"Frosset ud af byen"

Tænk dig om, før du dømmer andre!!
Denne historie skete for ca 12 år siden.
Vi var en familie på 5, mor, far, to piger på dengang 8 og 10 og en dreng på 5.
Pigen fik konstateret DAMP da hun var 4 år, efter jeg forgæves havde rendt div. eksperter på dørene i over et år, fordi jeg mente at den var rivende gal med pigebarnet.. Motorik, hukommelse, pludseligt hysteri med deraf besvimelse, og afføring i bukserne osv.
Først efter at hun og resten af familien havde været til utallige samtaler på en børnepsykiatrisk afd. var der endelig nogen, der kunne fastslå at pigen havde DAMP.
Hun blev sat i beh.. optræning af motorik, koncentrationsøvelser osv..
Hun kom så meget med, at hun kunne starte i en alm. skoleklasse.. Det gik også fint, bortset fra, at jeg flere gange ugenligt kunne finde ting i hendes taske der IKKE var hendes..astmamedicin, klippekort, nøgler, byttekort osv.. som hun bare tog fra andre..
Som så mange andre DAMP børn, kunne hun ikke forklare hvorfor hun tog tingene.. men på bedste måde fik vi afl. tinene igen til rette ejer, med en undskyldning og en forklaring på at pigen led af damp.
En dag ringede min datter så til mig, og sagde, at hun havde fundet et lille barn på fortovet..
Jamen, hvad hedder han og hvor gammel er han, spurgte jeg lettere forvirret..
Det ved jeg ikke, svarede hun, han er meget lille, han har ingen tænder!
Alarmklokkerne ringede straks hos mig, og jeg sagde at hun skulle passe på ham,(hun havde taget ham med hjem) så ville jeg ringe tilbage.
Jeg ringede straks til politiet, og forklarede at min datter havde fundet et lille barn på vejen.
AHA..vild aktivitet i baggrunden kunne jeg høre.. de bad straks om navn og adresse hvor barnet om min datter befandt sig, og fik selvfølgelig dette.
Da jeg kom hjem kort tid efter fra arbejde, var huset tomt, og kort tid efter kom min datter så ind.
Hun havde været med på politistaionen til afhøring, for det viste sig, at det lille barn på 8 mdr. var blevet bortført fra sin barnevogn i en have.
Så datteren var jo dagens helt, havde reddet et lille barn ved at tage ham med hjem.
Stort opslag i avisen..
Jeg syntes godt nok at hele historien lød vild, og det blev den da også mere og mere.
FOr næste dag kunne jeg på forsiden af Ekstra Bladet læse, at 8 årig pige havde bortført spædbarn!!
Jeg ringede straks til politiet, spurgte hvad hulen der foregik, og fik besked på at der var noget der ikke stemte med datteren forklaring, og at de ville komme igen inden for en time.
Vi fik datteren hjem fra skole, og afhøringen gik igang.. datteren sad betuttet mellem mig og faderen, og blev ved med at forklare at hun havde fundet ham på fortorvet, men politiet blev ved med at sige, at hun ligeså godt kunne fortælle at det var hende der havde taget barnet op af barnevognen.
Hun brød grædende sammen, og flygtede ind på værelset.
Jeg kan huske at jeg blev rigtig tosset på politiet, men de fastholdt, at hvis hun ikke selv ville tilstå det, ville hun blive kaldt til nye afhøringen næste dag, med en person fra kommunen, og at vi som forældre ikke måtte være tilstede.
Enden på det hele blev, at da jeg så gik ind og snakkede med datteren, fortalte hun grædende, at det var hende der havde taget barnet op af barnevognen, som stod i en privat have, fordi han var så sød..
Den dag idag, kan hun stadig ikke svare på, hvorfor..hun kunne bare ikke se konsekvenserne af den handling.
Da hun var under 15 år, skete der ikke så meget med straf, hun skulle derimod gå til nogle psykologsamtaler.
Vi var ovre samme aften og undskylde mange gange for moderen der havde mistet sin søn i nogle timer.. ved godt, det har været et helvede for hende før hun fik vished..og jeg ved godt at ligemeget hvor meget man undskylder, så er det utilgiveligt.
Ekstra bladet havde selvfølgelig fået taget billeder af vores datter foran huset, fra hvor politiet ankom for at hente barnet, så der var ikke en der ikke viste, hvem der var bortføreren.
Selv om Ekstra Bladet kom med en artikel om at det var en 8 årig pige dampbarn osv. så var vi stemplet.. forældrene til den lille dreng fortalte i avisen, at vi som forældre til sådan et barn var dybt uansvarlige, ikke burde have børn, måtte være en farlig familie osv.
Der gik lang tid bagefter, hvor vi måtte trække gardinerne for, boede dengang på en hjørnegrund, for vi kunne ligefrem se folk stande op, og prøve at kigge ind på denne underlige familie, der bortførte børn.
Vores 2 andre børn i skolen blev moppet så grueligt, at de til sidst grædende nægtede at gå i skole.
Det er så svært at forklare ens omgivelser, at fordi man har et "handicappet" barn, så er det ikke ensbetydende med, at forældrene til det barn ikke er dybt ulykkelige over det skete.
Man er stemplet, og der er intet at gøre.
Det hele endte til sidst med en skilsmisse, og ingen i familien bor mere i den by.
Det jeg så gerne vil med det indlæg er at fortælle, lad være med at stemple folk, når I ikke kender hele baggrunden...
Det hele var en tragisk historie, der heldigvis fik en lykkelig udgang for den familie, der måtte undvære deres elskede dreng i nogle timer der har været ulideligt for dem.
Men en hel familie er samtidig blevet frosset ud af et samfund, vi i mange år havde været i.
På grund af eet barns handicap DAMP

