Gammel utroskab ødelægger tilliden til nye partnere..

Det er jo med største nederlagsfølelse at jeg skriver dette selv om jeg er en relativ moderne mand i midten af 30'erne som burde kunne tackle det bedre.
Da jeg var i starten af 20'erne havde jeg en kæreste som fandt en anden fyr mens vi boede sammen. De var unge, dumme og lede. F.eks. en dag ved et stoppested stod jeg og ventede på bussen.
De stod overfor og grinede ad mig, mens han åbenlyst stod og tog hende på brysterne. Jeg gik så hjem og drak en flaske whiskey og dumpede eksamen dagen efter.
Ord som "Heldigt for dig at du ikke fik børn med hende og du slap af med den sæk", virker ikke nok helende på dette sår.
Der var jeg på selvmordets rand og det var umuligt for mig at fungere. Jeg var så chokeret at jeg ikke fandt en kæreste igen før jeg nåede de 30.
Med tiden er jeg blevet mere hærdet og kan godt gå på arbejde dagen efter og lade være med at græde når pigerne slår op. I det hele taget lade være med at græde over dem, men bare pakke det væk og være stærk i situationen.
Utroligt så tvivlende nogle kvinder bliver når ens reaktion er at trøste dem, tilbyde dem noget at spise og sige at det går nok alt sammen og det skal de ikke tænke på, jeg klarer mig uden dem..
De to gange har prøvet det, er det altid endt med at de har ombestemt sig, men jeg vil ikke gøre det mere for hvem gider en kæreste som ikke kan bestemme sig.
Min sidste kæreste for to år siden tror jeg også var mig utro eller i al fald snakkede lidt for hyggeligt over sms med en anden fyr.
Jeg konfronterede hende ikke med det en dag hvor jeg så hende modtage en sms og ligne en dårlig samvittighed. Hun lignede totalt en lille pige der var taget på fersk med fingrene i kagedåsen.
Jeg snakker med hende en gang i mellem og jeg har stadig varme følelser for hende og de er kommet frem igen ansporet af de samtaler og foråret.
Utroskab vildere end et kindkys er mig selv en helt fjern tanke selv om jeg da gerne flirter lidt med en kollega. Jeg kan også sagtens leve med at en kæreste flirter lidt med andre, bare jeg ikke lige selv skal stå og se på.
Jeg vil slet ikke være kæreste med en kvinde som jeg overhovedet kunne mistænke for ikke at have moralsk rygrad nok til enten at sige hun vil have et åbent forhold eller holde sig væk fra andre fyre.
Jeg er selvfølgelig ikke bedre end at jeg har telefonsexet med nogen kvinder i forhold og været i seng med en enkelt. Der er jeg jo single og har ikke lovet nogen noget, siger logikken. Lissom at man gerne må kysse med en vens ex-kæreste bare der er gået et par år siden bruddet.
Nu tænker jeg over, hvordan jeg skal leve med mine ex-kæresters utroskab. Jeg gider ikke være en magnet for piger uden moralsk rygrad og jeg er blevet meget mistænksom overfor kvinder. De andre har jo været mig utro så hvorfor skulle jeg kunne stole på en ny?
Det jeg søger er en vinkel hvorpå man kan leve med tanken om at ens kærester har været utro.. Jeg føler min værdighed krænket på det groveste og løjet for.. Jeg er åbenbart ikke engang værdig til at man ikke lyver for mig eller løber fra en så vigtig aftale som troskab. At hun bliver forelsket i en anden må man jo bare æde, men at der bliver kørt et dobbeltspil, hvor hun flirter og måske kysser og går i seng med ham, mens man tror man stadig har et forhold - det er for ydmygende.

Kære offer
Min største medfølelse med dig, forstår godt din store mistænksomhed - med dét, du har været udsat for. Du har været meget uheldig, og det forgifter så dine forhold til nye kvinder.
Jeg ved ikke, hvordan du får tillid til en ny kvinde igen, eneste vej jeg kan se er at lære hende brandgodt at kende, før du involverer dine følelser alt for stærkt. Virkelig kende hende som ven først, inden du for alvor risikerer dit hjerte.
Jeg har i flere år været kæreste med en mand, der som du har været uheldig med en utro kæreste. I sin ungdom oplevede han utroskab på den nok mest grusomme måde, nemlig at komme hjem og finde kæresten med en anden mand i sengen. Det har givet ham en livsvarig jalousi og mistænksomhed, og den mærker jeg. Den mindste uregelmæssighed, mangel på sms'er el.lign., og den sorte jalousi tordner frem. Han siger han tror mig 100%. Det VIL han også gerne, men der skal ikke meget til at vække mistilliden. Det er noget, der får mig til at tænke mig om 2 gange, om jeg tør leve sammen med ham. Jeg er jo meget bundet af at skulle "stå til regnskab", meddele mig tit og ofte hvad jeg laver. Sommetider siger han mindre pæne ting til mig, når han - føler jeg - forveksler mig med sin utro ex.
Jeg fortæller dig det her for at sige ... PAS PÅ du ikke kommer til at jage en god kæreste væk med mistænksomhed og overdreven jalousi. Du lyder meget forpint, og måske kunne du overveje at kontakte en psykolog? Sommetider kan man gruble sig halvt ihjel og ikke komme ud af stedet.
Kærlig hilsen
Marie V

