Det ville være rimeligt om fædre, der ikke vil se deres børn fik en dom (medmindre de kunne komme med lægelige beviser på, at de ikke kan tage sig af børn).
tilføjet af Mercedes
Pas på
Ville det være også rimeligt at de børn der ikke vil se deres far, at de også får en dom ????
tilføjet af fynboi
Rædselsfuldt sprog
Både Anonym og Mercedes skriver så det er svært at forstå meningen
tilføjet af enya-
Sikke noget sludder!!!!
Langt de fleste kan ikke forstå at mænd kan tage den beslutning - men i langt de fleste tilfælde tror jeg faktisk ikke det er fordi manden er et stort svin, jeg tror der ligger mere bag den tunge beslutning!
Jeg havde engang en kærste der havde valgt at frasige sig sit barn, pga. en komplet vanvittig eks kone!
Hun havde forsøgt at stikke ham ned to gange, hun gjorde ALT for at genere og ødelægge hans liv, i jaloxi vel og mærke 2 år efter de var gået hver til sit, og hun havde været utro utallige gange under deres forhold, hvilket var grunden til det endte.
Han frasagde sig barnet fordi han ikke kunne klarer presset fra hende.
Min dør står altid åben, og jeg vil håbe han opsøger mig når hen en dag selv kan tage beslutninger sagde han.
Men jeg er nødt til at sige farvel og på gensyn for nu -
Det er for mig uforståligt hvordan man kan undvære sit eget barn, men til tider kan jeg dog forstå at man kan være tvunget til at vælge sådan en hjerteskærende beslutning, både for barnet og sin egen skyld.
Enya-
tilføjet af dulkis
Den slags situationer er selvfølgelig helt utålelige
- men det er det såmænd også mange andre steder, hvor det "går nogenlunde" fordi voksne er rene mongoler, når det kommer til at være uenige og især uvenner. Det er fuldstændig umuligt at få skilt skidt og kanel.
- Når det så er sagt, så tror jeg måske at trådholderen er ude efter de her "hovsa-jeg-mente-det-ikke- så- alvorligt- fædre", der, når graviditeten er en realitst bestemt ikke skal have ødelagt deres ungdom af et barn nu (trods det, de med raske fjed nærmer sig de 40) Altså de der, der nægter selv at tage ansvar for, om de avler børn eller ej.
- Men vi må nok indse at ingen kan tvinges til at føle noget, de ikke føler. Det gælder også ansvar, så tilbage er egentlig bare at sige til kvinderne, at de må lærer at sortere i hvem de dyrker sex med og indse at man ikke kan pålægge mænd ansvar for prævention. En egoistisk hvalp blever jo ikke en ansvarsfuld far henover natten. Hvor skulle det komme fra?
- Men jeg synes måske at et forhøjet bidrag kunne være lidt motiverende - ikke til at se barnet - men til at tage sin del af ansvaret for præventionen. Børn skal ikke overlades til nogen, der ikke har en oprigtig interesse i dem. Og det kan vi ikke lovgive os ud af.
tilføjet af anonym
underordnet
om det er barnet eller faderen der fravælger samværet. Begge dele vil være faderens skyld, da der ikke er nogle børn, der ville fravælge en far, der tager sig godt af dem.
tilføjet af anonym
Røverhistorie
Hvis man er en far, der ønsker at give sit barn et godt liv overlader man det ikke bare til sådan en kvinde, så gør man krav på alle sine rettigheder, for at der også kan blive gjort gode ting for barnet.
tilføjet af enya-
jeg er fuldstændig ligeglad med om folk tror der er en røverhistorie eller ej
historien er sand. manden forsøgte sig hos statsamtet - hos kommunen, socialforvaltningen - vuggestuens hjælp - og søgte om fuld forældermyndighed og tabte.
Moren var vanvittig af jaluxi - og uligevægtig.
Men nu var det trods alt kun ham hendes raseri anfald gik ud over - og ikke barnet.
Jeg var med ved flere lejligheder ved bla statsamtet, og her kiggede man udelukkende på mor/barn - hvad der forgik mellem forældrene var mellem DEM ikke barnet.
Nu ligger sagen flere år tilbage, og der stod fædre ikke så godt som de gør idag.
Min daværende kærste valgte som han gjorde, for også at give barnet som var meget påvirket af sagen, ( det var lille men alligvel ) noget ro.
Og han ville gerne se hans barn, men han syntes bare at det var skadeligt for barnet at opleve Moren som barnet gjorde, når hun opsøgte os og var ude af sig selv af hysteri.
Tragisk JA, og noget JEG aldrig kunne have valgt, men til dels kan jeg altså gost forstå ham, for drengens skyld.
tilføjet af anonym
ja, i det mindste
sørge for at have samvær, så han kunne se hvordan det gik og så slå til, når der var grundlag nok til at tage barnet.
Kender en far, det tog ham fem år at få sine børn. Og han fik dem ikke samtidig...der gik år i mellem, men han fik dem tilsidst.
Jeg mener ikke man skal opgive.... kampen for sit barn.. det ville jeg aldrig.
vh anonym