historie !
man kan kun blive bedre til IKKE at stemple folk...
kender det selv fra det lille samfund jeg kommer fra; en ven af familien blev af politiet og rejseholdet anklaget for at have myrdet en lokal pige....selvom en retarderet mand sendere tilstod drabet på hende, var vennen stemplet for livet af de andre beboere i samfundet !!!
til sidst måtte han flytte og endte sine dage i druk - FORFÆRDELIGT

...bare hvor dumme og hjernedøde folk generelt er. Der bliver altid sagt at man skal tage Ekstra Bladets historier med et gran salt, men i denne historie har folk da ædt det hele råt. For ikke at tale om politiets grænseløst skrigende dumhed og inkompetence.

skriver jo som det er.
Det dårlige i dette er, at der blev taget billed af datteren, så familien ikke "kunne rette op på det" og alle vidste hvem det var.
Jeg synes i dette tilfælde at det viser hvor indgroede små samfund er, sladderen kører i bedste velgående osv.
Egoismen og "kun kigge til næsetippen og ikke længere" længe leve.....

Jeg føler med dig -
Det er enorme omkostninger du og din familie har måtte betale -
Igen et eksempel på, hvor ødelæggende sladder og nysfigenhed kombineret med intolerance og uvidenhed er -
Hvor er det bare så uhyggeligt at heksejagterne lever i bedste velgående i vores lille Danmark, og det er du og din splittede familie jo et af beviserne på -
En ting jeg ikke kan forstå er, hvis jeg har forstået dit indlæg rigtigt : at politiet tog din 8 årige datter med til politistationen og afhørte hende uden at give jer, hendes forældre besked ?
Det er skrigende ulovligt, personer under, jeg mener det er den kriminelle lavalder, eller også er det helt op til 18 år, nå men de må IKKE afhøres uden forældre eller værge tilstede -
Jeg ønsker dig og dine en masse Held og Lykke nu og i fremtiden -
Og håber for jer, at i finder glæde og optimisme, så i kan komme videre efter dette -
Sommersmil i megalange baner
guller

At de ikke længere skal belemres med disse enfoldige brunsvirer landsbytosser.

