Får jeg et liv?

Jeg ved ikke lige hvor mange informationer du har brug for omkring mig, jeg er 28 og kvinde, født den 2708 1980 i Århus, omkring ved en 16 tiden.
Hvornår begynder mit liv at arte sig? Jeg er så udmattet at jeg sommetider tænker på om det ikke bare vil være nemmere at afslutte det. Jeg er så træt af at min fars vold i min barndom har kostet mig alt, jeg er endt i dyb håbløs gæld fordi jeg har været så selvdestruktiv de sidste 28 år, jeg har ingen uddannelse fordi jeg var så destruktiv, jeg troede ikke på jeg ville leve til længere end de 20, jeg ved ikke hvordan jeg får min uddannelse for hver gang jeg starter kan jeg bare ikke overskue det. Jeg føler mig så alene i verden, jeg føler mig som en taber. Jeg er så vred på min far at han har gjort det her ved mig, det æder mig op indeni. Og jeg kan bare ikke komme videre med livet.
Kommer der bare lidt lyspunkter, eller kan jeg godt bare tage min afsked med det her lange og uretfærdige liv?

Det er ikke rart at læse dit indlæg, og man kan næsten mærke hvor opgivende og arrig du er.
Men det er håb forude, men det kræver bare du får styr på 1 ting af gangen.. også i den rigtige rækkefølge.
Det er jo kun DIG som kan forme dit liv, og du bliver sgu nødt til at starte med at få styr på fortiden, før du kan komme videre.
1. Du bliver nødt til at få styr på dit raseri overfor din far.. Er han stadigvæk i live eller hvad ?? Du skal have afsluttet det som er sket i din barndom på en eller anden måde, du kan UMULIGT komme videre før du har gjort det.
2. Du skal ikke tænke på uddannelse, eller fremtiden i det HELE taget før, du har fået styr på punkt 1. Det ville dræne dig mere end at gaven.
Man kan sige, for at få styr på nutiden skal man have styr på fortiden, og når man har styr på nutiden, SÅ kan man koncentrere sig om fremtiden!
Hvad er det din far har gjort ?? Altså jeg mener, du kan jo ikke lave om på det nu, og siden det har smadret dit liv, så må du da for helvede kunne se, at det er på tide at få gjort op med fortiden.. ikke ?
Du kan få en henvisning til en psykolog hos din læge, det kunne være det var en god idé, for ligesom at få prikket hul på det hele...??
Så må jeg lige sige : for det første er du ikke en taber, for det aqndet, så kan du GODT komme videre, for det 3, så kan du godt gennemføre en uddannelse MEN først, så du har overskud til det, og det kræver du får styr på den fucking fortid og dit raseri! for det 4, så må du indse du ikke kan gøre en SKID ved fortiden, så du kan ligeså godt komme videre.. for det 5, så er det DIG der skal skabe lyspunkter i dit liv.. Du skal SELV ville.. Men når du har fået styr på de andre ting, så kan du altså sagtens overskue det hele..... IGEN !

Godt skrevet!
Jeg fik sgu ondt af pigen, da jeg læste indlægget.
/Klokken

Længe vi bor her i DK er der altid muligheder, der er mange professionelle psykologer du evt kan få en henvisning til af din læge, et sted må man jo starte, bankerne kan man altid få en afdragsordning med, snak med jobcenteret om uddannelse muligheder, alt det lort man kommer ud for i livet, kan man på et eller andet tidspunkt i livet bruge som ballast, til at komme videre, der er i vært fald 95% af verdens befolkninger der gerne ville bytte med de problemmer vi har her i DK.

