Genoptage kontakten med sin bror

Hey, jeg er en ung mand/fyr på 21 år.
For 2 år siden, flyttede jeg hjemmefra til en anden del af landet.
Har egentlig været glad for det. Har fået en masse nye venner / kæreste osv.
Desværre har det betydet, jeg fuldstændigt har mistet kontakten med min lillebror på 17.
Han bor stadig hjemme hos vores forældre.
Vi har nok altid haft et lidt "had/kærligheds" forhold til hinanden, og som børn og teenagere skændtes vi tit.
Men alligevel var vi der altid for hinanden, kunne støtte hinanden, og have det sjovt.
Desuden havde vi, et noget bedre forhold til hinanden, det sidste år jeg boede hjemme.
Undrer mig, hvorfor vi har gledet os så langt væk fra hinanden.
Har fået et nærmest bedre forhold til vores fælles fætre/kusiner venner, selvom jeg bor langt væk, så jeg synes det er en skam, mig og min bror, overhovedet ikke er på talefod længere.
Har stadigt et rigtig godt forhold til mine forældre, men de siger vi selv må klare problemerne mellem os [:|] Hver gang vi har mødtes, de sidste to år, har han været ualmindelig kold over for mig, og sender truende blikke, når jeg endelig går hen og taler med ham.
Skal hjem og besøge familien her om 2 uger, nogen der har et bud, hvad jeg kan for at få en forsoning i gang?
Går mig nemlig meget på, at have helt mistet kontakten til min bror, især fordi jeg kan kender mange der har meget nære forhold til deres bror/søster.

Du skal da ganske enkelt skynde dig at skrive til ham, at du er ked af, at have mistet kontakten med ham, og måske spørge om, hvad du har gjort, siden han er afvisende. Det viser sig ofte, at det er bagateller, som kan ryddes af vejen. Foreslå ham, at få renset luften og "slå en streg" og kom videre. Nu er han godt nok ikke ældre end de 17, så måske er han stædig. Så kan du ikke andet end at vente og være almidelig venlig over for ham. Der vil desværre nok gå et par år, for selvfølgelig savner han da også sin bror. Lad ham med din adfærd forstå, at du ikke har nogen grund til at være uvenner, glat af på de negative vibrationer. Hvis han ikke er parat til forsoning, så lad være med at presse, det gør det blot værre, men lad tiden gå sin gang, man kan jo ikke være uvenner hele livet. Og del så dine bekymringer med din kæreste, hvis I da er kommet så langt i forholdet.

Jeg har selvfølgelig talt med min kæreste om det, men hun er enebarn, så hun har lidt svært ved at sætte sig ind i det.
Du har nok ret Gyffe, at jeg skal nok sætte mine ambitioner ned. Ofte er man ikke klar over som 17-årig, hvad der er vigtigt i livet - det kender jeg ihvertfald fra mig selv.
Som sagt besøger jeg min familie igen her om 2 uger. Hvad synes I, jeg skulle gøre?
Give ham et stort kram når jeg ser ham? Eller virker det for overvældende?

Måske din lillebror synes du har svigtet ham ved at flytte så langt væk.
I den alder betyder venskaber mere, end "egentlige" familierelationer. Du har svært ved at følge med i hvad han laver til daglig (byture, kærester,fritidsjob o.s.v.), så har han måske (ubevist), at du heller ikke skal vide noget nu da du har "svigtet" ham.
Et knus ville nok være for meget. Prøv at spørge lidt til, hvad han går og bedriver i hverdagen og ad den vej prøve at bevise du stadig ønsker at være hans "ven".

er det bedste i verden - selv om det nogle gange ikke virker sådan...
I din alder er det normalt at have et had/kærlighedsforhold til din bror. Men om nogle år vil du formentligt opleve, at din bror er et af det vigtigste mennesker i dit liv. - Men det kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Du må gøre noget for det...
Det er svært at sige, hvorfor han virker kold overfor dig. Måske er han jaloux, fordi han hører en masse om, hvor godt det går dig??? Det kan også være, at han slet og ret føler, at du har svigtet ham, fordi du er flyttet?
Hvorfor inviterer du ham ikke på besøg en weekend, så han får del i din verden. Måske er det det, der mangler???
Vil lige slutte af med at nævne, at jeg "hadede" min storesøster, da jeg var på din brors alder. I dag er hun et af de mennesker, jeg holder aller mest af, og som jeg betror mig mest til...