takker mange gange.. ja , nu er det heldigvis nogle år siden det skete., og børnene er blevet store.
Det med at de tog hende med på stationen, forstod jeg heller ikke rigtigt dengang.. Hvis jeg havde været en "udenforstående" havde jeg måske med det samme kunne sige, at det måtte de (politiet) ikke , uden forældrenes viden. men jeg tror nu her bagefter, at jeg har været så følelsesmæssigt påvirket af hele situationen, flov over at mit barn havde forårsaget så stor ravage, at jeg ikke havde det overskud der skulle til for at se, hvad der var ret og vrang i hele sagsforløbet..
Du er ikke den eneste der har nævnt det.. der er flere der sidenhen har fortalt mig, at det måtte politiet ikke.. men dengang havde jeg/vi ikke overskudet til at se hvad der var efter loven osv.
Jeg tror vi var handlingslammet..
Idag er datteren 18 år, fungerer fint, går på en efterskole for damp børn, og er glad af natur..
Jeg ved ikke hvor meget det her har påvirket hende.. vi taler ikke mere om det.. jeg tror at hvis hun har behov for en dag at snakke mere om det, så er hun nu så moden at hun selv kan sige til..
Men når det sker at jeg kører igennem den by det skete i, så løber det mig koldt ned af ryggen, og jeg kan ikke komme hurtigt nok væk derfra igen.
Det var en meget ubehagelig tid dengang..
Men livet skal jo gå videre..*SS*
Fik bare lyst til at fortælle den historie nu.. nu har jeg fået det så meget på afstand, at jeg kan skrive det hele som det gik dengang..
Ønsker dig en rigtig god sommer herfra *s*

præcis, den samme situation med vor gæst fra USA.
Disse historier, hvor andre bliver slagtet i pressen og dermed den nærmeste omverden, er tragiske.
I eksemplet Bush kender vi ham, som pressen har fremstillet ham. Synes egentlig han er sympatisk og ligefrem. Det kan jeg godt lide.
Vi gik jo i den tro, at han er et monster.
Jeg har sgu fattet sympati for ham det seneste døgn. Fin fyr.
Så....du har helt ret i dit synpunkt. Men vi skal lige vækkes til live engang imellem.

Og ja selvfølgelig var i da handlingslammet -
Det var jeg nok også blevet, og det er altid lettere at se, hvordan man havde kunne reagerer anderledes, set i bagspejlet -
Det var heller ikke en til dig - men en til politiet :-)
Dejligt at høre din datter trives og du selv er optimistisk -
Kaster lige stjernestøv afsted til dig og dine
guller

Det er noget af en stærk historie...
Dét der fanger mig mest i din historie (ud over at du rent faktisk giver godt udtryk af at være en kompetent, tilstedeværende og stærk forælder)
er, at den familie det så desværre gik ud over, på det grimmeste sabler jer som dårlige forældre og hænger jer ud som om I skulle have kørt en "BootCamp" derhjemme hvor I opdrog jeres unger til at stjæle børn og astmamedicin.
Det får ærligt talt min sympati med familien til at dale en hel del.
Hav en god sommer

Nu har du skrevet en lang og sørgelig historie, som mange også har læst.
Din pointe er at folk er for hurtige til at fordømme andre - og det er i dette tilfælde gået ud over din familie.
Du bebrejder Ekstra bladet, lokalsamfundet og mest af alt din datters handicap som de primære problemer til situationen som den blev.
Du angrer godt nok at familien har lidt, da barnet var væk (og er også dygtig nok til at fortælle at der kun var tale om timer), men igen fortæller du at det jo var din datter, som ikke vidste hvad hun gjorde pga. sit handicap.
Det som jeg synes er slående og dybt tragisk er, at du selv efter alle disse år ikke har indset at ansvaret for episoden (og de efterfølgende konsekvenser) er helt eller delvist dit.
Du skriver jo helt klart, at du var bekendt med at din datter gjorde ting "uforklarlige ting" som hun ikke selv kendte betydningen eller kunne overskue konsekvenserne af.
Ansvaret der derfor også dit (sammen med din mand som forældre).
Du skulle have sikret at hun var under kontrollerede rammer, hvor der ikke kunne ske noget lignende. Du skulle have sikret at hun fx ikke gik hjem alene eller fulgtes med nogen som kendte til hendes problem. Det er din pligt som forældre med et handicappet barn!
Uden at det naturligvis er helt tilsvarende kan man at sammenligne med at man som pårørende fx tillader at et dement familiemedlem kører bil og dermed syndsynligvis er til fare for andre. Der er mange forklaringer i stil med: "han kører ikke så hurtigt... og det er bare op til brugsen".
Ansvaret er stadig de pårørens og under ingen omstændigheder den dementes (eller endnu mere absurt: sygdommens skyld).
Det samme gælder i din sag. Du svigtede ved ikke at sikre at dette ikke kunne ske - og det må du desværre leve med.
Det som jeg reagerer på er som sagt din manglende evne til at erkende dit eget ansvar i denne sag og din holdning med at skyde skylden på alt andet. Det synes jeg er helt utroligt, at du så længe efter kun er i stand til at se at det er andres manglende tolerence og fordømmelse som står for skud her.
Man kan næsten fornemme at du har fortalt denne historie igen og igen - og har helt fået dig selv overbevidst om at det er sådan det hænger sammen. Det er der naturligvis mange psykologiske mekanismer, som kan forklare hvorfor du vælger at gøre det - men jeg synes det bliver meget upassende, når du direkte opfordre folk til en ændret adfærd på baggrund af din historie.
VM
PS Hvis man ikke ønsker at høre folks uforbeholdne mening om de emner man synes er interessante - skal man ikke poste i et offentligt forum. Sådan er det nu engang.

