Gadehåb

Du lever i et hav,
svømmende igennem brosten,
over gadekryds,
ser hvordan ordene,
hænger i en summen,
det er tomme ord,
der flyver i luften,
resonansen er væk,
røgen er overalt.

Ned af gadens glans,
svævende i mængder,
driver tiden,
lyset leger,
men du kan ikke tale,
du ser blot tomrummet,
i oceanet af individer.

Et skrig forfalder blidt,
rammer silkesporer,
taget med fløjlshandsker,
indsnævret til et endeligt,
hvor efterårets flammende natur,
trækker dig ind,
fylder dine vener,
med lyde,
af ærlighed.

Genklangen i muren,
ryger ud i mængden,
forsvinder lige så stille og roligt,
mens dine tårer,
forlader dit sind,
hvor du ser drømme briste,
smil forgå,
ønsker falme,
og du kikker blot,
sanser din tilstedeværelse,
i din manglende,
bekræftelse.

Fundamentet rasler,
byen skriger tårer,
men det forslår sig i tiden,
tårer fordamper,
oplevelser indprentes,
og det bliver okay igen,
med tiden,
som din ven,
er tomrummet befriende,
og du indser,
at du måske en dag,
kan tale igen.
http://anglicismo.smartlog.dk/gadeh-b-post221650