejledning er Jesu udtalelse i Mattæus 18:17: „Lad [den udstødte] være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver.“ Datidens jøder undgik venskaber med ikkejøder og unødig kontakt med skatteopkrævere, som ingen ville omgås. Med andre ord pålagde Jesus sine disciple ikke at komme sammen med nogen der var blevet udelukket af menigheden. — Se Vagttårnet for 15. november 1981, side 9-12.
3 Loyale kristne har derfor intet åndeligt fællesskab med nogen der er blevet udelukket af menigheden. Men Guds ord siger desuden at vi „end ikke [vil] spise sammen med en sådan“. (1 Kor. 5:11) Derfor undgår vi også privat samvær med udstødte. Det vil sige at vi ikke deltager i udflugter, selskabelighed, sport, indkøb og underholdning sammen med dem. Og vi spiser ikke sammen med dem, hverken privat eller på en restaurant.
4 Kan vi tale med en udstødt? Bibelen beskriver ikke enhver tænkelig situation, men Andet Johannesbrev, vers 10, viser os hvordan Jehova ser på spørgsmålet: „Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ Vagttårnet for 15. november 1981 kommenterede på side 16 dette vers sådan: „Et enkelt ’goddag’ [kan] ofte . . . være det første skridt til en samtale og måske et venskab. Vil vi ønske at tage dette første skridt over for en udstødt?“
5 Det forholder sig som beskrevet på side 22 i førnævnte udgave af Vagttårnet: „Sagen er at en kristen der henfalder til synd og må udstødes, forspilder meget: sit godkendte forhold til Gud . . . foruden det dejlige fællesskab med brødrene, herunder også en væsentlig del af det samvær han har haft med sine kristne slægtninge.“
6 I husstanden: Vil det sige at en kristen der bor under samme tag som et udstødt familiemedlem, i hverdagen skal afholde sig fra at tale med, spise sammen med og i det hele taget være sammen med et familiemedlem der er blevet udelukket af menigheden? I Vagttårnet for 15. april 1991 stod der i en fodnote på side 22: „Hvis der i en kristen husstand er en udstødt slægtning, vil vedkommende stadig tage del i familiens daglige aktiviteter og gøremål.“ Det er derfor op til familiens medlemmer at afgøre i hvilket omfang de vil have fællesskab med den udstødte når de spiser eller foretager sig noget andet. Dog vil de ikke give brødre som de kommer sammen med, det indtryk at alt er som før udstødelsen.
7 Vagttårnet for 15. november 1981 siger imidlertid noget tankevækkende på side 19 og 20 angående en der er blevet udelukket eller har afskåret sig selv: „De åndelige bånd der var, er blevet skåret over. Dette gælder også i den udstødtes forhold til sine slægtninge, endog de slægtninge han eller hun bor under samme tag med. . . . Dette vil medføre ændringer i det åndelige fællesskab der har eksisteret i hjemmet. Hvis det for eksempel er manden der er blevet udstødt, vil hans kone og børn ikke føle sig godt tilpas ved at han fører ordet ved et familiebibelstudium eller leder familien i bibellæsning og bøn. Hvis han vil bede en bøn, for eksempel ved måltidet, har han ret til at gøre det i sit eget hjem. Men de kan stille bede deres egne bønner til Gud. (Ordsp. 28:9; Sl. 119:145, 146) Hvad nu hvis en udstødt i hjemmet gerne vil være til stede når familien læser i Bibelen sammen eller holder et bibelstudium? De øvrige kan lade ham være til stede og lytte hvis han ikke prøver på at belære dem eller at give udtryk for sine religiøse opfattelser.“
8 Hvis et hjemmeboende mindreårigt barn bliver udelukket af menigheden, har de kristne forældre naturligvis stadig pligt til at tage sig af deres barn. I Vagttårnet for 15. november 1988 stod der på side 20: „Ligesom de vil blive ved med at sørge for føde, klæder og husly, må de stadig oplære og tugte deres barn i overensstemmelse med Guds ord. (Ordsprogene 6:20-22; 29:17) Kærlige forældre kan således afholde et bibelstudium med deres barn, også selv om han eller hun er udstødt. Måske vil barnet hurtigere komme på fode igen hvis studiet afholdes med ham eller hende alene. Men det kan også være at vedkommende får lov til fortsat at deltage i familiestudiet.“ — Se også Vagttårnet for 1. oktober 2001, side 16, 17.
9 Familiemedlemmer uden for husstanden: „Situationen er anderledes hvis et familiemedlem der er blevet udstødt eller har afskåret sig selv fra menigheden, bor uden for hjemmet,“ skrev Vagttårnet for 15. april 1988 på side 28. „I så fald vil det sikkert være muligt at undgå så godt som enhver kontakt med vedkommende. Selv i tilfælde hvor familieanliggender vil kræve en vis kontakt, bør denne afgjort holdes på et minimum“ i harmoni med Guds påbud om at „holde op med at omgås enhver“ der synder uden at ændre sind. (1 Kor. 5:11) Loyale kristne vil søge at undgå unødigt samvær med et sådant familiemedlem. Selv eventuelle forretningsmæssige kontakter vil de begrænse til et absolut minimum. — Se også Vagttårnet for 15. november 1981, side 21, 22.
10 Vagttårnet har omtalt en anden tænkelig situation: „Hvad så hvis en nær slægtning, som for eksempel en søn eller en fader eller moder som ikke bor i hjemmet, er blevet udstødt og derefter ønsker at flytte tilbage til eller ind hos den troende familie? Familien kan da tænke tingene igennem og beslutte hvad der skal gøres. Det kan for eksempel være at en udstødt fader eller moder som er oppe i årene, er syg og ikke længere i stand til at klare sig selv enten økonomisk eller fysisk. I et sådant tilfælde er kristne børn både bibelsk og moralsk forpligtede til at hjælpe. (1 Tim. 5:8) . . . Den endelige beslutning kan afhænge af sådanne faktorer som det ældre familiemedlems virkelige behov, hans eller hendes indstilling, og familieoverhovedets hensyntagen til husstandens åndelige velfærd.“ — Vagttårnet for 15. november 1981, side 20.
11 Angående børn i denne situation fortsatte artiklen: „I nogle tilfælde har kristne forældre ladet et udstødt barn som er blevet legemligt eller mentalt sygt, flytte hjem et stykke tid. Forældrene kan dog i hvert enkelt tilfælde vurdere de foreliggende omstændigheder. Har en udstødt søn hidtil klaret sig selv, og er han nu ude af stand til det? Eller ønsker han i første række at flytte tilbage fordi tilværelsen derved bliver nemmere for ham? Hvordan er hans moral og indstilling? Vil han føre ’surdej’ ind i hjemmet? — Gal. 5:9.“
12 Det gavner at være loyal mod Jehova: Det gavner at følge Bibelens vejledning om at udelukke forhærdede overtrædere og undgå dem. Ordningen beskytter menighedens renhed og viser tydeligt at vi opretholder Bibelens høje moralnormer. (1 Pet. 1:14-16) Det beskytter os mod fordærvende påvirkning. (Gal. 5:7-9) Det giver også overtræderen mulighed for at få fuld gavn af tugten, som kan få ham til at frembringe „en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. — Hebr. 12:11.
13 Efter at have hørt et foredrag ved et kredsstævne blev en broder og hans kødelige søster enige om at de måtte forholde sig anderledes til deres mor, som boede et andet sted og havde været udstødt i seks år. Lige efter stævnet ringede broderen til moderen og fortalte at han og søsteren holdt meget af hende, men at de ikke længere kunne tale med hende undtagen i tilfælde af at vigtige familieanliggender krævede at de kontaktede hinanden. Kort efter begyndte moderen at komme til møderne, og med tiden blev hun genoptaget. Hendes mand, som ikke havde samme tro, begyndte at studere og blev siden døbt.
14 Når vi loyalt støtter den bibelsk begrundede ordning med at udelukke overtrædere, viser vi at vi elsker Jehova, og vi er et svar til den der smæder ham. (Ordsp. 27:11) Vi kan være sikre på at Jehova til gengæld vil velsigne os. Om ham skrev kong David: „Hans forskrifter, dem vender jeg mig ikke fra. Mod den loyale handler du loyalt.“ — 2 Sam. 22:23, 26.

