Føler mig snart "presset"

Jeg er 28 år og inde i et forhold der går rigtig godt. Jeg har været sammen med manden i 1 år og 2 måneder. Vi er meget glade for hinanden og jeg synes det kører rigtig godt.
Men nu hvor han er 30 og jeg er 28, så har jeg lagt mærke til, at folk konstant spørger om vi skal flytte sammen, giftes, have børn, forloves osv osv osv.
Men vi har jo kun været sammen i lidt over 1 år.
Vi er begge to meget glade for at bo hver for sig. Vi nyder hinandens selskab rigtig meget, vi er gode til at give hinanden plads og han har lige købt sin egen lejlighed tæt på mig, så jeg synes det er alletiders som det er nu.
Men jeg har oplevet at det er meget ofte, man bliver mødt med de spørgsmål og ikke bare det, folk kan faktisk godt være fordømmende overfor min kærestes og mit forhold, fordi vi ikke overvejer at flytte sammen allerede osv. Hvordan kan det egentlig være? Det er som om at mange tror, at hvis man virkelig vil hinanden, så flytter man også sammen så hurtigt som muligt.
Men hvorfor skal man det? Jeg synes det er dejligt bare at hvile i forholdet og de stunder vi har sammen og det er dejligt at gå hjem til sin egen lejlighed, når man kommer træt hjem fra arbejde eller studie eller noget og bare være alene og lige lade op.
Jeg vil da gerne flytte sammen med ham på et tidspunkt, men hader når kærlighed skal forceres og sættes i rammer.
Min brors kæreste er feks helt vild og var parat til både at blive gift og få børn og flytte sammen efter et halvt år og efter et år flyttede de sammen. Min bror holder meget af hende, men er faktisk træt af, at det gik så hurtigt det hele. Jeg synes man skal tænke sig godt om, inden man lige lader forelskelsen forandre ens liv radikalt. Det kan ende med at ødelægge noget der kunne have været rigtig godt.
Det skal afslutningsvis siges, at han har boet sammen med sin bror i en del år og glæder sig til at bo alene. Jeg har også indtil for 3 år siden boet sammen med alle mulige og oven i købet delt værelse med nogen, så jeg er også rigtig glad for at bo alene.

Det lyder da helt ideeelt at bo hver for sig. Så pyt med hvad de andre mener.

Desværre sådan, at hvis man ikke opfører sig som største parten, er man mærkelig og folk skal hele tiden gøre en opmærksom på at man gør tingene forkert.
Lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet og be folk om at passe deres eget, men er nemlig røvirriterende, kender det..
Men for mig at høre, lyder det da til i har et noget sundere forhold, end mange af dem hvor det ikke kan gå hurtigt nok...

Jeres forhold er det sidste nye. Med et godt dansk udtryk hedde det living together apart.
Man er kærester, men har stadig behov for tid alene, og bor i hver sin lejlighed.
Jamen er det ikke den perfekte kombination. Man er kun sammen når man har lyst, og bliver ikke generet af kærestens dårlige vaner.
Men det er rigtig, at der ofte opstår et pres fra ens omgivelser når man nærmer sig de 30.
Så kan det ikke gå hurtig nok med at blive gift og få børn.
Jeg tror bare de andre er misundelige. Og prøver at lokke os i en fælde😉

skal vel ikke påvirke dig?
Det er SÅ typisk, at hvis ikke man i alle handlinger vise at man bare et på vej ind i kernefamilien, ja så må det jo være et problematisk forhold. Og hvis man så ikke omtaler alle mulige og umulige problemer - ja så er den jo helt gal. Et problemfrit forhold hvor I har det rart sammen og hviler i jer selv, med tillid og kærlighed ???? Det går bare ikke.
Bliv du bare hvor du er, og når nogen spørger til hvornår I skal flytte sammen, giftes, have børn, villa, volvo, vovhund og sommerhus - så spørg dem hvorfor de dog har så travlt på dine vegne.

