Første lange forhold

Det er vildt nok, i en alder af 28 år er jeg i mit første lange forhold. Det vil sige for mit vedkommende betyder det halvandet år.
Jeg kan godt mærke at jeg lidt er en hund i et spil kegler. Jeg skal lære, at man gerne må slappe af i forholdet og ikke være på hele tiden. Det er okay bare at være sammen uden at man bør foretage sig noget. Det er ok der ikke flader søde ord af hele tiden osv. Han skal nok være der. Og han er der. Han er dejlig og vi har det dejligt sammen, men jeg er så meget mere uerfaren end ham og det kan gøre mig lidt usikker på mig selv.
Jeg har haft kærester, men mine forhold stoppede normalt efter et halvt år.
Jeg føler nogen gange at han må tro, at jeg er en stakkels begynder🙂 og jeg bliver usikker og prøver at arrangere alle mulige ting vi kan lave sammen, selvom vi begge har travlt med studiet. Jeg tør næsten ikke rigtig bare slappe af. Er der nogen der kender den fornemmelse og hvad gjorde i for at komme videre? Hvad råder i mig til at gøre.
Min kæreste er meget dejlig og tålmodig og jeg gider ikke køre ham træt, jeg ved bare ikke hvilken vejbane jeg skal lægge mig i🙂

Hej Katrine
Jeg havde faktisk passeret de 30 år, før jeg indledte mit første lange forhold (og forhåbentlig også det sidste, da det stadig står på 🙂). Før det, havde jeg kun haft meget få forhold, det længste på kun 2mdr og det var endda et distanceforhold. Sååeh, dén der undskyldning med, at du er uerfaren....hehe 😃😃
Jeg synes slet ikke, at jeg oplevede at blive rådvild på samme måde, som du gør det nu, ej heller 1½ års tid inde i forholdet. Så jeg undrer mig lidt over dit indlæg, jeg kan slet ikke genkende situationen, må jeg sige....😕
Derimod oplevede jeg allerede efter få måneder i forholdet, at jeg blev meget irriteret. Det var den første kæreste, jeg var sammen med stort set 24x7 og jeg tror jeg kunne mærke, at jeg ikke længere var "min egen lykkes smed" og derfor ikke længere kunne gøre lige akkurat som det passede mig. Det eskalerede en dag ca. 3mdr inde i vores forhold, hvor min kæreste ville rydde op i min lejlighed (vi var ikke flyttet sammen endnu, gjorde det dog et par måneder efter) og hun begyndte at reorganisere mine ting. Jeg reagerede MEGET voldsomt og blev meget rasende og overfuste hende fuldstændigt. Da denne reaktion normalt SLET ikke ligger til min natur, blev min kæreste naturligt nok bange og flygtede ud fra min lejlighed og var fuldstændig tavs på sin mobil flere timer senere.[:*(]
Pludselig vidste jeg godt, hvad klokken havde slået og indså nu konsekvenserne af at være i forhold, at man skal lære at leve SAMMEN og at man ikke kan lade alle ting gå efter éns eget hovede. Jeg må sige, at denne lektion var nok for mig. Fra dén dato fokuserede jeg pludselig drastisk mere på at nyde det at være 2 og samtidig NYDE at jeg ikke længere fuldstændig var herre over tingene selv men at lytte til min partners forslag SELVOM jeg var uenig.
Som en krølle på historien, har min kæreste sidenhen fortalt og ikke mindst VIST mig en del mere tolerance og hun er godt klar over at hun var meget gennemtrumfende og at det ikke kun var mig, det var gået ud over dengang. Ikke som en konsekvens af denne enkeltstående "happening", men småting henad vejen i de småskærmydsler, der ALTID vil være i et forhold. At finde denne tolerance har nok været vigtig specielt i vores forhold, da vi virkelig er som ild og vand.
For mig har det mere drejet sig om at finde balancen i forholdet, hvornår vil man det samme og hvornår vil man det ikke, samt ikke mindst at give plads for hinanden. Det har vi begge lært.
Men som sagt: den der rådvildhed, som du nu oplever, den kan jeg slet ikke genkende. Er du meget aktiv / har du svært ved at sidde stille? Har du tænkt dybere over, hvorfor du ikke rigtig tør slappe af?
Ja kort sagt: hvad gør egentlig at du standser op og får lyst til at skrive dette indlæg? Jeg må sige, at jeg ikke rigtig kan gennemskue dine tanker....
Ellers; ja, bare slap af og tag tingene som de kommer [s]🙂
Venlig hilsen
A Man 72

tag tingene som de kommer ... det er helt ok bare at sidde og se en film sammen i flimmerkassen ... eller måske endda sidde i hver sit rum og lave hver sin ting ... han læser en bog i stuen, mens du sidder og surfer på nettet ... det er ikke noget forholdet tager skade af, tværtimod.
prøv næste gang at du vil arrangere noget, så gør det sammen med én af hans venner, send ham i byen alene med vennerne og lad være med at ringe eller sms'e til ham den aften, han skal nok komme hjem igen ... og hvem ved, måske er det så din tur weekenden efter.
Et forhold bliver kun stærkere af at man giver hinanden lidt frihed ... det viser at man har tillid til sin partner, og at man hviler nok i sig selv til ikke at behøve at være sammen med dem 365 dage om året
kort sagt ... begynd at lave noget hver for sig ... bare det ikke tager overhånd
😃