Genovervej monogamien

Hej folkens,
dette skriver jeg ikke for at såre nogen af Jer, der allerede er blevet såret, men for at gøre det nemmere for folk at leve sammen i gode parforhold, da jeg anerkender, at mange (både mænd og kvinder) har svært ved at være tro i et langt forhold, og at dette tit ødelægger forholdet.
Dette er især for dem der forventer at utroskab kan være under opsejling:
Prøv at snakke åbent om hinandens lyster og fantasier, snak om Jeres fælles sexliv, er det godt, hvad mangler der? Det kan være svært at turde at snakke ærligt om disse ting, men det lønner sig virkelig!
- prioriterer I sex lige højt? - hvor mange gange om ugen vil den ene hhv den anden have sex?
- kan I blive enige om timing og temperament - skal det være kort og vildt eller langt?
Overvej, om det er det rigtige for dig og din partner at leve monogamt, hvis du eller din partner ved om dig/sig selv, at det er svært at "holde sig på måtten". Hvis man så fravælger monogamien så kan jeg anbefale hyppigt at snakke om hvad betingelserne så er for at "være hinanden tro" - måske kan det blive "i orden" at være sammen med andre
- een bestemt weekend om måneden
- hvis man har præsenteret "den anden" for kæresten
- hvis man fortæller om hvad man har tænkt sig inden og hvad der er sket efter
- hvis man kun ser een anden fast
- hvis man kun ser fremmede (one night stands)
- hvis man lover at have sex sammen dagen efter / eller anden speciel kæreste-aktivitet
Det er nogle eksempler på aftaler man måske kunne lave sammen.
Mvh. Jane

Men desværre er det ikke så nemt i den virkelige verden? - det lyder så enkelt - så rigtigt når du beskriver det her. Men det er vist kun de færreste piger der vil erkende det - acceptere det?
Hvis netop dine spilleregler overholdes - og man er totalt ærlige overfor hinanden, så kan det netop styrke et godt forhold!
Tak fordi du turde skrive dette indlæg!

enten er man monogam eller så lever man i et åbent parforhold - problemet er jo bare at begge parter sjældent definerer de ting du nævner fra start af, selv om de lyder helt rigtige og fornuftige..

Det er sandt, det er ikke let at være ærlig omkring lyster og fantasier - slet ikke hvis man er uvant til det. Men min personlige erfaring er, at når først man har vænnet sig til ærlighed med partneren så bliver det nemmere at blive ved at sige sandheden og ikke fortie eller fordreje hvad man tænker på eller får rodet sig ud i.
Ingen tvivl om at et "åbent" forhold kræver en ekstra indsats for god og ærlig kommunikation, men denne indsats får man jo tilbage i kraft af en stærk tillid og kærlighed til hinanden.
Mht. kvinders villighed til at erkende og acceptere sexuelle forskelle og problemer - jeg tror det for begge køn afhænger meget af, om man kender nogen privat som giver et godt eksempel på hvordan man kan tackle disse sager. Hvis man ikke kender et godt eksempel fra sin bekendtskabskreds så skal man jo selv "opfinde reglerne" for hvad man vil have lov til, og hvad man vil finde sig i m.v., og det føles jo ekstremt usikkert hvis man ikke ved fra andre folks forhold om det kan "holde vand" eller ej. Så det er ikke underligt at folk er bange for disse ting.
Jeg er ikke helt overbevist om at kvinder generelt er mere tilbageholdende over for at se denne slags problemer i øjnene, selvom man godt kunne argumentere for det ud fra det biologiske perspektiv (det moderlige, holde hus, ro, renlighed og regelmæssighed for børnene).
Og selv tak! :)

Jeg ser det sådan her:
enten lyver man for hinanden, når man synes det er bedst for husfreden, eller også er man fuldkommen ærlig.
Der er utrolig mange gråtoner mellem at være monogam og være i et "åbent forhold", synes jeg. Man kan f.eks. have to kærester, som man til gengæld er tro. Eller en kæreste og en fast elsker (m/k). Der er jo heller ikke nogen standard definition på det "åbne forhold", eller er der?
Jeg synes det er vigtigt at de enkelte forhold finder aftaler de begge kan leve med, uden afpresning.

synes jeg lidt du får monogame par til at lyde kedelige? Ønsker du og kæresten børn eller har I allerede?? Det kan jo gå hen og ændre lidt i tilværelsen - men fortsæt du din prædiken og lad dit underliv gå på omgang.

Det er ikke min mening at portrættere monogame forhold som kedelige, blot at understrege at monogami er ikke det rigtige for alle, og det bør de fleste mennesker tage stilling til sammen, når et forhold bliver seriøst, istedet for at tage for givet at man vil (og kan!) holde sig på måtten og være tro på den monogame måde.
Jeg er overbevist om at de gode, tydelige aftaler kæresten og jeg har bidrager til at der er tilstrækkelig "ro på hjemmefronten" til at vi uden problemer kan opdrage glade, trygge børn senere. Dertil lægger små børn jo en naturlig dæmper på sexlysten pga søvn- og tidsmangel, så der vil givetvis bliver mere "ro" seksuelt de første år.
Nu har jeg ikke fortalt meget om de aftaler jeg har med min kæreste, så jeg synes det er pudsigt at du skriver jeg lader mit underliv "gå på omgang" - du ved jo ikke, om jeg ser een person fast ved siden af, eller 200..