skolesøgende børn med en form for handicap, såsom sukkersyge (pludselig insulinchok, går ud foran en bil) astmatikere, der vælter på cyklen fordi de får et astmaanfald, døve, fordi de måske ikke høre en bagfra kommende bil osv. også holdes i hånden hver gang de vover sig ud fra privat grund??
Er du klar over, hvor mange børn der findes i DK, hvis man skulle holde alle dem i hånden, så der IKKE skete noget utilsigtet.
Vi kan jo selvfølgelig også "pakke" vores børn ind, sætte et skilt på dem til skræk og advarsel, at de har et handicap, og kan gøre SLEMME ting!!
Selv om et barn har et handicap, skal det også have lov at leve et liv, at kunne vokse op, uden at være overbeskyttet.
Min datters handicap er/var ikke noget man kunne se, der kunne gå måneder imellem at hun måske foretog sig noget der ikke var "normalt" i dine øjne.. Selvfølgelig har vi som forældre et ansvar for at tage vare på vores børn, deri har du helt ret.. Men at indskrænke deres naturlige opvækst, vil i den sidste ende give bagslag.. Et barn som er "umyndiggjort" hele sin opvækst, vil som voksen få mindre selvværd, og ikke kunne handle selvstændigt/tænke selvstændigt, netop fordi det som barn var påduttet en overbeskyttelse, der er helt unødvendig.
Jeg anklager ikke nogen... jeg fortæller som tingene foregik.. jeg agter ikke at anlægge sag mod nogen som helst, hverken politi, familien eller Ekstra Bladet.. jeg påpeger blot, at det er så s.... nemt at dømme andre, at splitte en hel familie, fordi man er så fordomsfuld.
Det var såmændt bare det jeg ville sige med mit indlæg, men jeg beklager da meget, hvis jeg har stødt dine moralske begreber.
Venligst...

Jeg kan godt læse ud af dit seneste indlæg at vi har vidt forskellige holdninger til hvordan man bør forholde sig når ens børn (omend periodisk) er utilregnlige.
Jeg vil dog godt lige starte med at sige, at jeg slet ikke kan sidestille asmatikkere og døve mm. med sindslidende. Asmatikkere og døve er jo almindeligt rationelt tænkende mennesker, som har en fysiologisk defekt, som de selv må lære at tage hensyn til for at kunne fungere i samfundet. Personer med DAMP (under alle omstændigheder din datter) er som du selv beskriver jo ganske anderledes tænkende og derfor en langt større risiko for at foretage sig noget "utilsigtet".
Det er derfor mit argument at man skal være meget mere påpasselig og beskyttende overfor mennesker med denne type lidelse.
Jeg er (som almindelig repræsentant for vores fælles samfund) meget ked af at høre, at du mener det er rimligt, at vi skal acceptere at dit barn en potentiel fare for vores liv, bare fordi du har et særligt pædagogisk princip om at "overbeskyttelse" ikke er godt for dit barns videre udvikling (naturlige opvækst kalder du det vist)...
Jeg har derud over svært ved at forholde mig til, at du mener denne beskyttelse er unødvendig. Det burde du af alle folk da have indset ikke var tilfældet, da din datter jo er et konkret eksempel på noget som er gået galt.
Fordomsfulde eller ej mener jeg, at folk da har ret til en vist skepsis, når episoden i det hele taget får lov til at ske, og man samtidig ikke se nogen ændring i grundholdning hos forældrene for at sikre noget lignende kan ske igen.
Jeg skal da ikke udelukke at I er blevet "dømt" af de øvrige borgere i samfundet. Det er en ting. Noget andet er de konsekvenser som I som familie tillader at episoden får for jer.
I reagerer på en måde som ender med at blive destruktiv for jeres familie. Det er vel strengt taget noget I selv tillader sker og ikke en direkte konsekvens af samfundes "dom".
Meget af det som du beskriver er jo jeres egen fordomme om hvad I tror de andre borgere tænker om jer - og hvordan det scenarie påvirker jer.
Jeg konkluderer dette fordi jeg antager I ikke har spurgt de folk som kiggende ind over hækken om de konkret havde de tanker om jer som du beskriver.
Der er vel tale om jeres forestillinger om hvad de tænker - og ikke et reelt billede. Det havde jo været en anden sag hvis der var kommet demonstrationer med hele lokalsamfundet om at I skulle fraflytte området. Det regner jeg ikke med er tilfældet...
For lige at vende tilbage til min indledende anke i mit første indlæg:
Jeg synes det er trist, at du ikke har et mere nuanceret syn på baggrunden for selve hændelsen og de konsekvenser som du efterfølgende tillod det fik for din familie udfra den måde efterspillet blev håndteret på.
VM