Hør nu her, nogle mennesker kan man stole på, andre ikke. Det er noget pis, men sådan er det bare! Du har været uheldig, ja. Men lad være med at ødelægge resten af dit liv pga. det og lægge bånd på dine følelser (hvilket jeg synes det lyder som om du gør set i forhold til hvordan du reagerer, når en pige slår op med dig- Hvis du bliver trist, så fortæl det dog istedet for blot at tænke "ja ja, selvfølgelig.. " og blot tilbyde hende noget mad..)
Tænk på at det desværre er en del af livet, det sker for mange! Der er ikke nogen, der slipper igennem livet uden en vis portion l..., så det er op til en selv hvordan man vil takle det: 1) du lader dig rive ned af det, stoler ikke på nogen og lægger bånd på dine følelser resten af livet, 2) du siger "shit happens!" og kaster dig ud i kærligheden igen med risikoen for at blive såret igen, men også for at opleve den helt store forelskelse.
Jeg har selv prøvet at blive trådt på, så jeg var på selvmordets rand (som du også skriver) men jeg har valgt at tænke at verden er fuld af mennesker, der kan såre dig, men der findes jo også dem, der vil en det bedste... Så nu lever jeg bare i troen på at der findes én derude, der er mig værdig;) Og mht. ham fyren, der sårede mig så dybt, har jeg valgt at ham må jeg bare holde mig langt fra, og komme videre i mit liv. Der er jo heller ikke udelukkende vinderlod i en tombola, og øv du har trukket en nitte, men bliv dog ved med at tro på du en skønne dag vinder! Chancen er der i hvertfald. Og indtil da, må du simpelthen lære at acceptere, at livet også bringer en del ting, man gerne ville være foruden!!
Held og lykke!

Alletiders I skriver seriøst tilbage - maria og Q26...
--maria---
Jeg ved ikke rigtig om en psykolog er det helt rigtige bud. Prøvede en engang, det kostede mig 5000 og jeg synes absolut ikke det var pengene værd og har også prøvet et andet terapiforløb som jeg også synes næsten kun var spild af tid.
Jeg foretrækker at snakke med andre mennesker om personlige problemer som ikke er der for pengenes skyld, men fordi de gerne vil være noget for nogen et øjeblik lissom jeg også selv er noget for andre når de er triste.
Desuden så er jeg ikke helt sikker på at det ikke gør tingene værre at snakke om i stedet for at putte det væk i en sæk..
Hmm.. havde egentlig besluttet mig for at køre machostilen, da jeg lærte at folk bare synes jeg var en piveskid, når jeg græd som yngre mand og man desuden får ondt i hovedet og øjnene af det.
Jeg er dog kommet til at tænke over det, da jeg læste om en undersøgelse som sagde at man får det bedst, hvis man lærer at acceptere situationen. Så jeg leder efter en historie jeg kan fortælle mig selv, som er troværdig og som fremhæver mig som have handlet korrekt og ikke som et offer. Jeg vil ikke være noget offer..
Med hensyn til ikke at lade ex'ers utroskab gå ud over andre så er jeg vel god nok til det på den måde at jeg f.eks. ikke så meget som spurgte til den sms, men som udgangspunkt regner med at jeg kan stole på hende.
Egentlig pisseåndsvagt når det nu jager mig flere år efter som en mare. Jeg ved slet ikke om jeg skal spørge hende næste gang jeg måske snakker med hende? burde jeg det?
I forhold til at lære pigen godt at kende først er jeg enig i og prøver også at gøre det, men nogen gange er tingene bare gået stærkt og andre gange så går det skævt selv om man har kendt hinanden i månedsvis før man mødes (jeps, netdating).
Svært at lære folk at kende i årevis, når man ikke flirter med sine kolleger. Og den med at kende hinanden i månedsvis er bestemt heller ikke nogen garanti - for andet end sex og måske en kort affære.

--Q26--
I forhold til at lære det med at man bare må acceptere nederlag, svig etc. som en del af livet så er det jo lissom det som er problemet.
At lære at forstå at andres svigt overfor en ikke betyder at man er et dårligt menneske som nærmest har fortjent at blive svigtet, men snarere et menneske hvis tillid er blevet svigtet...
Altså hvis man ikke selv svigter og f.eks. skrider i de svære stunder som da en ex-kærestes far døde, så er det jo ufedt at opdage at man har en ensidig aftale om loyalitet.
Med andre ord - det samme og det samme igen og igen.. Jeg leder efter en måde at bryde den onde cirkel på, hvor jeg kan se mig selv på en positiv måde.
Af en eller anden grund er jeg sårbar overfor at folk som jeg burde foragte f.eks. utro kærester eller usikre mobbende unge chefer taler ned til mig.
Igen 1000 tak for svarene

kom til at skrive maria i stedet for marie, da jeg svarede tilbage sorry marie ;)