Frit udsyn til hjernen

Ja, det kommer sig af, at jeg og min gamle kammersjuk, Bjarne, sad og delte en kasse bjørnebryg i det herlige solskin i går. Hvor er det altså skønt, at sommeren således er kommet til lille Dannevang så tidligt. Den eneste ulempe ved de høje temperaturer er vel, at "De Unævnelige" foranlediges til at begynde at svinge sig rundt i træerne, fordi det minder dem om deres hjemlande 😃 😃 😃 Nå men jeg og Bjarne snakkede om historier fra gamle dage. Vores fælles ven dengang i starten af 60'erne, ja han hed da skam Ole, og vi kaldte ham selvfølgelig Ole-Bole 😃 Han var vild med motorcykler og skulle alle tider køre så stærkt, så stærkt. Selvfølgelig gik det galt en dag. Mand og motorcykel kørte direkte ind i en pæl og Ole blev slynget langt ud på en mark. Jeg ved da ej hvor længe, han lå der, før der kom et ældre ægtepar forbi. Manden kørte efter hjælp, mens kvinden sad ved ham. Han havde tilsyneladende klaget over smerter i hovedet, så kvinden løsnede hjelmen og trak den af med et ordentligt SVUUP! for hjernekassen fulgte nemlig med, og så var der altså frit udsyn til hjernen! Den slags overlever man naturligvis ikke særlig længe, og det var heller ikke tilfældet her. Føj, hvor må det have været ulækkert at se på! Den slags glemmer man aldrig. Hva' fa'en, vi var unge, vi troede, vi kunne gå på vanden.
Kærlig hilsen Albert Johansen