Tror da vist lige, at du havde passet udmærket ind i det lille småborgerlige samfund, som vi måtte flytte fra!! DAMP er på ingen måde en sindsygedom!! Det må du altså lige sætte dig lidt ind i, før du konkluderer dette..Prøv at læse om emnet, før du "dømmer" en diagnose!!
Jeg er glad for at jeg ikke kender dig.. du minder mig alt for meget om de mennesker fra den by, der kun lige kunne se deres egen næsetip, og ikke rumme forståelse for andre..
Men jeg tror du er af den type, der elsker at være fordømmende overfor mennesker, der ikke lige passer ind i dit lille "univers"
Pas nu på dig selv, og pas på alle os andre Farlige sindsyge mennesker og især dem med DAMP!

Til dig du virkelighedens mentor – hmm ja DIN virkelighed må jeg lige pointerer –
du skriver :
”Jeg er (som almindelig repræsentant for vores fælles samfund) meget ked af at høre, at du mener det er rimligt, at vi skal acceptere at dit barn en potentiel fare for vores liv, bare fordi du har et særligt pædagogisk princip om at "overbeskyttelse" ikke er godt for dit barns videre udvikling (naturlige opvækst kalder du det vist)..”.
guller :
Hvad mener du med potentiel fare for vores liv ?
Så vidt jeg læser af indlægget, der på intet tidspunkt været bevæggrunde til, at forudse pigens handling, da der ikke foreligger noget som helst fortilfælde af ligende karakter hos omtalte pige –
du skriver :
”Det burde du af alle folk da have indset ikke var tilfældet, da din datter jo er et konkret eksempel på noget som er gået galt.”
guller :
Hvad bygger du din tese på, der er så meget galt med pigen, at hun er til fare for andre ?
Du skriver :
”Meget af det som du beskriver er jo jeres egen fordomme om hvad I tror de andre borgere tænker om jer - og hvordan det scenarie påvirker jer.”
guller :
Du gør dig umage med at formulerer dig, som var du psykologi studerende, der lige skal serverer en moralsk skideballe omkring ansvarsforflygtigelse hva –
Men dine påstande afslører dig, som en person, der ikke har en sk.. forstand på den menneskelige psyke og reaktionsmønstre under press og efter en traumatisk oplevelse, som dette har været for familien –
du skriver :
”For lige at vende tilbage til min indledende anke i mit første indlæg:”
guller:
Hi hi er du i retten tror du, M/K overdommer
du skriver :
”Du skulle have sikret at hun var under kontrollerede rammer, hvor der ikke kunne ske noget lignende. Du skulle have sikret at hun fx ikke gik hjem alene eller fulgtes med nogen som kendte til hendes problem. Det er din pligt som forældre med et handicappet barn!”
guller :
Hvis du blot vidste en smule om DAMP børn og om, hvor mange, der er i Danmark, så havde du også vidst, at det er meget lidt hjælp familier får fra kommunen til f.eks at have støtte omkring barnet i dagligdagen – og DET burde da undre dig, da du kalder DAMPbørn for handicappede –
Familier med handicappede børn har ret til denne form for ydelser –
Men det er ikke umiddelbart en diagnose, der udløser et handicaptillæg, i og med, at det ikke er en betegnelse, der bruges om DAMP -
du skriver :
”Jeg synes det er trist, at du ikke har et mere nuanceret syn på baggrunden for selve hændelsen”
guller :
Og JEG syntes det er SÅ trist, at du er så helt igennem unuanceret i dit syn på mennesker i det hele taget
du skriver :
”Det samme gælder i din sag. Du svigtede ved ikke at sikre at dette ikke kunne ske - og det må du desværre leve med”
guller :
Og du må så leve med at være et menneske, der er så firkantet og snæversynet at din tilværelse synes at være malet i sort og hvide terner –