Men herfra en gammel kone, der roligt kan sige been there don that, så virker det ikke i længden i det virkelige liv. Herregud alle var der i 70´erne. Vi slæbte sågar affæren med hjem😮 Åbenhed var jo vores mantra. Men før eller siden går det galt og underligt nok har det sjældent noget med sex at gøre, når det virkelig giver røg i køkkenet.
Langt størstedelen af os er skilt og gift igen og denne gang er der ikke noget der hedder åbne forhold. Det er simpelthen at komplicere sit liv unødigt.
Seriel monogami - jatak, men parallel, NEJ.

Der er altid en følelsesmæssig afpresning både fra den der vil åbne og den der vil lukke et forhold.

Det handler i bund og grund om, at hvert eneste valg her i livet indeholder et fravalg. Du vil puste og have mel i munden. Can´t do!!! Hvis det ikke er det rigtige for en at være monogam, så lever man alene og lover ikke nogen noget. Så får man nok heller ikke den hengivenhed fra modparten, men det er så en del af prisen.

for nogle for men heldigvis er det for mig. Det I er igang med vil nogle kalde "at løbe hornene af sig". Ikke noget odiøst i det og at I tilmed har valgt at gøre det i fællesskab kan ingen jo ha' ondt af. I har jeres måde og jeg og kæresten har vores.

hvis man er monogam kan man ikke have to kærester eller kæreste og elsker. For så er man ikke monogam. Mono betyder en enkelt. Duo betyder to. Bare for lige at få begreberne på plads.

Jeg ved godt hvad der står i ordbogen, men det interesserer mig ikke meget..
Grunden til jeg nævner modellen hvor man er tro mod to udvalgte mennesker er for at pointere, at det minder om monogami mere end andre forhold, hvor der er flere mennesker indblandet, til forskel fra et forhold hvor en eller begge parter "strejfer mere tilfældigt omkring".

Hvis nogen vil åbne et forhold som er lukket og gør det på en facon a la:
"hvis ikke jeg har lov til x og y så er jeg skredet" så kan man roligt kalde det afpresning.
Hvis man derimod formulerer det a la
"Hvad vil du acceptere at jeg laver med andre" er der lagt op til en forhandling, som også kan drejes til en afpresningssituation, men det er bestemt ikke det jeg anbefaler(!).
Og i øvrigt, hvis den ene person vil have et åbent forhold og den anden et helt traditionelt monogamt forhold så er der vidst slet ikke grobund for venlige forhandlinger. Det er derfor jeg understreger vigtigheden af ikke at tage reglerne for givet og få snakket om disse ting.

.. du benægter muligheden at gøre som jeg og min kæreste gør. Men vi gør det altså, og det fungerer. Kender du andre, for hvilke det ikke virkede? Og kender du grundende til at det ikke virkede?
Hvordan når du frem til at man bare ikke "kan" ?
Mvh. Jane

du bruger ordet monogam i betydningen "tro". Det er ikke ordene, der er fattige, men måden de bruges på.

At I lever i et åbent forhold er jeres valg. Jeg er dog overbevist om, at det ikke er en samlivsform, der passer til de fleste mennesker. Bare se dig omkring; de færreste ønaker det. Måske er det biologi, der spiller ind. Jeg så en spændende udsendelse om jalousi engang i TV. Der havde forskere fundet frem til, at jalousi og faste partnere havde betydning for artens overlevelse. Forskningen viste at hvis individer parrede sig i flæng og var ligeglade, dvs ikke jaloux, over at andre parrede sig i flæng; at alle var ligeglade med at alle havde sex med hinanden. Ja, så uddøde flokken eller arten.
Rent personligt fatter jeg ikke suk af, at nogen overhovedet har trang eller lyst til at leve i et åbent forhold. Hvorfor så overhovedet et forhold?
Naturen har jo også gjort det således, at sex udløser "samhørighedstoffer" mellem parterne. Udover at naturen nok har gjort det for at styrke en form for parforhold, så er der jo en latent risiko for forelskelse, og dermed for det faste forholds opløsning.
Jeg tror ikke vi er beregnet til det ganske enkelt.

men det er vel ofte sådan at utroskab kommer med tiden ... tror ikke det er realistisk at lave sådanne aftaler på forhånd generelt.
Jeg tror man skal indtil kernen omkring hvorfor behovet for sex med andre opstår.
Ja er man "bare sådan" så kan man måske lave aftaler .. jeg tror ikke de fleste er sådan. Utroskab opstår fordi den ene part ikke er tilfreds med tingene som de er. Nogle gange har de prøvet at ændre tingene allerede uden held ... andre gange gør de det bare fordi de opfatter det som deres ret. Ja sådanne mennesker er jo ikke den åbne type ... faktisk er en del af hemmeligheden spændningen i aktionen.
Men din idé er god ... og vil nok også kunne forebygge utroskab i nogle forhold. Men ikke i utroskab generelt.

