Fælles ansvar men............

Først lige lidt om mig:
Min mand syntes for over et år siden at græsset var grønnere et andet sted, og han var derfor villig til at forlade mig og ungerne. Da det kom til stykket ville den pige han løb rund efter ikke forlade hendes familie. Derfor valgte han at blive hos os. Det var jo nok sådan at han ikke var lykkelig hos mig, men det var vist lige så meget hans egen skyld som det var min. Vi er kommet langt siden da men jeg føler ligesom at udviklingen er gået i stå.
Jeg har flere steder i dette forum støt på udsagn som: "min mand er fuld af bebrejdelser, kontrol, surhed osv han skulle hellere være glad for at jeg er der endnu." Sådan et udsagn har jeg svært ved at forstå. Tror de utro at man bare kan leve videre som om at det ikke var sket? At de ikke skal vise at de vil noget med en igen?
Jeg synes ikke jeg er efter min mand for det han har gjort, men jeg kan ikke rigtigt se hvorfor han (og andre i hans situation) ikke føler et større ansvar for at få familien til at blive hel igen. Min mand har bare undskyldt sig med at han ikke var lykkelig, og nu er det ligesom om at jeg skal lave mig om så han kan blive lykkelig. Er det urimeligt at han først får mig overbevist om at han ønsker at blive gammel sammen med mig?

Det er da så uendeligt ligegyldigt - i det sidste regnestykke - hvad han vil og ikke vil. Hvordan skal han overbevise dig? Du kan drage ham til ansvar, men ikke "give" ham følelsen.
Overvej seriøst om du gider det her på sigt! Er han din, fordi ingen andre vil have ham? Så smid ham ud!!
Søsterlig hilsen
Eva

Har I prøvet at få hjælp udefra?
Han skal vise, at han vil dig, - du skal vise at du kan tilgive.
Spørg dig selv, om du vil ham, - om du kan få et godt liv sammen med ham, eller om den står på "pligt-ægteskab" resten af livet. Hvad vil du med dit liv?
Det er jo kun dig/jer, der kan tage beslutningen, om I skal kæmpe videre, eller om det er tiden, hvor man starter på en frisk.
Jeg ved, hvad du tænker og føler, - tænk dig godt om, - og foretag et helhjertet valg.
Tanker, - en tilfældig mand i Danmakr

at nogen overhovedet overvejer at blive hos en mand der haft langvarige forhold ved siden af deres ægteskab. Det er mangel på respekt overfor en selv. At falde i en enkel gang, er en ting, men at man vælger at slå en streg over, at man er blevet bedraget gennem en lang periode, er da at træde på sig selv. Det ville en mand der virkelig elsker aldrig byde en kvinde. Rank ryggen og kom videre uden sådan et fjols. Det bliver aldrig godt igen.

du skal lave noget om for at han er lykkelig. Man er den man er og længere er den ikke. Med årene sker der ting både for en q og en mand. Man kan faktisg godt være lykkelig i mange år men etfer x antal år er man det ikke mere. Tror dette sker i flere forhold. Forstår slet ikke at du vil have en familie sammen med ham når han syntes græsset er grønnere på den anden side

Kære du,
Jeg har været igennem hele processen og det er ikke nemt. Du skal gøre op med digselv om du synes dit forhold er værd at bygge på. Der er nogle skår der ikke kan laves om, men det er muligt at få en fantastisk liv alligevel.
Hvis du synes det er værd at arbejde for skal du gøre 3 ting, for din egen og ikke hans skyld.
1. Det første er at du skal være vred og ked af det m.m i en tidsbegrænset periode. I den periode skal han lytte til dig en halv time 3 gange om ugen. Det skal ikke være en diskussion, men han skal høre hvad du siger. Svar behøves ikke. Jeg gjorde det i en måned. Da måneden var slut begravede jeg vreden. Jeg skrev ned alt hvad der havde gjort ondt i vores forhold ned. Jeg tog brevet og begravede den ned i haven i gården.
2. Så tilgav jeg ham.Igen ikke for hans skyld, men for min. Jeg ville ikke bruge mit liv på at være vred og bitter. det fortjente jeg ikke. Jeg fortjener at være lykkelig - med eller uden en ægtefælle.Samtidig med tilgivelsen besluttede jeg mig til at mistro og kontrol var ydmygende for mig. Det ville jeg ikke nedværdige mig til. Så jeg tjekker ikke mobil eller andet.
3. Skab din egen lykke. Når manden ser at du er tilfreds, udadvendt og aktiv uden at han er en del af det, kommer jægerinstinktet frem igen. Han vil arbejde hårdt for at gør sig fortjent til din kærlighed. Han vil være stolt af at være sammen med dig. Du finder samtidig ud af at din lykke ikke er afhængig af et andet menneske, men at du skaber lykke indenfra.
Vi gik til parrådgivning og der fik jeg at vide at det jeg havde gjort forinden var meget helende. Sådan oplevede jeg det også. Vi gik til rådgivning fordi vi havde glemt hvordan vi talte sammen, og det er kommet på plads sideløbende.
Held og lykke.
Micha

Er du en klon af joan ørting? Hvor lavt!

Nej, jeg er heldigvis min egen. Jeg byder ind med min erfaring. Det er et meget svært og tungt svigt i et ægteskab, men jeg er ikke blind for at jeg svigtede migselv, ved ikke at gøre mig selv til en prioritet. Da jeg gjorde det, blev jeg også en prioritet for andre.
Men kære Ekstra Ekstra, hvilke gode erfaringer kan du byde ind med?