guller

Jeg skal naturligvis indrømme at min basisviden om DAMP er begrænset, da det ikke normalt er noget som jeg normalt beskæftiger mig med.
Jeg kan dog forstå at store dele af verden har valgt at klassificere DAMP som en sindslidelse.
Det hører tilsyneladende ifølge ICD-10 (internationalt klassificerings index for sygdomme) systemet hjemme i grupperne F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser og
F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst.
Nærmere oplysninger kan ses på sinds hjemmesiden på:
http://www.sind.dk/sites/324/1/10223/4344m6192m6214m0m0/index.php4
En ting er at jeg som almindelig uvidende kan læse mig til at DAMP er klassificeret som en sindslidelse - en anden er jo at moren til en barn med DAMP ikke ved det allerede.
(Jeg ser her væk fra den personlige ironi ved at svine mig til for ikke at vide hvad jeg snakker om når det tilsyneladende forholder sig omvendt...)
Du skriver at jeg både er småborgerlig og snævertsynet - men alt hvad jeg har gjort er bare at udfordre dit opråb og samtidig stille spørgsmålstegn ved dine motiver ved at skrive indlægget.
Det er jo nu klart for mig at du ikke ønsker at høre folks mening om sagen - men i stedet bare ville bekræftes i at du også var for galt at I blev "frosset ud af byen". Få bekræftet den historie som du nu har fortalt så mange gange for at retfærdiggøre din manglende indgriben. Jeg var da en af dem som hellere ville have hørt om hvordan du havde lært af episoden og ændret din adfærd. Der er du bare ikke - og det synes jeg da er trist...
Min holdning er dog stadig klar:
- Det var dit overordnede ansvar at epsioden skete
- Din manglende vilje til at sikre omgivelserne fra flere epsioder er fra et samfundsmæssigt synspunkt meget egoistisk
- Din måde at håndtere eftervirkningerne på er ikke et resultat samfundets dom - men udelukkende din egen tolkning af hvad du tror samfundet tænker om jer som familie
- Jeg betvivler motivationen for at skrive dette indlæg (jeg tror det er for at blive bekræftet og ikke debattere emnet)
Hvis du ikke ønsker debat - skal du ikke skrive i et debatforum. Det er da simpelt.
VM
PS Jeg er hverken småborgerlig eller psykologistuderende - men en ganske almindelig person med en holdning til indlægget

GLAD for at min pige har diagnosen DAMP, for så har hun da en forklaring for de fejltrin hun evt. begår her i livet..
Hvad er din diagnose???
Håber da du har en, som undskyldning for det utroligt indsnævret menneskesyn du har.
Nej, jeg vil faktisk ikke bruge mere tid på at forklare dig noget som helst.. tror jeg får mere ud af at snakke med mine høns.. tror faktisk at de forstår mere!!

Men ønsker dig trods alt held og lykke i dit liv, trods alt!
PS: jeg har intet imod at dette må debateres, men når du først bliver ved med dine utrolige påstande og dit generelle syn på "anderledes" mennesker, så står jeg af..
Jeg accepterer du har den mening du nu har, men du accepterer åbenbart ikke at der er andre der tør/vil berette om hændelser de godt kunne have været forundt, uden de straks skal have DIT stempel på at VI skal have dårlig samvittighed resten af livet..

Bare lige så jeg forstår dig rigtigt.
Det er mig som der er noget galt med?
og det er mig som stempler dig uretmæssigt?
Jeg synes jeg ser et mønster...
VM