Jeg ville gerne leve som du/I gør det .... må i mine øjne være optimalt på den måde.
Jeg tror folk har så skide travlt med hvordan andre lever fordi de kun tror der findes en måde at gøre det på. Mit råd er ... ignorer det.
Det er underligt som man skal stå til ansvar overfor andre nå man lever på en anden måde en den traditionelle. Jeg oplever noget af det sammen fordi jeg lever alene. Enten må jeg være homo eller også må jeg være en stakkels ulykkelig person. Det er så trættende at skulle forklare det hver gang at jeg faktisk er glad for mit liv og at at bo alene.
Jeg render sku da heller ikke rundt og spøger folk hvorfor de bor sammen ... hvorfor de skal giftes .. eller hvorfor de skal have børn.
Du skal ikke ændre på dit liv fordi nogen har et problem med det.
Captain

Jamen jeg kan heller ikke se problemet i, at man ikke lige kaster sig i favnen på al den kæresteidyl med det samme. Jeg kan godt lide at mit forhold er afslappet og jeg kan jo bare se på min bror, at han måske synes det er knap så fedt at det er madammen der sætter dagsordenen, ellers skal de diskutere det næste år. Så nu er han flyttet sammen med hende for tidligt. Jeg kender flere par der har lavet samme nummer.
Men folk må jo gøre hvad de har lyst til, det skal bare gå den anden vej også. Jeg vil så også gerne gøre hvad jeg har lyst til :-)
Jeg får fnidder af folk der kun ser børn og hus så snart de har været sammen med deres kæreste i en måned. SLAAAAP AAAFF. Ødelæg nu ikke det forhold fra starten, det er da en skam.
Og vi lader og ikke lokke i en fælde, er glad for at vi er flere herinde, der ikke lige har megatravlt med af flytte sammen efter 3 min 😃

det vil jeg sige.
Jeg synes bare det er så pres, at folk skal være så fordømmende overfor mit og min kærestes forhold. Som om at et forhold ikke kan fungere hvis man ikke lige køber hus, lejlighed og får børn efter et år.

SUK - jeg håber tendensen ændrer sig. For selvom jeg ikke lader mig mærke med deres pndede og irriterende spørgsmål, så synes jeg alligevel det er pres at man skal høre på det hele tiden 😕

Det er så underligt at folk mener de har ret til at være fordømmende fordi man ikke lever som de gør. Og det trænger ikke igennem når man siger, at man faktisk er tilfreds med det man har nu. Man får bare en affejende kommentar eller en mistænksom mine.
Virkelig mærkeligt.
Jeg var single længe inden jeg mødte min nuværende kæreste og jeg var ret glad for det, men det forstod folk ikke. De så mig som værende ulykkelig.

Men kunne være meget sjovt at spørge folk om hvorfor de vil have børn og flytte sammen osv osv 😃

men det er som om at folk nægter at forholde sig til det faktum, at der kan være flere måder at have et parforhold på end den de vælger.

Jeg føler også at vores forhold er meget sundt og afslappet. Masser af kærlighed, tillid og plads. Jeg kunne ikke ønske mig det bedre 🙂 🙂

godt forstå🙂
Jeg ville gerne møde en mand der gad at leve sådan et liv, hvor man lige præcis tager det stille og roligt og hvor de ikke synes man er helt gak, fordi man ikke har boet med en, når man er 32 og har haft forhold der har været mere end 2 måneder.
Den sidste jeg var på date med synes jeg var gak, fordi mit sidste forhold varede ca. 6 måneder og vi ikke havde boet sammen. Han troede faktisk jeg var en kold kvinde pga det😮
Næehh.. du, nyd det, og lev hvert et minut, det er et af de sundeste forhold jeg længe har hørt om🙂

må sku da være at de folk man har omkring sig er glade og tilfredse .... men i deres verden er det ikke i overenstemmelse at leve alene eller som du hver for sig og så det at være glad/tilfreds/lykkelig.
Ja at stille spørgsmålstegn til deres liv kunne måske være kommentaren fremover .... jeg går også nogle gang også og tænker at jeg måske bare skulle sige "JA jeg er homo ... og hold så din kæft" .... 😃
Jeg syntes det er super fedt at I kan få det til at fungere med hver jeres bopæl. De fleste af dem jeg har mødt vil flytte sammen .. have børn ... bil ... hus ... inden fanden får sko på. Det er så forudsigeligt og kedeligt .. jeg kan ikke magte den tanke så hurtigt efter man har mødt hinanden. Syntes det lynhurtigt bliver trommerum ... så er der kun tilbage at vente på pensionen. Men jeg tror folk er tryghedsnarkomaner generelt .... jeg bliver kvalt i dette vil sku også have noget frihed.
Men det er svært at finde det du har fundet efter min opfattelse ... så bare hold fast 🙂
Captain