jeg har ikke så meget lyst til at fortælle alt for meget, der er ingen i min familie eller omgangskreds der ved at det ser så slemt ud, men de kender dog til min fortid. Jeg er incestoffer og han har tævet os siden jeg var 1½ til jeg var 8, så blev de skilt han kom i fængsel for vold mod min mor, samværd blev oprettet fra jeg var 10 til jeg var 13 da en fandt ud af hans overgreb blev ved. jeg har midtaget psykologhjælp, idag er raseriet bare anderledes. det er hadet til ham fordi han gjorde ting ved mig, at han traf de valg der så har gjort mig til det jeg er idag, for jeg er ikke normal idag, følelseskold, ingen sexlyst, ingen lyst til at være social, ingen sociale evner, jeg har faktisk ikke været sammen med andre mennesker siden jul. jeg ved ikke om der er nogen der kan hjælpe mere, derfor jeg ville høre den synske om hun idet mindste kan se om der er lys forude. hvordan skal jeg kunne få prikket hul på en gæld på langt over 300.000, ingen uddannelse er lig ingen penge til at betale noget, jeg er altså snart 30.

Jeg forstår godt du er rasende og HADER din far, for det er jo umenneskeligt det som han har gjort, og det kan på INGEN måde forsvares overhovedet.
Men fordi du HADER ham som pestet, det betyder vel ikke at dit liv skal gå FULDSTÆNDIGT i stå vel❓Altså jeg går ud fra, at du godt ved, hvis du besluttede dig for at prøve at se nogle mennesker, og fik et socialliv, fik nogle succesoplevelser i forhold til at skabe tillid til nogle folk, så ville du langsomt men sikkert genopbygget digselv og dit eget liv ikke ?
Er det fordi du ikke har kræfter til at bygge dit liv op, eller det fordi du ikke GIDER ?? 300.000 er sgu ingenting, når du ikke er ældre end 29 år, og at du ingen uddannelse har er sgu ligegyldigt, (jeg har heller ingen uddannelse) du kan sagtens få gode jobs af den årsag.. Du kan endda få et job, for din rædselsfulde fortid kan hjælpe andre mennesker som skal genopbygge deres liv efter en barndom som din.. Er sikker på du indeholder RIGTIG mange ting som andre mennesker ville værdsætte stort !
Tror du trænger til at nogle holder af dig på den RIGTIGE måde, og du kan få opbygget noget socialt, så du kan føle du kan GIV og FÅ noget..
Men som jeg skrev i mit første svar, så skal du altså SELV beslutte hvad fanden du egentlig vil.. Også skal du starte med at få styr på dit had til din far.. Det er HELT fint du hader din far, det ville ALLE sgu gøre, men det behøver jo ikke at gå ud over ALT andet i dit liv... vel ?

.......Som jeg ser det, er der lige så meget lys og kærlighed til dig i fremtiden, som du nu oplever fortvivlelse og mørke. LIge så meget mørke du kender, lige så meget lys vil du kunne opleve, er min dybeste og inderste overbevisning.
JEg kommer selv ra et hjem med vold, alkohol og alt muligt andet innerverende, men med hjælp fra gode terapeuter, spirituelle lærere og ikke mindst min egen viljestyrke, kan jeg se, at det der dengang virkede som min største ulykke og sorg, nu i dag i virkeligheden er min største gave.
Den har formet mig til det dybe, varme, kærlige, tålmodige menneske jeg er og har lært mig tilgivelsens kunst.
Jeg har en meget kraftig fornemmelse af, at det samme er gældende for dig. Der er en grund til, at du valgte at inkarnere i dette voldsprægede miljø og den grund åbner sig for dig lige så stille når du begynder at kige indad i stedet for udad.
Mærk dit indre, hvad sker der i dig, mærk vreden og søg noget hjælp til at lære at håndtere den og andre følelser der rumsterer i dig.
Du er velkommen til at skrive til mig igen, så kan jeg evt, hjælpe dig at finde en udviklingsgruppe i dit nærområde, eller kig ind til vort dejlige fællesskab på www.nemborg.dk og få mere hjælp af vores dygtige piger.....
Læs evt bogen: "Undskyld, dit liv venter på dig" af Lynn Grabhorn......
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.dk