Følelser i klemme?
Det var byturen, som jeg ikke skulle ha' været på, men alligevel kom til.
Fik et opkald torsdag aften, om jeg ikke kom og fik et glas champagne oven på en piges fødselsdag.. Fint nok.. Jeg er frisk. Det er så usædvanligt, jeg får et spontant opkald fra en tøs, så hvorfor ikke?
Jeg tog afsted, og tøsen havde fået så hatten passede.. Jeg selv var pinligt ædru. Blev krammet som aldrig før, hun forsøgte at kysse mig, og det var ikke kun på kinden. Tænker mine tanker: "Ikke idag, hun er alt for stiv, og tænk hvis der ikke menes noget med det"
Igår var så dagen, hvor jeg ville afprøve det.. Da jeg havde en vis interesse alligevel. Men næh nej, der skete intet.. og kunne ikke rigtigt få en ordentlig kontakt til hende. Ikke et lille kys, og ikke den positive opmærksomhed. Hvorfor?
Når man kender hinanden, kan man ikke lade vær med at lægge noget i det, stiv eller ej, eller jeg kan ihvertfald ikke.
I øvrigt er jeg en 20 årig fyr, allerede forvirret i forvejen, og så kommer det her som en sky på en klar himmel. Må man ikke have lov til at vente i første omgang? skulle man ha' sprunget ud i det, da chancen var der? jeg ved det ikke helt.. Der ville jo helt sikkert ha' været personlige konsekvenser hvis der så IKKE var ment noget med det fra hendes side, derfor også min tilbageholdenhed i første omgang, pga. af at hun var stiv.
Hvad gør man? kunne selvfølgelig ha' skrevet en sms hvori man spørger om der mentes noget med det i fredags. Hvori man kan få 3 efterfølgere..
1. Der bliver intet svar.
2. Manglende forståelse, hvilket betyder nej.
3. Ja..
Det er jo heller ikke sikkert at hun husker det.. Men kan jo ikke lade vær med at tænke: selvom hun var stiv, må der jo alligevel lægge et eller andet til grund, især når hun ved hvem jeg er.
En mulig kærlighed mærkes så sjældent, men når der endelig kommer følelser i klemme, ja så påvirker det sørme.
Det sidste jeg vil, er at miste kontakten til denne person. Derfor mit eget tankemæssige dilemma :-S
Fik et opkald torsdag aften, om jeg ikke kom og fik et glas champagne oven på en piges fødselsdag.. Fint nok.. Jeg er frisk. Det er så usædvanligt, jeg får et spontant opkald fra en tøs, så hvorfor ikke?
Jeg tog afsted, og tøsen havde fået så hatten passede.. Jeg selv var pinligt ædru. Blev krammet som aldrig før, hun forsøgte at kysse mig, og det var ikke kun på kinden. Tænker mine tanker: "Ikke idag, hun er alt for stiv, og tænk hvis der ikke menes noget med det"
Igår var så dagen, hvor jeg ville afprøve det.. Da jeg havde en vis interesse alligevel. Men næh nej, der skete intet.. og kunne ikke rigtigt få en ordentlig kontakt til hende. Ikke et lille kys, og ikke den positive opmærksomhed. Hvorfor?
Når man kender hinanden, kan man ikke lade vær med at lægge noget i det, stiv eller ej, eller jeg kan ihvertfald ikke.
I øvrigt er jeg en 20 årig fyr, allerede forvirret i forvejen, og så kommer det her som en sky på en klar himmel. Må man ikke have lov til at vente i første omgang? skulle man ha' sprunget ud i det, da chancen var der? jeg ved det ikke helt.. Der ville jo helt sikkert ha' været personlige konsekvenser hvis der så IKKE var ment noget med det fra hendes side, derfor også min tilbageholdenhed i første omgang, pga. af at hun var stiv.
Hvad gør man? kunne selvfølgelig ha' skrevet en sms hvori man spørger om der mentes noget med det i fredags. Hvori man kan få 3 efterfølgere..
1. Der bliver intet svar.
2. Manglende forståelse, hvilket betyder nej.
3. Ja..
Det er jo heller ikke sikkert at hun husker det.. Men kan jo ikke lade vær med at tænke: selvom hun var stiv, må der jo alligevel lægge et eller andet til grund, især når hun ved hvem jeg er.
En mulig kærlighed mærkes så sjældent, men når der endelig kommer følelser i klemme, ja så påvirker det sørme.
Det sidste jeg vil, er at miste kontakten til denne person. Derfor mit eget tankemæssige dilemma :-S