Jeg forstår hellere ikke den fart.
Det er jo så nok kvinder møder er har fart på😉 og det eneste de mænd jeg møder tænker på er avlsproduktion, og jeg kan ikke forstå dem.
Hvad er der lige præcis i vejen med at nyde hinanden, tilværelsen, og have tid og mulighed for at være sig selv selvom man er et godt forhold?
Jeg kender mange kvinder der har det som mig og hellere ikke ligefrem gider det der med at skulle flytte sammen lige med det sammen, eller have børn og vi er singler i evigheder, men der må da findes mænd der passer til os...
Nu er der da fundet en - Captain-of-sin, kvinder i starten af 30'ernes drømmefyr😉 Du må godt nok være ombejlet🙂

Anja skal da endelig fastholde det unikke forhold, hun har lige nu. At bo hver for sig er i min optik det optimale simpelthen.
Jeg var INDEN jeg flyttede sammen med min mand, meget opsat på vi skulle fortsætte med at bo hver for sig. Og jeg var meget ked af vi absolut skulle bo SAMMEN - selvom jeg alligevel glædede mig lidt, idet vi købte et stort hus så der var plads til også at leve sit eget liv. Dvs. med "eget værelse" meget vigtigt for kvinder især.
Nå men jeg ville godt kærlighedsforholdet, da jeg elskede ham højt. Men han ønskede nu mere samvær, og da han ellers var i min lejlighed næsten DAGLIGT, kunne vi jo ligeså godt flytte sammen i et større hus, hvor der var PLADS til at være sig selv også. Men helt ærligt, allerhelst ville jeg have fortsat som vi gjorde med at bo hver for sig og så bare ha` mødtes, når vi havde behovet - men IKKE hver eneste dag!!!
Problemet er nok at mænd (min erfaring) helst vil have kvinden hos sig døgnet rundt. Jeg var meget alene førhen og nød det i fulde drag, og jeg savner det sådan i perioder, men man kan jo ikke få både i pose og sæk, så jeg står inde for mit valg i tosomhedsidyllen. 🙂
Nå vi flyttede så sammen og vi fik en masse gode år, og meget bedre end forventet faktisk. MEN jeg er overbevist om at havde det gået som jeg ville, dvs. at vi netop IKKE var flyttet sammen, men i stedet havde levet hver for sig, så havde det været langt nemmere at fastholde eros og kærligheden også. Og jeg tror slet ikke vi havde fået den alvorlige krise, som den vi fik med min mands svigt mht. at støtte mig i min kunst og mit svigt mht. at jeg blev utro i en periode. Vi havde ikke hængt så meget af vores liv over på den anden person, og vi havde ikke slidt på hinanden i kedsommelige daglige småskænderier.
Men allervigtigst for mig: min karriere var også forløbet bedre!
Lige p.t tiden fungerer det bare fint med tosomheden under samme tag, men hvor har det dog kostet energi. Så kunne det ikke gøres på en langt mere konstruktiv og nemmere måde at have et tæt kærlighedsforhold? Dette spørger jeg mig selv tit og ofte om.
Mit råd til Anja: lyt ikke til de småborgere du åbenbart har som omgangskreds - hm hvad med at skifte vennekredsen ud?. For de tør tydeligvis ikke leve et selvstændigt liv, når de har så travlt med at hævde deres eget og mistænkeliggøre din levemåde. Det tyder på de slet ikke er integreret eller lykkelige i deres livform, for var de det ville de netop IKKE have behov for at stille spørgsmålstegn ved andre folks levemåder 😉
Ja måske frygter de grundlæggende friheden og MÅ bare have "kærligheden" buret inde bag lås og slå - med fire tykke vægge omkring sig, så de kan føle sig helt SIKRE! Det er nok mere behovet for det sikre og "trygge" end selve FØLELSEN af at elske et andet menneske, der bærer deres kærlighedsforhold. Jeg har altid ment at kærligheden er en fri fugl, som ikke kan indfanges, og fanger man den og burer den inde, eksisterer den som levende død. Al spirit som fuglen måtte ha` er forsvndet, for sætter man kærlighedsfuglen i bur, fratager man den både dens identitet og skønhed.
Pusser [f]