Med venlig hilsen
jalmar

Kriteriet, som det sættes op er, at viser man loyalitet mod Selskabet som det redskab, Gud handler med mennesker i dag, viser man anger! Det er realiteten.
Hos JV sætter man nemlig lighedstegn med det, at slutte sig til JV som det at ville gøre det rigtige....og omvendt, at forlade JV er det samme som stædigt at ville fremture i synd.
Dette billede er det vigtigste at fastholde for de ældste!
Billedet af en ren menighed.

Konsekvensen er, at sidder "en synder" hos de ældste, vil han blive vurderet på, om han fuldstændig dukker hovedet, fortæller de ældste alt uden modstand og modtager de ord og den beslutning de ældste fremsiger uden modstand. Gør han det, anerkender han de ældstes myndighed, og dermed Selskabets guddommelige myndighed, hvorved at de ældste kan give tilgivelse og/eller en vis konsekvens. (dette i tilfælde af en bevidnet sag)
Herefter tales der ikke mere om sagen, og sagens parter pålægges mundkurv, sådan at sagen ikke kommer til kendskab for resten af menigheden.
Er sagen kendt i forvejen, gives en offentlig irettesættelse. (ikke i DK for tiden, da der er juridiske problemer i at gøre dette, efter min vidende)
I tilfælde af f.eks. hustruvold, er proceduren præcist den samme.
Her bliver hustruen så ligeledes bedt om ikke at tale om hvad der er hændt.
Resultatet er, at hun skal affinde sig med, hvis menigheden ser skævt til hende, fordi at det kan ses at hun har problemer med sin mand. Hun kan ikke forklare sig, men skal leve med det psykiske pres, at det er hende det er galt med. Dette er iøvrigt brændstof til en voldelig mand, der foragter sin hustru nok til at slå hende. Det er HENDE det er galt med, og ham det er synd for.
Hvis hustruen vælger at protestere over sin situation, vil hun måske blive hørt på af de ældste, medmindre at manden har en god status i menigheden og man i forvejen har et bebrejdende billede af hende. Når man er udsat for et sådant psykisk pres, udviser man jo gerne træk af frustration og opfører sig derefter, hvilket ikke er anset. Det skaber ballade og forstyrrer "billedet".
Resultatet kan blive, at hustruen får en irettesættelse af de ældste i første omgang og gjort opmærksom på, at det er udstødelsesgrundlag, at gå imod de ældstes retledning ved ikke at tie stille.