Jeg tror heller ikke at et ikke-monogamt forhold er rigtigt for de fleste mennesker, ork nej. Jeg benægter ikke at mange lever lykkeligt i deres monogame forhold, og det er skønt for dem.
Jeg tager blot den megen utroskab og ulykke (som følge heraf) som et udtryk for, at flere mennesker burde overveje mulighederne i de ikke-monogame forholds-typer. F.eks. hvis man ved man er een der har svært ved at være monogam så melde det ud forholdsvis tidligt i et nyt forhold, så partneren tidligt i processen har mulighed for at tage diskussionen op eller skride.
Og ja, jeg er klar over de biologiske processer i forbindelse med sex. Jeg kan bare ikke se at det skulle være biologisk / seksuelt forkert at opnå denne biologiske samhørighed med mere end en person.
Spørgsmålet er, om der ikke er nogle i monogame forhold, fordi det er nemmest at gå ud fra, at man vil opbygge et forhold på samme måde som alle andre man kender gør det?
Mvh. Jane

Jeg læste mine indlæg igennem igen for at se, om der kunne være noget om snakken med forkert brug af ordene "tro" og "monogam". Jeg anvender ikke ordet monogam i betydningen "tro", lad mig præcisere:
Jeg interesserer mig for at skitsere gråtonerne mellem "monogam" og "ikke-monogam". Disse udtryk anvender jeg med respekt for deres ordbogs-definition. Jeg interesserer mig for disse gråtoner, for det er her folk finder løsninger der virker for dem.
Jeg mener at formuleringen "åbent forhold" er lidt farlig, fordi den signalerer, at der er fuldstændig frit slag, hvilket jo kun er een type ikke-monogami. Konfronteret med valget mellem monogami og et "åbent forhold" som emmer af ustabilitet kan jeg godt forestille mig hvad de fleste ville vælge: trygheden.
Der er jo også nogle forholdstyper hvor man er sine partnere tro, og dette kalder jeg ikke-monogami, men dog med troskab involveret. Dette mener jeg hører til blandt gråtonerne, som et forhold der involverer både troskab og ikke-monogami.
Mvh. Jane

Et spændende indlæg du kommer med, tak.
"hvorfor behovet for sex med andre opstår"
Jeg tror du har helt ret i, at det i mange tilfælde opstår, fordi folk ikke er tilfredse i deres eksisterende forhold, så de må opsøge bekræftelse eller lidenskab (eller hvad de nu mangler) andetsteds.
Men kan man ikke få lyst til sex med andre end kæresten _uden_ det skyldes et knirkende forhold?
Er det ikke naturligt at have lyst til andre end kæresten?
Og hvis man kunne forebygge utroskab i nogle forhold, men ikke alle, ville det så ikke også være en stor lykke for mange?

Det er mit indtryk, at de fleste utro kun accepterer den utroskab, de selv står for. Hvis de selv udsættes for det, er det oftest noget ganske andet. Så jeg tror ikke dit råd vil virke på ret mange.
For mig ser det ud til, du har misforstået det med biologiske processer i sex. De er der vel for at man skal holde sig til den man laver dem med. Ellers er det da omsonst set fra naturens side. Men alt for få teorien til at holde....

det er for at få tingene til at glide bedre ned, du bruger ordene forkert. Jeg må trække på smilebåndet. Jamen, det er der da så mange der gør.😃 Monogam betyder bare stadig, at man holder sig til EN! Uanset hvad du hægter på ordet af hjemmestrikkede teorier. 😮

er jo et skridt frem og to tilbage.......

Nej jeg tror ikke det er MANGE der har denne lyst til andre hvis de lever i et velfungerende parforhold. Man kan da blive tiltrukket af andre mennesker men det betyder jo ikke man skal slå hjernen fra 😉
Det med det naturlige ... hmm altså hvis essensen i naturlig er lig med det som flest ønsker, så er det ikke naturligt hvis du spøger mig nej. Hvis det forholder sig omvendt så kan du selvfølgelig snakke for det naturlige i at have flere partnere.
Det naturlige er et tilfredsstillet sexliv ... det indbefatter ikke nødvendigvis flere end to mennesker. Det er vist kun i tilfælde hvor det ikke er et tilfredsstillet sexliv der er mellem partnerne at andre kommer på tale. Nuvel behov er forskelligt men heldigvis kan vi jo selv tilfredsstille vores behov uden at drage andre ind i det.
Har man et åbent forhold derimod eller lever alene ja så kan andre jo drages ind i det selvfølgelig.... men som sagt tror jeg ikke de er flest.

Det kan godt være at jeg er naiv eller bare ikke med på "noderne".
Men enten er man monogam eller også er man ikke.
Og man er ærlig om at man vil det ene eller det andet. Så den anden også har mulighed for at melde om det er ok, eller begge bare må finde en anden.
Det er så et punkt der bare er enten eller. Man kan ikke både være monogam og til "flerkoneri".😉