Men hvad betyder egentlig denne såkaldte sikkerhed eller tryghed for kærligheden, når man bor under samme tag. Prøv at se jer omkring hvor mange der vægter sikkerheden højere end selve følsomheden i et kærlighedsforhold.
Og så er der i kølvandet på "sikkerheden" og "trygheden den voksende utroskab. Ja de (vi)skulle lige prøve om vingerne stadig fungerede - så fuglen blev sat fri for den MÅTTE bare UD for i et kort lidenskabligt vingesus at svæve frit over parelhustagene....
Ang. vennerne: Altså mine venner har nu aldrig betvivlet min - til tider - mærkværdige livsindstilling. Derfor hvis der et problem med vennerne, så mener jeg man vel selv ude om det. Vælg nogle mere interessante venner, det er mit forslag. Blandt de venner jeg har lever mange iøvrigt alene og flere uden et fast parforhold, og de virker som flest (med få undtagelser) ret tilfredse med deres liv. Ingen grund til at tro de ønsker at leve vores liv med fast partner under sammen tag.
De mest interessante er lidt bohemetyper, og de nyder deres liv og frihed i fulde drag.
Men alt i alt er det vel også et spørgsmål om ens eget personlige og BEVIDSTE valg i livet. OM det nu også stemmer overens med de grundlæggende ønsker man har - fremfor nedarvede drømmebilleder om det "lykkelige" liv som man så bevidstløst hægter sit liv på. For så alt for sent i livet at opdage det alligevel bare var et liv levet på andenhånd - man gjorde bare som "de andre" og det burde vel være ok. Meeen...😮
Personligheder lever iøvrigt deres helt eget liv og er i bund og grund bedøvende ligeglade med hvad andre mener og tænker! Heldigvis er der da plads til mange forskellige livsmåder i vores samfund, så hvorfor i alverden ikke bare nyde, vi har så mange muligheder, fremfor at leve og tænke som var vi underlagt samme livsnorm dikteret fra STATEN. Har reklamernes (underholdningsindustriens) indoktrinerende lykkesyn virkelig overtaget styringen af folks bevidsthed? BARE denne faktorX syge - der har ramt størstedelen af befolkningen - er da bekymrende i al sin kedsommelige ensformighed.
Men i bund og grund er det vel også underordnet, hvad ens (ordinære?) omgivelser ellers mener eller tænker om ens liv - er det ikke❓ 😉

Pusser

Det ville han også være af mig, hvis jeg kendte ham. Jeg er OGSÅ træt af at folk har så helvedes travlt med glansbilledeidylen. Som Steffen Brandt sang "dette åbenlyse selvbedrag, som intet håb kan bære". Jeg er helt enig.
Anja pris dig lykkelig for dit vidunderlige forhold. Andre ender med at blive misundelige, fordi de havde så travlt at de glemte at mærke.

jeg ikke hvor gammel du er, men jeg opfatter faktisk at kvinder der er i alderen sidst 20'erne til midt 30'erne som er single, ofte er single pga. de ikke gider det der ræs.
Og mændene har så travlt😕
Så mr Captain-of-sin vil være meget ombejlet af de single kvinder jeg kender i den alder🙂
Og hvorfor skal det egentlig gå så hurtigt?
Jeg har hørt at nogen - dem der bor sammen, ikke mener at man er seriøs i sit parforhold hvis man ikke er flyttet sammen inden for 6 måneder, jeg kan bare ikke forstå hvordan det gør et forhold mere seriøst.....