Summa summarum:
Man har en situation, hvor at manden er tilgivet og kan bevare anseelse og hustruen udstødes for opsætsighed.

Dette er ikke et usædvanligt scenarie og det er gerne dét scenarie, incestofre også vil opleve.
"Freden i menigheden", billedet af "en ren menighed" er alfa og omega.
Alt andet er underordnet dette.
Måden Jehovas Vidner gør tingene på, skaber mange situationer, hvor at offeret undertrykkes og overgrebsmanden opmuntres.
Det er systemet der er sygt! (og NEJ! Det er IKKE Jesus' forordning)

mvh
Billen76

men det viser med al tydelighed, at når en hjerne er indstillet på én streng, nægter den at tage imod kolde facts, hvis de strider imod det, man tror og er blevet indpodet til at tro.
Ledelsen ved jo godt, at den er blevet afsløret i sin dobbeltmoral, det er kun de menige medlemmer, der bliver holdt hen i uvidenhed og dermed bliver til grin og afklædt - hvilket jo på en måde er synd. For det er ledelsen selv, der har lært vidner at tænke, som de gør. Når de så kommer til kort over for kendsgerninger, får de ingen hjælp fra deres ledelse, som jo kaldes deres mor. Det er en koldhjertet mor, men heller ikke det vil man selvfølgelig tro på som almindeligt vidne. Og deres far, Jehova, bliver en dag deres bedstefar. Ikke noget at sige til, at så forvirrede familieforhold kan skabe en del intetsigende svar 🙂. Hvilket vidnerne så selvfølgelig ikke synes, der er.....
Venlig hilsen Dirk [s]

Hvor i Nt kan vi læse, at Gud har skabt en organisation❓Prøv at vise det med nogle få skriftsteder. Ét kan også gøre det. Indtil du kan vise det, må vi altså gå ud fra, at Han ingen har - at det er en samling selvudnævnte mennesker, der tror, de har en speciel position, hvor undersåtterne så oplæres efter en tro, som bl.a. kraftigt er farvet af spiritisten Johannes Greber. Og som i virkeligheden slet ikke er kristen. Også fordi denne selvbestaltede organisation er lige så vigtig som Jesus, ja, vigtigere. Og som giver det udseende af, at vidnerne læser i bibelen. Medens sandheden er, at I vidner først ser, hvad er står i jeres litteratur og så først derefter læser i bibelen. For på egen hånd har I lært at være fortabte. Så er det jo betryggende at tilhøre en organisation, der er Guds - hvis altså en sådan findes. Glæder mig til dine henvisninger - I NT!
Venlig hilsen Dirk [s]

også enige : "" anonym Jv(2) kender tydeligigvis ikke JW/WTS-læren! "" HVIS IKKE at WT har ændret deres trosopfattelse, igen, igen . . . . . !
F.eks. da jeg var JVer måtte vi under ingen omstændigheder bole med FN/NGO, falsk religion, Satans organisation, det må de åbenbart gerne nu, MEN først efter at deres medlemskab er blevet afsløret.
Noget interessant WT/FN/NGO er at når man spørger almindelige vidner om WT er medlem, så benægter de totalt, intil de så ser det brev jeg har fra WT/Holbæk hvori de indrømmer medlemskab, så er det LIGE pludselig HELT i orden at være medlem af SATANS organisation-
VH L

Når det står i VAGTTÅRNET så er det den skinbarlige sandhed, slut !
VH L

Ov, ja, det glemte jeg 🙂
Dirk [s]

til den, når I skal guides af Vagttårnet, når I læser i den, vel?
MalteFnalte

men det går godt nok op ad bakke med de vidner😮. Men jeg har da tid nok. Før eller siden MÅ de jo fatte det, selvom de stopper fingere i ørerne og synger "LALALA, jeg kan ikke høre dig".
Ja, jeg er blevet kaldt meget i tidens løb, men det er da de færreste, der kalder mig *Satans håndlanger*. Trods alt. Da jeg ikke er kristem preller det rimeligt meget af på mig😉.
MalteFnalte